-
EU's politik for uddannelse af retlige aktører
Uddannelse af retsvæsenets aktører i EU-retten er et vigtigt redskab til at sikre korrekt og effektiv anvendelse af EU-retten, fremme gensidig tillid blandt aktørerne i grænseoverskridende retssager og understøtte overholdelsen af EU's værdier og principper, bl.a. retsstatsprincippet. Politikken har til formål at give alle retsvæsenets aktører (dommere, anklagere, domstolsmedarbejdere, advokater, notarer, fogeder, tilsynsværger, fængselspersonale osv.) mulighed for at se EU-rettens rolle i deres daglige praksis, give den fuld virkning og sikre, at rettigheder og forpligtelser i henhold til EU-retten overholdes i nationale og grænseoverskridende retssager.
-
Den europæiske uddannelsesplatform
Retsvæsenets aktører kan benytte platformen til at søge efter kurser og online-undervisning om EU-lovgivningen. Ansatte indenfor retsvæsenet og andre, der udøver juridiske hverv, kan finde studieforløb og selvlærende materiale om en lang række emner på platformen.
-
Europæiske uddannelsesnetværk og -strukturer
I takt med udviklingen i europæisk lovgivning og den større mobilitet for Europas borgere er der i de sidste ti år opstået et tydeligt behov for efter- og videreuddannelse af jurister på europæisk plan. Denne uddannelse udbydes af flere europæiske strukturer, der er oprettet med støtte fra medlemsstaterne, og en række faglige organisationer, ofte støttet med EU-midler.
-
Nationale uddannelsessystemer
Oplysninger om tilrettelæggelsen af den nationale uddannelse af retsvæsenets aktører. Uddannelsesordninger i EU-landene sikrer kvaliteten og omfanget af undervisningen.
-
God uddannelsespraksis
Underviserne kan her få adgang til faktablade med en beskrivelse af god praksis i forbindelse med undervisning af dommere og anklagere. Denne praksis dækker en bred vifte af emner, fra vurdering af uddannelsesbehov til tilrettelæggelse af undervisning og evaluering.
-
Uddannelsesmetoder
God planlægning er vigtigt for et vellykket efteruddannelseskursus. Følgende er eksempler på god uddannelsespraksis (selv om de ikke altid direkte vedrører EU-uddannelse af retlige aktører) og kan være nyttige for uddannelsesudbydere.