

Find information efter region
Procesfrister er tidsfrister, der sættes for iværksættelsen af visse formelle skridt.
Tidsfristerne kan klassificeres som følger, afhængig af hvem der er bundet af dem:
Tidsfrister, som retten, en dommer eller en stævningsmand skal overholde, er fastsat i loven og er normalt korte. I civile sager kan de variere fra 1-30 dage (f.eks. den civile retsplejelovs artikel 102, stk. 2: 15 dage, artikel 140, stk. 9: 30 dage, artikel 341.6, stk. 2: 15 dage). En dommer skal træffe afgørelse om, hvorvidt en begæring kan accepteres inden syv dage fra modtagelsen heraf, men hvis der i en begæring nedlægges påstand om tilbagelevering af et barn til Letland, og begæringen skal sendes til udlandet, skal der senest 15 dage efter indledningen af retssagen træffes afgørelse i sagen på et retsmøde. Afgørelser vedrørende sikrende retsmidler skal træffes senest dagen efter, at behandlingen af sagen er påbegyndt. Behandlingen af sager om foreløbige sikrende retsmidler mod vold skal behandles senest den næste arbejdsdag efter modtagelsen af begæringen, hvis det ikke er nødvendigt at anmode om yderligere beviser, eller hvis en forsinkelse kan få væsentlig indvirkning på sagsøgers rettigheder, og i de øvrige tilfælde skal sagen behandles senest 20 dage efter modtagelsen af begæringen. I forbindelse med visse typer sager er der fastsat en frist for, hvornår behandlingen af en sag skal indledes og afsluttes med en afgørelse. Der skal sendes en bekræftet genpart af afgørelsen eller kendelsen senest tre dage efter, at den er truffet eller afsagt, eller, i forbindelse med forenklede afgørelser, senest tre dage efter affattelsen af den fuldstændige dom. I loven er der også fastsat andre tidsfrister. Nogle gange skal en ret eller en stævningsmand omgående iværksætte skridt. I visse lovbestemte tilfælde kan retten eller dommerne gøre generelle tidsfrister specifikke og derved selv fastsætte fristen for iværksættelse af et skridt. I komplekse sager kan retten træffe en forenklet afgørelse, der blot består af en indledende del og konklusionen. I så tilfælde affatter retten en fuldstændig dom inden 14 dage og fastsætter datoen for, hvornår den fuldstændige dom ligger klar. I den civile retsplejelov fastsættes der imidlertid ingen tidsfrister, inden for hvilke retten skal forberede og behandle en civil sag. I artikel 28 i loven om retternes kompetence fastsættes det imidlertid, at retten skal behandle sagen "rettidigt" (savlaicīgi) for at sikre forsvaret af en person, hvis rettigheder er blevet krænket, hvilket betyder, at sagen skal behandles hurtigst muligt. Som en undtagelse til den almindelige domstolsprocedure er der i den civile retsplejelov imidlertid fastsat specifikke tidsfrister for behandlingen af begæringer vedrørende visse kategorier af civile sager, der er omfattet af særlige procedurer. F.eks. skal en dommer inden for syv dage fra modtagelsen af en begæring om tvangsfuldbyrdelse af ubestridte fordringer (saistību bezstrīdus piespiedu izpildīšana) træffe afgørelse herom. Særlig lovgivning indeholder desuden bestemmelser om, hvilke sager der skal behandles efter en ekstraordinær procedure (f.eks. skal sager vedrørende beskyttelse af børns rettigheder og interesser prioriteres som fastsat i lov om beskyttelse af børns rettigheder).
Beviser skal fremlægges 14 dage før et retsmøde, medmindre dommeren har fastsat en anden tidsfrist, supplerende indsigelser (blakus sūdzība) skal fremsendes ti dage før, og appeller (apelācija) skal indgives 20 dage før osv.). I de fleste tilfælde fastsættes de tidsfrister, sagens parter eller andre berørte parter skal overholde, imidlertid af retten, dommeren eller stævningsmanden ved, at de fastsætter tidsfristen til en specifik dato, som i loven kun er fastsat som en generel tidsfrist, eller fastsætter en dato uafhængigt, idet der tages behørigt hensyn til, hvilket formelt skridt det drejer sig om, afstanden til en persons bopæl eller opholdssted samt andre forhold.
