Find information efter region
Nationale domstole
Domstolene har en særlig rolle ved beskyttelse af menneskerettighederne. Domstolene er oprettet ved lov, og deres uafhængighed garanteres af forfatningen. En særlig mekanisme garanterer borgernes udøvelse af deres forfatningsmæssige rettigheder og friheder, idet de kan indgive en forfatningsmæssig klage, når de mener, at de nationale myndigheder, lokale og regionale selvstyrende organer og offentlige enheder, som træffer afgørelse om deres rettigheder og forpligtelser, eller ved mistanke om eller anklage for en forbrydelse, har krænket deres menneskerettigheder eller grundlæggende frihedsrettigheder, som forfatningen garanterer. En klage kan først indgives, når alle andre retsmidler, der er til rådighed, er udtømt.
Kroatiens forfatningsdomstol (Ustavni sud Republike Hrvatske)
Trg svetog Marka 4
10 000 Zagreb
Tlf.: +385 16400251
Fax: +385 14551055
https://www.usud.hr/
Kroatiens højesteret (Vrhovni sud Republike Hrvatske)
Trg Nikole Šubića Zrinskog 3
10 000 Zagreb
Tlf.: +385 14862222 / +385 14810036
Fax: +385 14810035
E-mail: vsrh@vsrh.hr
http://www.vsrh.hr/
Distriktsdomstole (županijski sudovi)
Byretter (općinski sudovi)
Kroatiens appeldomstol i handelsretlige sage (Visoki trgovački sud Republike Hrvatske)
Berislavićeva 11, 10 000 Zagreb
Tlf.: +385 14896888
Fax: +385 14872329
http://www.vtsrh.hr/
Kroatiens handelsret (192 Kb)
Kroatiens appeldomstol i forvaltningsretlige sager (Visoki upravni sud Republike Hrvatske)
Frankopanska 16, 10 000, Zagreb
Tlf.: +385 14807800
Fax: +3851 4807928
http://www.upravnisudrh.hr/
Kroatiens appeldomstol i sager om administrative lovovertrædelser (Visoki prekršajni sud Republike Hrvatske)
Ulica Augusta Šenoe 30, 10 000 Zagreb
Tlf.: +385 14807510
Fax: +385 14611291
E-mail: predsjednik@vpsrh.pravosudje.hr
https://sudovi.hr/VPSRH/
Ombudsmand
Trg hrvatskih velikana 6
10 000 Zagreb
République de Croatie
Tlf.: +385 14851855 / +385 14851853
E-mail: info@ombudsman.hr
Fax: +385 16431628
Ifølge artikel 93 i den kroatiske forfatning er ombudsmanden det kroatiske parlaments repræsentant for fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og frihedsrettigheder som defineret i forfatningen samt de love og internationale instrumenter om menneskerettigheder og frihedsrettigheder, som Kroatien har undertegnet.
Ombudsmanden og dennes repræsentanter vælges af det kroatiske parlament for en periode på otte år med den målsætning at beskytte borgerne mod krænkelser af menneskerettighederne som følge af handlinger begået af statsorganer eller juridiske personer, der har beføjelser som offentlige myndigheder. Ombudsmanden er det centrale organ for behandling af sager om diskrimination og udførelse af opgaverne for den nationale mekanisme til forebyggelse af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Under udførelsen af disse opgaver er ombudsmanden uafhængig og selvstændig.
Ansvarsområder:
Beskyttelse af menneskerettighederne
Borgerne har ret til at klage til ombudsmanden, når de mener, at deres rettigheder er blevet krænket af offentlige myndigheder. Når der er indgivet en klage, undersøger ombudsmanden sagen på grundlag af de modtagne dokumenter. Alle statsorganer, organer, der har beføjelser som offentlige myndigheder, samt lokale og regionale selvstyrende organer – dvs. alle offentlige enheder – er forpligtet til at imødekomme alle anmodninger om oplysninger.
Ud fra de konstaterede faktiske omstændigheder afgiver ombudsmanden udtalelser, henstillinger og meddelelser til de relevante myndigheder eller til den højeste myndighed og orienterer det kroatiske parlament, hvis dette er nødvendigt.
