Find information efter region
Der findes på nuværende tidspunkt ikke nogen elektronisk database over retstolke.
I henhold til artikel 6, nr. 4), i de afsluttende bestemmelser i loven om ændring og supplering af strafferetsplejeloven, som omhandler ændringer af og tilføjelser til loven om retssystemet, indeholder artikel 403 et nyt stk. 2, i henhold til hvilket justitsministeren efter aftale med det øverste retsråd skal vedtage en forordning, der fastsætter de formaliteter og frister, der finder anvendelse på indstillinger til optagelse på og ændring af listerne over specialister, der er anerkendt som autoriserede oversættere, de betingelser, de skal opfylde, samt betingelserne for fastsættelse af deres honorar. I overensstemmelse med de lovgivningsmæssige beføjelser blev dekret nr. N-1 af 16. maj 2014 om oversættere ved domstolene vedtaget/offentliggjort i DV nr. 43 af 23. maj 2014. Der føres registre med lister over specialister, der er anerkendt som autoriserede oversættere, for de enkelte retskredse under en regional ret eller forvaltningsdomstol og for den særlige domstol i straffesager. Ministerier, agenturer, institutioner, kommuner, faglige organisationer og andre organisationer og videnskabelige institutter, samt ansøgere til stillinger som autoriserede oversættere, kan indstille specialister til optagelse på de pågældende lister. Indstillinger til optagelse på listerne indgives til præsidenten for den kompetente regionale ret eller forvaltningsdomstol eller til præsidenten for den særlige domstol i straffesager.
Spørgsmål om legalisering og oversættelse af dokumenter er underlagt forordningen om legalisering, attestering og oversættelse af skriftlige dokumenter, vedtaget ved ministerrådets dekret nr. 184 af 1958.
Forordning nr. 1 af 16. januar 2008 om registrering, klassificering og godtgørelse af sagkyndige er blevet ophævet af den øverste domstol i forvaltningsretlige sager. Et nyt forslag til forordning er udarbejdet og offentliggjort på justitsministeriets hjemmeside med henblik på offentlig høring i overensstemmelse med artikel 26, stk. 2, i lov om lovgivningsmæssige retsakter. Forslaget er sendt til høring i det øverste retsråd og indenrigsministeriet.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.