Frister for at anlægge sag

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Procesfrister er tidsfrister, der sættes for iværksættelsen af visse formelle skridt.

Tidsfristerne kan klassificeres som følger, afhængig af hvem der er bundet af dem:

Tidsfrister, som retten, en dommer eller en stævningsmand skal overholde, er fastsat i loven og er normalt korte. I civile sager kan de variere fra 1-30 dage (f.eks. den civile retsplejelovs artikel 102, stk. 2: 15 dage, artikel 140, stk. 9: 30 dage, artikel 341.⁶, stk. 2: 15 dage). En dommer skal træffe afgørelse om, hvorvidt en begæring kan accepteres inden syv dage fra modtagelsen heraf, men hvis der i en begæring nedlægges påstand om tilbagelevering af et barn til Letland, og begæringen skal sendes til udlandet, skal der senest 15 dage efter indledningen af retssagen træffes afgørelse i sagen på et retsmøde. Afgørelser vedrørende sikrende retsmidler skal træffes senest dagen efter, at behandlingen af sagen er påbegyndt. Behandlingen af sager om foreløbige sikrende retsmidler mod vold skal behandles senest den næste arbejdsdag efter modtagelsen af begæringen, hvis det ikke er nødvendigt at anmode om yderligere beviser, eller hvis en forsinkelse kan få væsentlig indvirkning på sagsøgers rettigheder, og i de øvrige tilfælde skal sagen behandles senest 20 dage efter modtagelsen af begæringen. I forbindelse med visse typer sager er der fastsat en frist for, hvornår behandlingen af en sag skal indledes og afsluttes med en afgørelse. Der skal sendes en bekræftet genpart af afgørelsen eller kendelsen senest tre dage efter, at den er truffet eller afsagt, eller, i forbindelse med forenklede afgørelser, senest tre dage efter affattelsen af den fuldstændige dom. I loven er der også fastsat andre tidsfrister. Nogle gange skal en ret eller en stævningsmand omgående iværksætte skridt. I visse lovbestemte tilfælde kan retten eller dommerne gøre generelle tidsfrister specifikke og derved selv fastsætte fristen for iværksættelse af et skridt. I komplekse sager kan retten træffe en forenklet afgørelse, der blot består af en indledende del og konklusionen. I så tilfælde affatter retten en fuldstændig dom inden 14 dage og fastsætter datoen for, hvornår den fuldstændige dom ligger klar. I den civile retsplejelov fastsættes der imidlertid ingen tidsfrister, inden for hvilke retten skal forberede og behandle en civil sag. I artikel 28 i loven om retternes kompetence fastsættes det imidlertid, at retten skal behandle sagen "rettidigt" (savlaicīgi) for at sikre forsvaret af en person, hvis rettigheder er blevet krænket, hvilket betyder, at sagen skal behandles hurtigst muligt. Som en undtagelse til den almindelige domstolsprocedure er der i den civile retsplejelov imidlertid fastsat specifikke tidsfrister for behandlingen af begæringer vedrørende visse kategorier af civile sager, der er omfattet af særlige procedurer. F.eks. skal en dommer inden for syv dage fra modtagelsen af en begæring om tvangsfuldbyrdelse af ubestridte fordringer (saistību bezstrīdus piespiedu izpildīšana) træffe afgørelse herom. Særlig lovgivning indeholder desuden bestemmelser om, hvilke sager der skal behandles efter en ekstraordinær procedure (f.eks. skal sager vedrørende beskyttelse af børns rettigheder og interesser prioriteres som fastsat i lov om beskyttelse af børns rettigheder).

Beviser skal fremlægges 14 dage før et retsmøde, medmindre dommeren har fastsat en anden tidsfrist, supplerende indsigelser (blakus sūdzība) skal fremsendes ti dage før, og appeller (apelācija) skal indgives 20 dage før osv.). I de fleste tilfælde fastsættes de tidsfrister, sagens parter eller andre berørte parter skal overholde, imidlertid af retten, dommeren eller stævningsmanden ved, at de fastsætter tidsfristen til en specifik dato, som i loven kun er fastsat som en generel tidsfrist, eller fastsætter en dato uafhængigt, idet der tages behørigt hensyn til, hvilket formelt skridt det drejer sig om, afstanden til en persons bopæl eller opholdssted samt andre forhold.

