Ofres rettigheder i hvert enkelt land

Kroatien

Indholdet er leveret af
Kroatien

Hvordan anmelder jeg en forbrydelse?

Du kan anmelde en forbrydelse ved at indgive en begæring om retsforfølgning i skriftlig, mundtlig eller anden form til den kompetente anklagemyndighed.

Hvis du indgiver en mundtlig begæring om retsforfølgning, skal du være opmærksom på konsekvenserne af falske anmeldelser. Mundtlige anmeldelser føres til protokols. Anmeldelser indgivet pr. telefon eller via andre telekommunikationsmidler optages så vidt muligt, og der udarbejdes et officielt notat.

Når anmeldelsen indgives af offeret, modtager vedkommende en skriftlig bekræftelse af modtagelsen, som indeholder de væsentligste oplysninger om forbrydelsen. Ofre, der ikke taler eller forstår det sprog, der anvendes af den kompetente myndighed, kan anmelde forbrydelsen på deres eget sprog og tildeles en tolk eller en anden person, der taler og forstår både myndighedens og offerets sprog. Ofre, der ikke taler eller forstår det sprog, der anvendes af den kompetente myndighed, kan anmode om at få oversat bekræftelsen til deres eget sprog på myndighedens regning.

Alle begæringer om retsforfølgning, som domstole, politiet eller anklagemyndigheden modtager uden for deres kompetenceområde, videresendes straks til den kompetente anklagemyndighed.

Anklagemyndigheden registrerer ved modtagelsen begæringen om retsforfølgning i registret over begæringer, medmindre andet er fastsat ved lov.

Hvis anklagemyndigheden kun har hørt om en forbrydelse eller har modtaget en anmeldelse fra offeret, udarbejder myndigheden et officielt notat, registrerer det i registret over straffesager og træffer videre foranstaltninger som fastsat i loven.

Hvis begæringen om retsforfølgning ikke indeholder oplysninger om forbrydelsen, dvs. hvis anklagemyndigheden ikke kan udlede af begæringen, hvilken forbrydelse der er tale om, registrerer myndigheden den i registret over straffesager og anmoder den person, der har indgivet begæringen, om at afgive yderligere oplysninger inden for 15 dage.

Hvis den person, der har indgivet anmeldelsen, ikke reagerer på anmodningen om yderligere oplysninger, angiver anklagemyndigheden dette i et officielt notat. Når fristen for indgivelse af yderligere oplysninger er udløbet, skal anklagemyndigheden rapportere dette til den højere anklagemyndighed inden for otte dage. Den højere anklagemyndighed kan træffe afgørelse om, at begæringen om retsforfølgning skal registreres i registret over begæringer.

Hvordan finder jeg ud af, hvad der sker med sagen?

To måneder efter indgivelsen af en begæring om retsforfølgning eller anmeldelsen af en forbrydelse kan offeret eller den forurettede part anmode anklagemyndigheden om oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på begæringen/anmeldelsen. Anklagemyndigheden svarer inden for en rimelig frist, men senest 30 dage efter modtagelsen af den skriftlige anmodning, medmindre et sådant svar kan påvirke sagen negativt. Hvis anklagemyndigheden beslutter ikke at udlevere disse oplysninger, skal dette meddeles offeret/den forurettede part.

Et offer, der deltager i en straffesag som forurettet part, har ret til at blive underrettet om udfaldet af sagen.

Har jeg ret til retshjælp (under efterforskningen eller retssagen)? På hvilke betingelser?

Ud over ovennævnte rettigheder har ofre for seksualforbrydelser og menneskehandel ret til gratis konsultation hos en juridisk rådgiver og gratis advokatbistand, inden de afhøres.

Mindreårige ofre for forbrydelser har alle ovennævnte rettigheder samt ret til at lade sig repræsentere af en advokat for statens regning.

Ofre for forbrydelser har ret til primær og sekundær retshjælp. Sådan retshjælp ydes gratis til ofre for voldsforbrydelser i forbindelse med en erstatningssag.

Ifølge loven om gratis retshjælp findes der primær og sekundær retshjælp.

Primær retshjælp omfatter generelle oplysninger om rettigheder, juridisk rådgivning, hjælp til at indgive bemærkninger til offentlige organer, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og internationale organisationer i overensstemmelse med internationale traktater og nationale procedureregler, repræsentation i sager ved offentlige organer og juridisk bistand ved udenretlig tvistbilæggelse.

