Selskabsregistre i de enkelte EU-lande

Østrig

Dette afsnit giver et overblik over virksomhedsregistret i Østrig.

Indholdet er leveret af
Østrig

Virksomhedsregistrets historie

Hvornår blev det oprettet?

Frem til 1990 forelå oplysningerne i det østrigske handelsregister i papirform. I 1991 blev det erstattet af et virksomhedsregister i form af en elektronisk database benævnt Firmenbuch.

Hvornår blev det digitaliseret?

Da det papirbaserede handelsregister blev erstattet af det elektroniske virksomhedsregister (Firmenbuch) i 1991, blev oplysningerne i hovedregistret (Hauptbuch) overført til en elektronisk database. Siden da har alle nye og gamle oplysninger (tilbage til 1991) været tilgængelige i elektronisk form. Siden 2005 har virksomhedsregistrets dokumentsamling også været forvaltet elektronisk.

Hvilken lovgivning finder anvendelse?

De væsentligste bestemmelser findes i loven om virksomhedsregistret (Firmenbuchgesetz – FBG) og i selskabsloven (Unternehmensgesetzbuch – UGB).

Hvilke oplysninger finder man i virksomhedsregistret?

Hvem har adgang til registret?

Alle har ret til at bruge virksomhedsregistret til at finde registrerede oplysninger. Der er adgang til såvel hovedregistret som den elektroniske dokumentsamling.

Hvad indeholder virksomhedsregistret?

Virksomhedsregistrets hovedregister indeholder oplysninger om alle registrerede østrigske virksomheder. De dokumenter, der ligger til grund for optegnelser i virksomhedsregistret, ligger i den elektroniske dokumentsamling.

I virksomhedsregistret opføres og offentliggøres de forhold, der skal registreres i henhold til de selskabsretlige bestemmelser. Det drejer sig f.eks. om en virksomheds navn, registreringsnummer, retlige form, hovedsæde og adresse samt om de personer, der kan repræsentere virksomheden. Enhver ændring af de registrerede oplysninger skal i princippet anmeldes til domstolen omgående (anmeldelsespligt).

Hvilke kategorier af oplysninger er registreret (hvilke virksomheder er opført i det offentlige register, oplysninger om insolvens, årsregnskaber)?

I henhold til § 2 i FBG skal alle kapitalselskaber (selskaber med begrænset ansvar (Gesellschaft mit beschränkter HaftungGmbH), aktieselskaber (Aktiengesellschaft – AG), europæiske selskaber – SE), personselskaber (interessentskaber (offene GesellschaftOG) og kommanditselskaber (KommanditgesellschaftKG)) og andelsselskaber (herunder europæiske andelsselskaber – SCE), der har hovedsæde i Østrig, registreres. De civilretlige selskaber (Gesellschaften bürgerlichen Rechts – GesbR) skal ikke opføres i virksomhedsregistret, da de ikke har status som juridisk person. Udenlandske juridiske enheder skal opføres i virksomhedsregistret, hvis de har en afdeling i Østrig.

Enkeltmandsvirksomheder kan i princippet vælge at lade sig opføre i virksomhedsregistret. Der er kun registreringspligt for enkeltmandsvirksomheder, der har en omsætning på over 700 000 EUR i to på hinanden følgende regnskabsår eller en omsætning på over 1 000 000 EUR i et enkelt regnskabsår.

Hvilke dokumenter gemmes/opbevares (sagsakter, dokumentsamlinger, vedtægter, referater fra generalforsamlinger osv.)?

Ud over oplysningerne i virksomhedsregistrets hovedregister gemmes en lang række dokumenter i den elektroniske dokumentsamling. Det drejer sig bl.a. om kapitalselskabernes selskabskontrakter eller vedtægter, årsregnskaber for de virksomheder, der har regnskabspligt, og bekræftede underskrifter for de personer, der kan repræsentere virksomheden.

Hvordan søger jeg i registret (og hvilke søgekriterier har jeg til rådighed)?

Personligt/på registrets websted.

Hvilke søgekriterier har jeg til rådighed?

Ved at indtaste registreringsnummeret kan du få en udskrift af de aktuelle oplysninger i virksomhedsregistret. En sådan udskrift indeholder i princippet de oplysninger, der er registreret på det pågældende tidspunkt. Man kan også anmode om en udskrift af (ældre) oplysninger, der er blevet slettet.

