Frister for at anlægge sag

Frankrig
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

I fransk ret sondres der mellem forældelsesfrister, præklusionsfrister og procesfrister.

Efter udløbet af forældelsesfristen (délai de prescription) kan en person opnå en tinglig ret (denne frist kaldes "délai de la prescription acquisitive"), eller indehaveren af en ret kan, hvis den pågældende ikke har udnyttet denne ret, miste den (denne frist kaldes "délai de la prescription extinctive"). Forældelsesfrister kan suspenderes eller afbrydes.

En præklusionsfrist (délai de forclusion) er en særlig streng frist, der almindeligvis er fastsat ved lov, for at indbringe et bestemt søgsmål. Ved fristens udløb betragtes sagen som afsluttet. Præklusionsfrister kan ikke suspenderes og kan i princippet ikke afbrydes. Ifølge artikel 2241 og 2244 i den civile lovbog afbryder visse foranstaltninger, f.eks. rejsning af retslig krav eller en tvangsfuldbyrdelse (f.eks. et udlæg), dog disse frister.

Procesfrister (délais de procédure) er dem, der finder anvendelse på retssager, når disse er anlagt. De er, alt efter omstændighederne, fastsat ved lov eller fastsat af retten. Til forskel fra præklusionsfristerne medfører de frister, der er fastsat for efterkommelse af en stævning, ikke, at kravet bortfalder. Disse frister kan ikke suspenderes eller afbrydes.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Efter gældende lovgivning er følgende dage helligdage:

  • 1. januar
  • påskedag
  • 1. maj
  • 8. maj
  • kristi himmelfartsdag
  • anden pinsedag
  • 14. juli
  • Mariæ himmelfart (15. august)
  • allehelgensdag (1. november)
  • 11. november
  • juledag (25. december).

Der er i visse departementer (départements) og i visse territoriale enheder (communautés territoriales) fastlagt helligdage for at mindes afskaffelsen af slaveriet: 27. maj for Guadeloupe, 10. juni for Fransk Guinea, 22. maj for Martinique, 20. december for Réunion og 27. april for Mayotte.

I departementerne i Alsace-Moselle er den 26. december og langfredag helligdage.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Siden ikrafttrædelsen af lov nr. 2008-561 af 17. juni 2008 (som omfatter overgangsbestemmelser) er forældelsesfristen for en ret efter den almindelige lovgivning fem år (tidligere var den 30 år).

Der er imidlertid en række undtagelser til dette princip, f.eks. for civile søgsmål om erstatning, der skyldes en begivenhed, der har medført personskade. I disse sager er forældelsesfristen sat til ti år.

Varigheden af præklusionsfrister og procesfrister varierer afhængigt af sagens genstand og art.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Med hensyn til procesfrister er det i artikel 640 i den civile retsplejelov fastslået, at når et processuelt skridt eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, regnes fristen fra datoen for den handling, begivenhed, afgørelse eller forkyndelse, som får fristen til at løbe.

Begyndelsestidspunktet for en forældelsesfrist, hvor en ret til at indgive private søgsmål eller søgsmål vedrørende løsøre efter den almindelige lovgivning bortfalder, er "den dag, hvor indehaveren af en rettighed kendte eller burde have haft kendskab til de faktiske omstændigheder, der gav ham/hende mulighed for at udøve den". Der er fastsat særlige begyndelsestidspunkter i visse sager, såsom civilretlige erstatningssøgsmål, der følger af en begivenhed, som f.eks. har medført personskade. Udgangspunktet for den tiårige forældelsesfrist er i henhold til artikel 2226 i den civile lovbog tidspunktet for afslutningen af den første behandling og vurderingen af skadens omfang og varighed.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Ifølge artikel 664-1 i den civile retsplejelov er forkyndelsesdatoen, når et dokument forkyndes af en foged (huissier de justice), datoen for den personlige forkyndelse i adressatens hjem eller på dennes opholdssted, eller datoen for den officielle rapport, som den pågældende foged har udfærdiget med anførelse af de retsskridt, der er taget for at finde frem til adressaten, når dennes hjemsted, bopæl eller arbejdssted ikke er kendt. Når et dokument forkyndes elektronisk, er dato og tidspunkt for forkyndelsen dem, der fremgår af overførslen af dokumentet til adressaten.

Når et dokument forkyndes pr. post, er forkyndelsesdatoen i medfør af artikel 668 og 669 i den civile retsplejelov, for så vidt angår afsenderen, forsendelsesdatoen og, for så vidt angår adressaten, datoen for modtagelsen af brevet. Forsendelsesdatoen er den dato, der er anført på poststemplet fra forsendelseskontoret. Datoen for modtagelsen er datoen på den underskrevne kvittering (récipissé) eller datoen for adressatens underskrift (émargement). Hvis dokumentet forkyndes pr. anbefalet brev med en form for leveringsbekræftelse (avis de réception), er datoen for modtagelsen den, som posttjenesten har påhæftet, når brevet er overdraget til adressaten.

