Frister for at anlægge sag

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Litauens civillovbog (Civilinis kodeksas) foreskriver en generel forældelsesfrist og flere kortere forældelsesfrister. Frister kan enten være frister, der kan forlænges af retten, eller frister for stiftelse eller ophør af en rettighed eller forpligtelse.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Søndag

1. januar: Nytårsdag

16. februar: Litauens nationaldag

11. marts: Litauens uafhængighedsdag

Påskedag og 2. påskedag (ifølge vestlig tradition)

1. maj: Arbejdernes internationale kampdag

Første søndag i maj: Mors dag

Første søndag i juni: Fars dag

24. juni: Midsommerdag, Sankt Hans

6. juli: Mindaugas kroningsdag

15. august: Himmelfartsdag

1. november: Allehelgensdag

24. december: Juleaftensdag

25. og 26. december: Jul

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

En forældelsesfrist, som er fastsat i lovgivningen, ved aftale eller af en retslig myndighed, regnes i forhold til en kalenderdag eller et antal år, måneder, uger, dage eller timer.

En forældelsesfrist kan også afhænge af en begivenhed, der skal finde sted. Frister kan enten være frister, der kan forlænges af retten, eller frister for stiftelse eller ophør af en rettighed eller forpligtelse. Hvis en frist kan forlænges af retten efter dennes udløb, kan det kun ske, hvis der er vægtige grunde til, at den blev overskredet. En frist for stiftelse er en periode, efter hvilken en bestemt civil rettighed eller forpligtelse opstår (erhverves). En frist for ophør er en periode, efter hvilken en bestemt civil rettighed eller forpligtelse ophører. Disse kan ikke forlænges af en ret eller voldgiftsret.

Den generelle forældelsesfrist er ti år.

Litauisk lovgivning indeholder også kortere forældelsesfrister for særlige typer krav.

Der gælder en kortere forældelsesfrist på en måned for krav, der erhverves inden for rammerne af udbudsprocedurer.

Der gælder en kortere forældelsesfrist på tre måneder for at anlægge sager med påstand om annullation af afgørelser, der er truffet af en juridisk persons organer.

Der gælder en kortere forældelsesfrist på seks måneder for:

1. krav om fuldbyrdelse i tilfælde af misligholdelse (bøde, morarente)
2. krav vedrørende mangler ved solgte varer.

Der gælder en kortere forældelsesfrist på seks måneder for krav, som opstår i forhold mellem transportvirksomheder og deres kunder vedrørende forsendelser fra Litauen, mens der gælder en forældelsesfrist på en måned for forsendelser fra udlandet.

Der gælder en kortere forældelsesfrist på et år for forsikringsretlige krav.

Der gælder en kortere forældelsesfrist på tre måneder for erstatningskrav, herunder i forbindelse med utilstrækkelig produktkvalitet.

Der gælder en kortere forældelsesfrist på fem måneder for at gennemføre krav på betaling af renter og andre periodiske ydelser.

10. Krav vedrørende mangler ved udført arbejde er underlagt kortere forældelsesfrister.

Krav vedrørende transport af gods, passagerer og bagage er underlagt de forældelsesfrister, der er fastsat i lovene om de enkelte transportformer.

En forældelsesfrist eller reglerne om beregning af sådanne frister kan ikke ændres ved aftale mellem parterne.

Der gælder ingen forældelsesfrister for:

1) krav vedrørende krænkelse af personlige immaterielle rettigheder, medmindre andet er fastsat i lovgivningen

2) indskyderes krav om tilbagebetaling af deres indskud i en bank eller andet kreditinstitut

3) andre krav om erstatning som følge af følgende lovovertrædelser, der er opregnet i straffeloven (Baudžiamasis kodeksas):

1) folkemord (jf. artikel 99)

2) behandling af personer, der er forbudt i henhold til folkeretten (jf. artikel 100)

3) drab på personer, der er beskyttet efter den humanitære folkeret (jf. artikel 101)

4) udvisning eller overførsel af civile (jf. artikel 102)

5) legemsbeskadigelse, tortur eller anden umenneskelig behandling af personer, der er beskyttet efter den humanitære folkeret (jf. artikel 103)

6) tvangsbrug af civile eller krigsfanger i en fjendes væbnede styrker (jf. artikel 105)

7) ødelæggelse af beskyttede genstande eller plyndring af nationale skatte (jf. artikel 106)

8) vold (jf. artikel 110)

9) forbudte militære angreb (artikel 111)

10) brug af forbudte krigsførelsesmidler (artikel 112)

11) forsømmelig udførelse af en hærførers pligter.