Tidsfrister, der finder anvendelse på personer, der ikke deltager i sagen, fastsættes kun af retten eller dommeren.

De vigtigste tidsfrister er som følger:

• Frist for fremlæggelse af bevismateriale: Medmindre dommeren fastsætter andet, skal bevismaterialet fremlægges senest 14 dage inden retsmødet. Mens en sag behandles, kan der på begrundet begæring af en af sagens parter eller tredjemand fremlægges bevismateriale, hvis det ikke forsinker behandlingen af sagen, eller hvis retten har accepteret, at årsagerne til ikke at fremlægge bevismaterialet i tide er begrundede, eller hvis bevismaterialet vedrører forhold, der er kommet for dagens lys under sagsbehandlingen. Afsiger retten kendelse om ikke at ville godtage bevismaterialet, kan denne kendelse ikke påklages, men indsigelserne mod den pågældende kendelse kan anføres i en eventuel appel (apelācija) eller kassationsappel (kasācija).
• Sagsøgtes frist til at fremlægge betragtninger: Når sagen er indledt, skal det indledende processkrift og kopier af ledsagedokumenter omgående sendes til sagsøgte med anbefalet post, idet der fastsættes en tidsfrist for indgivelse af svarskrift på 15-30 dage fra datoen for fremsendelsen af det indledende processkrift.
• Frist for fremsættelse af en begæring om genoptagelse af sagen og fornyet behandling af sagen: Hvis der afsiges en udeblivelsesdom, kan sagsøgte inden for 20 dage fra forkyndelsen af dommen fremsætte en begæring over for retten om genoptagelse og fornyet behandling af sagen.

Frist for udsættelse af sager:

• Hvis en fysisk person, der er død, eller en juridisk person, der er ophørt med at eksistere, er part i en sag eller tredjemand med et uafhængigt krav, og hvis det retsforhold, der er genstand for sagen, gør det muligt at overdrage rettigheder, løber den relevante frist, indtil det er afgjort, hvem der er successor, eller indtil der er blevet udpeget en retlig repræsentant.
• Hvis en af sagens parter eller tredjemand har mistet sin handleevne, løber den relevante frist, indtil der er udpeget en retlig repræsentant.
• Hvis en af sagens parter eller tredjemand ikke kan deltage i sagens behandling på grund af alvorlig sygdom, alder eller handicap, løber den relevante frist, indtil den dato retten har fastsat som frist for udpegelse af en retlig repræsentant.
• Hvis retten træffer afgørelse om indgivelse af en begæring til forfatningsdomstolen, eller forfatningsdomstolen har indledt en sag i forbindelse med sagsøgerens/appellantens forfatningsmæssige krav, hvis retten træffer afgørelse om at forelægge sagen for Den Europæiske Unions Domstol med henblik på en præjudiciel afgørelse, eller hvis det ikke er muligt at træffe afgørelse i en sag, indtil en anden civil-, straffe- eller forvaltningsretlig sag er blevet behandlet, løber den relevante frist, indtil forfatningsdomstolens eller EU-Domstolens eller rettens afgørelse i en civil-, straffe- eller forvaltningsretlig sag bliver retskraftig.
• Hvis en af sagens parter eller tredjemand med et uafhængigt krav (trešā persona ar patstāvīgiem prasījumiem) befinder sig uden for Letlands grænser i forbindelse med en langvarig mission eller forretningsrejse, eller det er blevet meddelt, at der er iværksat en eftersøgning efter den sagsøgte, eller hvis en af sagens parter eller tredjemand med et uafhængigt krav ikke kan være til stede ved sagens behandling på grund af sygdom, eller hvis retten afsiger kendelse om indhentning af en sagkyndig udtalelse, løber den relevante frist, indtil de forhold der er omhandlet i ovennævnte punkter, ikke længere gør sig gældende.
• Hvis sagens parter er enedes om at udsætte sagen, og ingen tredjemand med et uafhængigt krav gør indsigelser herimod, løber den relevante frist indtil den i retsafgørelsen fastsatte frist.
• Hvis der i forbindelse med et pengekrav er indledt insolvensbehandling mod en sagsøgt – juridisk eller fysisk person – løber fristen, indtil insolvensbehandlingen er afsluttet.