Primær retshjælp indrømmes i alle retssager:

  • hvis ansøgeren ikke har tilstrækkelig viden eller rets- og handleevne til at håndhæve sine rettigheder
  • hvis ansøgeren ikke modtager retshjælp ifølge særlige bestemmelser
  • hvis den indgivne ansøgning ikke er åbenlyst ugrundet
  • hvis ansøgerens økonomiske forhold bevirker, at betalingen af retshjælp ville sætte ansøgerens eller medlemmerne af dennes husstands underhold over styr.

Hvis man ansøger om primær retshjælp, skal man tage direkte kontakt til en advokat, der yder primær retshjælp.

Sekundær retshjælp omfatter juridisk rådgivning, hjælp til udarbejdelse af bemærkninger i sager om beskyttelse af arbejdstagerrettigheder over for arbejdsgiveren, udarbejdelse af svarskrifter i retssager, repræsentation i retten, retshjælp ved mindelig tvistbilæggelse og fritagelse for betaling af sagsomkostninger og retsafgifter.

Sekundær retshjælp kan indrømmes:

  1. hvis sagen er kompleks
  2. hvis ansøgeren ikke kan repræsentere sig selv
  3. hvis ansøgerens økonomiske forhold bevirker, at betalingen af retshjælp ville sætte ansøgerens eller medlemmerne af dennes husstands underhold over styr
  4. hvis sagen ikke er uforholdsmæssig
  5. hvis ansøgeren ikke har fået sin ansøgning afvist inden for de seneste seks måneder for forsætligt at have afgivet fejlagtige oplysninger
  6. hvis ansøgeren ikke modtager retshjælp ifølge særlige bestemmelser.

Sekundær retshjælp bevilges uden en forudgående vurdering af ansøgerens økonomiske forhold, hvis ansøgeren er:

  1. en mindreårig, der er part i en sag om underhold
  2. et offer for en voldsforbrydelse, der søger erstatning for de skader, vedkommende har lidt som følge af forbrydelsen
  3. modtager af underholdsbidrag ifølge særlige bestemmelser om socialsikringsrettigheder
  4. modtager af en ydelse ifølge loven om veteraner fra den kroatiske uafhængighedskrig og deres pårørende og loven om beskyttelse af krigsinvalide militærpersoner og civile.

For at ansøge om sekundær retshjælp skal den forurettede part indgive sin ansøgning til den kompetente myndighed på en særlig formular.

Kan jeg få godtgjort mine udgifter (for deltagelse i efterforskningen/retssagen)? På hvilke betingelser?

Hvis retten kender den tiltalte skyldig, skal denne betale sagsomkostningerne, medmindre vedkommende er berettiget til hel eller delvis fritagelse herfor.

Hvis en straffesag udsættes, eller hvis retten frifinder den tiltalte eller frafalder anklagen, skal det i rettens afgørelse fastslås, at sagsomkostningerne i henhold til artikel 145, stk. 2, nr. 1-5), i strafferetsplejeloven, sagsøgtes omkostninger og forsvarsadvokaternes godtgørelse skal afholdes af staten, medmindre andet er fastsat ved lov.

Kan jeg påklage afgørelsen, hvis min sag henlægges, før den indbringes for retten?

Ofre, hvis begæring om retsforfølgning er blevet afvist, kan selv føre en straffesag.

Hvis anklagemyndigheden vurderer, at der ikke er grundlag for at efterkomme en begæring, som automatisk medfører retsforfølgning, eller at der ikke er nogen begrundelse for at retsforfølge en anmeldt person, underretter anklagemyndigheden offeret herom inden for otte dage og oplyser, at offeret selv kan føre straffesagen. En ret, der har indstillet en sag, fordi anklagemyndigheden har frafaldet anklagen i andre sager, skal gøre det samme.

Kan jeg deltage i retssagen?

Ifølge loven har den forurettede part i straffesager ret til:

  • at kommunikere på sit modersmål, herunder på tegnsprog, og anmode om en tolk, hvis han/hun ikke taler eller forstår kroatisk, eller benytte en tegnsprogstolk, hvis den forurettede part er døv eller døvblind
  • at anlægge en erstatningssag eller indgive en begæring om foreløbige retsmidler
  • at lade sig repræsentere ved en advokat
  • at fremlægge faktiske omstændigheder og føre beviser
  • at overvære bevisførelsen
  • at overvære retsmødet, deltage i bevisførelsen og afgive en afsluttende erklæring
  • at få adgang til sagsakterne i henhold til strafferetsplejelovens artikel 184, stk. 2
  • at blive underrettet af anklagemyndigheden om de foranstaltninger, der er truffet på grundlag af begæringen om retsforfølgning, og indgive en klage til en højere anklagemyndighed
  • at appellere
  • at anmode om igangsættelse af nye frister
  • at blive underrettet om udfaldet af straffesagen.