Tidsfrister, der finder anvendelse på personer, der ikke deltager i sagen, fastsættes kun af retten eller dommeren.
De vigtigste tidsfrister er som følger:
Frist for udsættelse af sager:
Appelfrist – Der kan indgives appel mod en afgørelse truffet i første instans inden 20 dage fra den dato, hvor dommen blev afsagt. Hvis der træffes en forenklet afgørelse, løber appelfristen fra den dato, retten har sat for affattelsen af den fuldstændige dom. Hvis dommen udarbejdes efter den fastsatte dato, løber fristen for indgivelse af en appel mod afgørelsen fra den dato, hvor den fuldstændige dom faktisk bliver affattet. Appeller, der indgives efter udløbet af denne frist, er ugyldige og returneres til afsenderen.
Frist for fremsættelse af supplerende indsigelser (blakus sudzība) – Supplerende indsigelser kan fremsættes inden ti dage at regne fra det tidspunkt, hvor retten træffer den omtvistede afgørelse, medmindre andet er fastsat i den civile retsplejelov. Supplerende indsigelser, der fremsættes efter udløbet af denne frist, er ugyldige og returneres til afsenderen.
Frist for indgivelse af en begæring i forbindelse med nyligt opdagede faktiske omstændigheder – Fristen for indgivelse af en sådan begæring løber:
Frister for indgivelse af fuldbyrdelsesdokumenter – Et fuldbyrdelsesdokument kan indgives med henblik på tvangsfuldbyrdelse inden ti år fra den dato, hvor rettens eller dommerens afgørelse træder i kraft, medmindre der i loven er fastsat andre frister,
men ovennævnte frist på ti år begynder at løbe fra den sidste dag for hver betaling.
Helligdage ifølge loven om helligdage, mindedage og særlige dage (likums "Par svētku, atceres un atzīmējamām dienām"):
Ortodokse, gammeltroende og tilhængere af andre trosretninger fejrer påske, pinse og jul på særlige datoer alt efter trosretning.
Hvis helligdage som f.eks. den 4. maj, den nationale sang- og dansefestivals sidste dag, eller den 18. november falder på en lørdag eller en søndag, er den følgende hverdag en helligdag.
Formelle skridt skal tages inden for de i loven fastsatte frister. Hvis der ikke er fastsat en frist i loven, fastsættes den af retten eller dommeren. Den af retten eller dommeren fastsatte frist skal være lang nok til, at de formelle skridt kan tages.
Tidsfristen kan være en præcis dato eller et tidsrum, der udløber på en fastsat dato, eller et tidsrum angivet i år, måneder, dage eller timer. Når det pågældende formelle skridt ikke skal tages på en præcis dato, kan det tages på et hvilket som helst tidspunkt inden for det angivne tidsrum. Fristen kan sættes i relation til en bestemt begivenhed.
En procesfrist, der beregnes i år, måneder eller dage, begynder at løbe dagen efter det tidspunkt eller den begivenhed, der angiver dens begyndelse.
En procesfrist, der beregnes i timer, begynder i timen efter den begivenhed, der angiver dens begyndelse.
Retsdokumenter leveres til en fysisk person på dennes bopæl eller, hvis personen har anført en supplerende adresse, til denne supplerende adresse eller til en adresse, som personen har anført med henblik på korrespondance med retten. Den pågældende person er forpligtet til at være til stede på sin bopæl eller på den anførte supplerende adresse eller på den adresse, som personen har anført med henblik på korrespondance med retten. Hvis sagsøgte ikke har fast bopæl og ikke har anført en adresse med henblik på korrespondance med retten, fremsendes retsdokumenterne til den adresse, som sagsøgeren har anført som sagsøgtes adresse, eller som retten har indhentet som dokumentation for den sagsøgtes faktiske adresse. Retsdokumenterne kan ligeledes leveres til en persons arbejdsplads.
