Frister for at anlægge sag

Irland
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

De vigtigste frister:

Frister for at reagere på krav: En sagsøgt, der har fået forkyndt et krav fra High Court (retten i første instans), har otte dage til at anerkende modtagelsen af forkyndelsen, også kaldet fremmøde ("appearance"). Fristen på otte dage finder imidlertid ikke anvendelse på en "særlig stævning" i henhold til reglerne for de højere retsinstanser, Ord. 12, r. 2, som gør det muligt til enhver tid at indgive et fremmøde.

Den generelle frist på otte dage omfatter ikke datoen for forkyndelsen, medmindre andet fastslås af retten. Sagsøgte har derefter en yderligere frist på 28 dage fra datoen for fremsættelsen af kravet eller fra fristen for fremmøde, alt efter hvad der ligger senest, til at indgive sit svarskrift (reglerne for de højere retsinstanser, Ord. 21, r. 1).

I civile sager for Circuit Court (kredsdomstolen) skal en sagsøgt indgive sit svarskrift til sagsøger inden for ti dage efter indgivelse af fremmødet (Circuit Courts regler af 2001, Ord. 15, r. 4]. I District Court (distriktsdomstolen) skal fremmøde og svarskrift indgives senest 28 dage efter forkyndelsen af kravet [District Courts regler, Ord. 42].

Frist for at fuldbyrde en dom: I High Court kan sager om fuldbyrdelse af en dom anlægges inden for seks år fra den dato, hvor dommen blev eksigibel (reglerne for de højere retsinstanser, Ord. 42, r. 23). Det er nødvendigt at indgive begæring til retten om tilladelse til tvangsfuldbyrdelse (liberty to issue execution), hvis der er gået seks år, eller hvis der er sket en ændring hos parterne (dødsfald eller lignende). Muligheden for at appellere en dom ophører ifølge loven om forældelse [Statute of Limitations 1957, s 11] 12 år efter den dato, hvor dommen blev eksigibel.

Forældelsesfrister: I sager vedrørende kontrakter har en aftalepart seks år til at fremsætte krav fra den dato, hvor fordringen opstod. I sager med skadevoldende handlinger har en person almindeligvis seks år til at fremsætte krav, om end der gælder særlige regler for personskade og ærekrænkelse.

I sager om personskade har en person ifølge loven om civilretligt ansvar (Civil Liability and Courts Act 2004, s. 7) to år til at fremsætte krav fra den dato, hvor skaden indtraf, eller den dato, hvor årsagen til skaden blev kendt, hvis den ligger senere.

I sager om ærekrænkelse har en person ét år til at fremsætte krav, hvilket kan forlænges til to år under ekstraordinære omstændigheder.

I sager mod en afdød persons bo skal kravet fremsættes inden for to år efter dødsfaldet eller inden for den almindelige forældelsesfrist, alt efter hvilken frist der er kortest (Civil Liability Act 1961, s. 9(2)).

Sager, der anlægges af samlevende i henhold til del 15 i Civil Partnership and Certain Rights and Obligations of Cohabitants Act 2010, skal anlægges senest to år efter forholdets ophør.

I sager om generhvervelse af ejendomsret er forældelsesfristen 12 år.

Der er en forældelsesfrist på seks år i sager om inddrivelse af huslejerestancer. Fristen er 12 år for sager om indfrielse af prioritetsgæld. I sager om bjærgning gælder en forældelsesfrist på to år. Ligeledes er forældelsesfristen to år for et søgsmål om skadeserstatning som følge af et brud på de implicitte betingelser, der hidrører fra et defekt motorkøretøj (Sale of Goods and Supply of Services Act 1980, s. 13(8)). Der er en frist på tre år for at anlægge sag om erstatning for en defekt vare (Liability for Defective Products Act 1991, s. 7(1)).

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Reglerne om domstolenes mødedage og lukkedage findes via linket i slutningen af dette dokument.

Foruden lørdag og søndag er der følgende fridage i Irland:

  • Nytårsdag (1. januar)
  • St Patrick's Day (17. marts)
  • 2. påskedag
  • Juledag (25. december)
  • St Stephen's Day (26. december)
  • Den første mandag i maj, juni og august
  • Den sidste mandag i oktober.