Appelfrist – Der kan indgives appel mod en afgørelse truffet i første instans inden 20 dage fra den dato, hvor dommen blev afsagt. Hvis der træffes en forenklet afgørelse, løber appelfristen fra den dato, retten har sat for affattelsen af den fuldstændige dom. Hvis dommen udarbejdes efter den fastsatte dato, løber fristen for indgivelse af en appel mod afgørelsen fra den dato, hvor den fuldstændige dom faktisk bliver affattet. Appeller, der indgives efter udløbet af denne frist, er ugyldige og returneres til afsenderen.

Frist for fremsættelse af supplerende indsigelser (blakus sudzība) – Supplerende indsigelser kan fremsættes inden ti dage at regne fra det tidspunkt, hvor retten træffer den omtvistede afgørelse, medmindre andet er fastsat i den civile retsplejelov. Supplerende indsigelser, der fremsættes efter udløbet af denne frist, er ugyldige og returneres til afsenderen.

Frist for indgivelse af en begæring i forbindelse med nyligt opdagede faktiske omstændigheder – Fristen for indgivelse af en sådan begæring løber:

• For så vidt angår faktiske omstændigheder, der er af afgørende betydning for sagen, og som gjorde sig gældende på tidspunktet for behandlingen af sagen, men som sagsøgeren ikke var eller kunne have været bekendt med, løber fristen fra den dato, hvor disse faktiske omstændigheder kom for dagens lys.
• For så vidt angår forsætligt usande vidneudsagn, sagkyndiges bevidst urigtige erklæringer, bevidst fejlagtige oversættelser eller forfalsket skriftligt eller materielt bevismateriale, der kommer for dagens lys i forbindelse med en retskraftig strafferetlig dom, som har dannet grundlag for en dom, og for så vidt angår kriminelle handlinger, der kommer for dagens lys i forbindelse med en retskraftig strafferetlig dom, som har dannet grundlag for en ulovlig eller ubegrundet dom eller afgørelse, løber fristen fra den dato, hvor den strafferetlige dom bliver retskraftig.
• Hvis en dom eller afgørelse fra en anden institution, der dannede grundlag for dommen eller afgørelsen, er blevet ophævet, løber fristen fra den dato, hvor den retsafgørelse, der ophæver den civil- eller strafferetlige dom eller den afgørelse truffet af en anden institution, der dannede grundlag for dommen eller afgørelsen, der begæres ophævet i lyset af de nyligt opdagede faktiske omstændigheders, bliver retskraftig,
• Når det anerkendes, at en retsforskrift, der er anvendt ved behandlingen af sagen, er i strid med en retsforskrift, der har forrang for førstnævnte, løber fristen fra den dato, hvor det i en retskraftig dom eller afgørelse fastslås, at den anvendte retsforskrift er ugyldig, fordi den er i strid med en retsforskrift, der har forrang for den anvendte retsforskrift.

Frister for indgivelse af fuldbyrdelsesdokumenter – Et fuldbyrdelsesdokument kan indgives med henblik på tvangsfuldbyrdelse inden ti år fra den dato, hvor rettens eller dommerens afgørelse træder i kraft, medmindre der i loven er fastsat andre frister,

men ovennævnte frist på ti år begynder at løbe fra den sidste dag for hver betaling.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Helligdage ifølge loven om helligdage, mindedage og særlige dage (likums "Par svētku, atceres un atzīmējamām dienām"):

• 1. januar – nytårsdag
• langfredag, påskedag og 2. påskedag
• 1. maj – arbejdernes kampdag – til minde om indkaldelsen af Republikken Letlands konstituerende forsamling
• 4. maj – til minde om den dag, hvor erklæringen om Republikken Letlands genvundne uafhængighed blev vedtaget
• anden søndag i maj – mors dag
• pinse
• 23. juni – Līgo (sankthansaften)
• 24. juni – Jāņi (sankthansdag, midsommer)
• den nationale sang- og dansefestivals sidste dag
• 18. november – til minde om proklameringen af Republikken Letland.
• 24., 25. og 26. december – jul (vintersolhverv)
• 31. december – nytårsaftensdag.