Hvad er min officielle rolle i retssystemet? Er jeg eller kan jeg f.eks. vælge at være offer, vidne, forurettet part eller privat sagsøger?

Ofre for forbrydelser er fysiske personer, der har lidt fysisk eller psykisk overlast, tingsskade eller har fået deres grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder krænket som en direkte følge af forbrydelsen. Ægtefæller, registrerede partnere og ikkeregistrerede partnere anses også for ofre. Er der ingen ægtefælle eller partner, anses slægtninge i opstigende linje og søskende til den person, hvis død direkte skyldes forbrydelsen, samt personer, der ifølge loven blev forsørget af afdøde, for ofre.

Den forurettede part er offeret for forbrydelsen eller en juridisk person, der har lidt skade som følge af forbrydelsen, og som deltager i straffesagen som forurettet part.

Betegnelsen for en part eller deltager i en straffesag hænger ikke sammen med, hvad den pågældende person ønsker, men med den rolle, som personen spillede i det specifikke strafferetlige forhold. Alle kan tildeles ovennævnte roller på de ved lov fastsatte betingelser, således at de rettigheder, de har, svarer til de rettigheder, de ønsker at udøve som forurettet part eller offer for en forbrydelse.

Hvilke rettigheder og forpligtelser har jeg i denne rolle?

Et offer for en forbrydelse har ret til:

  • at få adgang til hjælpetjenester for ofre for forbrydelser
  • at modtage effektiv psykologisk eller anden professionel bistand og støtte fra organer, organisationer og institutioner, som støtter ofre for forbrydelser, ifølge loven
  • at blive beskyttet mod intimidering og repressalier
  • at få beskyttet sin værdighed under afhøring som vidne
  • at blive hørt uden unødig forsinkelse efter indgivelse af en begæring om retsforfølgning og til efterfølgende kun at blive afhørt, for så vidt som det er absolut nødvendigt for straffesagen
  • at lade sig ledsage af en betroet person i alle procedurer, som offeret deltager i
  • at få foretaget så få lægeundersøgelser som muligt, og kun såfremt de er absolut afgørende for straffesagen
  • at indgive en begæring om retsforfølgning eller anlægge en civil sag efter straffeloven, at deltage i en straffesag som forurettet part, at blive informeret om afvisningen af en begæring om retsforfølgning (artikel 206, stk. 3, i strafferetsplejeloven) og om anklagemyndighedens beslutning om ikke at føre sagen samt at føre sagen selv uden om anklagemyndigheden
  • at blive underrettet af anklagemyndigheden om de foranstaltninger, der er truffet på grundlag af den indgivne begæring (lovens artikel 206a), og indgive en klage til en højere anklagemyndighed (lovens artikel 206b)
  • på anmodning og uden unødig forsinkelse at blive underrettet om gerningsmandens løsladelse efter anholdelse eller varetægtsfængsling, om vedkommendes flugt eller løsladelse fra fængsel og om de foranstaltninger, der er truffet af hensyn til offerets sikkerhed
  • på anmodning at blive underrettet om den endelige afgørelse, som afslutter straffesagen
  • at udøve andre rettigheder ifølge loven.

Et offer, der deltager i en straffesag som forurettet part, har ret til:

  • at kommunikere på sit modersmål, herunder på tegnsprog, og anmode om en tolk, hvis han/hun ikke taler eller forstår kroatisk, eller benytte en tegnsprogstolk, hvis den forurettede part er døv eller døvblind
  • at anlægge en erstatningssag eller indgive en begæring om foreløbige retsmidler
  • at lade sig repræsentere ved en advokat
  • at fremlægge faktiske omstændigheder og føre beviser
  • at overvære bevisførelsen
  • at overvære retsmødet, deltage i bevisførelsen og afgive en afsluttende erklæring
  • at få adgang til sagsakterne ifølge loven
  • at blive underrettet af anklagemyndigheden om de foranstaltninger, der er truffet på grundlag af begæringen om retsforfølgning, og indgive en klage til en højere anklagemyndighed
  • at appellere
  • at anmode om igangsættelse af nye frister
  • at blive underrettet om udfaldet af straffesagen.

