Find information efter region
Insolvensregistret er en informationstjeneste, der udbydes af retsregistret i Finland.
Hvad indeholder det finske insolvensregister?
Registret indeholder oplysninger om insolvens, der stammer fra registret over konkurser og rekonstruktioner og registret over gældssanering i forbindelse med gæld indgået inden for rammerne af privatpersoners økonomiske aktiviteter. Registret indeholder oplysninger om begæringer og afgørelser vedrørende konkurser og rekonstruktioner og f.eks. om periode og sted for kreditormødet, fristen for anmeldelse af fordringer i forbindelse med konkurser og nærmere oplysninger om kurator.
Når det drejer sig om oplysninger om gældssanering og gæld indgået som personlige lån, kan man henvende sig direkte til centret for retsregistret, som udleverer oplysningerne gratis.
Er der gratis adgang til det finske insolvensregister?
Ja, adgangen er gratis.
Hvordan søger jeg i det finske insolvensregister?
Søgningen kan foretages på grundlag af skyldners navn, virksomhedernes nationale identifikationsnummer eller registreringskode og for en bestemt periode samt på grundlag af kurators eller likvidators navn.
Anmodninger vedrørende gæld indgået til personlige formål, som indgives til centret for retsregistret, skal indeholde følgende oplysninger:
- Navnet på den person, der er genstand for anmodningen om oplysninger
- den pågældendes identifikationsnummer
- navn og telefonnummer på den person, der indgiver anmodningen, og adressen, hvortil oplysningerne skal sendes.
Det finske insolvensregisters historie
De pågældende registre indeholder oplysninger fra 1995 og frem.
Relevante links
Finsk
Oikeusrekisterikeskus: rekisterit
Konkurssi- ja yrityssaneerausrekisteri
Engelsk
Legal Register Centre: Registers
Register of bankruptcies and restructurings
Svensk
Rättsregistercentralen: register
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.