Ortodokse, gammeltroende og tilhængere af andre trosretninger fejrer påske, pinse og jul på særlige datoer alt efter trosretning.

Hvis helligdage som f.eks. den 4. maj, den nationale sang- og dansefestivals sidste dag, eller den 18. november falder på en lørdag eller en søndag, er den følgende hverdag en helligdag.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Formelle skridt skal tages inden for de i loven fastsatte frister. Hvis der ikke er fastsat en frist i loven, fastsættes den af retten eller dommeren. Den af retten eller dommeren fastsatte frist skal være lang nok til, at de formelle skridt kan tages.

Tidsfristen kan være en præcis dato eller et tidsrum, der udløber på en fastsat dato, eller et tidsrum angivet i år, måneder, dage eller timer. Når det pågældende formelle skridt ikke skal tages på en præcis dato, kan det tages på et hvilket som helst tidspunkt inden for det angivne tidsrum. Fristen kan sættes i relation til en bestemt begivenhed.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

En procesfrist, der beregnes i år, måneder eller dage, begynder at løbe dagen efter det tidspunkt eller den begivenhed, der angiver dens begyndelse.

En procesfrist, der beregnes i timer, begynder i timen efter den begivenhed, der angiver dens begyndelse.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Retsdokumenter leveres til en fysisk person på dennes bopæl eller, hvis personen har anført en supplerende adresse, til denne supplerende adresse eller til en adresse, som personen har anført med henblik på korrespondance med retten. Den pågældende person er forpligtet til at være til stede på sin bopæl eller på den anførte supplerende adresse eller på den adresse, som personen har anført med henblik på korrespondance med retten. Hvis sagsøgte ikke har fast bopæl og ikke har anført en adresse med henblik på korrespondance med retten, fremsendes retsdokumenterne til den adresse, som sagsøgeren har anført som sagsøgtes adresse, eller som retten har indhentet som dokumentation for den sagsøgtes faktiske adresse. Retsdokumenterne kan ligeledes leveres til en persons arbejdsplads.

Rettens dokumenter fremsendes pr. e-mail, hvis en part i sagen har meddelt retten sit samtykke til kommunikation med retten pr. e-mail. I så fald sendes retsdokumenterne til den e-mailadresse, som den pågældende part i sagen har angivet. Hvis retten konstaterer, at der foreligger hindringer for forkyndelse af dokumenter pr. e-mail, forkyndes de ved en anden metode som anført i andet afsnit i dette punkt.

Hvis en part i sagen har meddelt retten sit samtykke til elektronisk kommunikation med retten og anfører sin registreringsreference i onlinesystemet, fremsendes retsdokumenterne derefter via onlinesystemet. Hvis retten konstaterer tekniske hindringer for fremsendelse af retsdokumenter via onlinesystemet, forkyndes dokumenterne på anden vis som anført i andet afsnit i dette punkt, men indstævninger til retten fremsendes til den e-mailadresse, der er angivet af parterne i sagen.

Det bør bemærkes, at det forhold, at retsdokumenter er blevet leveret til en fysisk persons bopæl eller til en supplerende adresse, som personen har oplyst, eller til en adresse, personen har anført med henblik på korrespondance med retten, eller, i tilfælde af en juridisk person, til dennes vedtægtsmæssige hjemsted, eller at det forhold, at der er modtaget en meddelelse fra postvæsenet om, at forsendelsen er registreret som leveret, eller at dokumenterne tilbagesendes, ikke i sig selv er ensbetydende med, at dokumenterne er blevet forkyndt. Adressaten kan afkræfte formodningen om, at retsdokumenterne er blevet forkyndt, på syvendedagen fra afsendelsesdatoen, hvis dokumenterne er blevet sendt pr. post, eller på tredjedagen fra afsendelsesdatoen, hvis dokumenterne er blevet sendt pr. e-mail eller online, ved at anføre objektive omstændigheder, der ligger uden for adressatens kontrol, og som har været til hinder for, at adressaten har modtaget dokumenterne på den anførte adresse.

