Frister for at anlægge sag

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Procesfristerne kan være præceptive, når de medfører ophør af retten til at foretage handlingen, eller forlængende, når de udsætter muligheden for at foretage handlingen eller fristens begyndelsestidspunkt i en afgrænset periode.

Procesfristerne er omfattet af de regler, der er fastsat i artikel 138 til143 i den civile retsplejelov.

De regler, der er fastsat i artikel 278, 279 og 296 i den civile lovbog, finder anvendelse på beregning af procesfrister eller frister, der fastsættes af domstolene.

For så vidt angår de civile frister reguleres tidspunktet og dets indvirkning på retsforholdene af artikel 296 til 333 i den civile lovbog.

Hvad særligt angår fristerne for forældelse og bortfald finder bestemmelserne i artikel 300 til 327 og artikel 328 til 333 i den civile lovbog anvendelse.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Portugal har underrettet Europa-Kommissionen om følgende helligdage:

1. januar 10. april (langfredag) 12. april (påskedag) 25. april 1. maj 10. juni 11. juni (Kristi legemsdag (torsdag efter trinitatis)) 15. august 5. oktober 1. november 1., 8. og 25. december.

Listen blev offentliggjort af Europa-Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende, nr. 2020/C 31/03, og er tilgængelig her.

Det skal bemærkes, at medlemsstaterne hvert år sender denne liste til Kommissionen, og at der ud over de datoer, der fremgår af listen, er helligdage, som ikke falder på samme dato hvert år.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Hovedreglen i den portugisiske civile retspleje er, at hvis der ikke er fastsat særlige bestemmelser, har parterne en frist på ti dage til at begære retslige skridt, til at gøre ugyldighed eller særlige omstændigheder gældende eller til at udøve enhver anden processuel ret. Der er ligeledes en frist på ti dage til at formulere et svarskrift over for modparten (jf. artikel 149 i den civile retsplejelov).

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Hovedreglen er, at fristen for at indgive svarskriftet altid begynder at løbe, når det dokument, svarskriftet vedrører, er forkyndt (jf. den civile retsplejelovs artikel 149, stk. 2).

Det er de retlige repræsentanter, der modtager meddelelser til sagens parter.

Hvis formålet med forkyndelsen er at få en part til at give møde, sendes et anbefalet brev med kvittering for modtagelsen med oplysninger om datoen for, stedet for og formålet med retsmødet, til den interesserede part og til dennes retlige repræsentant.

Forkyndelse for repræsentanter foregår elektronisk (bekendtgørelse nr. 280/13 af 26. august 2013, tilgængelig på: http://www.pgdlisboa.pt/leis/lei_mostra_articulado.php?nid=1967&tabela=leis&so_miolo=S), idet IT-systemet attesterer datoen for forkyndelsen, som formodes at have fundet sted på tredjedagen efter denne dato eller, hvis denne ikke er en hverdag, den første efterfølgende hverdag.

Forkyndelse pr. anbefalet brev med kvittering for modtagelsen anses for at have fundet sted på den dato, hvor modtagelsesbeviset underskrives, og anses for at være leveret til den pågældende person, selv om kvitteringen for modtagelsen er underskrevet af tredjemand, idet den formodes at være afleveret rettidigt til modtageren, indtil der foreligger bevis for det modsatte (artikel 230, stk. 1, i den civile retsplejelov).

I tilfælde af sager om opfyldelse af finansielle forpligtelser i henhold til skriftlige aftaler, hvori parterne har valgt adresse til forkyndelse, sker forkyndelsen med post til den valgte adresse, forudsat at sagens værdi ikke overstiger 30 000 EUR, eller i tilfælde af at værdien overstiger det beløb, forudsat at forpligtelsen vedrører fortsat levering af varer og tjenesteydelser. Hvis personen afviser at underskrive kvitteringen for modtagelse eller modtage brevet, skal postbuddet registrere hændelsen, før brevet sendes tilbage, og forkyndelsen anses for at have fundet sted på grundlag af registreringen af afvisningen. Fristen begynder således at løbe på den dato, hvor afvisningen blev registreret (artikel 229 i den civile retsplejelov).

Hvis brevet sendes tilbage, fordi adressaten ikke har afhentet brevet på posthuset inden for den frist, der er fastsat i lovgivningen, eller fordi en anden person end den, der foretages forkyndelse for, har nægtet at underskrive modtagelseskvitteringen eller at modtage brevet, gentages forkyndelsen ved afsendelse af et nyt anbefalet brev med modtagelseskvittering. I dette tilfælde udleverer postbuddet selve brevet, som er udfærdiget i overensstemmelse med den officielle model og ledsages af en kopi af alle de bilag, der skal indgives, med angivelse af dato og sted, hvor brevet er afleveret, og fremsender straks den relevante attest til retten.