Hvis ikke man kender registreringsnummeret, kan man søge ud fra den juridiske enheds navn (firmanavnet) eller ud fra navnet på en person, der varetager en funktion i den pågældende juridiske enhed (f.eks. som direktør).

Det er ligeledes muligt at få adgang til alle de dokumenter, der er registreret elektronisk for en juridisk enhed, via dokumentfortegnelsen.

Der henvises i denne forbindelse til spørgsmålet "Hvordan får jeg en udskrift fra registret, en bekræftet kopi eller en dokumenttranskription?".

Hvordan får jeg fat i dokumenter?

Gratis? Mod betaling?

Der henvises i denne forbindelse til spørgsmålet "Hvordan får jeg en udskrift fra registret, en bekræftet kopi eller en dokumenttranskription?".

Hvordan får jeg en udskrift fra registret, en bekræftet kopi eller en dokumenttranskription?

Virksomhedsregistrets database giver adgang til både udskrifter fra virksomhedsregistret (fra hovedregistret) og dokumenter (fra den elektroniske dokumentsamling). De dokumenter, der er tilgængelige for en given juridisk enhed, fremgår af dokumentfortegnelsen. Der er adgang til virksomhedsregistrets database mod betaling — dog med undtagelse af det gratis sammendrag, som indeholder de væsentligste oplysninger om en juridisk enhed.

Hvis ikke man kender en juridisk enheds firmanavn eller registreringsnummer, kan man se udskrifter fra virksomhedsregistret og dokumenter via JustizOnline, det østrigske retsvæsens digitale informations- og serviceplatform. For at få adgang til de produkter, der skal betales for, skal man registreres med en underskrift via mobiltelefonen og have mulighed for at betale online. Til gengæld er der ingen krav forbundet med at få vist det tidligere nævnte sammendrag.

Der er permanent online adgang til det østrigske virksomhedsregister med alle søgemuligheder via et "adgangspunkt", et såkaldt Verrechnungsstelle. Der er tale om virksomheder, som af det tyske justitsministerium har fået tildelt den opgave at behandle forespørgsler om oplysninger fra virksomhedsregistret. Alle notarer, advokater og revisorer har ligeledes en sådan online adgang. Endelig er der adgang til virksomhedsregistrets database ved domstolene.

Registreringsprocedure

Hvordan bliver jeg registreret (hvordan indgiver jeg min registreringsansøgning, hvordan får jeg bekræftet mine dokumenter, og hvilke dokumenter skal vedlægges)?

Personligt/online

Registreringsansøgninger skal i princippet indgives skriftligt, og ansøgernes underskrifter skal i de fleste tilfælde være bekræftet af en notar eller domstol.

Af ansøgningen skal det fremgå, hvilken form for registrering man ønsker. I mange tilfælde skal ansøgningen også være vedlagt de tilsvarende dokumenter, og nogle gange er disse underlagt særlige formkrav. F.eks. skal vedtægterne for et aktieselskab (AG) eller et selskab med begrænset ansvar (GmbH) have form af et notaroprettet dokument.

Ansøgningerne kan sendes til domstolen med kompetence for virksomhedsregistret på papir eller elektronisk. Der findes endvidere særlige formularer for bestemte ansøgninger, se:

https://justizonline.gv.at/jop/web/formulare/kategorie/2

https://portal.justiz.gv.at/at.gv.justiz.formulare/Justiz/Firmenbuch.aspx

Ud over disse grundlæggende oplysninger er det ikke her muligt at anføre alle de krav til form og indhold, der skal overholdes, når man indgiver en ansøgning til virksomhedsregistret. Hvis du har brug for yderligere oplysninger i denne retning, skal du henvende dig til en notar eller en advokat.

Hvordan bliver ansøgningerne behandlet?

Ansøgningernes formelle og materielle indhold behandles af domstolene med kompetence for virksomhedsregistret, nemlig de regionale domstole (Landesgerichte), som har ansvaret for handelssager. Den stedlige kompetence bestemmes af hovedkontoret eller hovedsædet for den juridiske enhed, der er opført eller skal opføres i virksomhedsregistret.