Hvis en posttjeneste eller en af sagens parter forkynder retsdokumenterne for adressaten personligt, og adressaten kvitterer for modtagelsen, eller hvis den person, der forkynder retsdokumenterne for adressaten personligt, ikke møder adressaten på dennes adresse, men forkynder dokumenterne for en myndig slægtning i samme husstand, anses retsdokumenterne for at være blevet forkyndt på den dato, hvor adressaten eller en anden person tager imod dem.

Hvis adressaten nægter at modtage retsdokumenterne, anses dokumenterne for at være blevet forkyndt på den dato, hvor adressaten nægter at modtage dem.

Hvis dokumenterne er sendt pr. post, anses de for at være forkyndt på syvendedagen efter afsendelsen.

Hvis dokumenterne er sendt pr. e-mail, anses de for at være forkyndt på tredjedagen efter afsendelsen.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Nej, hvis en tidsfrist begynder, når en bestemt begivenhed er indtruffet, begynder fristen at løbe dagen efter den begivenhed, der angiver dens begyndelse.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Hvis en tidsfrist beregnes i dage, omfatter antal dage alle kalenderdage.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

En tidsfrist, der beregnes i år, måneder eller dage, omfatter kalenderdage.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

En tidsfrist, der beregnes i år, udløber den respektive måned og respektive dag i fristens sidste år.

En tidsfrist, der beregnes i måneder, udløber den respektive dag i fristens sidste måned. Når en tidsfrist, der beregnes i måneder, udløber i en måned, der ikke har den pågældende dato, udløber fristen den sidste dag i måneden.

En tidsfrist, der er fastsat til en bestemt dato, udløber på den pågældende dato.

• Et formelt skridt, for hvilket fristen er ved at udløbe, kan tages indtil kl. 24.00 på fristens sidste dag.
• Hvis der skal tages et formelt skridt i retten, udløber tidsfristen på det tidspunkt, hvor retten ophører med at arbejde den pågældende dag. Hvis en begæring, en appel eller et andet dokument indgives til en formidlende myndighed senest kl. 24.00 på fristens sidste dag, anses fristen for at være overholdt.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden lovbestemt officiel fridag, anses den førstkommende hverdag for at være fristens sidste dag.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Frister, der er fastsat af retten eller dommeren, kan på begæring af en af sagens parter forlænges, mens andre frister, der er fastsat i loven, ikke kan forlænges. På begæring af en af sagens parter kan retten imidlertid fastsætte en ny frist, når det drejer sig om tidsfrister fastsat i loven. En begæring vedrørende forlængelse af en frist eller fastsættelse af en ny frist, fordi den oprindelige frist ikke blev overholdt, indgives til den ret, hvor den forsinkede handling skulle have været udført, hvorefter retten træffer afgørelse i en skriftlig procedure. Parterne informeres skriftligt om, at begæringen er under behandling, idet de modtager en genpart af begæringen.  En begæring om fastsættelse af en ny procesfrist skal ledsages af de dokumenter, der kræves for at tage dette formelle skridt, og skal indeholde en begrundelse for begæringen om fastsættelse af en ny frist.

En tidsfrist fastsat af en dommer kan forlænges af en enkelt dommer. Der kan fremsættes supplerende indsigelser mod en rets eller dommers afvisning af at forlænge en frist eller fastsætte en ny frist.

12 Hvor lang er ankefristen?

Supplerende indsigelser (blakus sudzība) skal fremsættes inden for ti dage fra den dato, hvor retten traf den anfægtede afgørelse.

Hvis der træffes en afgørelse ved en skriftlig procedure, løber fristen for fremsættelse af supplerende indsigelser fra den dato, hvor afgørelsen forkyndes.

Hvis der træffes afgørelse, selv om en af sagens parter er fraværende (f.eks. en kendelse om bevisoptagelse eller om iværksættelse af foreløbige sikrende retsmidler), løber fristen for fremsættelse af supplerende indsigelser fra den dato, hvor kendelsen forkyndes eller afsendes.

Hvis en persons bopæl, opholdssted eller vedtægtsmæssige hjemsted ikke er beliggende i Letland, og adressen er ukendt, kan der fremsendes en retsafgørelse efter EU-retten eller de for Republikken Letland bindende internationale aftaler, og den pågældende person kan herefter fremsætte en supplerende indsigelse senest 15 dage fra datoen for forkyndelsen af en genpart af afgørelsen eller, hvis retten har truffet en forenklet afgørelse, fra datoen for forkyndelsen af en genpart af den fuldstændige dom.

