Frister for at anlægge sag

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Ifølge den generelle procedure efter kapitel 12 i Maltas lovsamling har en person 20 dage fra datoen for forkyndelsen til at indgive sit svarskrift. Andre frister er dog fastlagt i forskellige særlove.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

1. januar, 10. februar, 19. marts, 31. marts, langfredag, 1. maj, 7. juni, 29. juni, 15. august, 8. september, 21. september, 8. december, 13. december og 25. december.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Normalt har en person, der er blevet stævnet i en civil retssag, 20 dage til at indgive sit svarskrift til retten. Andre frister, længere eller kortere afhængigt af sagen, er dog fastlagt i forskellige særlove.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Fra datoen for forkyndelsen.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Nej, den måde, hvorpå en person modtager meddelelse om sagsanlægget, har ingen indvirkning på starttidspunktet. Det er datoen for forkyndelsen, der er afgørende.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Generelt begynder perioden at løbe fra den efterfølgende dag. En anden frist kan dog være fastlagt ved lov eller kan fastlægges af retten, således at det er datoen for forkyndelsen, der danner udgangspunkt for beregningen af perioden.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

I maltesisk lov anses de dage, der er fastlagt ved lov, for at være kalenderdage, medmindre det udtrykkeligt fremgår, at der i loven henvises til arbejdsdage.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Ved beregning af perioden anses en dag for at være på 24 timer, mens måneder og år beregnes efter kalenderen.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Ved beregning af perioden anses en dag for at være på 24 timer, mens måneder og år beregnes efter kalenderen.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Ja, hvis fristen udløber på en dag, der ikke er en arbejdsdag (f.eks. en lørdag, søndag eller offentlig helligdag), forlænges den til den efterfølgende arbejdsdag i henhold til artikel 108 i kapitel 12 i Maltas lovsamling.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Fristen kan kun forlænges, hvis retten tillader det, og personen får ret til at indgive sit svarskrift, hvis vedkommende over for retten kan godtgøre, at der er vægtige grunde til, at han/hun ikke har kunnet indgive sit edsvorne svarskrift.

12 Hvor lang er ankefristen?

Når en ret i første instans har afsagt en dom, kan en person appellere den inden for en frist på 20 dage (kalenderdage) fra den dag, hvor dommen afsiges. Sagsøgte har 20 dage til at indgive sit svarskrift. I sager vedrørende forfatningsretlige spørgsmål er fristen for at indgive en appel 20 dage fra domsafsigelsen, hvis sagen er anlagt ved stævning. Hvis sagen henvises til forfatningsdomstolen af en anden ret, skal dommen appelleres inden for otte arbejdsdage. Sagsøgte i en sådan sag har otte arbejdsdage til at indgive sit svarskrift. Hvis en kendelse kæres inden den endelige dom, skal dette ske inden for seks dage efter oplæsningen af kendelsen i retten. Dette er den almindelige procedure. Det skal dog bemærkes, at der i særlove er fastsat andre frister for appeller, f.eks. hvis den skal behandles i en anden ret end ovennævnte.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Alle almindelige civile sager skal berammes til behandling inden for to måneder, og retsmøder skal finde sted hver anden måned. Retten kan vælge ikke at beramme retsmøder i perioden 16. juli til 15. september.

I sager vedrørende forfatningsretlige spørgsmål skal retten beramme en dato for retsmødet, som skal finde sted inden for otte arbejdsdage fra datoen for indgivelsen af stævningen eller for modpartens indgivelse af svarskrift inden for den herfor fastsatte frist eller – hvis der ikke indgives svarskrift – fra udløbet af denne frist.

I tilfælde af en indkaldelse eller et særligt søgsmål skal sagsøgte indkaldes til at give møde tidligst 15 dage og senest 30 dage fra forkyndelsen.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

I Malta er der ingen områder, hvor en indbygger kan få forlænget en frist.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Hvis frister ikke overholdes, anses den pågældende part for at have udvist foragt for retten og fortaber sin ret til at indgive svarskrift og fremlægge bevismateriale. Før retten afsiger dom, giver den dog sagsøgte en kort frist til at indgive et skriftligt eller mundtligt indlæg, hvori der tages til genmæle over for sagsøgers krav. Den part, der ikke har fulgt formforskrifterne, har fortsat ret til at appellere den endelige dom, hvis denne går ham/hende imod.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Den pågældende part skal begrunde sin manglende overholdelse af fristen. Hvis retten finder, at der var god grund til den manglende overholdelse af fristen, kan den tillade parten at indgive svarskrift.