- Hvilke oplysninger får jeg af myndighederne (f.eks. politiet eller anklagemyndigheden), efter at forbrydelsen er begået, men inden jeg anmelder den?
- Jeg bor ikke i den EU-medlemsstat, hvor forbrydelsen blev begået (europæiske statsborgere og statsborgere i tredjelande). Hvordan er mine rettigheder beskyttet?
- Hvilke oplysninger får jeg, hvis jeg anmelder en forbrydelse?
- Har jeg ret til gratis tolke- eller oversætterbistand (i min kontakt med politiet eller andre myndigheder eller under efterforskningen og retssagen)?
- Hvad gør myndighederne for at sikre, at jeg forstår dem og kan gøre mig forståelig (hvis jeg er barn, hvis jeg er handicappet)?
- Hjælpetjenester for ofre
- Beskyttelse af min person, hvis jeg er i fare
- Jeg er mindreårig – har jeg særlige rettigheder?
- En af mine nærmeste er død som følge af forbrydelsen – hvilke rettigheder har jeg?
- En af mine nærmeste har været udsat for en forbrydelse – hvilke rettigheder har jeg?
- Er der mulighed for mægling? På hvilke betingelser? Er jeg i sikkerhed under mæglingsproceduren?
- Hvor kan jeg finde oplysninger om mine rettigheder?
Hvilke oplysninger får jeg af myndighederne (f.eks. politiet eller anklagemyndigheden), efter at forbrydelsen er begået, men inden jeg anmelder den?
Hvis ikke du anmelder forbrydelsen, og de retslige myndigheder eller efterforskningstjenesterne (politi eller gendarmeri) ikke bliver underrettet herom, får du ingen oplysninger, da forbrydelsen ikke er kendt.
Hvis de retslige myndigheder eller politiet eller gendarmeriet bliver underrettet om forbrydelsen ad anden vej (ud over ofrets anmeldelse), bliver du indkaldt til afhøring om den lidte skade og omstændighederne omkring den strafbare handling. Du vil da blive informeret om dine rettigheder.
Hvis du selv underretter politiet eller gendarmeriet eller de retslige myndigheder, vil du ligeledes blive afhørt, så snart du har anmeldt den strafbare handling, og du bliver informeret om dine rettigheder.
Jeg bor ikke i den EU-medlemsstat, hvor forbrydelsen blev begået (europæiske statsborgere og statsborgere i tredjelande). Hvordan er mine rettigheder beskyttet?
Franske statsborgere kan indgive en anmeldelse på enhver politistation eller ethvert gendarmeri på det nationale territorium. Deres anmeldelse vil blive behandlet i Frankrig, hvis de franske myndigheder er kompetente, og overdrages ellers til de kompetente myndigheder i den stat, hvor den strafbare handling blev begået.
Udenlandske statsborgere, som udsættes for en forbrydelse på fransk territorium, kan indgive en anmeldelse på enhver politistation eller ethvert gendarmeri i Frankrig. Det udenlandske offer kan bistås af en tolk under afhøringen eller ved anmeldelsens indgivelse. Ofret oplyses på en hvilken som helst måde om sagens videre forløb, og dets rettigheder beskyttes på lige fod med en fransk statsborgers, idet oplysningerne og ofrets rettigheder er de samme uanset statsborgerskab.
Ofret kan modtage retshjælp, hvis det er statsborger i en EU-medlemsstat eller i en stat, der har indgået en international konvention med Frankrig.
Endelig har ofret, såfremt det anmelder eller vidner mod en person for rufferi eller menneskehandel, ret til midlertidig opholdstilladelse på fransk territorium, hvilket giver ret til at udøve erhvervsvirksomhed, medmindre ofrets tilstedeværelse udgør en trussel mod den offentlige orden.
Hvilke oplysninger får jeg, hvis jeg anmelder en forbrydelse?
Når du anmelder en forbrydelse, skal du afgive dine kontaktoplysninger, så det er muligt at kontakte dig under efterforskningen. Du bliver endvidere oplyst om dine rettigheder og om, hvordan du kan udøve dem.
Underretning af ofret om efterforskningens forløb
Du kan henvende dig til politiet eller gendarmeriet, anklageren eller undersøgelsesdommeren (hvis sagen behandles af en sådan) for at få oplyst, hvordan efterforskningen skrider frem.