Rettens dokumenter fremsendes pr. e-mail, hvis en part i sagen har meddelt retten sit samtykke til kommunikation med retten pr. e-mail. I så fald sendes retsdokumenterne til den e-mailadresse, som den pågældende part i sagen har angivet. Hvis retten konstaterer, at der foreligger hindringer for forkyndelse af dokumenter pr. e-mail, forkyndes de ved en anden metode som anført i andet afsnit i dette punkt.
Hvis en part i sagen har meddelt retten sit samtykke til elektronisk kommunikation med retten og anfører sin registreringsreference i onlinesystemet, fremsendes retsdokumenterne derefter via onlinesystemet. Hvis retten konstaterer tekniske hindringer for fremsendelse af retsdokumenter via onlinesystemet, forkyndes dokumenterne på anden vis som anført i andet afsnit i dette punkt, men indstævninger til retten fremsendes til den e-mailadresse, der er angivet af parterne i sagen.
Det bør bemærkes, at det forhold, at retsdokumenter er blevet leveret til en fysisk persons bopæl eller til en supplerende adresse, som personen har oplyst, eller til en adresse, personen har anført med henblik på korrespondance med retten, eller, i tilfælde af en juridisk person, til dennes vedtægtsmæssige hjemsted, eller at det forhold, at der er modtaget en meddelelse fra postvæsenet om, at forsendelsen er registreret som leveret, eller at dokumenterne tilbagesendes, ikke i sig selv er ensbetydende med, at dokumenterne er blevet forkyndt. Adressaten kan afkræfte formodningen om, at retsdokumenterne er blevet forkyndt, på syvendedagen fra afsendelsesdatoen, hvis dokumenterne er blevet sendt pr. post, eller på tredjedagen fra afsendelsesdatoen, hvis dokumenterne er blevet sendt pr. e-mail eller online, ved at anføre objektive omstændigheder, der ligger uden for adressatens kontrol, og som har været til hinder for, at adressaten har modtaget dokumenterne på den anførte adresse.
Hvis en posttjeneste eller en af sagens parter forkynder retsdokumenterne for adressaten personligt, og adressaten kvitterer for modtagelsen, eller hvis den person, der forkynder retsdokumenterne for adressaten personligt, ikke møder adressaten på dennes adresse, men forkynder dokumenterne for en myndig slægtning i samme husstand, anses retsdokumenterne for at være blevet forkyndt på den dato, hvor adressaten eller en anden person tager imod dem.
Hvis adressaten nægter at modtage retsdokumenterne, anses dokumenterne for at være blevet forkyndt på den dato, hvor adressaten nægter at modtage dem.
Hvis dokumenterne er sendt pr. post, anses de for at være forkyndt på syvendedagen efter afsendelsen.
Hvis dokumenterne er sendt pr. e-mail, anses de for at være forkyndt på tredjedagen efter afsendelsen.
Nej, hvis en tidsfrist begynder, når en bestemt begivenhed er indtruffet, begynder fristen at løbe dagen efter den begivenhed, der angiver dens begyndelse.
Hvis en tidsfrist beregnes i dage, omfatter antal dage alle kalenderdage.
En tidsfrist, der beregnes i år, måneder eller dage, omfatter kalenderdage.
En tidsfrist, der beregnes i år, udløber den respektive måned og respektive dag i fristens sidste år.
En tidsfrist, der beregnes i måneder, udløber den respektive dag i fristens sidste måned. Når en tidsfrist, der beregnes i måneder, udløber i en måned, der ikke har den pågældende dato, udløber fristen den sidste dag i måneden.
En tidsfrist, der er fastsat til en bestemt dato, udløber på den pågældende dato.
Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden lovbestemt officiel fridag, anses den førstkommende hverdag for at være fristens sidste dag.
