Ofres rettigheder i hvert enkelt land

Østrig

Indholdet er leveret af
Østrig

Kan jeg anke dommen?

Generelt kan civile parter (1), subsidiære påtaleberettigede (2) og private påtaleberettigede (3) anke dommen.

Der findes to typer retsmidler: søgsmål med påstand om ophævelse (Nichtigkeitsbeschwerde), som vedrører procedurens og dommens lovlighed, og anke (Berufung), som vedrører afgørelsen om privatretlige krav. Som privat påtaleberettiget kan du også anke strafudmålingen. Som civil part og som subsidiær påtaleberettiget henvises du i tilfælde af frifindelse af tiltalte til at anlægge et civilt søgsmål med påstand om erstatning.

Du har som civil part, subsidiær påtaleberettiget og privat påtaleberettiget ret til at anlægge et søgsmål med påstand om ophævelse af en dom i følgende tilfælde:

  • Hvis du på grund af tiltaltes frifindelse blev henvist til at anlægge et civilt søgsmål, og hvis det kan fastslås, at afvisningen af en påstand, som du har nedlagt i forbindelse med hovedforhandlingen, havde en negativ indflydelse på gennemførelsen af dine privatretlige krav.

Som civil part og som subsidiær påtaleberettiget har du ret til at anke, hvis:

  • du i tilfælde af en domfældelse af tiltalte henvises til at anlægge et civilt søgsmål med dine krav, selv om straffedomstolen allerede havde kunnet træffe afgørelse herom, idet dine krav var velbegrundede og berettigede.

I sager ved Bezirksgericht (distriktsdomstolen) og sager ved Landesgericht (den regionale domstol), der behandles af en enkelt dommer, kan du som civil part og som subsidiær påtaleberettiget anke afgørelsen for så vidt angår de privatretlige krav, ikke kun under fuldstændig henvisning til anlæggelse af et civilt søgsmål, men derimod også med hensyn til omfanget af en eventuel tilkendelse af erstatning.

Hvis du har status af privat påtaleberettiget i sagen, kan du gøre brug af de samme retsmidler som anklagemyndigheden. Hvis tiltalte frifindes, kan du anlægge et søgsmål med påstand om ophævelse. I sager ved Bezirksgericht og Landesgericht, der behandles af en enkelt dommer, kan du desuden i forbindelse med anke af skyldsspørgsmålet bestride de faktiske omstændigheder, der er fastslået i dommen. Hvis tiltalte bliver dømt, kan du anke dommen, hvis du ikke er enig i straffen, eller hvis du med dine privatretlige krav henvises til anlæggelse af et civilt søgsmål. Hvis du ikke var til stede på det retsmøde, hvor retten afsagde sin dom, skal du have aktindsigt for at finde ud af, om tiltalte blev kendt skyldig. Dommen skal indeholde en begrundelse og underskrives af dommeren inden for fire uger. Hvis du som civil part, subsidiær påtaleberettiget eller privat påtaleberettiget anlægger et søgsmål med påstand om ophævelse eller anker dommen inden for tre dage efter domsafsigelsen, skal du have tilsendt en kopi af dommen. Du kan ansøge om retshjælp inden indgivelse af en anke eller anlæggelse af et søgsmål med påstand om ophævelse. Om nødvendigt omfatter dette gratis oversættelseshjælp. Retshjælp bevilges af retten i de tilfælde, hvor juridisk bistand er nødvendig, og hvor din indkomst samtidig ikke er tilstrækkelig til at betale herfor uden at bringe dit forsørgelsesgrundlag i fare.

Hvilke rettigheder har jeg efter domfældelsen?

Alle ofre kan anmode om at blive underrettet om den dømtes første uledsagede udgang fra fængslet, om den dømtes undvigelse og genanbringelse, om den forestående eller skete løsladelse og om påbud, der blev udstedt i forbindelse med en betinget løsladelse.

Ofre for seksualforbrydelser og seksuelt motiverede voldsforbrydelser skal høres, inden straffen bevilges fuldbyrdet ved elektronisk overvåget husarrest, hvis de har anmodet om underretning i tilfælde af, at gerningsmanden har udgang fra eller løslades fra fængslet. Disse ofre skal også underrettes, hvis straffen bevilges fuldbyrdet ved elektronisk overvåget husarrest. Med henblik på håndhævelse af disse ansøgnings- og ytringsrettigheder har du krav på retshjælp (Prozessbegleitung).

Ellers vil du fra og med, at dommen får retskraft, ikke modtage yderligere oplysninger fra myndighederne af egen drift. Du har imidlertid fortsat ret til indsigt i sagsakterne, såfremt dine interesser er berørt.

Har jeg krav på støtte eller beskyttelse efter hovedforhandlingen? Hvor længe?

Du har efter sagens afslutning krav på en afsluttende samtale med dem, der har ydet dig retshjælp under sagen.

Ofre for forbrydelser, der har modtaget psykosocial bistand i straffesagen, kan også benytte sig heraf i forbindelse med en efterfølgende civilretlig sag. En forudsætning herfor er, at genstanden for den civile sag har en indholdsmæssig sammenhæng med genstanden for straffesagen, og at retshjælpen er nødvendig for at håndhæve de processuelle rettigheder for et offer for en forbrydelse. Hvorvidt disse forudsætninger er opfyldt, vurderer den offerstøtteorganisation, som yder den nævnte retshjælp. Med henblik på beskikkelse af en advokat i en civilretlig sag kan offeret for en forbrydelse ansøge om retshjælp. Denne støtte ydes maksimalt indtil afslutningen af den civilretlige sag.

Hvilke oplysninger får jeg, hvis gerningsmanden bliver dømt?

