Almindelige domstole – indledning

Domstolene skal i henhold til forfatningen udøve den dømmende magt og må kun anvende generelle og lokale bekendtgørelser og regulativer, hvis de er i overensstemmelse med lovgivningen.

Almindelige domstole

Højesteret

Den øverste instans i det almindelige domstolshierarki er højesteret, der omfatter en kassationsdomstol (Cour de Cassation) og en appeldomstol (Cour d'Appel) og en anklagemyndighed (Parquet Général).

Følgende sager indbringes primært for kassationsdomstolen, som består af en afdeling med fem dommere: annulations- eller kassationssøgsmål vedrørende domme afsagt af appeldomstolens forskellige afdelinger og domme afsagt i sidste instans. Der skal beskikkes en advokat.

Appeldomstolen består af ti afdelinger med hver tre dommere. Den behandler civil-, handels- og straffesager og sager, der er blevet pådømt ved arbejdsretterne i Luxembourgs to retskredse. Der skal beskikkes en advokat i alle sager, undtagen i straffesager og sager om foreløbige forholdsregler. Appeldomstolens strafferetlige afdeling behandler appelsager vedrørende domme afsagt af distriktsdomstolens strafferetlige afdeling. Denne afdeling har fem dommere.

Distriktsdomstole

Luxembourg er opdelt i to retskredse, og i hver af disse findes en distriktsdomstol, nemlig i Luxembourg og Diekirch.

De to distriktsdomstole er opdelt i afdelinger med tre dommere, og ved hver af domstolene findes der en anklagemyndighed bestående af en statsanklager og stedfortrædere. Ved hver distriktsdomstol har undersøgelsesdommere til opgave at undersøge strafferetlige overtrædelser og eventuelt mindre overtrædelser.

På det civil- og handelsretlige område fungerer distriktsdomstolene som en almindelig domstol, der behandler alle sager, hvor det ikke udtrykkeligt er fastsat, at en anden domstol er kompetent som følge af sagens art eller værdi.

Disse domstole har kompetence til at behandle alle sager, hvor sagsgenstandens værdi er på mindst 10 000 EUR.

De har i medfør af loven enekompetence til at behandle bestemte typer sager som følge af disses art. De har i medfør af loven enekompetence til at behandle f.eks. anmodninger om fuldbyrdelse af domme afsagt af udenlandske domstole og af dokumenter udfærdiget af udenlandske offentlige embedsmænd. Distriktsdomstolene udøver også frivillig retspleje i forbindelse med f.eks. adoption, værgemål og myndiggørelse.

Distriktsdomstolene behandler appelsager vedrørende domme afsagt i første instans af fredsdommere i deres retskreds.

En retssag ved distriktsdomstolene anlægges principielt ved stævning, som forkyndes ved stævningsmand for modparten.

Formændene for distriktsdomstolene eller de stedfortrædende dommere behandler sager om foreløbige forholdsregler, hvor de i hastesager på det civil- og handelsretlige område skal afsige en foreløbig kendelse.

Distriktsdomstolene fungerer som straffedomstole som strafferetlige afdelinger. De er kompetente til at pådømme alle lovovertrædelser, dvs. i både mindre grove og grove straffesager, som distriktsdomstolens eller appeldomstolens undersøgelseskammer ("Chambre du Conseil") henviser hertil. De tiltalte skal selv møde for retten, undtagen hvis overtrædelsen kun straffes med bøde. De kan i disse tilfælde lade sig repræsentere af en advokat.

Der skal principielt beskikkes en advokat ved distriktsdomstolene, undtagen i bestemte tilfælde som fastsat i loven, f.eks. på det handelsretlige område eller i forbindelse med foreløbige forholdsregler, hvor parterne selv kan føre sagen.

Fredsdommere

Der findes tre fredsdommere, en i Luxembourg, en i Esch-sur-Alzette (Luxembourgs retskreds) og en i Diekirch (Diekirchs retskreds).

På det civil- og handelsretlige område behandler fredsdommerne alle de sager, hvor de i medfør af den nye civile retsplejelov eller andre retsregler er kompetente. De er kompetente i sager, hvor sagsgenstandens værdi er på mindst 2 000 EUR, og som appelinstans i sager, hvor sagsgenstandens værdi er på mindst 10 000 EUR.

De behandler f.eks. sager vedrørende indeholdelse af løn og pensioner samt fordelingen af de herved indkomne beløb op til værdien af fordringen.

Principielt anlægges sager, der behandles af fredsdommere, ved stævning. Nogle sager anlægges ved udfyldelse af en begæring på justitskontoret. Parterne kan selv møde op i retten eller lade sig repræsentere. Denne repræsentant kan være en advokat, en ægtefælle, en slægtning i op- eller nedadgående linje, en slægtning i sidelinje til og med tredje led samt personer, der udelukkende er tilknyttet en af parternes personlige tjeneste eller virksomhed.

På det strafferetlige område fungerer en fredsdommer som politidommer. Fredsdommeren behandler lovovertrædelser, der straffes med bøder på 25-250 EUR, og grovere lovovertrædelser, som undersøgelseskammeret henviser til politiretten.

Fredsdommere behandler desuden overtrædelser, der medfører hårdere straffe end de politisanktioner, som de i medfør af loven kan idømme. Domme afsagt af politiretten kan altid appelleres. Appelfristen er 40 dage at regne fra afsigelsen af dommen, eller i tilfælde af en udeblivelsesdom, fra den personlige forkyndelse heraf til den pågældende eller på bopælen. Appelsager indbringes for distriktsdomstolen.

I tilknytning til hver fredsdommer er der en arbejdsret, som behandler tvister vedrørende arbejdsaftaler og lærlingeaftaler. Afgørelserne kan appelleres til højesteret.

Juridiske databaser

Er der gratis adgang til databasen?

Ja, adgangen til databasen er gratis.

Kort beskrivelse af indholdet

Se de juridiske domstoles websted.

Se forvaltningsdomstolenes websted.

Relevante links

Ministère de la Justice (justitsministeriet)