Frister, der er fastsat af retten eller dommeren, kan på begæring af en af sagens parter forlænges, mens andre frister, der er fastsat i loven, ikke kan forlænges. På begæring af en af sagens parter kan retten imidlertid fastsætte en ny frist, når det drejer sig om tidsfrister fastsat i loven. En begæring vedrørende forlængelse af en frist eller fastsættelse af en ny frist, fordi den oprindelige frist ikke blev overholdt, indgives til den ret, hvor den forsinkede handling skulle have været udført, hvorefter retten træffer afgørelse i en skriftlig procedure. Parterne informeres skriftligt om, at begæringen er under behandling, idet de modtager en genpart af begæringen. En begæring om fastsættelse af en ny procesfrist skal ledsages af de dokumenter, der kræves for at tage dette formelle skridt, og skal indeholde en begrundelse for begæringen om fastsættelse af en ny frist.
En tidsfrist fastsat af en dommer kan forlænges af en enkelt dommer. Der kan fremsættes supplerende indsigelser mod en rets eller dommers afvisning af at forlænge en frist eller fastsætte en ny frist.
Supplerende indsigelser (blakus sudzība) skal fremsættes inden for ti dage fra den dato, hvor retten traf den anfægtede afgørelse.
Hvis der træffes en afgørelse ved en skriftlig procedure, løber fristen for fremsættelse af supplerende indsigelser fra den dato, hvor afgørelsen forkyndes.
Hvis der træffes afgørelse, selv om en af sagens parter er fraværende (f.eks. en kendelse om bevisoptagelse eller om iværksættelse af foreløbige sikrende retsmidler), løber fristen for fremsættelse af supplerende indsigelser fra den dato, hvor kendelsen forkyndes eller afsendes.
Hvis en persons bopæl, opholdssted eller vedtægtsmæssige hjemsted ikke er beliggende i Letland, og adressen er ukendt, kan der fremsendes en retsafgørelse efter EU-retten eller de for Republikken Letland bindende internationale aftaler, og den pågældende person kan herefter fremsætte en supplerende indsigelse senest 15 dage fra datoen for forkyndelsen af en genpart af afgørelsen eller, hvis retten har truffet en forenklet afgørelse, fra datoen for forkyndelsen af en genpart af den fuldstændige dom.
Appelfrist – 20 dage fra den dato, hvor dommen er afsagt. Hvis det drejer sig om en forenklet dom, skal en sådan appel imidlertid indgives inden for 20 dage fra den dato, som retten har fastsat til affattelsen af en fuldstændig dom. Hvis dommen udarbejdes efter den fastsatte dato, løber fristen for indgivelse af en appel mod afgørelsen fra den dato, hvor den fuldstændige dom faktisk bliver affattet.
Hvis en persons bopæl, opholdssted eller vedtægtsmæssige hjemsted ikke er beliggende i Letland, og adressen er ukendt, kan der fremsendes en genpart af dommen efter EU-retten eller de for Republikken Letland bindende internationale aftaler, og den pågældende person kan herefter indgive en appel inden for 20 dage fra den dato, hvor en genpart af dommen blev udstedt.
En kassationsappel (kasācija) skal indgives inden for 30 dage fra den dato, hvor dommen er afsagt. Hvis det drejer sig om en forenklet dom, skal en sådan appel imidlertid indgives inden for 30 dage fra den dato, som retten har fastsat til affattelsen af en fuldstændig dom. Hvis dommen udarbejdes efter den fastsatte dato, løber fristen for indgivelse af en appel mod afgørelsen fra den dato, hvor den fuldstændige dom faktisk bliver affattet.
Hvis en persons bopæl, opholdssted eller vedtægtsmæssige hjemsted ikke er beliggende i Letland, og adressen er ukendt, kan der fremsendes en genpart af dommen efter EU-retten eller de for Letland bindende internationale aftaler, og den pågældende person kan herefter indgive en kassationsappel inden for 30 dage fra datoen for udstedelse af genparten af dommen.
