

Find information efter region
Procesfristerne er de frister, der er indført for afslutningen af de bestemte stadier i en retssag. Nogle frister er lovbestemt, mens andre fastsættes af domstolene.
Ud over lørdage og søndage opfattes følgende dage som fri- og helligdage i Finland:
Reglerne for beregning af frister er omfattet af lov om frister (määräaikalaki) (150/1930). Bestemmelserne om fristernes længde findes ligeledes i retsplejeloven (oikeudenkäymiskaari) og i flere andre forskrifter.
Fristerne beregnes generelt fra starten af den dag, der følger efter den dato, hvor den begivenhed, der udløste handlingen eller formaliteten, fandt sted. Fristen for anfægtelse af et testamente vil f.eks. blive beregnet fra starten af den dag, der følger efter den dato, hvor der blev givet meddelelse om testamentet.
Den måde, hvorpå dokumenterne overbringes eller forkyndes, har ingen indvirkning på starttidspunktet. Fristen begynder først at løbe, når et dokument er blevet forkyndt.
Når et tidsrum er udtrykt som et antal dage efter en bestemt dato, tælles sidstnævnte ikke med. F.eks. tæller den dato, hvor dokumentet blev forkyndt, ikke med.
Det angivne antal dage omfatter alle kalenderdage og ikke kun hverdage. Hvis fristens sidste dag falder på en af de under spørgsmål 2 nævnte dage, forlænges fristen til den næstfølgende hverdag.
Frister, der er udtrykt i uger, måneder eller år efter en bestemt dato, udløber på den dag i ugen eller måneden, hvis navn eller nummer svarer til navnet eller nummeret på den pågældende dato. Hvis ikke der er nogen tilsvarende dato i den måned, hvor fristen skal udløbe, udløber den på den sidste dag i den pågældende måned.
Se svar på spørgsmål 8.
Se svar på spørgsmål 7.
Fristerne kan forlænges, hvis der foreligger et begrundet behov herfor. En ret kan f.eks. forlænge en frist i en verserende retssag på anmodning. Den person, der har fået tildelt den pågældende sag, afgør, hvorvidt fristen skal forlænges.
En part i en retssag, som ønsker at appellere en kendelse afsagt af distriktsdomstolen (käräjäoikeus), skal give meddelelse herom senest på den syvende dag efter den dato, hvor distriktsdomstolens kendelse blev afsagt. Fristen for indgivelse af appel er 30 dage fra den dato, hvor distriktsdomstolens kendelse blev afsagt. Appellanten skal indgive sin appelskrivelse til distriktsdomstolens justitskontor senest på fristens sidste dag og inden for kontorets åbningstid.
For kendelser afsagt af appeldomstolen (hovioikeus) er fristen for ansøgning om appelbevilling og indsendelse af en appelskrivelse 60 dage fra den dato, hvor appeldomstolen afsagde sin kendelse. Appellanten skal indgive sin appelskrivelse til appeldomstolens justitskontor senest på fristens sidste dag. Skrivelsen skal stiles til højesteret (korkein oikeus) og vedlægges en ansøgning om appelbevilling og selve appellen.
Hvis appellen vedrører en sag, som appeldomstolen behandlede i første instans, er fristen for indgivelse af appel 30 dage fra den dato, hvor appeldomstolens kendelse blev afsagt.
De frister, der er fastsat i loven om frister, kan ikke forkortes. I de fleste tilfælde er det op til retten at opstille frister for specifikke handlinger og formaliteter og at forlænge disse. I nogle tilfælde kan domstolene også forlænge fristerne for appel.
Der findes ikke et sådant sted i Finland, så en sådan situation kan ikke opstå.
Generelt er manglende overholdelse af frister til skade for den misligholdende part og kan medføre, at denne fortaber sine rettigheder i sagen.
Der findes ingen universelle retsmidler i forbindelse med ikkeoverholdte frister. I nogle tilfælde kan der fastsættes en ny frist på anmodning, men det sker dog yderst sjældent.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.