Hvis postbuddet ikke kan aflevere brevet i den indstævnte persons postkasse, efterlader han/hun en anmeldelse. I så fald anses forkyndelsen for at have fundet sted på den dato, som postbuddet har registreret, eller, hvis han/hun efterlod en anmeldelse, på den ottende dag efter denne dato (hvorved det formelt registreres, at stævningen er forkyndt ved det nye brev). Det er således fra denne dato, at fristen for den procedure, der er indledt ved forkyndelsen, begynder at løbe.

Hvis forkyndelsen sker gennem den indstævntes advokat, en advokat, der fungerer som foged, eller en stævningsmand, regnes fristen fra den dato, hvor forkyndelsesattesten blev underskrevet af den indstævnte person.

Der er i henhold til retsplejeloven mulighed for at forlænge fristen af hensyn til den geografiske afstand mellem forkyndelsesstedet og den domstol, hvor sagen måtte blive behandlet, eller til, at der ikke er foretaget personlig forkyndelse. I sådanne tilfælde lægges fristforlængelsen til den præceptive frist, således at der fastsættes én enkelt frist.

Hvis der er usikkerhed om, hvor den person, for hvem der skal foretages forkyndelse, opholder sig, foretages der forkyndelse ved opslag og offentliggørelse af annoncer efterfulgt af et opslag på et offentligt tilgængeligt websted (jf. artikel 24 i bekendtgørelse nr. 280/13 af 26. august 2013). I en sådan situation anses forkyndelsen for at have fundet sted, når den sidste annonce er offentliggjort. Den forlængede frist løber fra datoen for forkyndelsen. Ved udløbet af denne frist begynder fristen for indgivelse af svarskrift at løbe.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Ja. Se svaret på det foregående spørgsmål.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Dagen for den handling, begivenhed, afgørelse eller forkyndelse eller meddelelse, som indleder fristperioden, medregnes ikke (jf. artikel 279, litra b), i den civile lovbog).

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Når fristen for proceshandlingen udløber en dag, hvor domstolene er lukkede, forlænges den til den første hverdag (jf. artikel 138, stk. 2, i den civile retsplejelov).

Domstolene er lukkede i perioderne fra den 22. december til den 3. januar, fra palmesøndag til 2. påskedag og fra den 16. juli til den 31. august.

Retten kan ved begrundet kendelse og efter at have hørt parterne beslutte at suspendere procesfristen i henhold til den civile retsplejelovs artikel 269, stk. 1, litra c).

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

I enhver frist medregnes ikke datoen eller tidspunktet, hvis fristen regnes i timer, for den begivenhed, hvorfra fristen begynder at løbe, jf. den civile retsplejelovs artikel 279, litra b).

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

En frist udtrykt i uger, måneder eller år fra en bestemt dato udløber kl. 24.00 den pågældende dag i den sidste uge eller måned eller det sidste år. Hvis den sidste måned ikke har en tilsvarende dato, udløber fristen den sidste dag i denne måned (artikel 279, litra c), i den civile lovbog).

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Domstolene er kun åbne på hverdage, hvilket betyder, at en frist, der udløber på en søndag eller en helligdag, forlænges til den første hverdag efter, hvis den handling, som fristen vedrører, kræver retslige procedurer, fordi søn- og helligdage betragtes som helligdage.

Ved beregning af procesfrister anvendes i alle tilfælde den regel, at udløbet af fristen for gennemførelsen af proceshandlingen overføres til den efterfølgende hverdag, hvis fristen udløber på en dato, hvor domstolene holder lukket (artikel 138, stk. 2, i den civile retsplejelov).

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

En procesfrist, der er fastsat i lovgivningen, kan forlænges i de deri fastsatte tilfælde.

Fristen kan med parternes godkendelse forlænges én gang og for en tilsvarende periode (jf. artikel 141 i den civile retsplejelov).

Fristen kan overskrides, hvis der foreligger en legitim hindring for at gennemføre handlingen i god tid, som ikke kan tilskrives den interesserede part eller dennes repræsentanter eller befuldmægtigede (artikel 140 i den civile retsplejelov).

I henhold til artikel 139 i den civile retsplejelov gælder det desuden, at handlingen, uanset den berettigede forhindring, kan gennemføres inden for de tre første hverdage efter fristens udløb under forbehold af, at der straks betales en bøde, der fastsættes som følger:

a) Hvis handlingen udføres den første dag, fastsættes bøden til 10 % af sagsomkostningerne i forbindelse med proceduren eller handlingen, dog højst halvanden regningsenhed.

b) Hvis handlingen udføres den anden dag, fastsættes bøden til 25 % af sagsomkostningerne, dog højst tre regningsenheder.

c) Hvis handlingen udføres den tredje dag, fastsættes bøden til 40 % af sagsomkostningerne, dog højst syv regningsenheder.