I forbindelse med forbrydelser af sværeste grad og visse forbrydelser af mellemsvær grad underretter undersøgelsesdommeren dig hver sjette måned om status i sagen, hvis du er indtrådt i sagen som civil part.
Underretning af ofret om resultatet af efterforskningen
Når efterforskningen er afsluttet, bliver du underrettet om den trufne beslutning. Der kan være tale om henlæggelse, et alternativ til retsforfølgning eller indkaldelse af den tiltalte for en ret. Hvis der skal indledes en retssag, oplyses du om de forbrydelser, mistænkte sagsøges for, samt om tid og sted for retsmødet.
Underretning af ofret, når sagen behandles af en undersøgelsesdommer
Når der indledes en forundersøgelse, overdrager den offentlige anklager efterforskningen til en undersøgelsesdommer. Denne skal underrette dig om undersøgelsens indledning, om din ret til at træde ind i sagen som civil part og om, hvordan du kan udøve denne ret. Hvis du er mindreårig, gives oplysningerne til dine værger.
I sin meddelelse til ofret oplyser undersøgelsesdommeren ligeledes, at du, hvis du træder ind i sagen som civil part, har ret til at lade dig bistå af en advokat, som du selv kan vælge, eller som kan udpeges af advokatsamfundets formand, hvis du beder om det, idet dommeren understreger, at du selv skal betale udgifterne hertil, medmindre du er berettiget til retshjælp (se betingelserne herfor) eller har en retshjælpsforsikring.
Underretning af ofret om mistænktes situation
Du bliver ikke nødvendigvis underrettet, hvis den formodede gerningsmand varetægtsfængsles eller løslades.
Du bliver derimod altid underrettet, hvis den formodede gerningsmand sættes under et af retten fastsat tilsyn, hvis han af hensyn til din sikkerhed har fået forbud mod at kontakte dig.
Har jeg ret til gratis tolke- eller oversætterbistand (i min kontakt med politiet eller andre myndigheder eller under efterforskningen og retssagen)?
Hvis ikke du taler eller forstår nok fransk, indkalder politiet eller gendarmeriet på det sted, hvor du henvender dig, en tolk. Tolken vil være til stede under afhøringerne, men også under de samtaler, du måtte have med en advokat, samt under selve retssagen.
I forbindelse med efterforskningen kan du anmode den dommer, der behandler sagen, om at få oversat de væsentligste dokumenter i sagen. Denne oversættelse er gratis, hvis den vedrører vigtige dokumenter, men ikke, hvis den vedrører andre, mindre væsentlige dokumenter.
Visse dokumenter vedrørende ofrets rettigheder er allerede oversat til de mest gængse sprog og vil blive udleveret af politiet eller gendarmeriet.
Hvad gør myndighederne for at sikre, at jeg forstår dem og kan gøre mig forståelig (hvis jeg er barn, hvis jeg er handicappet)?
Hvis du har et handicap, der begrænser din kommunikationsevne, vil du blive bistået af en tolk, som efterforskerne eller dommerne indkalder. Tolken bistår dig under afhøringerne samt under dine samtaler med advokaten og under selve retssagen.
Hvis du ikke har lært at læse eller af andre årsager ikke kan læse, bliver dokumenterne læst op for dig.
Hvis du er mindreårig, vil din afhøring blive tilpasset din alder og modenhed og foretaget af specialuddannede efterforskere, nogle gange ledsaget af en psykolog. Når det er nødvendigt med flere afhøringer, er det så vidt muligt den samme efterforsker, der afhører dig.
På nogle politistationer og gendarmerier findes der særlige lokaler, der er indrettet til børn og for at gøre afhøringen mindre formel.
Du kan altid anmode om at blive ledsaget af en voksen efter eget valg under afhøringerne.
Når efterforskningen vedrører alvorlige strafbare handlinger og især alle former for seksuelle forbrydelser, bliver dine afhøringer filmet eller i det mindste optaget.
Hjælpetjenester for ofre
Hvem tilbyder ofrene hjælp?