Desuden kontrollerer ombudsmanden overholdelsen af forskrifter i forhold til den kroatiske forfatning og internationale konventioner om beskyttelse af menneskerettighederne og kan endvidere opfordre den kroatiske regering til at ændre eller vedtage forskrifter om menneskerettigheder. Ombudsmanden kan også opfordre det kroatiske parlament til at harmonisere regler med forfatningen og lovgivningen. Ombudsmanden har ret til at anlægge sag ved Kroatiens forfatningsdomstol om prøvelse af overensstemmelse mellem love og regler og forfatningen.
Fremme af menneskerettighederne
Fremme af menneskerettighederne omfatter forskning og analyse, udvikling og vedligeholdelse af databaser og dokumentation, rettidig og regelmæssig oplysning til offentligheden og interesserede parter, aktiv engagering og samarbejde med civilsamfundet, internationale organisationer og akademiske forskningsinstitutioner, samt initiativer til at bringe lovgivningen i overensstemmelse med internationale og europæiske standarder samt at anvende lovgivningen.
Det centrale organ for bekæmpelse af diskrimination
Ombudsmanden modtager klager fra fysiske og juridiske personer, oplyser om rettigheder og forpligtelser samt mulighederne for retsbeskyttelse og anden beskyttelse, undersøger individuelle ansøgninger og træffer foranstaltninger inden for sit kompetenceområde med sigte på at udrydde diskrimination og beskytte de diskrimineredes rettigheder (undtagen i tilfælde af igangværende retssager), foranstalter mægling med mulighed for alternativ tvistbilæggelse med begge parters samtykke, og indberetter kriminalitet i forbindelse med diskrimination til den kompetente offentlige anklagers kontor.
Den nationale forebyggelsesmekanisme
Ombudsmanden udfører opgaver, som hører ind under den nationale mekanisme for forebyggelse af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf overalt, hvor mennesker er frihedsberøvet eller varetægtsfængslet, tilbageholdt eller bor på offentligt overvågede lokaliteter, som de ikke kan forlade, når de vil.
Det betyder, at repræsentanter for ombudsmandens kontor, som udfører denne funktion, besøger forskellige typer fængsler, varetægtsfængsler og forskellige bosteder for sindslidende med sigte på forebyggende at beskytte personer, som er frihedsberøvet, eller hvis frihed er begrænset.
Det nationale institut for menneskerettigheder
Siden 2009 har ombudsmanden været den eneste nationale institution for beskyttelse og fremme af menneskerettighederne i Kroatien med A-status i henhold til FN's Parisprincipper, som definerer uafhængighedsparametre for de nationale institutter for menneskerettigheder.
Det er det højeste niveau af institutionel uafhængighed, og det blev igen tildelt ombudsmandens kontor i juli 2013, efter at FN havde kontrolleret gennemførelsen af FN-henstillingerne om at bevare og fremme en uafhængig status.
Specialiserede menneskerettighedsorganer
Ombudsmand for børns rettigheder
Teslina 10
10 000 Zagreb
Kroatien
E-mail: info@dijete.hr
Tlf.: +385 14929669
Fax: +385 14921277
http://www.dijete.hr
Arbejdsområde
Ombudsmanden for børns rettigheder kontrollerer, at love og andre forskrifter i Kroatien vedrørende beskyttelse af børns rettigheder og interesser er i overensstemmelse med den kroatiske forfatning, konventionen om børns rettigheder samt andre internationale dokumenter om beskyttelse af børns rettigheder og interesser. Ombudsmanden for børns rettigheder holder øje med krænkelser af de enkelte børns rettigheder og undersøger generel forekomst samt typer af krænkelser af børns rettigheder og interesser. Ombudsmanden støtter beskyttelse og fremme af børn med særlige behovs rettigheder og interesser, foreslår foranstaltninger med sigte på et omfattende system for beskyttelse og fremme af børns rettigheder og på forebyggelse af skadelige handlinger, der bringer børns interesser i fare. Ombudsmanden rådgiver børn om, hvordan de skal udøve og beskytte deres rettigheder og interesser, samarbejder med børn, opfordrer dem til at give udtryk for deres mening og respekterer meningerne, iværksætter og deltager i offentlige aktiviteter med sigte på at forbedre børns stilling, samt foreslår foranstaltninger til at øge virkningerne på samfundet. Ombudsmanden har adgang til og viden om data, oplysninger og akter vedrørende børns rettigheder samt beskyttelse af børn, uanset graden af fortrolighed. Ombudsmanden er bemyndiget til at besøge og inspicere alle institutioner, statsorganer, juridiske og fysiske personer, som har lovbestemte beføjelser til at tage sig af børn, samt religiøse samfund, som har børn boende midlertidigt eller permanent.