Undtagelsesvist fremgår det af artikel 647-1 i den civile retsplejelov, at forkyndelsesdatoen for et retsligt eller udenretsligt dokument i Fransk Polynesien, Wallis og Futuna, Ny Kaledonien, de franske besiddelser i det sydlige Indiske Ocean og Antarktis eller i udlandet, for så vidt angår afsender, er datoen for fogedens eller justitskontorets (greffe) afsendelse af dokumentet eller datoen for modtagelse hos den kompetente offentlige anklagemyndighed (parquet).

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

I medfør af artikel 641 i den civile retsplejelov medregnes ikke dagen for den handling, begivenhed, afgørelse eller forkyndelse, som får fristen til at løbe, når fristen er udtrykt i dage. Denne regel finder anvendelse på procesfrister.

Tilsvarende beregnes forældelsesfristen, hvor en ret bortfalder, i dage, således at datoen for den begivenhed, der udløser fristen, ikke medregnes. Nærmere bestemt hvad angår appelfrister, er der, når et dokument ikke forkyndes personligt, efter visse bestemmelser adgang til at udsætte det tidspunkt, som perioden regnes fra, til den dato, hvor dokumentet faktisk blev forkyndt for den pågældende person, eller den dato, hvor der blev truffet tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger på grundlag af dokumentet.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Ifølge artikel 642 i den civile retsplejelov forlænges en frist, der ellers ville udløbe på en lørdag, søndag, helligdag eller fridag, til førstkommende hverdag.

Frister fortsætter således med at løbe på søndage og helligdage, men forlænges til førstkommende hverdag, hvis de ellers ville udløbe på en lørdag, søndag, helligdag eller fridag.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Ifølge artikel 641 i den civile retsplejelov udløber en frist, der er udtrykt i måneder eller år, den dag i den sidste måned eller det sidste år, som har samme talbetegnelse som datoen for den handling, begivenhed, afgørelse eller forkyndelse, som får fristen til at løbe. Hvis den pågældende efterfølgende måned ikke har nogen dag med samme talbetegnelse, udløber fristen på månedens sidste dag.

Når en frist er udtrykt i måneder og dage, regnes månederne først og derefter dagene.

Bestemmelsen i artikel 642 i den civile retsplejelov (jf. tidligere spørgsmål) finder anvendelse på alle frister, uanset om de er udtrykt i dage, måneder eller år.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Ifølge artikel 641 i den civile retsplejelov udløber en frist, der er udtrykt i måneder eller år, den dag i den sidste måned eller det sidste år, som har samme talbetegnelse som datoen for den handling, begivenhed, afgørelse eller forkyndelse, som får fristen til at løbe. Hvis den pågældende efterfølgende måned ikke har nogen dag med samme talbetegnelse, udløber fristen på månedens sidste dag.

Når en frist er udtrykt i måneder og dage, regnes månederne først og derefter dagene.

Bestemmelsen i artikel 642 i den civile retsplejelov (jf. tidligere spørgsmål) finder anvendelse på alle frister, uanset om de er udtrykt i dage, måneder eller år.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Som forklaret ovenfor forlænges en frist, der ellers ville udløbe på en lørdag, søndag, helligdag eller fridag, til den førstkommende hverdag.

Forlængelse af en frist til den førstkommende hverdag gælder for alle sager uanset sagens genstand og art.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Frister for fremmøde i retten (comparution), iværksættelse af en ordinær appel (appel), indgivelse af en indsigelse (opposition), begæring om fornyet prøvelse af en retsafgørelse (recours en révision) og iværksættelse af en kassationsappel vedrørende retlige spørgsmål (pourvoi en cassation) forlænges i henhold til artikel 643 i den civile retsplejelov med:

  • en måned for personer, der bor i Guadeloupe, Guyana, Martinique, Réunion, Mayotte, Saint-Barthélemy, Saint-Pierre-et-Miquelon, Fransk Polynesien, Wallis og Futuna, Ny Kaledonien og de franske besiddelser i det sydlige Indiske Ocean og Antarktis
  • to måneder for personer, der bor i udlandet.

Når en sag anlægges ved en ret i Guadeloupe, Guyana, Martinique, Réunion, Mayotte, Saint-Barthélemy, Saint-Martin, Saint-Pierre-et-Miquelon og Wallis og Futuna, er det i artikel 644 i den civile retsplejelov fastsat, at fristerne for fremmøde, iværksættelse af ordinær appel, indgivelse af en indsigelse og begæring om fornyet prøvelse af en retsafgørelse forlænges med:

  • en måned for personer, der ikke bor i den territoriale enhed, hvor den ret, sagen er indgivet til, har kompetence
  • to måneder for personer, der bor i udlandet.