Hjælp til ofre ydes af støtteorganisationer for ofre. Disse organisationer har til opgave at yde vejledning, social og juridisk rådgivning og psykologbistand til alle ofre for forbrydelser, uanset om de er involveret i en straffesag eller ej.
Derudover driver organisationerne de hjælpecentre for ofre, der findes ved alle distriktsdomstole (tribunaux de grande instance), som hjælper og støtter de ofre, der er berørt af en verserende retssag.
Desuden kan specialiserede organisationer yde relevant støtte til ofre for særlige forbrydelser (f.eks. vold i hjemmet).
Underretter politiet mig spontant om hjælpetjenesterne for ofre?
Du bliver altid underrettet om din ret til at modtage hjælp fra en tjeneste under en offentlig myndighed eller fra en støtteorganisation for ofre, og du får udleveret deres kontaktoplysninger. Det fastsættes ikke i lovteksten, at politiet eller gendarmeriet skal tage direkte kontakt til støtteorganisationerne for ofre, men når der er socialarbejdere (socialmedhjælpere eller psykologer) til stede, hvad enten de er blevet indkaldt eller er på vagt, kan de bistå dig i denne henseende.
I hver departementsstyrelse for den offentlige sikkerhed er der udpeget en departementsansvarlig for hjælp til ofre. Denne har til opgave at opretholde kontakten til organisationerne, at tilrettelægge forbedringer af modtagelsen, at centralisere de oplysninger, som ofrene kan have brug for, og følge med i straffesager for at kunne oplyse ofrene om forløbet af efterforskningen.
Alle departementers gendarmerisammenslutninger har en tjenestemand med ansvar for forebyggelse, partnerskab og hjælp til ofre (prévention-partenariat-correspondant aide aux victimes).
I forbindelse med en anmeldelse mod X for en alvorlig strafbar handling udleverer politiet systematisk en blanket om hjælp til ofre til den anmeldende part for at oplyse denne om de tjenester, som det nationale institut for støtte til ofre og mægling (Institut National d'Aide aux Victimes Et de Médiation (INAVEM)) tilbyder, og give den pågældende kontaktoplysningerne på støtteorganisationerne for ofre eller socialforsorgen.
Den offentlige anklager kan efterfølgende henvende sig direkte til en støtteorganisation for ofre for at få denne til at hjælpe ofret for forbrydelsen.
I forbindelse med en ulykke, som har ramt et stort antal mennesker (kollektiv ulykke eller terrorhandling), kan støtteorganisationerne for ofre få adgang til listen over ofre og kontakte dem direkte.
Hvordan er mit privatliv beskyttet?
Hvis den offentlige anklager giver tilladelse hertil, har du under efterforskningen ret til ikke at opgive din personlige adresse og i stedet angive adressen på gendarmeriet, politistationen eller en tredjemand, hvis sidstnævnte giver sit udtrykkelige samtykke hertil.
Endelig har du mulighed for at anmode om, at sagen behandles for lukkede døre, dvs. at den ikke er offentlig, hvilket dommerne ikke kan afvise, hvis du har været udsat for voldtægt, tortur eller barbariske handlinger ledsaget af seksuelle overgreb. I øvrige tilfælde køres sagen kun for lukkede døre, hvis du eller en anden civil part ikke modsætter jer det.
Under alle omstændigheder må din identitet ikke afsløres i medierne, medmindre du giver tilladelse dertil.
Derudover er de tjenester, som støtteorganisationerne for ofre yder, og de oplysninger, de indsamler, strengt fortrolige.
Skal jeg anmelde forbrydelsen, før jeg kan nyde godt af hjælpen til ofre?
Det er ikke nødvendigt at anmelde en forbrydelse for at kunne få bistand fra en støtteorganisation for ofre.
Beskyttelse af min person, hvis jeg er i fare
Hvilke former for beskyttelse findes der?
Hvis du har været udsat for vold i hjemmet, kan gerningsmanden blive tvunget til at forlade hjemmet, forhindres i at opholde sig på bestemte steder og blive tvunget til at gå i medicinsk eller psykologisk behandling.