Hvis ombudsmandens kontor finder, at et barn har været udsat for fysisk eller psykisk vold, sexchikane, misbrug eller udnyttelse, omsorgssvigt eller forsømmelig behandling, skal kontoret straks indberette det til den kompetente offentlige anklager og kontakte det kompetente socialcenter og foreslå tiltag til at beskytte barnets rettigheder og interesser. Ombudsmanden kan søge faglig bistand fra sagkyndige og professionelle institutioner, som forsker i beskyttelse af og omsorg for børn samt børns udvikling og rettigheder, og skal modtage denne bistand i god tid.
Ombudsmand for ligestilling mellem kønnene
Preobraženska 4/1
10 000 Zagreb
Tlf.: +385 14848100
Fax: +385 14844600
E-mail:ravnopravnost@prs.hr
http://www.prs.hr
Arbejdsområde
Ombudsmanden behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn, ægteskabelig eller familiemæssig status og seksuel orientering Ombudsmanden undersøger krænkelser af ligestillingsprincippet og sager om diskrimination af enkeltpersoner eller grupper af personer begået af nationale myndigheder, enheder af lokale og regionale selvstyrende organer og andre organer med beføjelser som offentlige myndigheder, ansatte i disse samt andre juridiske og fysiske personer.
Ombudsmandens arbejde omfatter bemyndigelse til at meddele, foreslå og afgive henstillinger.
Hvis ombudsmanden konstaterer krænkelse af ligestillingsprincippet, er han bemyndiget til at anmode om prøvelse af den pågældende lovs forfatningsmæssighed eller en gennemgang af andre forskrifters forfatningsmæssighed og lovlighed.
Ombudsmand for personer med handicap
Savska cesta 41/3
10 000 Zagreb
Tlf.: +385 16102170
Fax: +385 16177901
E-mail: ured@posi.hr
Arbejdsområde
Ombudsmanden for personer med handicap er en selvstændig national institution, hvis vigtigste rolle er at overvåge og fremme personer med handicaps rettigheder på baggrund af Kroatiens forfatning, internationale traktater og love. I tilfælde af krænkelse af personer med handicaps rettigheder er ombudsmanden bemyndiget til at alarmere, foreslå tiltag, udstede henstillinger, informere og anmode om rapporter om, hvilke foranstaltninger der er truffet.
Hvis ombudsmanden finder, at en retlig løsning er til skade for personer med handicap eller børn med udviklingsforstyrrelser, berøver dem på en eller anden måde eller stiller dem mindre gunstigt end personer uden handicap, stiller ombudsmanden forslag om at ændre en sådan retlig løsning.
Ombudsmanden modtager klager fra enkeltpersoner med handicap samt personer, der arbejder for deres interesser, behandler klager om krænkelser af personer med handicaps rettigheder samt forsøger at opnå den mest fordelagtige løsning i samarbejde med de institutioner, som er ansvarlige for at løse disse problemer. Ombudsmanden for personer med handicap tilbyder rådgivning for personer med handicap om, hvordan de udøver og beskytter deres rettigheder og interesser.
Beskyttelse af personoplysninger
Beskyttelse af personoplysninger Datatilsynet
Martićeva 14
10 000 Zagreb
Tlf.: +385 4609000
+385 4609-099
E-mail: azop@azop.hr
http://www.azop.hr
Datatilsynet er en offentlig myndighed, som arbejder uafhængigt og selvstændigt inden for rammerne af sine opgaver og kompetencer. Datatilsynet har ansvar for administrative og faglige opgaver vedrørende beskyttelse af personoplysninger. Inden for sine beføjelser som offentlig myndighed fører Datatilsynet tilsyn med beskyttelse af personoplysninger, påpeger mistanke om misbrug ved indsamling af personoplysninger, opretter en liste over de lande og internationale organisationer, hvor databeskyttelse er behørigt reguleret, behandler ansøgninger om undersøgelse af krænkelser af de rettigheder, som garanteres af loven om beskyttelse af personoplysninger, samt fører det centrale register over personoplysninger.
Retshjælp
Med vedtagelsen af loven om retshjælp overtog justitsministeriet den omfattende og udfordrende opgave at oprette et system for gratis retshjælp.