12) de tilfælde, der er angivet i andre love og andre krav.

Frister i civile sager. En ret skal bestræbe sig på at behandle en civil sag så hurtigt som muligt, undgå forsinkelser og sikre, at en sådan sag afsluttes på ét retsmøde.

Lovgivningen kan foreskrive specifikke frister for visse kategorier af civile sager. Hvis en ret i første instans ikke foretager et processuelt skridt, der er påkrævet i henhold til civillovbogen, kan en part i sagen, som har interesse i, at denne handling udføres, indbringe spørgsmålet for en appelret med anmodning om, at der fastsættes en frist for udførelsen af den. Anmodningen skal indgives via den ret, der behandler sagen, og denne ret skal tage stilling til, om den kan antages til realitetsbehandling, senest den første arbejdsdag efter modtagelsen af den. Hvis den ret, som har undladt at foretage det processuelle skridt, der har givet anledning til anmodningen, foretager dette senest syv arbejdsdage efter modtagelse af anmodningen, anses den pågældende part for at have trukket anmodningen tilbage. I modsat fald skal anmodningen forelægges appelretten senest syv dage efter modtagelsesdatoen. Sådanne anmodninger behandles normalt ved skriftlig procedure, uden at parterne informeres om tid og sted eller indkaldes. Anmodningen skal behandles inden for syv arbejdsdage efter appelrettens modtagelse af den. Anmodningen behandles og afgøres af præsidenten for appelretten, præsidenten for civilretten eller en dommer udpeget af disse. Deres afgørelse kan ikke anfægtes ved iværksættelse af en særskilt anke.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Fristen begynder at løbe fra midnat på datoen efter den kalenderdato eller begivenhed, som er bestemmende for dens start, medmindre andet er fastsat i speciallovgivningen.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Skriftlige anmodninger og meddelelser, der sendes, telegraferes eller oversendes med andre kommunikationsmidler inden midnat på den sidste dag inden for en frist, anses for at være blevet sendt rettidigt (artikel 1.122 i civillovbogen).

I henhold til artikel 123, stk. 3-4, i den civile retsplejelov (Civilinio proceso kodeksas) gælder det, at hvis en person, som skal forkynde en processuel meddelelse, ikke antræffer modtageren på dennes bopæl eller arbejdsplads, skal dokumentet forkyndes for et eventuelt voksent familiemedlem, der bor sammen med ham/hende (børn (plejebørn), forældre (plejeforældre), ægtefælle osv.), bortset fra hvis familiemedlemmerne har modstridende retlige interesser i sagens udfald, eller, hvis de heller ikke er til stede, til arbejdspladsens administration.

Hvis en person, for hvilken en processuel meddelelse skal forkynde, ikke antræffer modtageren på en juridisk persons hjemsted eller andet sted angivet af den juridiske person, skal den processuelle meddelelse forkyndes for enhver medarbejder i den juridiske person, som er til stede på det pågældende sted. Hvis en processuel meddelelse ikke forkyndes på en måde, der er beskrevet her, skal den sendes pr. post til den juridiske persons kontor og betragtes som værende blevet forkyndt ti dage efter afsendelsesdatoen.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Fristen begynder at løbe fra midnat på datoen efter den begivenhed, som får fristen til at løbe, medmindre andet er fastsat i speciallovgivningen. (Jf. den civile retsplejelovs artikel 73).