Hvis du har været udsat for vold fra din (tidligere) ægtefælle eller samlever og er i alvorlig fare, kan den offentlige anklager udstyre dig med en fjernbeskyttelsesanordning ("téléphone grave danger"). Et offer for vold i hjemmet kan ligeledes anmode dommeren i familiesager om at udstede en beskyttelseskendelse, hvorved gerningsmanden pålægges visse forbud, når der er alvorlig grund til at tro, at ofret sandsynligvis har været udsat for den påståede vold og er i fare.
Retten kan også beskytte dig og din familie mod eventuelle trusler eller et eventuelt pres fra den formodede gerningsmand ved at træffe forholdsregler, som forbyder enhver kontakt, herunder varetægtsfængsling, et af retten fastsat tilsyn eller andre juridiske restriktioner.
Hvem skal beskytte mig?
Ofre beskyttes af de retslige myndigheder, som tager hensyn til risiciene og ofrets behov for, at der afsiges visse afgørelser, herunder forbud mod at opsøge ofret eller mod at opholde sig på bestemte steder, f.eks. ofrets bopæl. Afgørelser om sådanne forbud overdrages til politiet og gendarmeriet, som så sørger for, at de bliver overholdt. Såfremt den tiltalte eller dømte overtræder en sådan afgørelse, kan afgørelsen ophæves, idet en sådan adfærd kan retfærdiggøre fængsling eller udgøre en ny forbrydelse.
Når ofret er blevet udstyret med en særlig beskyttelsesanordning ("téléphone grave danger"), beskytter denne anordning ofret, idet den gør det muligt hurtigt at kontakte en opkaldsplatform, som omgående kontakter det nærmeste politi eller gendarmeri, der straks tager ud til ofret.
Evaluerer man min situation for at fastslå, om der er risiko for, at gerningsmanden påfører mig fornyet skade?
Den person ved kriminalpolitiet, der afhører dig, skal indsamle de første oplysninger, som gør det muligt at foretage en individuel evaluering af din situation og dit behov for beskyttelse. Han fremsender disse oplysninger til de retslige myndigheder, der behandler sagen, som, hvis de finder det hensigtsmæssigt, anmoder en støtteorganisation for ofre om at foretage en tilbundsgående evaluering. Denne individuelle evaluering har bl.a. til formål at fastlægge risikoen for intimidering eller repressalier fra gerningsmandens side.
Evaluerer man min situation for at fastslå, om der er risiko for, at jeg bliver påført fornyet skade via det strafferetlige system (under efterforskningen og retssagen)?
Den ovenfor beskrevne evaluering har ligeledes til formål at fastslå, om der er risiko for sekundær viktimisering som følge af din deltagelse i straffesagen.
Hvilken beskyttelse tilbydes særligt sårbare ofre?
Særligt sårbare ofre får foretaget en evaluering og ledsages af en støtteorganisation for ofre.
Derudover er der forskellige beskyttelsesforanstaltninger til rådighed alt efter ofrets behov, herunder:
- begrænsning af antallet af afhøringer og lægeundersøgelser til det, der er strengt nødvendigt for efterforskningen
- mulighed for at anmode om at blive afhørt af en efterforsker af samme køn i forbindelse med seksuel eller kønsbestemt vold
- mulighed for at blive afhørt i specielt indrettede lokaler af uddannede efterforskere og så vidt muligt af de samme efterforskere under hver afhøring.
Jeg er mindreårig – har jeg særlige rettigheder?
Mindreårige ofre har ikke blot de samme rettigheder som voksne, men har også særlige rettigheder, netop fordi de er mindreårige. Når forældre (eller værger) ikke synes at være i stand til at varetage den mindreåriges interesser, udpeger de retslige myndigheder en ad hoc-værge (en af barnets pårørende eller en bemyndiget person), som påtager sig at repræsentere den mindreårige og udøve dennes rettigheder.
Derudover udpeges der systematisk en advokat, som skal forsvare den mindreåriges interesser og være til stede ved hver afhøring af det mindreårige offer.
I forbindelse med visse forbrydelser, navnlig af seksuel karakter, kan det mindreårige offer undergå en medicinsk-psykologisk undersøgelse med det formål at vurdere arten og omfanget af den lidte skade og fastslå, om denne kræver særlig behandling eller pleje. Afhøringer af mindreårige, som har været udsat for bestemte forbrydelser, navnlig af seksuel karakter, skal filmes, så det undgås at afhøre de mindreårige flere gange.
