

Find information efter region
I retsplejeloven nævnes der mange forskellige frister.
De kan inddeles i to kategorier: ventetider og forældelsesfrister.
Ventetider er frister, der skal udløbe. Man skal så at sige vente på, at en frist udløber, før man gyldigt kan træffe en retslig foranstaltning.
Et eksempel på en ventetid er stævningsfristen. Der skal være en "stævningsfrist" mellem datoen for forkyndelsen af stævningen og det indledende retsmøde. Fristen er otte dage for stævninger i hovedsager (civilsager) og to dage for stævninger i sager om foreløbige forholdsregler.
En forældelsesfrist er den periode, inden for hvilken en given retslig foranstaltning skal igangsættes, senest den sidste dag i perioden eller dies ad quem, idet man ellers fortaber retten til at træffe den pågældende foranstaltning.
Som eksempel på forældelsesfrister kan nævnes følgende frister for at udnytte sine klagemuligheder, nemlig:
Stævningsfristen er med andre ord ventetid.
Retsplejelovens artikel 707 fastsætter den almindelige stævningsfrist i hovedsager til otte dage for personer med bopæl eller opholdssted i Belgien.
Det samme gælder:
1) når stævningen forkyndes på den valgte adresse i Belgien
2) når den person, som stævningen forkyndes for, hverken har kendt bopæl eller opholdssted i Belgien eller i udlandet
3) når en stævning forkyndes for en person i Belgien, som har bopæl i udlandet.
Stævningsfristen i sager om foreløbige forholdsregler er to dage (artikel 1035 i retsplejeloven). Stævningsfristen for sager indbragt for fogedretten er også to dage i sager om foreløbige forholdsregler.
Når sagsøgte ikke har bopæl, opholdssted eller valgt adresse i Belgien, forlænges førnævnte "basisfrister" på henholdsvis otte og to dage i overensstemmelse med artikel 55 i retsplejeloven.
Fristen er derfor (otte eller to dage +...):
Denne fristforlængelse skal dog altid være fastsat ved lov. For stævninger i hovedsager er dette fastsat i artikel 709 i retsplejeloven og for stævninger i sager om foreløbige forholdsregler i artikel 1035 i retsplejeloven.
I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at foretage en stævning meget hurtigt. Under sådanne omstændigheder kan man via en advokat eller stævningsmand anmode den kompetente domstol om at få forkortet fristen (artikel 708 i retsplejeloven i hovedsager og retsplejelovens artikel 1036 i sager om foreløbige forholdsregler).
Når stævningen forkyndes, udleverer fogeden også en kopi til indstævnte af afgørelsen om, at der er givet tilladelse til at forkorte fristen.
Et af de vigtigste aspekter af en frist er, hvordan den beregnes. Fremgangsmåden er fastlagt i artikel 48-57 i retsplejeloven (dvs. kapitel VIII i retsplejelovens første del, se nedenfor).
Disse artikler omhandler generelle aspekter (artikel 48-49), forældelsesfrister (artikel 50, stk. 1), beregning af frister (artikel 52 og artikel 53, stk. 1, samt artikel 53a, artikel 54 og 57), tilfælde af force majeure, fristforlængelse (artikel 50, stk. 2, artikel 51, artikel 53, stk. 2, og artikel 55) samt tilfælde af udsættelse på grund af en af parternes død (artikel 56).
1. januar (nytårsdag)
Påske og 2. påskedag (variable datoer)
1. maj (arbejdernes internationale kampdag)
Kristi himmelfartsdag (sjette torsdag efter påske)
Pinse og 2. pinsedag (syvende søndag og mandag efter påske)
Nationaldag 21. juli
15. august (Marias himmelfartsdag)
1. november (allehelgensdag)
11. november (våbenhvile i 1918)
25. december (jul)
Denne liste er ikke anført i retsplejeloven.
Se spørgsmål 1 (ovenfor).
Hovedreglen er, at dies a quo (dagen for den handling eller hændelse, som udløser fristen) IKKE medtages i fristen, men at dies ad quem (den sidste dag) gør ("dies a quo non computatur in termino").
Retsplejelovens artikel 52 bestemmer følgende: "Fristen regnes fra midnat til midnat. Den beregnes fra dagen efter dagen for den handling eller hændelse, der udløser fristen, og omfatter alle dage, også lørdage, søndage og helligdage".
En frist løber derfor ikke fra den dag, hvor en stævning eller dom forkyndes (dies a quo), men den efterfølgende dag (dvs. fra kl. 00.00).
Eksempel: Hvis en stævning forkyndes mandag den 4. maj (dies a quo), løber stævningsfristen fra tirsdag den 5. maj. Med andre ord er første dag i den otte dage lange frist tirsdag den 5. maj.
Hvis den 4. maj er en fredag, er den første dag i fristen lørdag den 5. maj. Den første dag i en stævningsfrist kan altså godt være en lørdag, søndag eller en lovbestemt fri- eller helligdag.