12 Hvor lang er ankefristen?

Ankefristen for en dom er 30 dage. Fristen løber fra forkyndelsen af dommen (artikel 638 i den civile retsplejelov). Den nedsættes til 15 dage i hastesager og i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 644, stk. 2 og artikel 677 i den civile retsplejelov.

Hvis den pågældende part misligholder forpligtelser og ikke skal underrettes i overensstemmelse med artikel 249 i retsplejeloven, begynder ankefristen, når afgørelsen offentliggøres, medmindre den pågældende part indstiller misligholdelsen inden fristens udløb. I så fald skal vedkommende underrettes om dommen eller kendelsen, og fristen løber fra forkyndelsesdatoen.

I tilfælde af mundtlige kendelser eller domme, som gengives i sagen, begynder fristen fra den dag, afgørelserne blev afsagt, forudsat at den pågældende part var til stede eller blev indkaldt for at være til stede under afsigelsen.

Hvis der ikke behøver finde en meddelelse sted bortset fra de førnævnte tilfælde, løber fristen fra den dag, hvor den interesserede part bliver bekendt med afgørelsen.

Med samme tidsfrist som for indgivelse af anke kan indstævnte reagere på appellantens krav.

I sit svarskrift kan indstævnte anfægte, at anken kan antages til behandling, eller anfægte timingen af anken samt appellantens legitimitet.

Er formålet med anken en gennemgang af registreret bevismateriale, forhøjes fristen for anke og svar med ti dage.

Anmoder indstævnte om, at omfanget af anken udvides, kan appellanten svare senest 15 dage efter forkyndelsen af anmodningen.

Er der flere appellanter eller flere indstævnte, har hvert af deres krav sin egen tidsfrist, også selv om de repræsenteres af forskellige advokater. Sekretariatet har ansvaret for at sikre, at alle deres sager behandles under de tidsfrister, de har fået tildelt.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

De procesfrister, der er fastsat i lovgivningen, kan ikke afkortes.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Fristen for en sagsøgt, som er anmodet om at reagere på et civilt sagsanlæg, kan forlænges, når forkyndelsen er sket uden for den retskreds, hvor retten er beliggende, og hvor sagen skal behandles.

Det, der er afgørende i den forbindelse, er forkyndelsesstedet (uden for den retskreds, hvor den domstol, der skal behandle sagen, er beliggende) og ikke det sted, hvor den person, for hvem der foretages forkyndelse, har sin bopæl (artikel 245 i den civile retsplejelov).

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Udløbet af den præceptive frist indebærer bortfald af retten til at gennemføre den pågældende handling. Handlingen må dog gennemføres uden for tidsfristen i tilfælde af en berettiget hindring, og uanset det må den også gennemføres inden for de første tre hverdage efter fristen med forbehold for omgående betaling af en bøde (artikel 139 i den civile retsplejelov).

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Handlingen kan udføres efter fristens udløb, hvis der er tale om en legitim hindring, som anført i punkt 11 og 15.

I henhold til artikel 140 i den civile retsplejelov betragtes en begivenhed, som ikke kan tilskrives den pågældende part eller dennes repræsentanter eller befuldmægtigede, som en legitim hindring for udførelsen af den pågældende handling i god tid. I en sådan situation skal den part, der påberåber sig at være forhindret, øjeblikkeligt fremlægge bevis herfor.

Uanset den berettigede forhindring kan handlingen gennemføres inden for de første tre hverdage efter fristens udløb under forbehold af, at der betales en bøde, jf. ovenfor. Dommeren kan desuden undtagelsesvis beslutte at reducere eller frafalde bøden i tilfælde af åbenbare økonomiske vanskeligheder, eller når beløbet anses for at være åbenbart uforholdsmæssigt, især i sager, som ikke kræver udpegelse af en retlig repræsentant, og handlingen er begået af parten selv.

Relevante links

• Det portugisiske generaldirektorat for retspolitik (Direcção-Geral da Política de Justiça)
• Det portugisiske generaldirektorat for retspleje (Direcção-Geral da Administração da Justiça)
• Portugals statstidende (Diário da República)
• Databaser med juridisk dokumentation (Bases Jurídico-Documentais)
• Den civile retsplejelov (Código Processo Civil)
• Den civile lovbog (Código Civil)