Appelfrist – 20 dage fra den dato, hvor dommen er afsagt. Hvis det drejer sig om en forenklet dom, skal en sådan appel imidlertid indgives inden for 20 dage fra den dato, som retten har fastsat til affattelsen af en fuldstændig dom. Hvis dommen udarbejdes efter den fastsatte dato, løber fristen for indgivelse af en appel mod afgørelsen fra den dato, hvor den fuldstændige dom faktisk bliver affattet.

Hvis en persons bopæl, opholdssted eller vedtægtsmæssige hjemsted ikke er beliggende i Letland, og adressen er ukendt, kan der fremsendes en genpart af dommen efter EU-retten eller de for Republikken Letland bindende internationale aftaler, og den pågældende person kan herefter indgive en appel inden for 20 dage fra den dato, hvor en genpart af dommen blev udstedt.

En kassationsappel (kasācija) skal indgives inden for 30 dage fra den dato, hvor dommen er afsagt. Hvis det drejer sig om en forenklet dom, skal en sådan appel imidlertid indgives inden for 30 dage fra den dato, som retten har fastsat til affattelsen af en fuldstændig dom. Hvis dommen udarbejdes efter den fastsatte dato, løber fristen for indgivelse af en appel mod afgørelsen fra den dato, hvor den fuldstændige dom faktisk bliver affattet.

Hvis en persons bopæl, opholdssted eller vedtægtsmæssige hjemsted ikke er beliggende i Letland, og adressen er ukendt, kan der fremsendes en genpart af dommen efter EU-retten eller de for Letland bindende internationale aftaler, og den pågældende person kan herefter indgive en kassationsappel inden for 30 dage fra datoen for udstedelse af genparten af dommen.

En appel eller kassationsappel, der indgives efter udløbet af tidsfristen, er ugyldig og returneres til appellanten. Der kan fremsættes supplerende indsigelser (blakus sudzība) mod en dommers afgørelse om afvisning af en hvilken som helst appel inden for ti dage fra den dato, hvor retten traf den pågældende afgørelse.

I forbindelse med visse sagstyper, f.eks. vedrørende anerkendelse af en afgørelse truffet af en udenlandsk ret, kan der fastsættes specifikke klagefrister fra sag til sag og i overensstemmelse med den civile retsplejelov.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Retten kan udsætte behandlingen af en sag og fastsætte en ny dato for retsmødet, såfremt:

• en af sagens parter ikke er til stede på retsmødet og ikke er blevet underrettet om tid og sted for retsmødet
• en af sagens parter, der er blevet underrettet om tid og sted for retsmødet, ikke desto mindre er udeblevet fra retsmødet af grunde, som retten anser for gyldige
• en genpart af begæringen ikke er forkyndt for den sagsøgte, og sagsøgte derfor anmoder om udsættelse af behandlingen af sagen
• det er nødvendigt at indkalde en person, der berøres af sagen, og hvis rettigheder eller lovbestemte interesser eventuelt kan blive krænket som følge af den af retten afsagte dom
• retten udsætter behandlingen af en skilsmissesag af egen drift med det formål, at dette eventuelt kan bidrage til, at ægtefællerne genoptager deres samliv eller indgår et mindeligt forlig. Sagen kan udsættes flere gange med dette formål efter begæring fra en af parterne
• sagsøgtes bopæl eller opholdssted ikke er beliggende i Letland, og sagsøgte udebliver fra retsmødet, selv om sagsøgte skriftligt er blevet underrettet om tid og sted for retsmødet, og der er modtaget en bekræftelse på dokumentforkyndelsen, men sagsøgte ikke har modtaget denne rettidigt
• sagsøgtes bopæl eller opholdssted ikke er beliggende i Letland, og sagsøgte skriftligt er blevet underrettet om tid og sted for retsmødet, eller en genpart af begæringen er blevet sendt, uden at der dog er modtaget en bekræftelse, og sagsøgte udebliver fra retsmødet
• der er indgået aftale mellem parterne i mæglingen.

Retten kan også udsætte behandlingen af sagen under andre omstændigheder.