Retshjælpssystemet giver borgere med beskedne midler mulighed for at engagere advokater og få retshjælp til bestemte søgsmål samt giver dem lige adgang til retslige og administrative procedurer.
Modtagere af retshjælp
Modtagere af retshjælp som omhandlet i loven om retshjælp omfatter bl.a.:
- kroatiske statsborgere
- børn, der ikke er kroatiske statsborgere, og som efter loven anses for at være børn, der ikke er ledsaget af en myndig voksen i Kroatien
- udlændinge med midlertidigt ophold, forudsat at det gensidige bopælskrav er overholdt, og udlændinge med fast ophold
- udlændinge under midlertidig beskyttelse
- udlændinge med ulovligt ophold og udlændinge med kortvarigt ophold i forbindelse med udvisning eller tilbagesendelse
- asylansøgere, personer, som har fået asyl, udlændinge, som er ydet subsidiær beskyttelse, og deres familiemedlemmer, som har lovligt ophold i Kroatien, i forbindelse med sager, hvor der ikke ydes retshjælp i henhold til en særlov.
Udbydere af retshjælp
Følgende udbyder retshjælp i henhold til loven om retshjælp (Zakon o besplatnoj pravnoj pomoći):
- advokater
- autoriserede sammenslutninger
- juridiske rådgivere
- statsforvaltningskontorer på distriktsplan
Typer af retshjælp
Retshjælp kan opdeles i primær retshjælp og sekundær retshjælp.
Primær retshjælp
Primær retshjælp er:
- generelle juridiske oplysninger
- juridisk rådgivning
- indgivelse af indlæg til offentligretlige organer, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og internationale organisationer i overensstemmelse med de internationale aftaler og reglerne for disse organers funktion
- repræsentation i sager ved offentligretlige organer
- retshjælp i forbindelse med alternativ tvistbilæggelse.
Det er statsforvaltningskontorer på distriktsplan, autoriserede sammenslutninger og retscentre, som yder primær retshjælp.
Når de yder primær retshjælp, er de statslige kontorer bemyndiget til at tilbyde generel juridisk oplysning, juridisk rådgivning samt udarbejde anmodninger.
For at ansøge om primær retshjælp bør du kontakte den person, der yder primær retshjælp.
Sekundær retshjælp
Sekundær retshjælp er:
- juridisk rådgivning
- indgivelse af indlæg i sager, som har til formål at beskytte arbejdstagernes rettigheder i forhold til deres arbejdsgivere
- indgivelse af indlæg i retssager
- repræsentation i retssager
- retshjælp i forbindelse med tvistbilæggelse i mindelighed
- fritagelse for sagsomkostninger
- fritagelse for retsgebyrer.
Sekundær retshjælp ydes af advokater.
Under hensyntagen til sagstypen kan sekundær retshjælp godkendes i følgende sager:
- sager vedrørende tinglige rettigheder, som ikke kræver tinglysning
- sager vedrørende ansættelsesforhold
- familieretlige sager, dog ikke ved skilsmisse efter fælles overenskomst, når ægtefællerne ikke har fælles mindreårige børn eller mindreårige adoptivbørn eller børn, som de har forældremyndigheden over, selv om de er blevet myndige
- sager om tvangsfuldbyrdelse eller sikring af krav på grundlag af procedurer, hvortil der kan bevilges retshjælp i henhold til bestemmelserne i retshjælpsloven
- ved tvistbilæggelse i mindelighed
- undtagelsesvis i alle andre retslige og civile procedurer, hvis dette er nødvendigt i lyset af den specifikke situation, som ansøgeren og medlemmerne af dennes husholdning befinder sig i, i overensstemmelse med loven om gratis retshjælps primære formål.
Proceduren for bevilling af sekundær retshjælp indledes ved indgivelse af en ansøgning til det kompetente statsforvaltningskontor på distriktsplan eller det kompetente forvaltningsorgan i byen Zagreb.
Ifølge loven om retshjælp skal personer, som ønsker at udøve deres ret til retshjælp, udfylde og indsende en standardformular om ansøgning om retshjælp til statsforvaltningskontorer på distriktsplan i det distrikt, hvor de har bopæl. Anmodningen skal vedlægges udtrykkeligt skriftligt samtykke fra alle ansøgere og de voksne medlemmer af deres husstand om indsigt i alle ejendomsrelaterede data samt vedkendelse af væsentligt og juridisk ansvar for, at de oplysninger, som ansøgeren giver, er rigtige.