A. Forkyndelse ved en foged:
Artikel 57 i retsplejeloven bestemmer, at medmindre andet er fastsat ved lov, løber fristen for en indsigelse, appel og kassationsbegæring fra afgørelsens forkyndelse for personen eller på dennes bopæl, eller i påkommende tilfælde fra overdragelse eller aflevering af en kopi af afgørelsen, jf. artikel 38 og 40.
Med hensyn til personer, der ikke har bopæl, opholdssted eller valgt adresse i Belgien, og for hvem dommen ikke kan forkyndes personligt, løber fristen fra det tidspunkt, hvor en kopi af den dom, der skal forkyndes, indleveres på posthuset eller i givet fald til anklagemyndigheden.
Hvis der er tale om umyndige personer, løber fristen først fra det tidspunkt, hvor dommen er forkyndt for deres juridiske repræsentant.
B. Papirbaseret forkyndelse (brev):
Medmindre andet er fastsat ved lov, bestemmes det i artikel 53a i retsplejeloven, at frister, der løber fra det tidspunkt, hvor papirdokumentet forkyndes for adressaten, beregnes som følger:
Hovedreglen er, at dies a quo (dagen for den handling eller hændelse, som udløser fristen) IKKE medtages i fristen, men at dies ad quem (den sidste dag) gør.
DIES A QUO:
Retsplejelovens artikel 52 bestemmer følgende: "Fristen regnes fra midnat til midnat. Den beregnes fra dagen efter dagen for den handling eller hændelse, der udløser fristen, og omfatter alle dage, også lørdage, søndage og helligdage".
En frist starter derfor ikke den dag, hvor en stævning eller dom forkyndes (dies a quo), men den efterfølgende dag (dvs. fra kl. 00.00).
Eksempel: Hvis en stævning forkyndes mandag den 4. maj (dies a quo), løber stævningsfristen fra tirsdag den 5. maj. Med andre ord er første dag i den otte dage lange frist tirsdag den 5. maj.
Hvis den 4. maj er en fredag, løber fristen fra lørdag den 5. maj. Den første dag i en stævningsfrist kan altså godt være en lørdag, søndag eller en lovbestemt fri- eller helligdag.
DIES AD QUEM:
Retsplejelovens artikel 53 bestemmer følgende: "Fristens sidste dag indgår i fristen. Men når denne dag er en lørdag, en søndag eller en lovbestemt hellig- eller fridag, udskydes fristens sidste dag til den efterfølgende arbejdsdag".
Dies ad quem er den dag, hvor fristen udløber. Denne indgår som den sidste dag i fristen.
Men hvis denne dies ad quem falder på en lørdag, søndag eller lovbestemt hellig- eller fridag, forlænges fristen til den næste arbejdsdag.
I henhold til artikel 52 i retsplejeloven løber fristen fra midnat til midnat. Den beregnes fra dagen efter dagen for den handling eller hændelse, der udløser fristen, og omfatter alle dage, også lørdage, søndage og helligdage".
En handling kan dog kun gennemføres gyldigt på justitskontoret i det tidsrum, hvor dette er tilgængeligt for offentligheden, medmindre det sker elektronisk.
Der skal derfor tages hensyn til kalenderdagene.
I henhold til artikel 54 i retsplejeloven beregnes en frist i måneder eller år fra en kalenderdag i én måned til dagen forud for den tilsvarende kalenderdag i en anden måned.
Denne artikel gælder alene for frister, der er fastsat i måneder eller år (f.eks. frist for indsigelse eller appel: en måned) og betyder – sammenholdt med retsplejelovens artikel 53 – at en frist på en måned f.eks. ikke altid er 30 eller 31 dage, men også kan være kortere eller længere.
Ved "kalenderdag" forstås her fristens første dag, dvs. dagen efter forkyndelsen.
I henhold til retsplejelovens artikel 53, stk. 1, indgår fristens sidste dag (dvs. dies ad quem) i fristen.
Det bestemmes dog i retsplejelovens artikel 53, stk. 2, at når denne dag er en lørdag, en søndag eller en lovbestemt hellig- eller fridag, udskydes fristens sidste dag til den efterfølgende arbejdsdag.
a) Frister, der ikke medfører fortabelse af en rettighed:
Artikel 49 i retsplejeloven præciserer, at frister fastsættes ved lov, og at retten kun kan fastsætte en frist, hvis dette er tilladt ved lov.
I henhold til artikel 51 i retsplejeloven kan dommeren inden fristens udløb forkorte eller forlænge de frister, der ikke medfører fortabelse af en rettighed. Medmindre andet er fastsat ved lov, kan forlængelsen ikke være længere end den oprindelige frist, og den kan ikke forlænges yderligere, medmindre dette sker i form af en begrundet afgørelse og af alvorlige grunde.
b) En person, der ikke har bopæl, opholdssted eller valgt adresse i Belgien:
Retsplejelovens artikel 55 bestemmer, at når det er fastsat ved lov, at fristen for en part, der ikke har bopæl, opholdssted eller valgt adresse i Belgien, skal forlænges, er denne forlængelse på:
c) Retsferier:
Retsplejelovens artikel 50, stk. 2, bestemmer, at hvis en appel- eller indsigelsesfrist som omhandlet i artikel 1048, 1051 og artikel 1253c, litra c) og d), starter og udløber under retsferier, forlænges den indtil den 15. dag i det nye retsår.