Retten kan udsætte sagen, såfremt:

• sagsøger, der er blevet underrettet om tid og sted for retsmødet, af ukendte årsager udebliver fra retsmødet
• sagsøgte, der er blevet underrettet om tid og sted for retsmødet, af ukendte årsager udebliver fra retsmødet
• retten finder, at det er umuligt at træffe afgørelse i sagen som følge af, at en af sagens parter, hvis tilstedeværelse på retsmødet er obligatorisk ifølge loven, er udeblevet, eller hvis et vidne, en sagkyndig eller en tolk er udeblevet fra retsmødet
• en af sagens parter har anmodet om tilladelse til at fremlægge yderligere bevismateriale
• en person af tekniske eller andre grunde, der ikke kan tilskrives retten, ikke kan deltage i retsmødet via videokonference
• tolken er udeblevet fra retsmødet af grunde, som retten anser for gyldige.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Nej. Ifølge den civile retsplejelov er der andre procedurer for levering og forkyndelse af retsdokumenter til en person med bopæl eller opholdssted i udlandet, og procesfrister, der begynder at løbe fra tidspunktet for modtagelsen af retsdokumenterne, beregnes anderledes.

En afgørelse truffet af en ret i første instans skal f.eks. som hovedregel appelleres senest 20 dage fra den dato, hvor afgørelsen blev truffet. Hvis en afgørelse sendes til en part, hvis bopæl eller opholdssted er i udlandet, er den pågældende person berettiget til at indgive en appel senest 20 dage fra den dato, hvor genparten af retsafgørelsen blev forkyndt. Hvis der er fastsat forskellige tidsfrister for appel af afgørelser truffet af retter i første instans for sagens forskellige parter, får afgørelsen retskraft, hvis der ikke indgives appel inden udløbet af den fastsatte frist, der beregnes fra datoen for forkyndelse af den sidste genpart af afgørelsen.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Ved udløbet af en i loven eller af retten fastsat frist ophører retten til at tage formelle skridt. Indsigelser og dokumenter, der fremlægges efter fristens udløb, anerkendes ikke.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Hvis en frist ikke overholdes, kan retten på en af parternes begæring fastsætte en ny frist, hvis retten finder, at der var en tilfredsstillende begrundelse for, hvorfor den første frist ikke blev overholdt.

Retten kan fastsætte nye frister i tilfælde af:

• frister, der er overskredet
• frister, der er fastsat i loven
• frister, der er fastsat for sagens parter med henblik på udøvelsen af deres processuelle rettigheder.

Rent formelle frister i tilknytning til almindelige forældelsesfrister kan ikke forlænges. F.eks. kan fristen for indgivelse af et fuldbyrdelsesdokument efter udløbet af en forældelsesfrist på ti år, der begyndte at løbe den dag, hvor den relevante afgørelse fik retskraft, ikke forlænges.

Når retten fastsætter en ny frist, fordi den oprindelige er overskredet, skal den samtidig tillade, at det forsinkede formelle skridt tages.

Procesfrister, som retten, dommeren eller stævningsmanden har fastsat, kan på begæring af en af sagens parter forlænges inden deres udløb. Frister, der er fastsat i loven, kan ikke forlænges. Hvis den af retten, dommeren eller stævningsmandens fastsatte frist ikke er blevet overholdt, kan den person, for hvem fristen var bindende, anmode om, at der fastsættes en ny frist for det formelle skridt.

En begæring vedrørende forlængelse af en frist eller fastsættelse af en ny frist, fordi den oprindelige frist ikke blev overholdt, indgives til den ret, hvor det forsinkede skridt skulle have været taget. Der træffes afgørelse om begæringen på et retsmøde, og sagens parter informeres på forhånd om tid og sted for dette retsmøde. Hvis en af sagens parter udebliver, er det ikke til hinder for, at begæringen behandles.

En begæring om fastsættelse af en ny procesfrist skal ledsages af de dokumenter, der kræves for at tage dette formelle skridt, og skal indeholde en begrundelse for begæringen om fastsættelse af en ny frist.

En tidsfrist fastsat af en dommer kan forlænges af en enkelt dommer.

Der kan fremsættes supplerende indsigelser mod en rets eller dommers afvisning af at forlænge en frist eller fastsætte en ny frist.