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

En forældelsesfrist regnes i kalenderdage. Den begynder at løbe fra midnat på datoen efter den kalenderdato eller begivenhed, som får fristen til at løbe, medmindre andet er fastsat i speciallovgivningen love.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

En processuel frist, som angives i år, måneder, uger eller dage, begynder at løbe fra midnat på datoen efter den kalenderdato eller begivenhed, som får fristen til at løbe, medmindre andet er fastsat i speciallovgivningen.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

En frist, som angives i uger, udløber ved midnat på den relevante dag i den sidste uge i perioden. En frist, som angives i måneder, udløber ved midnat på den relevante dag i den sidste måned i perioden. En frist, som angives i år, udløber ved midnat på den relevante dag i den relevante måned i det sidste år i perioden. Hvis en frist, som angives i år eller måneder, udløber i en måned, som ikke indeholder den pågældende dato, udløber fristen på den sidste dag i denne måned.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Nationale helligdage samt lørdage og søndage er også indregnet i fristen. Hvis den sidste dag er en lørdag, søndag eller helligdag, udløber fristen på den næstkommende hverdag.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Forlængelse af processuelle frister. Personer, som ikke overholder en frist, der er fastsat i en bestemt lov eller af retten, af årsager, som retten anerkender som væsentlige, kan af retten forlænges. En ret kan forlænge en frist af egen drift, hvis det af sagsakterne fremgår, at der er vægtige grunde til, at fristen ikke er blevet overholdt.

Der skal indgives en anmodning om forlængelse af fristen til den ret, hvor det processuelle skridt skulle foretages. Den vil blive behandlet skriftligt. Det processuelle skridt (anmeldelse af krav, indgivelse af dokumenter eller udførelse af andre handlinger), for hvilken fristen er overskredet, skal foretages sideløbende med anmodningen. En anmodning om at få en frist forlænget skal begrundes. Den skal ledsages af dokumentation for, hvorfor det er nødvendigt at forlænge fristen.

En procesfrist forlænges ved en retsafgørelse. Afslag på forlængelse af en procesfrist gives i en begrundet retsafgørelse. En retsafgørelse om afslag på en anmodning om at få en overskreden frist forlænget, kan anfægtes ved at indgive en særskilt anke.

12 Hvor lang er ankefristen?

En anke af en dom, der er afsagt af en regional ret, kan indgives senest 30 dage fra førsteinstansrettens afsigelse af dommen.

Der kan indgives en særskilt anke af en dom afsagt af en regional ret:

• senest syv dage efter dommens afsigelse i sager, hvor førsteinstansrettens afgørelse er afsagt inden for rammerne af en mundtlig procedure
• senest syv dage efter forkyndelse af en attesteret kopi af dommen i sager, hvor førsteinstansrettens afgørelse er afsagt ved skriftlig procedure.

Domme afsagt af regionale retter vedrørende sagens realitet kan ankes, mens der kan indgives særskilt kære af foreløbige kendelser, der er afsagt af regionale retter, som er udtrykkeligt anført i den civile retsplejelov, (f.eks. en kendelse om afslag på en anmodning om forlængelse af en procesfrist (jf. artikel 78, stk. 6, i den civile retsplejelov), en kendelse om sagsomkostninger (jf. artikel 100 i den civile retsplejelov) eller en kendelse om, at sagen afvises).

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Et retsmøde skal altid føres til ende, medmindre det udsættes, hvilket højst kan være i fem hverdage. Udsættelse kan ske for at give retten og parterne i sagen mulighed for at hvile efter et langt retsmøde eller for at tilvejebringe manglende bevismateriale for at sikre, at sagen kan afsluttes så hurtigt som muligt.

Hvis en ret udsætter et retsmøde, skal tidspunktet for det næste retsmøde fastsættes og meddeles deltagerne, som skal kvittere herfor. Personer, som ikke er mødt op i retten, eller som netop er blevet inddraget i sagen, underrettes om tidspunktet for det næste retsmøde efter reglerne i den civile retsplejelov.

I visse situationer kan sagens behandling udsættes. Dette betyder, at ethvert processuelt skridt, der skal foretages for, at sagen kan realitetsbehandles, midlertidigt udsættes på ubestemt tid. En sag kan udsættes af objektive grunde, som er fastlagt i speciallovgivningen, og som forhindrer behandling af en civil sag. Det er ikke underlagt parternes eller rettens skøn, ligesom det ikke kan ske i tilfælde, der ikke er beskrevet i specielle love, men som stadig forhindrer retten i at realitetsbehandle sagen.