Retsferien løber fra 1. juli til 31. august hvert år.
Hvis fristen for indsigelse eller appel starter eller udløber i denne periode, udskydes fristens dies ad quem til den 15. september.
Eksempel 1: En dom forkyndes den 30. juni (dies a quo). Fristen løber fra den 1. juli og udløber den 31. juli (dies ad quem).
Eksempel 2: En dom forkyndes den 31. juli (dies a quo). Fristen løber fra den 1. august og udløber den 31. august (dies ad quem).
I disse to eksempler falder både første og sidste dag dies ad quem i retsferien, og fristen for at gøre indsigelse mod eller appellere en afgørelse forlænges derfor til den 15. september.
Eksempel 3: En dom forkyndes den 29. juni. Fristen løber fra den 30. juni. Dies ad quem er den 29. juli.
Eksempel 4: En dom forkyndes den 1. august. Fristen løber fra den 2. august. Dies ad quem er den 1. september.
I disse to eksempler ligger enten fristens første dag eller dies ad quem uden for retsferien, og fristen forlænges derfor ikke til den 15. september.
Det bør bemærkes, at både retsplejelovens artikel 50, stk. 2 (forlængelse på grund af retsferien), og artikel 53, stk. 2 (udskydelse af fristens udløb til den næste arbejdsdag, hvis den falder på en lørdag, søndag eller lovbestemt hellig- eller fridag), kan finde anvendelse, når retsferiens sidste dag, den 31. august, falder på en lørdag eller en søndag, og fristens sidste dag (dies ad quem) er den 31. august.
Retsplejelovens artikel 50, stk. 2, anvendes, før retsplejelovens artikel 53, stk. 2, anvendes.
Eksempel:
Et dokument forkyndes den 31. juli. Indsigelses- eller appelfristen løber fra den 1. august til den 31. august. Den 31. august falder på en lørdag eller søndag.
I henhold til retsplejelovens artikel 50, stk. 2, falder fristens første og sidste dag i retsferien, hvilket betyder, at fristen forlænges til den 15. september.
Det er kun, når den 15. september falder på en lørdag eller en søndag, at retsplejelovens artikel 53, stk. 2, kan finde anvendelse, og den sidste dag udskydes til mandag.
d) Den part, der kan indgive en indsigelse, appel eller kassationsbegæring, er afgået ved døden:
I henhold til retsplejelovens artikel 56 betyder en parts dødsfald, at dennes frist til at indgive en indsigelse, appel eller kassationsbegæring forlænges.
Fristen løber først igen, efter at afgørelsen på ny er forkyndt på afdødes bopæl, og beregnes fra udløbet af eventuelle frister for at udarbejde en boopgørelse og vurdere, om afgørelsen er forkyndt før fristernes udløb.
Afgørelsen kan forkyndes for arvingerne kollektivt og uden angivelse af deres navn og stilling. Undtaget herfra er dog en interesseret part, der ville fortabe en rettighed, fordi appelfristen udløber, hvis det viser sig, at den pågældende ikke havde kendskab til forkyndelsen.
I medfør af retsplejelovens artikel 1050 er hovedreglen, at der i alle sager kan indgives en appel, så snart dommen er forkyndt, også selv om det er tale om en udeblivelsesdom. Med hensyn til en afgørelse om kompetence eller, medmindre dommeren træffer anden afgørelse, en foreløbig afgørelse, kan der alene indgives appel sammen med en appel af den endelige dom.
I henhold til retsplejelovens artikel 1051 er fristen for at indgive en appel en måned fra dommens forkyndelse i henhold til artikel 792, stk. 2 og 3. I henhold til retsplejelovens artikel 1054 kan sagsøgte dog på ethvert tidspunkt indgive en kontraappel til appelretten mod enhver af sagens parter, også selv om dommen blev forkyndt uden forbehold eller accepteret før forkyndelsen.
I henhold til retsplejelovens artikel 51 kan dommeren inden fristens udløb forkorte eller forlænge de frister, der ikke medfører fortabelse af en rettighed. Medmindre andet er fastsat ved lov, kan forlængelsen ikke være længere end den oprindelige frist, og den kan ikke forlænges yderligere, medmindre dette sker i form af en begrundet afgørelse og af alvorlige grunde.
Artikel 55 i retsplejeloven er indført særligt med henblik på denne part. Når parten opfylder betingelserne i denne artikel, kan den pågældende udnytte denne bestemmelse.
I medfør af retsplejelovens artikel 50, stk. 1, kan frister, der medfører fortabelse af rettigheder, hverken forkortes eller forlænges, heller ikke selv om parterne er enige herom, medmindre denne fortabelse er omfattet af lovens bestemmelser.
Med andre ord skal den retslige foranstaltning være truffet før fristens udløb, idet der ellers er en risiko for, at den ikke er omfattet af den fastsatte frist og ikke er antagelig.
At lade en præklusiv frist udløbe er endeligt. Der kan med andre ord ikke længere indgives en appel, medmindre loven er blevet overtrådt.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.