Endelig kan det mindreårige offer ved hver afhøring lade sig ledsage af en person efter eget valg (pårørende, familiemedlem, værge, læge, psykolog), uanset hvilken strafbar handling den pågældende har været udsat for.
En af mine nærmeste er død som følge af forbrydelsen – hvilke rettigheder har jeg?
En person, som ikke er direkte offer for en forbrydelse, kan ikke desto mindre opfattes som et indirekte offer og have visse rettigheder.
Et indirekte offer, der mener at have lidt skade, om end denne blot er psykisk, kan indtræde i sagen som civil part under efterforskningen, ved henvendelse til undersøgelsesdommeren eller på retsmødet, hvis gerningsmanden er blevet stillet for en dommer.
Til forskel fra et direkte offer for en forbrydelse bliver et indirekte offer til gengæld ikke nødvendigvis indkaldt til eller underrettet om retsmøderne, hvis ikke den pågældende har ytret ønske herom på forhånd.
Endelig skal ofret angive arten af den lidte skade, så dommeren kan fastslå, om ofrets indtræden som civil part kan antages, dvs. opfattes som legitim.
En af mine nærmeste har været udsat for en forbrydelse – hvilke rettigheder har jeg?
En person, som ikke er direkte offer for en forbrydelse, kan ikke desto mindre opfattes som et indirekte offer og have visse rettigheder.
Et indirekte offer, der mener at have lidt skade, om end denne blot er psykisk, kan indtræde i sagen som civil part under efterforskningen, ved henvendelse til undersøgelsesdommeren eller på retsmødet, hvis gerningsmanden er blevet stillet for en dommer.
Til forskel fra et direkte offer for en forbrydelse bliver et indirekte offer til gengæld ikke nødvendigvis indkaldt til eller underrettet om retsmøderne, hvis ikke den pågældende har ytret ønske herom på forhånd.
Endelig skal ofret angive arten af den lidte skade, så dommeren kan fastslå, om ofrets indtræden som civil part kan antages, dvs. opfattes som legitim.
Er der mulighed for mægling? På hvilke betingelser? Er jeg i sikkerhed under mæglingsproceduren?
Mægling er et retsligt skridt, der kan iværksættes, hvis det kan være med til at genoprette den skade, som ofret har lidt, hvis det kan gøre en ende på de problemer, som forbrydelsen har forårsaget, eller hvis det kan føre til rehabilitering af gerningsmanden.
Denne foranstaltning kan indledes af den offentlige anklager med ofrets samtykke eller på ofrets foranledning.
Når det er ofrets ægtefælle eller tidligere ægtefælle, registrerede partner eller tidligere registrerede partner, samlever eller tidligere samlever, der har udøvet volden, er der kun mulighed for mægling, hvis ofret udtrykkeligt anmoder herom. I dette tilfælde modtager voldsmanden ligeledes en påmindelse om lovgivningen.
Hvis ofret efter endt mægling med gerningsmanden udsættes for nye voldshandlinger fra ægtefællen eller den tidligere ægtefælle, den registrerede partner eller den tidligere registrerede partner eller samleveren eller den tidligere samlever, kan der ikke indledes en ny mæglingsprocedure.
Mæglingsproceduren, som kan overdrages til en tjenestemand fra kriminalpolitiet, en repræsentant for anklagemyndigheden eller en mægler, består i at skabe kontakt mellem ofret og gerningsmanden og samtidig garantere ofrets sikkerhed. Ofret giver sit samtykke til princippet om mægling og til den måde, mæglingen gennemføres på. Ofret må ikke konfronteres med gerningsmanden mod sin vilje og må under ingen omstændigheder lades alene med gerningsmanden.
Desuden iværksættes denne foranstaltning ikke, hvis det viser sig, at etableringen af kontakt mellem gerningsmanden og ofret udgør en fare for ofret.
Hvor kan jeg finde oplysninger om mine rettigheder?
Hele den franske lovgivning kan findes på webstedet. Ofres rettigheder fremgår af strafferetsplejeloven, navnlig artikel 10-2 til 10-5 og D1-2 til D1-12.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.