Du kan holde dig orienteret om sagens udfald og den idømte straf ved enten at blive i retssalen indtil domsafsigelsen eller ved at få aktindsigt på et senere tidspunkt.

Bliver jeg informeret, hvis gerningsmanden løslades (herunder tidlig løsladelse eller prøveløsladelse) eller undviger fra fængslet?

Efter anmodning underrettes du straks om, at gerningsmanden er undveget eller løsladt fra fængslet samt om den første uledsagede udgang fra fængslet. Desuden vil du blive orienteret om genanbringelsen af den undvegne gerningsmand. Du vil også blive informeret, hvis gerningsmanden ved løsladelsen pålægges påbud for at beskytte offeret.

Bliver jeg inddraget i afgørelsen om løsladelse eller den betingede straf? Kan jeg eksempelvis afgive en udtalelse eller gøre indsigelse?

En inddragelse af offeret i forbindelse med afgørelsen om løsladelse eller betinget straf sker kun undtagelsesvist. Kun ofre for seksualforbrydelser eller en seksuelt motiveret voldsforbrydelse, som har anmodet om underretning i tilfælde af gerningsmandens undvigelse eller løsladelse, bliver hørt, inden der træffes afgørelse om elektronisk overvåget husarrest.

1. Civil part

For at blive civil part skal man afgive en erklæring. Erklæringen skal indeholde en præcis opgørelse af kravet på erstatning for den skade, der er forårsaget af forbrydelsen, eller det lidte tab. Under efterforskningen skal erklæringen være stilet til politiet eller anklagemyndigheden. Erklæringen kan afgives både mundtligt og skriftligt. Under hovedforhandlingen skal erklæringen afgives inden afslutningen af bevisførelsen. Senest her skal der også være sket en konkret fastsættelse af kravets størrelse.

Som civil part har du foruden et offers rettigheder følgende yderligere rettigheder:

  • optagelse af beviser, som har til formål at opnå en domfældelse af gerningsmanden eller begrunde et erstatningskrav, indkaldelse til hovedforhandlingen, mulighed for at kære kendelsen om at indstille sagen og mulighed for at anke dommen på grund af dine privatretlige krav.

2. Subsidiær påtaleberettiget

For at opnå status som subsidiær påtaleberettiget skal du først være eller blive civil part og afgive en erklæring om at opretholde tiltalen. Hvis tiltalte er mindreårig, er en subsidiær påtale ikke tilladt.

I kraft af erklæringen bliver du til subsidiær påtaleberettiget. Hvis anklagemyndigheden frafalder tiltalen under hovedforhandlingen, skal du straks afgive en erklæring, hvis du blev indkaldt korrekt til retsmødet. Hvis du har undladt at efterkomme indkaldelsen til retsmødet, eller hvis du ikke afgiver en erklæring, bliver tiltalte frifundet.

Hvis anklagemyndigheden uden afholdelse af retsmøde frafalder tiltalen, eller hvis du som civil part ikke blev indkaldt korrekt, skal du underrettes herom af retten. Du har derefter en måned til at afgive en erklæring vedrørende den subsidiære påtale.

Hvis du fortsætter straffesagen i stedet for anklagemyndigheden, kan sidstnævnte til enhver tid indhente oplysninger om sagen og forlange at genindtræde i sagen. I så fald har du igen status af civil part.

3. Privat påtaleberettiget

Mange mindre alvorlige forbrydelser forfølges ikke af anklagemyndigheden, men derimod kun på den forurettedes initiativ. Hvis du er offer for en sådan forbrydelse, bliver der kun tale om en straffesag, hvis du selv rejser en privat påtale ved retten. Du bliver dermed til privat påtaleberettiget. Her gennemføres der ingen efterforskning. Som privat påtaleberettiget skal du selv føre bevis for alle faktiske omstændigheder, der er væsentlige for en domfældelse. Hvis tiltalte frifindes, skal du bære sagens omkostninger.

4. Retshjælp

Hvis du i forbindelse med en forsætligt begået forbrydelse er blevet udsat for vold eller farlig trussel, eller hvis du er blevet kompromitteret i din seksuelle integritet, har du krav på retshjælp, for så vidt som denne beskyttelse er nødvendig for at varetage dine processuelle rettigheder under størst mulig hensyntagen til dine personlige behov. Du har ligeledes krav på retshjælp, hvis en persons død kan være forårsaget af en forbrydelse, og du er medlem af den pågældende persons nærmeste familie, eller hvis du er nær pårørende til denne person og var vidne til handlingen. Ofre under 14 år, som kan være blevet kompromitteret i deres seksuelle integritet, bevilges altid gratis retshjælp, også selv om de ikke har anmodet herom.

I forbindelse med den psykosociale bistand forberedes ofrene til retssagen og til den følelsesmæssige belastning, som er forbundet hermed, og bistanden omfatter desuden ledsagelse til afhøringer ved politi og domstole, retshjælp, juridisk bistand og repræsentation ved advokat. De personer, der yder juridisk bistand, kan ligeledes gøre et erstatningskrav gældende under straffesagen (den civile parts rettigheder).

Den nævnte retshjælp ydes af særlige offerstøtteorganisationer (f.eks. børnebeskyttelsescentre, rådgivningscentre eller interventionsorganer). Disse organisationer sikrer, at advokater yder juridisk bistand, og/eller at deres medarbejdere yder psykosocial bistand. Disse medarbejdere er socialarbejdere, psykologer og tilsvarende fagfolk med obligatorisk supplerende juridisk uddannelse vedrørende straffesager.

Retshjælpen finansieres af Bundesministerium für Verfassung, Reformen, Deregulierung und Justiz (forbundsministeriet for forfatning, reformer, deregulering og retsvæsen).

Sidste opdatering: 03/02/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.