

Find information efter region
De vigtigste frister:
Frist for at reagere på en stævning –– Ved modtagelse af stævningsformularen eller en fremstilling af påstandene (particulars of claim), hvis denne forkyndes særskilt, har sagsøgte 14 dage til at reagere på stævningen eller til at bekræfte forkyndelsen. Når forkyndelsen er bekræftet, har sagsøgte yderligere 14 dage til at afgive svarskrift. Sagsøgte kan således have op til 28 dage til at reagere på stævningen, men bekræftes forkyndelsen dagen efter modtagelsen af fremstillingen af påstandene, har sagsøgte kun 15 dage til at afgive svarskrift.
Frister for fuldbyrdelse af en dom –– En dom kan ikke anfægtes efter seks år fra den dato, hvor dommen blev eksigibel, jf. § 24 i Limitation Act 1980.
Forældelsesfrister –– Der gælder generelt en forældelsesfrist på seks år, f.eks. for:
For andre former for søgsmål varierer forældelsesfristen. For eksempel:
Part 2.8 til 2.10 i Civil Procedure Rules omhandler anvendelsen og fortolkningen af reglerne for beregning af frister.
Ud over lørdag og søndag er følgende dage officielle fridage i England og Wales:
Når juledag, anden juledag eller nytårsdag falder i en weekend, er den følgende hverdag en officiel fridag. Hvis den 25. og 26. december f.eks. falder på hhv. en lørdag og en søndag, er den følgende mandag og tirsdag officielle fridage.
Derudover er alle domstole lukket en dag mere til jul.
Limitation Act 1980 — (lov om tidsfrister af 1980), der fastsætter forskellige tidsfrister for anlæggelse af sager og andre frister, inden for hvilke en dom f.eks. skal fuldbyrdes, og parterne skal iværksætte andre skridt. Yderligere oplysninger findes under punkt 1 ovenfor.
Foreign Limitation Periods Act 1984 — (lov om udenlandske forældelsesfrister af 1984), der bestemmer, at tidsfrister for søgsmål med henblik på sager, hvor en udenlandsk lov træder i kraft, eller med henblik på afgørelser truffet af udenlandske domstole, skal behandles som realitetsspørgsmål snarere end som et procedurespørgsmål. Loven gælder både ved voldgift og søgsmål ved domstole i England og Wales, når der skal tages hensyn til et andet lands ret.
Civil Procedure Rules — (civile retsplejeregler) — Det drejer sig om retsplejeregler for civile domstole i England og Wales og omfatter frister for forskellige søgsmål.
Fristen begynder normalt at løbe fra den dato, hvor den pågældende begivenhed finder sted. 14-dages fristen til at reagere på en stævning begynder f.eks. at løbe på dagen for modtagelsen af den oprindelige stævning eller fremstillingen af påstandene, hvis sidstnævnte forkyndes særskilt (med forbehold for de gældende regler om, hvornår forkyndelse anses for sket — se nedenfor). 6-års fristen til at fuldbyrde en dom begynder at løbe fra den dato, hvor dommen bliver eksigibel.
Forkyndelse sker normalt ved fremsendelse pr. A-brev. Hvis et dokument sendes som A-post, anses dokumentet for at være forkyndt den anden dag efter afsendelsen.
Yderligere oplysninger om tidspunkter for, hvornår forkyndelse anses for at have fundet sted for andre former for ikkepersonlig forkyndelse, f.eks. dokumentudveksling, udlevering eller aflevering af dokumentet på den tilladte adresse, fax eller andre elektroniske metoder findes i Part 6 i Civil Procedure Rules.
En frist, der er udtrykt i dage, beregnes i hele dage. Ved beregning af antallet af "hele dage" bliver den dag, hvor fristen begynder, og — hvis det er en begivenhed, der medfører fristens udløb — den dag, hvor den pågældende begivenhed finder sted, ikke medregnet. Eksempler på beregning af disse dage findes i Part 2 i Civil Procedure Rules.
Hvis retten afsiger en dom, en kendelse eller en anvisning, som pålægger en frist til at foretage en handling, skal sidste frist for efterlevelse så vidt muligt angives som en kalenderdag og omfatte tidspunktet på den dag, hvor handlingen skal være udført. Bliver den dag, inden hvis udløb en handling skal foretages, fastsat i et dokument, skal dagen så vidt muligt angives som kalenderdag.
Hvis en person f.eks. får forkyndt et dokument den 4. april, og den pågældende anmodes om at svare inden for 14 dage fra forkyndelsen, skal der svares inden den 18. april.
Er den fastsatte tidsfrist på under 5 dage, bliver lørdage, søndage og officielle fridage dog ikke medregnet.
Ved "måned" i en dom, en kendelse, en anvisning eller andet dokument forstås kalendermåned.
