Find information efter region
Du betragtes som offer for en forbrydelse, hvis du er skadelidt, dvs. hvis du er kommet til skade, eller dine ejendele er blevet beskadiget eller stjålet osv., som følge af en hændelse, der udgør en lovovertrædelse i henhold til national ret. Som offer for en lovovertrædelse har du visse lovmæssige rettigheder før, under og efter retssagen.
Straffesager i Malta starter med, at den lovovertrædelse, der er begået, efterforskes. Afhængigt af lovovertrædelsen gennemføres efterforskningen af politiet eller en undersøgelsesdommer.
Mindre alvorlige forbrydelser (forbrydelser, der straffes med bøde eller fængsel i mindre end seks måneder) efterforskes af politiet. Hvis der er tilstrækkelige beviser mod gerningsmanden, indbringer politiet sagen for Court of Magistrates (maltesisk byret) og fungerer som anklager ved retten. Under retssagen undersøger dommeren bevismaterialet og dømmer eller frikender gerningsmanden. Hvis gerningsmanden dømmes, udmåler dommeren straffen.
Alle andre forbrydelser efterforskes af undersøgelsesdommere. Hvis der er tilstrækkelige beviser mod gerningsmanden, indbringer undersøgelsesdommeren sagen for Court of Magistrates. Court of Magistrates undersøger bevismaterialet, og hvis bevismaterialet er tilstrækkeligt, henviser retten sagen til statsadvokaten. Statsadvokaten indbringer herefter sagen for Criminal Court (den maltesiske strafferet). Den offentlige anklager fører sagen mod gerningsmanden for en dommer og et nævningeting. Nævningetinget afgør, om gerningsmanden er skyldig eller ej. Hvis gerningsmanden kendes skyldig, udmåler dommeren straffen.
Klik på linkene nedenfor for at finde de oplysninger, du har brug for
1 - Mine rettigheder som offer for en forbrydelse
2 - Anmeldelse af et strafbart forhold og mine rettigheder under efterforskningen og retssagen
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.