Hvor gennemføres retssagen?

• Politiretten (tribunal de police) pådømmer mindre alvorlige sager (forseelser, der straffes med bøde i størrelsesordenen 1-25 EUR såsom overtrædelser af landbrugslove og alle former for overtrædelser af færdselsloven (ulykker med dødelig udgang o.l.).
• Kriminalretten/domstolens strafferetlige afdeling (tribunal correctionnel) pådømmer alvorlige strafferetlige lovovertrædelser og forbrydelser (sager, der automatisk indebærer formildende omstændigheder)
• Nævningedomstolen (cour d'assises) pådømmer de alvorligste forbrydelser (forbrydelser, hvor man enten ikke kan eller ikke vil tage hensyn til formildende omstændigheder).

Er retssagen offentlig?

I princippet er retssagen offentlig og finder sted i en retssal, hvor der er adgang for alle (tilskuere og journalister), medmindre dørene lukkes af sikkerhedshensyn.

Hvis du er impliceret i en sædelighedssag (f.eks. voldtægt), kan du bede retten om at behandle sagen for lukkede døre, dvs. begrænse adgangen til tilhørerpladserne til personer, der er berørt af sagen.

Hvis sagen handler om at indlægge en kriminel, der ikke kan gøres ansvarlig for sine handlinger, fordi den pågældende er alvorligt mentalt forstyrret, kan denne anmode om lukkede døre, hvilket anklagemyndigheden så kan gøre indsigelse imod.

Hvem pådømmer sagen?

Juridiske dommere i politiretten og kriminalretten. I nævningedomstolen er det derimod 12 nævninge, der pådømmer skyldsspørgsmålet. Derefter udmåler nævningene straffen sammen med tre juridiske dommere.

Kan tiltalen ændres under sagens behandling?

Den påtalte overtrædelse kan betragtes forskelligt af anklagemyndigheden og dommeren. Hvis du f.eks. har knust vindspejlet i en bil, kan anklagemyndigheden anklage dig for forsøg på tyveri, mens du i virkeligheden kun havde til hensigt at smadre det. Retten kan definere handlingen anderledes og finder måske, at der er tale om en beskadigelse. Det skal dommeren dog informere dig om, så du kan forsvare dig på dette nye grundlag.

Hvad sker der, hvis jeg erklærer mig skyldig i hele eller dele af tiltalen under sagens behandling?

Straffen bliver ikke automatisk mildere.

Hvilke rettigheder har jeg under sagens behandling?

Skal jeg være til stede under sagen? Skal jeg være til stede under hele sagen?

Du har altid ret til at lade en advokat repræsentere dig. Du skal undtagelsesvis selv møde frem, hvis retten afsiger kendelse herom. Det skal du have besked om før retsmødet.

Kan sagen gennemføres uden mig?

Hvis du ikke er til stede eller repræsenteret af en advokat for at svare på anklagerne, finder retssagen sted uden dig, og du dømmes in absentia.

Hvis jeg bor i en anden medlemsstat, kan jeg så deltage via en direkte tv-forbindelse?

Nej.

Får jeg tolkning, hvis jeg ikke forstår det sprog, der tales i retten?

Ja.

Skal jeg have en advokat?

Nej, medmindre din sag behandles af nævningedomstolen.

Får jeg beskikket en advokat?

Ja, på visse betingelser (se faktablad 1).

Kan jeg skifte advokat?

Ja, også uden at begrunde det.

Må jeg få ordet under sagen?

Ja.

Skal jeg sige noget under sagen?

Det er ikke obligatorisk.

Hvad er følgerne, hvis jeg ikke siger sandheden under sagen?

Du har ret til ikke at anklage dig selv og til at udvikle din egen forsvarsstrategi. Det omfatter også retten til ikke at sige noget.

Hvilke mine rettigheder har jeg i forhold til beviserne mod mig?

Kan jeg anfægte beviserne imod mig?

Ja.

Hvordan?

Ved på retsmødet at bede dommeren om at iværksætte andre efterforskningstiltag.

Hvorfor?

For at bevise, at anklagen er usandsynlig.

Hvilken slags beviser kan jeg fremlægge som forsvar for mig selv?

Du kan fremlægge alle former for dokumenter og nye ekspertudtalelser, bede om at få afhørt et nyt vidne osv.

Kan jeg bede en privatdetektiv indhente beviser til fordel for min sag?

Ja.

Vil de blive kunne bruges i retten?

Ja.

Kan jeg indkalde vidner, der taler min sag?

Ja.

Kan jeg eller min advokat stille de andre vidner i sagen spørgsmål?

Ja, enten via politiet eller dommeren.

Kan jeg eller min advokat anfægte det, de siger?

Ja.

Vil der blive taget hensyn til oplysninger på min straffeattest?

Ja.

• Hvilken slags oplysninger?

Tidligere domme.

• Under hvilke omstændigheder? På hvilket trin?

De tidligere domme kan bidrage til en fordobling af den højeste straf og kan være en hindring for lempeligere foranstaltninger.

• Vil der blive taget hensyn til tidligere domme fra en anden medlemsstat?

Ja, de kan formidles til dommeren.

Hvad sker der efter retssagen?

Hvad kan en sag ende med?

• Sagen kan blive afvist, hvis en vigtig regel ikke er blevet overholdt. Der kan dog indledes en ny sag.
• Frifindelse, hvis det ikke er bevist ud over enhver rimelig tvivl, at du er skyldig.
• Domfældelse.

Sker der domfældelse, har dommeren fem muligheder alt efter overtrædelsernes art og din straffeattest:

• Fængselsstraf.
• Samfundstjeneste: dvs. at man inden for et år skal udføre ulønnet arbejde for samfundet. Gør man det ikke, bliver man idømt fængselsstraf eller bøde
• Bødestraf.
• En betinget dom eller udsættelse af domfældelsen, hvilket kan gøres betinget af forskellige forhold (at man ikke begår nye overtrædelser, at man følger en uddannelse, at man ikke længere kommer bestemte steder osv.) i en periode på 1 til 5 år
• Erklæring om skyldsspørgsmålet.

Hvad er ofrets rolle under sagen?

Ofret har ret til at udtale sig om forhold, der berører det, og kræve økonomisk erstatning.

Hvordan?

Mundtligt eller skriftligt.

På hvilket trin?

Under retsmødet, lige efter at du er blevet afhørt af dommeren.

Du kan finde flere oplysninger i faktabladet om ofrets rettigheder.

Relevante links

Adresser på retsinstanser

Justitsministeriets websted

Adresser på fængsler