Er en frist udtrykt i år, finder Part 2.10 i Civil Procedure Rules tilsvarende anvendelse, selv om der ikke er nogen udtrykkelig regel herom. Det vil sige, at der ved "år" i en dom, en kendelse, en anvisning eller andet dokument forstås kalenderår.
Hvis det er en begivenhed, der medfører fristens udløb, bliver den dag, hvor den pågældende begivenhed finder sted, ikke medregnet. Se også svaret til punkt 6 ovenfor.
Hvis den frist, der er fastsat i Civil Procedure Rules, en anvisning, en dom eller kendelse, og inden for hvilken der skal foretages en handling på rettens justitskontor, udløber en dag, hvor kontoret er lukket, anses den pågældende handling for rettidigt foretaget, hvis den foretages på den førstkommende dag, hvor rettens justitskontor er åbent. Denne regel gælder, når der er fastsat en udløbsdato.
Hvis en stævning forkyndes uden for jurisdiktionen, gælder der særlige regler. Som eksempel kan nævnes, at der — hvis forkyndelsen skal ske i et EU-land eller et land, der er part i Haagerkonventionen fra 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål — er en frist på 21 dage til at bekræfte forkyndelsen efter den dato, hvor stævningen eller fremstillingen af påstandene blev forkyndt. Der er en frist på 21 dage til at afgive svarskrift efter den dato, hvor fremstillingen af påstandene blev forkyndt, eller — hvis sagsøgte har bekræftet forkyndelsen — 35 dage efter forkyndelsen heraf. Skal forkyndelsen ske i en hvilken som helst andet del af et land, der er part i Haagerkonventionen fra 1965, er der en frist på 31 dage til at bekræfte forkyndelsen efter den dato, hvor stævningen eller fremstillingen af påstandene blev forkyndt. Der er en frist på 31 dage til at afgive svarskrift efter den dato, hvor fremstillingen af påstandene blev forkyndt, eller — hvis sagsøgte har bekræftet forkyndelsen — 45 dage efter forkyndelsen heraf. Yderligere oplysninger findes i Part 6 i Civil Procedure Rules.
Skal forkyndelsen ske i et hvilket som helst andet land, er fristen til at bekræfte forkyndelsen eller til at afgive svarskrift antallet af dage som angivet i oversigten (se linket nedenfor) efter forkyndelsen af fremstillingen af påstandene eller — hvis sagsøgte har bekræftet forkyndelsen — antallet af dage som angivet i oversigten plus yderligere 14 dage efter forkyndelsen heraf. Oversigten findes i Practice Direction 6B i Civil Procedure Rules.
Ankefristen for en dom er 14 dage. Medmindre andet er fastsat i den pågældende lov, har man en frist på 28 dage til at anmode en dommer om at prøve en instans' afgørelse, hvis der er adgang hertil ifølge gældende lov.
Foreligger der efter sagsøgers opfattelse ganske særlige grunde, kan denne anmode retten om at tage stilling til en anmodning omgående, og uden at dokumenterne forkyndes for sagsøgte, dvs. "ex parte" eller "uden varsel". Hvis dommeren træffer afgørelse "ex parte" eller "uden varsel", vil sagsøger blive indkaldt til endnu et møde i retten. Sagsøgte har ret til at deltage i dette møde, så dommeren kan høre begge parter, før der tages stilling til, om der skal afsiges en anden kendelse.
Der er også andre muligheder for at forlænge fristen, jf. Part II i Limitation Act 1980. Som eksempel kan nævnes, at forældelsesfristen kan forlænges, hvis sagsøger er handicappet (§ 28 i Limitation Act 1980).
Medmindre andet er fastsat i Civil Procedure Rules eller en anvisning, eller retten bestemmer andet, kan den frist, en person har til at foretage en handling ifølge en regel eller ifølge retten, ændres ved skriftlig aftale mellem parterne. Derudover har dommere vidtgående beføjelser til at ændre tidsfrister.
Nej. en part ville ikke miste en sådan fordel.
Hvis sagsøgte ikke afgiver svarskrift eller bekræfter forkyndelsen inden for fristen, kan sagsøger anmode retten om at afsige en udeblivelsesdom. Sagsøgte har dog stadig mulighed for at påklage den pågældende afgørelse, og en domstol kan også omstøde dommen.
Der findes også andre sanktionsmuligheder i forbindelse med sagens forvaltning. Skal en part indgive et dokument, f.eks. en sagkyndig erklæring, inden for en bestemt frist, og sker dette ikke, kan retten afvise den pågældende erklæring.
Retten kan også pålægge sanktioner, hvis der f.eks. udvises foragt for retten.
De misligholdende parter kan gå rettens vej og anmode om fristforlængelse. Hvis fristens udløb har resulteret i en udeblivelsesdom, kan den appelleres.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.