Hvis offeret for en forbrydelse er mindreårig, har vedkommende ud over de rettigheder, der fremgår af ovenstående artikel og andre bestemmelser i strafferetsplejeloven, ligeledes følgende rettigheder:

  1. ret til at lade sig repræsentere ved en advokat på statens regning,
  2. ret til at få garanti for, at personoplysninger behandles fortroligt,
  3. ret til at blive afhørt for lukkede døre (artikel 44, stk. 1, i strafferetsplejeloven).

Et offer for en seksualforbrydelse eller menneskehandel har ud over de rettigheder, der tilkommer ofre ifølge lovens artikel 43, ret til:

  1. at lade sig rådgive inden afhøring på statens regning,
  2. at lade sig repræsentere ved en advokat på statens regning,
  3. på politistationen eller anklagemyndighedens kontor at blive afhørt af en person af samme køn og til så vidt muligt at blive afhørt af den samme person i tilfælde af fornyet høring,
  4. at nægte at besvare spørgsmål, som ikke vedrører forbrydelsen, og som kun vedrører offerets privatliv,
  5. at anmode om at blive afhørt ved videoafhøring (artikel 292, stk. 4, i strafferetsplejeloven),
  6. at få garanti for, at personoplysninger behandles fortroligt,
  7. at anmode om at blive afhørt for lukkede døre (artikel 44, stk. 4, i strafferetsplejeloven).

I undersøgelsesfasen kan ofre for forbrydelser, som er private sagsøgere eller forurettede parter, påberåbe sig faktiske omstændigheder og fremlægge bevismateriale, som er afgørende for at påvise forbrydelsen, identificere gerningsmanden og godtgøre deres ret til at anlægge en erstatningssag.

Både inden og i løbet af samtlige faser af straffesagen skal anklagemyndigheden og retten undersøge muligheden for, at den tiltalte kan yde den forurettede part erstatning for den skade, som forbrydelsen har forårsaget. De skal endvidere oplyse den forurettede part om visse lovfæstede rettigheder (f.eks. den forurettede parts ret til at kommunikere på sit modersmål, retten til at anlægge en erstatningssag osv.).

Personer, som kan formodes at have oplysninger om forbrydelsen, om gerningsmanden eller andre vigtige omstændigheder, kan indkaldes som vidner.

Den forurettede part, den forurettede part som sagsøger og den private sagsøger kan afhøres som vidner.

En privat sagsøger har samme rettigheder som anklagemyndigheden bortset fra de rettigheder, der alene tilfalder en statslig myndighed.

Kan jeg fremsætte bemærkninger eller afgive forklaring under retssagen? På hvilke betingelser?

Den forurettede part i en straffesag har ifølge loven ret til:

  1. at fremlægge faktiske omstændigheder og føre beviser
  2. at overvære bevisførelsen
  3. at overvære retsmødet, deltage i bevisførelsen og afgive en afsluttende erklæring (artikel 51, stk. 1, i strafferetsplejeloven).

Et offer, som selv fører sagen, har samme rettigheder som anklagemyndigheden bortset fra de rettigheder, der alene tilfalder en statslig myndighed.

En privat sagsøger har samme rettigheder som anklagemyndigheden bortset fra de rettigheder, der alene tilfalder en statslig myndighed. De formelle bestemmelser om den forurettede part som sagsøger finder tilsvarende anvendelse på den private sagsøger.

På retsmødet opfordrer afdelingsformanden parterne og den forurettede part til at begrunde de bevismidler, de agter at fremlægge under retsmødet. Hver part fremsætter sine bemærkninger til modpartens og den forurettede parts bevismidler.

Hvilke oplysninger får jeg under retssagen?

I undersøgelsesfasen kan ofre for forbrydelser, som er private sagsøgere eller forurettede parter, påberåbe sig faktiske omstændigheder og fremlægge bevismateriale, som er afgørende for at påvise forbrydelsen, identificere gerningsmanden og godtgøre deres ret til at anlægge en erstatningssag.

Et offer, der deltager i en straffesag som forurettet part, har ret til:

  • at blive underrettet af anklagemyndigheden om de foranstaltninger, der er truffet på grundlag af begæringen om retsforfølgning, og indgive en klage til en højere anklagemyndighed
  • at blive underrettet om, at begæringen om retsforfølgning er blevet afvist, eller at anklagemyndigheden har besluttet at opgive sagen
  • at blive underrettet om udfaldet af straffesagen.

Får jeg adgang til sagens akter?

Et offer, der deltager i en straffesag som forurettet part, kan få adgang til sagens akter.

Sidste opdatering: 27/03/2023

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.