Frister for at anlægge sag

Østrig
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Der er forskellige former for frister i østrigsk ret.

For det første sondres mellem procesfrister (frister, inden for hvilke en part eller anden impliceret kan eller skal iværksætte et bestemt processuelt skridt) og materielle frister (frister, inden for hvilke en bestemt begivenhed skal finde sted, hvis der skal knytte sig bestemte materielle konsekvenser til den efter retsordenen, f.eks. fristen for klageadgangen ved indgreb i ejendomsretten efter § 454 i civilprocesloven (Zivilprozessordnung – ZPO) eller de lejeretlige opsigelsesfrister efter § 560 i ZPO). Det bør bemærkes, at den tid, som postbesørgelsen tager, ikke medregnes ved processuelle frister, men kun ved materielle frister. Hvis der f.eks. er tale om en procesfrist, er sagen således anlagt rettidigt, hvis postbesørgelsen sker på fristens sidste dag (poststemplets dato er afgørende), også selv om den først er retten i hænde længe efter fristens udløb.

Desuden sondres der i østrigsk ret mellem, om fristen er fastsat ved lov (f.eks. appelfrister), eller om den fastsættes af retten under hensyn til omstændighederne i den konkrete sag (f.eks. fristen for sikkerhedsstillelse til dækning af sagsomkostningerne). Vejledende frister er en kombination, hvor loven blot fastsætter en bestemt ramme (en minimums- eller maksimumsfrist eller en omtrentlig varighed som i § 257, stk. 1, i ZPO for berammelse af forberedende retsmøder).

Ved absolutte frister angives det tidspunkt, hvor de udløber (normalt en kalenderdag), og ved relative frister angives varigheden. Disse frister begynder at løbe fra den udløsende begivenhed.

Frister kan normalt forlænges af dommeren. Hjemler loven undtagelsesvis ikke mulighed for at forlænge fristen, er der tale om faste eller ufravigelige frister.

Der sondres mellem frister, der åbner mulighed for at genoprette den tidligere retstilstand, hvis fristen overskrides, og frister, der ikke gør dette muligt. Som hovedregel kan den tidligere retstilstand genoprettes, men er dette ikke muligt, taler man om præklusive frister. Som eksempel på processuelle præklusionsfrister kan nævnes absolutte frister for indgivelse af annullationssøgsmål og for begæringer om genoptagelse af en sag (§ 534, stk. 3, i ZPO).

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

De officielle østrigske fridage er lørdag, søndag, langfredag og de ved lov fastsatte helligdage. De ved lov fastsatte helligdage i Østrig er nytårsdag (1.1), helligtrekongersdag (6.1), anden påskedag, den såkaldte statsdag (1.5), Kristi himmelfartsdag, anden pinsedag, Kristi legemsdag (torsdag efter trinitatis), Marias himmelfartsdag (15.8), den østrigske nationaldag (26.10), allehelgensdag (1.11), Marias undfangelsesdag (8.12), juledag (25.12) og anden juledag (26.12).

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

De fleste bestemmelser om frister er fastsat i § 123-129 og § 140-143 i ZPO og i § 89 i lov om domstolenes organisation (Gerichtsorganisationsgesetz – GOG).

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Fristen begynder normalt at løbe fra og med den dag, hvor forkyndelsen af den afgørelse, der fastsætter eller udløser fristen, får virkning, og ellers ved offentliggørelsen af afgørelsen (§ 124 i ZPO).

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Ja, i modsætning til den generelle regel om, at forkyndelsesdatoen i princippet er den dato, hvor forkyndelsen finder sted, eller datoen for afsigelse af den afgørelse, der fastsætter eller udløser fristen, anses retslige oplysninger og afgørelser, der fremsendes elektronisk i henhold til § 89a, stk. 2, i GOG, for at være forkyndt den førstkommende hverdag efter deres ankomst til det elektroniske domæne, der er stillet til rådighed for modtageren (lørdage betragtes ikke som arbejdsdage) (§ 89d, stk. 2, i GOG).

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Ved beregningen af en tidsfrist udtrykt i dage medtages den dag, hvor begivenheden fandt sted, ikke i beregningen af tidsfristen.

Frister udtrykt i uger, måneder eller år udløber derimod ved udgangen af den dag i den sidste uge eller måned, der ved navn eller tal svarer til den første dag i perioden. Er der ikke nogen sådan dag i den sidste måned af fristen, udløber fristen ved udgangen af den sidste dag i den pågældende måned.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Frister udtrykt i dage beregnes ud fra kalenderdage.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

På grund af karakteren af beregningen af tidsfrister udtrykt i uger, måneder eller år (jf. spørgsmål 6 og 9) er dette spørgsmål ikke relevant for disse frister.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Frister udtrykt i uger, måneder eller år udløber ved udgangen af den dag i den sidste uge eller måned, der ved navn eller tal svarer til den første dag i perioden. Er der ikke nogen sådan dag i den sidste måned af fristen (f.eks. hvis en frist på en måned begynder at løbe den 31. januar), udløber den ved udgangen af den sidste dag i den pågældende måned (dvs. i dette tilfælde den 28. eller 29. februar). Lørdage, søndage, helligdage og langfredag berører ikke tidspunktet for fristens begyndelse eller dens varighed.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Ja. Udløber fristen på en lørdag, søndag, helligdag eller langfredag, udløber den først den førstkommende hverdag (forudsat at der ikke er tale om en af ovenstående dage).