Retten skal udsætte behandling af en sag i følgende tilfælde:

• Hvis en fysisk person, som var part i sagen, dør, eller en juridisk person, som var part i sagen, ophører, hvis succession i rettigheder er tilladt for det retsforhold, tvisten vedrører, eller hvis en part mister sin rets- og handleevne, skal sagen udsættes, indtil den, der succederer i den afdødes eller den juridiske persons rettigheder, er identificeret, eller de omstændigheder, der har ført til den manglende succession, er blevet undersøgt, eller en lovpligtig repræsentant for en fysisk person, som har mistet sin rets- og handleevne, er blevet udpeget.
• Hvis en sag ikke kan behandles, før der er truffet afgørelse i en anden sag, vil en civil sag, en straffesag eller forvaltningssag blive udsat, indtil en retsafgørelse, dom, kendelse eller beslutning har fået retskraft, eller indtil der er truffet afgørelse i en forvaltningssag.
• Hvis det i en sag om krav vedrørende fast ejendom mod en sagsøgt viser sig, at indfrielsen af sådanne krav er relateret til behandlingen af en straffesag, vil sagen blive udsat, indtil straffesagen er behandlet, eller midlertidige begrænsninger for udøvelsen af ejendomsrettighederne er ophævet. Der findes flere eksempler i speciallovgivningen.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Ikke relevant.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Hvis forældelsesfristen udløber, før der fremsættes et krav, vil dette krav blive afvist.

Hvis retten finder, at der er vægtige grunde til, at en frist er blevet overskredet, skal den krænkede rettighed beskyttes, og fristen forlænges.

Ejendomsretlige spørgsmål, hvor der er frister, som er udløbet, afgøres i overensstemmelse med bestemmelserne i civillovbogens bind IV.

Retten til at foretage et processuelt skridt fortabes, når den frist, der er fastsat i loven eller af en ret, er udløbet. Eventuelle procesdokumenter, som indgives efter udløbet af en frist, returneres til afsenderne. Hvis en person overskrider en frist for at efterkomme en processuel forpligtelse, betyder det ikke, at denne person er fritaget derfor.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Hvis der er vægtige grunde til, at frister ikke er overholdt, og der ikke er gået mere end tre måneder siden dommens afsigelse, kan retten på anmodning fra den berørte forlænge de pågældende frister. En ankefrist kan annulleres, hvis retten anerkender, at der er vægtige grunde til, at den pågældende frist ikke er overholdt. En retsafgørelse, hvorved der meddeles afslag på en anmodning om at få en overskreden frist forlænget, kan anfægtes ved at indgive en særskilt anke. Hvis appelretten giver appellanten medhold i sagen og udsætter ankefristen, skal præsidenten for appelrettens afdeling for civile sager oversende sagen, sammen med sagens akter, til appelrettens specialafdeling, eller hjemvise spørgsmålet om ankens egnethed til påkendelse til førsteinstansretten. Hvis sagens akter i disse tilfælde oversendes til appelrettens specialafdeling, skal appelretten sende kopier af ankestævningen og bilagene til parterne i sagen senest tre hverdage efter den dag, hvor appellanten fik medhold i sagen. Når fristen for at anke en dom samt for at indgive svarskrift i en ankesag er overskredet, vil førsteinstansretten oversende sagen til appelretten inden for syv dage og underrette parterne herom. Hvis sagen oversendes til appelretten, og denne fastslår, at ankefristen er overskredet, kan retten forlænge fristen af egen drift, forudsat at det klart fremgår af sagens akter, at der er vægtige årsager til, at fristen er blevet overskredet, eller foreslå parten at indgive en anmodning om forlængelse af ankefristen (jf. artikel 307, stk. 2 og 3, artikel 338 og 78 i den civile retsplejelov). En kendelse om afslag på appellantens anmodning om at få en frist forlænget kan anfægtes ved at indgive en særskilt anke (jf. artikel 78, stk. 6, i den civile retsplejelov).