12 Hvor lang er ankefristen?

Som udgangspunkt er fristen for en ordinær appel i henhold til artikel 538 i den civile retsplejelov en måned i forbindelse med tvister (en matière contentieuse) og 15 dage i forbindelse med andre sager (en matière gracieuse). En række andre bestemmelser indeholder dog undtagelser fra dette princip. Appelfristen er således 15 dage i sager om foreløbige retsmidler, retsafgørelser om fuldbyrdelse, retsafgørelser i familiesager, afgørelser fra ungdomsretten (juge des enfants) vedrørende uddannelsesstøtte osv.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Generelt kan fristerne for indkaldelse og forkyndelse af stævninger forkortes af retten i hastesager. Disse frister kan også forkortes i overensstemmelse med lovgivningen.

Parterne kan f.eks. gives tilladelse til at forkynde stævningen på en nærmere angiven dato i forbindelse med en sag om foreløbige retsmidler og fremskyndet behandling af sagens realitet, men også inden for rammerne af en hastesag (procédure à jour fixe).

Generelt kan retterne udskyde behandlingen af sagen til et senere tidspunkt for at give parterne mulighed for at give møde i retten.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Når et dokument rettet til en part med bopæl på et sted, hvor han/hun ville drage fordel af en forlængelse af fristen, forkyndes for vedkommende på et sted, hvor den lokale befolkning ikke har adgang til en sådan forlængelse af fristen, tillades i henhold til artikel 647 i den civile retsplejelov kun de frister, som gælder for den lokale befolkning.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Udløbet af en forældelsesfrist eller en præklusionsfrist markerer ophøret af retten til iværksættelse af processuelle skridt. En anmodning herom vil blive afvist uden behandling af sagens realitet.

For så vidt angår procesfrister, der er fastsat i loven eller af retten, varierer sanktionerne for manglende overholdelse af fristen afhængigt af fristens funktion og arten af de omhandlede processkridt. Sanktionen for manglende overholdelse af en frist for fremmøde er ikke fastsat i en retsakt. Manglende overholdelse af en frist for fremmøde medfører dog ifølge retspraksis, at en dom, der er afsagt inden fristens udløb, annulleres, hvis sagsøgte ikke er mødt frem.

Parternes manglende omhu (défaut de diligence) sanktioneres almindeligvis med, at sagen slettes fra retslisten (radiation). Hvis et processuelt skridt ikke foretages rettidigt, bliver det pågældende retsskridt imidlertid ugyldigt (caducité) (f.eks. hvis stævningen ikke indleveres til justitskontoret inden for den fastsatte frist), eller sagen afsluttes under forundersøgelsen (procédure écrite ordinaire).

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Der er ingen retsmidler til rådighed, der kan retablere retten til at anlægge en retssag, hvilket er en retsvirkning af udløbet af en forældelsesfrist eller præklusionsfrist.

Retten kan dog, hvis lovgivningen giver mulighed for det, se bort fra virkningerne af en manglende overholdelse af en frist. Efter artikel 540 i den civile retsplejelov er der adgang til en delvis ophævelse af retsvirkninger, der affødes af en manglende overholdelse af en præklusionsfrist, for at appellere en udeblivelsesdom eller en dom, som forekommer at være i strid med retspraksis (réputé contradictoire), såfremt den pågældende part, uden at vedkommende bærer noget ansvar herfor, ikke havde fået kendskab til dommen tidsnok til at kunne anfægte den, eller hvis vedkommende ikke var uden handleevne (impossibilité d'agir).

En retsafgørelse, hvorved et processuelt skridt erklæres ugyldigt (caduc), kan gøres til genstand for en begæring om ophævelse (demande de relevé). En sådan ugyldighed afslutter den verserende sag, men giver ret til at anlægge en ny sag. Der kan således indbringes et nyt søgsmål, såfremt søgsmålsretten ikke er bortfaldet, navnlig som følge af udløb af forældelsesfristen.

En afgørelse om at slette sagen fra retslisten kan ikke appelleres. Ved sletning forbliver selve søgsmålet dog intakt. Forældelsesfrister eller præklusionsfrister afbrydes af forkyndelse af indkaldelser, og virkningen heraf bevares. En anmodning om, at sagen genoptages på retslisten efter udøvelse af den omhu, der lå til grund for slettelsen fra retslisten, bringer udsættelsen af sagen til ophør.

Relevante links

Site Legifrance – den civile retsplejelov (på fransk)

Site Legifrance – den civile retsplejelov på engelsk og spansk

Site Legifrance – helligdage

Sidste opdatering: 12/01/2022

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.