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Mellem den 15. juli og den 17. august samt den 24. december og den 6. januar afbrydes de ufravigelige frister i retssager. Hvis starten af denne periode falder i løbet af en sådan ufravigelig frist eller starten på en sådan ufravigelig frist falder i denne periode, forlænges den ufravigelige frist med hele varigheden eller med den ved dens start tilbageværende del af denne periode.

Dette gælder ikke i enkelte særlige sager, navnlig sager om indgreb i ejendomsretten, underholdsbidrag, tvangsfuldbyrdelse og foreløbige forholdsregler samt i forbindelse med fastsatte frister for appeller mod udeblivelsesdomme.

12 Hvor lang er ankefristen?

Appelfrister afhænger principielt af afgørelsens form (dom eller kendelse) og sagens indhold. I civile sager har man normalt en kærefrist (Rekursfrist) på 14 dage og en appelfrist (Berufungsfrist) på fire uger.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Frister kan normalt forlænges af dommeren. Hjemler loven undtagelsesvis ikke mulighed for at forlænge fristen, er der tale om en fast eller ufravigelig frist (f.eks. appelfrister).

Alle frister kan forkortes ved indbyrdes aftale mellem parterne, men det kræver et skriftligt bevis. Retten kan beslutte at forkorte en frist efter anmodning fra en af parterne, hvis det sandsynliggøres, at det er påkrævet for at undgå eventuelle store ulemper, og hvis den part, som fristen gælder for, uden vanskeligheder kan foretage det pågældende processuelle skridt inden for den kortere frist (§ 129 i ZPO).

Fristen kan forlænges efter anmodning, hvis den part, som fristen gælder for, af uafvendelige eller meget vigtige årsager er ude af stand til rettidigt at foretage det processuelle skridt, som fristen vedrører, og navnlig hvis den pågældende part vil lide en uoprettelig skade, medmindre fristen forlænges (§ 128, stk. 2, i ZPO). Frister kan ikke forlænges efter indbyrdes aftale mellem parterne (§ 128, stk. 1, i ZPO).

Der er imidlertid fastsat indkaldelsesfrister. Indkaldelsesfrister eller særlige frister kan ikke ændres.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Nej, fordi sagen drejer sig om frister for processuelle skridt ved østrigske retsinstanser.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

En part, der ikke foretager et processuelt skridt inden for fristen, udelukkes normalt fra det pågældende processuelle skridt (fortabelse af søgsmålsretten, § 144 i ZPO). Der er dog visse undtagelser, f.eks. § 289, stk. 2, i ZPO (konsekvenser af udeblivelse fra bevisoptagelse) og § 491 i ZPO (konsekvenser af udeblivelse fra ankesag).

Et processuelt skridt, der foretages efter fristens udløb, skal generelt afvises efter gældende ret, i visse tilfælde dog kun efter (modpartens) anmodning.

Overskrides fristen, kan det også have en række meget forskellige særlige konsekvenser ud over de almindelige konsekvenser. Den vigtigste særlige konsekvens er, at den anden part under særlige omstændigheder kan anmode om, at der afsiges en udeblivelsesdom, hvis en part udebliver fra et retsmøde under særlige omstændigheder i en civil sag (§ 396 og 442 i ZPO). Andre eksempler: Udebliver begge parter fra et retsmøde, indebærer det i henhold til § 170 i ZPO, at sagen suspenderes (i mindst tre måneder). Giver sagsøger ikke møde under en ægteskabssag, erklæres sagen på begæring af sagsøgte for frafaldet, dog uden at give afkald på kravet (§ 460, stk. 5, i ZPO).

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Retsvirkninger, der følger af ikke at overholde en frist eller ikke at give møde, kan ophæves ved forskellige retsmidler:

Genoprettelse af den tidligere retstilstand (§ 146 ff. i ZPO):

Genoprettelse af den tidligere retstilstand er et retsmiddel mod følgerne af ikke at give møde eller af ikke at foretage et processuelt skridt inden for fristen og kan anvendes, hvis en part eller en parts repræsentant ikke giver møde eller ikke foretager et processuelt skridt inden for fristen på grund af en uforudset eller uafvendelig begivenhed, og hvis den pågældende part eller repræsentant ikke, eller kun i mindre grad (simpel uagtsomhed), er ansvarlig herfor. Retsmidlet skal anvendes inden 14 dage fra hindringens ophør.

Indsigelse (§ 397a og 442a i ZPO):

Indsigelse er et retsmiddel, der kan bruges til at omstøde en udeblivelsesdom efter § 396 eller § 442 i ZPO. Der skal normalt gøres indsigelse i form af et forberedende indlæg ved den ret, der behandler sagen, inden for en fast frist på 14 dage fra udeblivelsesdommens forkyndelse.

Appel (§ 461 ff. i ZPO):

En udeblivelsesdom kan navnlig appelleres med den begrundelse, at der ikke er tale om udeblivelse som følge af en af ugyldighedsgrundene i § 477, stk. 1, nr. 4 og 5, i ZPO (ukorrekt forkyndelse eller manglende repræsentation af den pågældende part under sagen). Appellen om ugyldighed kan dog ikke være baseret på partens udeblivelse fra et retsmøde, men skal – som for ethvert andet retsmiddel – være baseret på rettens undladelse, som tilsyneladende har ført til, at parten ikke har givet møde.

Sidste opdatering: 05/06/2023

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.