Ansøgningsformularen kan downloades fra justitsministeriets websted eller fås hos statsforvaltningens kontor i distrikterne, byretterne eller socialcentrene inden for normal åbningstid.
Ansøgningen indgives personligt eller pr. rekommanderet brev, da der ikke skal betales noget administrationsgebyr.
Den således bevilgede sekundære retshjælp består i hel eller delvis betaling af de udgifter, der er forbundet med retshjælpen, idet der tages hensyn til ansøgerens økonomiske situation. Det forudses, at omkostningerne til proceduren kan deles procentvis afhængigt af modtagerens materielle omstændigheder.
Hvis der bevilges begrænset retshjælp, skal forskellen mellem hele honoraret og refusionen af omkostninger til advokaten betales af modtageren i den resterende del alt efter ydelsens værdi, som defineret i tariffen for advokatsalærer og refusion af omkostninger.
Justitsministeriet træffer afgørelse i anden instans om klager indgivet af den person, der har ansøgt om retshjælp, træffer i første instans afgørelse om registrering af juridiske sammenslutninger og retscentre i registret over udbydere af primær retshjælp, fører dette register og gennemfører administrativ og teknisk kontrol med aktiviteter udført af udbyderne af primær retshjælp.
Oplysninger vedrørende primær retshjælp findes på Kroatiens justisministeriums websted og kan indhentes pr. e-mail (besplatna.pravna.pomoc@pravosudje.hr), der besvares hurtigt.
Modtagere kan også henvende sig direkte til statsforvaltningens kontor i distrikterne.
Grænseoverskridende tvister
En grænseoverskridende tvist er en tvist, hvor den part, der ansøger om retshjælp, har bopæl eller sædvanligt opholdssted i en anden EU-medlemsstat end den medlemsstat, hvor retssagen føres, eller hvor retsafgørelsen skal fuldbyrdes.
Juridisk bistand i grænseoverskridende tvister ydes i forbindelse med civil- og handelsretlige sager, mæglingsprocedurer, alternativ tvistbilæggelse, fuldbyrdelse af offentlige dokumenter samt juridisk rådgivning i disse sager, men bestemmelserne om grænseoverskridende tvister gælder ikke i sager vedrørende skat, told eller administrative anliggender.
En ansøger, som har bopæl eller sædvanligt opholdssted i Kroatien, og som ansøger om retshjælp i en grænseoverskridende tvist ved en domstol i en anden medlemsstat, skal indgive ansøgningen på det pågældende kontor der, hvor ansøgeren har opholdssted eller bopæl. Det kompetente kontor fremsender ansøgningen til justitsministeriet inden otte dage fra modtagelse af ansøgningen. Justitsministeriet får ansøgningen og støttedokumenterne oversat til det officielle sprog eller et af de officielle sprog i medlemsstaten og for den kompetente modtagende myndighed og fremsender dem inden for 15 dage fra modtagelsen til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor domstolen er beliggende, eller hvor afgørelsen skal fuldbyrdes (den modtagende myndighed). Hvis der ikke bevilges retshjælp, er det ansøgeren, der skal betale oversættelsesomkostningerne.
Ansøgeren kan også sende ansøgningen direkte til den modtagende myndighed i den medlemsstat, hvor retssagen føres, eller hvor retsafgørelsen skal fuldbyrdes.
En ansøger, som har bopæl eller sædvanligt opholdssted i en anden medlemsstat, og som ansøger om retshjælp i en grænseoverskridende tvist ved en domstol i Kroatien, er berettiget til retshjælp i henhold til loven om retshjælp. Ansøgeren eller den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor han har bopæl eller opholdssted (den fremsendende myndighed), indgiver sin ansøgning om retshjælp i Kroatien til justitsministeriet (den modtagende myndighed). Formularerne og støttedokumenterne skal oversættes til kroatisk, ellers afvises ansøgningen.
Ansøgninger indgives på den standardformular, der er omhandlet i Kommissionens beslutning 2004/844/EF af 9. november 2004 om udarbejdelse af en formular til brug ved udfærdigelse af ansøgninger om retshjælp efter Rådets direktiv 2003/8/EF om forbedret adgang til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i forbindelse med tvister af denne art.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.