Ved domstolene med kompetence for virksomhedsregistret er det enten dommerne eller retsembedsmændene (Rechtspfleger:innen), der træffer afgørelse. Hvis en ansøgning er mangelfuld og derfor ikke kan imødekommes, kan domstolen udstede en opfordring til berigtigelse.

Registreringens retsvirkninger

Registreringens retsvirkninger over for tredjemand i henhold til artikel 17 i direktiv (EU) 2017/1132

Retsvirkningerne over for tredjemand af optegnelser i virksomhedsregistret reguleres i henhold til § 15 i selskabsloven (Unternehmensgesetzbuch – UGB). Ifølge denne paragraf kan en virksomhed ikke påberåbe sig et forhold over for tredjemand, hvis dette forhold skulle have været registreret, men ikke er blevet det, medmindre den pågældende tredjemand på anden vis er blevet bekendt med forholdet (stk. 1). Så snart et forhold er registreret, er det bindende for tredjemand. Dette gælder imidlertid ikke for retshandler, der indledes inden for 15 dage fra registreringen, såfremt tredjemand kan påvise, at han ikke var bekendt med eller ikke burde være bekendt med forholdet (stk. 2). Urigtige oplysninger forpligter også virksomheden over for tredjemand, hvis virksomheden selv har foretaget registreringen, eller hvis den har undladt at slette en oplysning, som den vidste eller burde vide var urigtig. Virksomheden er dog ikke bundet af en urigtig oplysning, hvis den kan påvise, at tredjemand har påberåbt sig oplysningen i ond tro, eller at tredjemand vidste, at den var urigtig, eller ikke vidste det som følge af grov uagtsomhed (stk. 3).

Den bindende udgave af et selskabs vedtægter er altid den udgave, der er opført i virksomhedsregistret, da ingen vedtægtsændringer har retsvirkning, før de er registreret i virksomhedsregistret (§ 148, stk. 3, i aktieselskabsloven (Aktiengesetz – AktG), § 49, stk. 2, i loven om selskaber med begrænset ansvar (GmbH-Gesetz – GmbHG)).

Afvigelser mellem oplysningerne i registret og de offentliggjorte oplysninger

Da oplysningerne i virksomhedsregistret automatisk overføres fra virksomhedsregistrets database og direkte til de øvrige offentlige publikationer (databasen Ediktsdatei og Amtsblatt zur Wiener Zeitung (det officielle tidende, som udkommer sammen med dagbladet Wiener Zeitung)), kan det stort set udelukkes, at der forekommer afvigelser mellem virksomhedsregistrets oplysninger og oplysningerne i de øvrige publikationer. Skulle oplysningerne alligevel være forskellige, prioriteres optegnelserne i virksomhedsregistret.

Hvem har ansvaret for, at de registrerede oplysninger er korrekte?

I princippet har de enkelte erhvervsdrivende selv ansvaret for, at de forhold, der vedrører dem og er opført i virksomhedsregistret, er korrekte og ajour. Hvis disse forhold ændres, skal det omgående anmeldes til virksomhedsregistret. Såfremt en person, der har pligt til at anmelde et forhold til virksomhedsregistret, undlader at gøre det, kan vedkommende pålægges sanktioner.

Databeskyttelsesprincipper

Procedurer vedrørende personers rettigheder med hensyn til offentliggørelse og opbevaring af deres personoplysninger

Med hensyn til eventuelle databeskyttelsesrettigheder er det i første omgang retsreglerne vedrørende virksomhedsregistret, der finder anvendelse (jf. § 84 i loven om domstolenes organisation (Gerichtsorganisationsgesetz)).

Oplysninger om kontaktpunktet

Du kan finde oplysninger om, hvilken domstol med kompetence for virksomhedsregistret der har stedlig kompetence for en bestemt juridisk enhed (jf. i denne forbindelse oplysningerne under spørgsmålet "Hvordan bliver ansøgningerne behandlet?"), via Søgning efter domstole på "JustizOnline":

https://justizonline.gv.at/jop/web/home

Relevante links

https://www.justiz.gv.at/home/service/firmenbuch~36f.de.html

https://justizonline.gv.at/jop/web/firmenbuchabfrage

Sidste opdatering: 13/12/2022

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.