Hvis 1. juledag, St. Stephen's Day og nytårsdag ligger i en weekend, er den følgende mandag en officiel fridag. Bemærk også domstolenes ferieperioder, hvor der er begrænsede retsmøder, såsom "feriemøder" og hastesager. For eksempel er der i den lange ferie i august og september begrænsede retsmøder ved de højere retsinstanser og Circuit Court.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Loven om frister, Statute of Limitations 1957, med ændringer, indeholder en angivelse af, hvilke tidsfrister der gælder for sagsanlæg. En sag, der anlægges efter udløbet af tidsfristen afvises kun, hvis sagsøgte påberåber sig Statute of Limitations. Derfor berører Statute of Limitations ikke en sagsøgers ret til at anlægge sag, men den berører vedkommendes ret til at få medhold i sagen. Det er også værd at bemærke, at High Court, selv om en sag er anlagt inden en given frist, stadig har en iboende kompetence til at afvise sagen i retfærdighedens interesse, hvis tiden fra datoen for kravets opståen til sagens indledning er så lang eller selve kravet så omfattende, at det ville være uretfærdigt over for sagsøgte. Se også svaret på spørgsmål 1 ovenfor.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Fristen løber fra datoen, hvor den pågældende hændelse indtraf, eller fra "datoen, hvor en relevant hændelse blev kendt" (f.eks. en skade). Hvis retten f.eks. fastsætter en frist på en uge til at udføre en handling, skal den pågældende handling udføres eller det relevante dokument indsendes inden en uge fra afsigelsen af den kendelse, hvori modtageren tilpligtes at foretage det fornødne. Hvis en part har en frist på seks år til at fuldbyrde en dom, gælder denne frist ligeledes fra den dato, hvor dommen blev eksigibel.

Generelt, og medmindre den modsatte hensigt fremgår af en vedtagelse, hvor en frist er fastsat til at begynde på en bestemt dag, medregnes den pågældende dag i perioden (Interpretation Act 2005, s. 18(h)). Det fremgår imidlertid af Rules of the Superior Courts, Ord. 122, r.10, at når reglerne fastsætter et bestemt antal dage (og ikke "hele døgn"), medregnes den første dag ikke ved beregning af fristen.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Hvis et dokument skal forkyndes for modparten med henblik på en handling, der skal udføres inden en bestemt dato eller inden for et bestemt antal dage, vil man normalt blive tilpligtet at forkynde det pågældende dokument enten pr. almindelig forudbetalt postbefordring eller ved rekommanderet brev. Hvis dokumentet forkyndes pr. almindelig forudbetalt postbefordring, anses det for at være forkyndt for modparten på det tidspunkt, hvor kuverten indeholdende dokumentet ville være blevet leveret i den almindelige postomdeling, sædvanligvis dagen efter afsendelse. (Vedrørende reglerne for forkyndelse af et civilt søgsmål i Circuit Court henvises til Circuit Courts regler af 2001, Ord. 11, r. 10 og Ord. 14, r. 3(vi), vedrørende reglerne for forkyndelse af et krav ved District Court henvises til District Courts regler Ord. 41, vedrørende reglerne for forkyndelse af en stævning ved High Court henvises til reglerne for de højere retsinstanser Ord. 9).

Reglerne for de højere retsinstanser, Ord. 122, omhandler de almindelige regler for frister, herunder hvornår forkyndelse anses for at have fundet sted [reglerne for de højere retsinstanser Ord. 122, r. 9].

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Hvis en tidsfrist anses for at begynde på eller blive beregnet fra en bestemt dag, f.eks. hvis et dokument skal forkyndes for en part "inden syv dage", anses den første dag (f.eks. den dag, hvor kendelsen afsiges) med forbehold af loven eller rettens regler for at være medregnet i fristen. Det fremgår imidlertid af reglerne for de højere retsinstanser, Ord. 122, r. 10, at når reglerne fastsætter et bestemt antal dage (og ikke "hele døgn"), medregnes den første dag ikke. Hvis en frist er fastsat til at udløbe eller regnes til en bestemt dag, anses den pågældende dag for at være inkluderet i perioden. Hvis fristen for forkyndelse af et dokument eller anlæggelse af en sag er kortere end seks dage, må lørdag, søndag, 1. juledag og langfredag ikke medregnes ved beregningen af fristen. (Reglerne for de højere retsinstanser, Ord. 122).

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Kalenderdage, medmindre andet er angivet.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Hvis tidsfristen for udførelse af en handling eller anlæggelse af en sag er angivet i måneder eller år, beregnes den i kalendermåneder, medmindre andet er udtrykkeligt angivet.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Når en frist er fastsat til at løbe fra eller regnes fra en bestemt dag, skal den pågældende dag generelt, og medmindre den modsatte hensigt fremgår af en forskrift, medregnes i fristen, og når en frist er fastsat til at udløbe eller regnes til en bestemt dag, medregnes denne dag i fristen (Interpretation Act 2005, s. 18(h)). Det fremgår imidlertid af reglerne for de højere retsinstanser, Ord. 122, r.10, at når reglerne fastsætter et bestemt antal dage (og ikke "hele døgn"), medregnes den første dag ikke ved beregning af fristen.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Hvis det fastsættes i retsreglerne, at fristen for at udføre en handling eller anlægge en sag udløber en lørdag, søndag eller anden dag, hvor retskontorerne er lukket, og hvor handlingen derfor ikke kan udføres den pågældende dag, anses fristen for at udløbe den næste arbejdsdag, hvor retskontorerne er åbne.