En appel eller kassationsappel, der indgives efter udløbet af tidsfristen, er ugyldig og returneres til appellanten. Der kan fremsættes supplerende indsigelser (blakus sudzība) mod en dommers afgørelse om afvisning af en hvilken som helst appel inden for ti dage fra den dato, hvor retten traf den pågældende afgørelse.
I forbindelse med visse sagstyper, f.eks. vedrørende anerkendelse af en afgørelse truffet af en udenlandsk ret, kan der fastsættes specifikke klagefrister fra sag til sag og i overensstemmelse med den civile retsplejelov.
Retten kan udsætte behandlingen af en sag og fastsætte en ny dato for retsmødet, såfremt:
Retten kan også udsætte behandlingen af sagen under andre omstændigheder.
Retten kan udsætte sagen, såfremt:
Nej. Ifølge den civile retsplejelov er der andre procedurer for levering og forkyndelse af retsdokumenter til en person med bopæl eller opholdssted i udlandet, og procesfrister, der begynder at løbe fra tidspunktet for modtagelsen af retsdokumenterne, beregnes anderledes.
En afgørelse truffet af en ret i første instans skal f.eks. som hovedregel appelleres senest 20 dage fra den dato, hvor afgørelsen blev truffet. Hvis en afgørelse sendes til en part, hvis bopæl eller opholdssted er i udlandet, er den pågældende person berettiget til at indgive en appel senest 20 dage fra den dato, hvor genparten af retsafgørelsen blev forkyndt. Hvis der er fastsat forskellige tidsfrister for appel af afgørelser truffet af retter i første instans for sagens forskellige parter, får afgørelsen retskraft, hvis der ikke indgives appel inden udløbet af den fastsatte frist, der beregnes fra datoen for forkyndelse af den sidste genpart af afgørelsen.
Ved udløbet af en i loven eller af retten fastsat frist ophører retten til at tage formelle skridt. Indsigelser og dokumenter, der fremlægges efter fristens udløb, anerkendes ikke.
Hvis en frist ikke overholdes, kan retten på en af parternes begæring fastsætte en ny frist, hvis retten finder, at der var en tilfredsstillende begrundelse for, hvorfor den første frist ikke blev overholdt.
Retten kan fastsætte nye frister i tilfælde af:
Rent formelle frister i tilknytning til almindelige forældelsesfrister kan ikke forlænges. F.eks. kan fristen for indgivelse af et fuldbyrdelsesdokument efter udløbet af en forældelsesfrist på ti år, der begyndte at løbe den dag, hvor den relevante afgørelse fik retskraft, ikke forlænges.
Når retten fastsætter en ny frist, fordi den oprindelige er overskredet, skal den samtidig tillade, at det forsinkede formelle skridt tages.
Procesfrister, som retten, dommeren eller stævningsmanden har fastsat, kan på begæring af en af sagens parter forlænges inden deres udløb. Frister, der er fastsat i loven, kan ikke forlænges. Hvis den af retten, dommeren eller stævningsmandens fastsatte frist ikke er blevet overholdt, kan den person, for hvem fristen var bindende, anmode om, at der fastsættes en ny frist for det formelle skridt.
En begæring vedrørende forlængelse af en frist eller fastsættelse af en ny frist, fordi den oprindelige frist ikke blev overholdt, indgives til den ret, hvor det forsinkede skridt skulle have været taget. Der træffes afgørelse om begæringen på et retsmøde, og sagens parter informeres på forhånd om tid og sted for dette retsmøde. Hvis en af sagens parter udebliver, er det ikke til hinder for, at begæringen behandles.
En begæring om fastsættelse af en ny procesfrist skal ledsages af de dokumenter, der kræves for at tage dette formelle skridt, og skal indeholde en begrundelse for begæringen om fastsættelse af en ny frist.
En tidsfrist fastsat af en dommer kan forlænges af en enkelt dommer.
Der kan fremsættes supplerende indsigelser mod en rets eller dommers afvisning af at forlænge en frist eller fastsætte en ny frist.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.