Men hvis fristen for at udføre en handling eller anlægge en sag er fastsat i loven, og denne frist udløber en lørdag, søndag eller anden dag, hvor retskontorerne er lukket, er der ingen fast regel. Enhver formodning om, at fristen forlænges til den første følgende arbejdsdag, kan fortrænges af indholdet af eller formålet med den relevante lov.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Når en lov fastsætter en forældelsesfrist, har domstolene ikke kompetence til at forlænge denne frist. Domstolene har imidlertid en skønsmæssig kompetence til at forlænge eller afkorte de frister, der er fastsat i rettens regler eller i retsafgørelser i visse tilfælde. Hvis sagsøger mener, at der foreligger usædvanlige omstændigheder, kan vedkommende anmode retten om at behandle en begæring straks uden at forkynde dokumenter for sagsøgte. Dette kaldes en ensidig begæring (ex parte eller "without notice"). Hvis der afsiges en ex parte-kendelse, vil modparten blive oplyst herom og få lejlighed til at møde i retten og søge om at få kendelsen ændret eller omstødt. Generelt kan fristen for indgivelse af enhver type retsdokument forlænges ved aftale mellem parterne. Hvis en part i en sag søger om forlængelse af fristen for appel, skal denne part godtgøre, at vedkommende inden fristens udløb agtede at appellere, at den manglende overholdelse af fristen for at appellere skyldtes en fejl, og at vedkommende har en reel sag. Hvis modparten har lidt skade som følge af tidsforløbet, kan dette udgøre en relevant faktor, og kan retten under disse omstændigheder udøve sin skønsmæssige beføjelse og afvise at forlænge fristen.

12 Hvor lang er ankefristen?

Appel af en afgørelse truffet af High Court skal indgives senest 28 dage fra sikring af den appellerede kendelse.

Hvis en person ønsker at appellere en afgørelse truffet af Circuit Court, skal vedkommende indgive appel senest ti dage efter den dato, hvor den appellerede dom eller kendelse blev afsagt (reglerne for de højere retsinstanser, Ord. 61, r. 3)

Hvis man ønsker at appellere en afgørelse fra District Court, skal dette ske inden 14 dage fra datoen for afsigelse af District Courts afgørelse (District Courts regler Ord. 101, r. 1).

For at få efterprøvet lovligheden af en afgørelse afsagt af en dommer eller en administrativ instans skal man indgive begæring herom straks og inden tre måneder efter den dato, hvor årsagerne til begæringen indtraf, medmindre retten finder, at der er gode grunde til at forlænge fristen. [Reglerne for de højere retsinstanser, Ord. 84, r. 21(1)]

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Når en lov fastsætter en forældelsesfrist, har domstolene ikke kompetence til at forlænge eller afkorte denne frist. Med forbehold af enhver relevant lovbestemmelse har retten imidlertid skønsbeføjelse til at forlænge eller afkorte fristen for at foretage visse handlinger. Både reglerne for de højere retsinstanser og Circuit Courts regler bestemmer, at domstolene har kompetence til at forlænge eller forkorte den frist, der er fastsat i disse regler, eller som fastsættes af en ret.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Nej, personen mister ikke retten til en længere tidsfrist.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Enhver part, der undlader at overholde tidsfrister, som er fastsat af domstolen, i retsreglerne eller ved lov, kan få sin sag afvist. Hvis f.eks. en sagsøgt ikke indgiver fremmøde eller svarskrift, kan sagsøger indgive begæring om afsigelse af en udeblivelsesdom.

Hvis dommen går imod sagsøgte under sådanne omstændigheder, kan vedkommende søge dommen omstødt eller appellere til en højere domstol. Hvis sagsøger ikke forelægger oplysninger om sit krav i tide, kan sagsøgte begære kravet afvist på grund af forsinkelse. Sagsøger kan appellere denne afgørelse til en højere domstol. Retten kan også udøve sit skøn over sagens omkostninger med henblik på at straffe en part, der har gjort sig skyldig i en urimelig forsinkelse eller ikke har overholdt de relevante tidsfrister.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Den udeblevne part kan anmode domstolen om at afsige en kendelse om forlængelse af tidsfristen. Hvis udløbet af fristen har medført en udeblivelsesdom, kan parten søge dommen omstødt eller, hvis dette ikke kan imødekommes, appellere afgørelsen til en højere instans.

Sidste opdatering: 27/06/2024

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.