Frister for at anlægge sag

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

a) Lovbestemte – deres varighed er bestemt ved lov

b) Retlige – Retten kan forlænge en frist efter den pågældende parts anmodning.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Arbejdsfri dage er de dage, der er bestemt til hvile for arbejdstagerne i løbet af ugen samt lovbestemte helligdage.

a) Fridage i Slovakiet: 6. januar, langfredag, påskedag, 2. påskedag, 1. maj, 8. maj, 15. september, 1. november, 24. december, 25. december, 26. december

b) Helligdage i Slovakiet: 1. januar, 5. juli, 29. august, 1. september, 17. november.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

a) I overensstemmelse med lov nr. 160/2015, den borgerlige retsplejelov om kontradiktoriske retssager (zákona č. 160/2015 Civilný sporový poriadok) (i det følgende benævnt "RKP"), og forudsat at der ikke er bestemmelser om det modsatte, fastsættes en frist for gennemførelsen af et retsskridt af en domstol. Den dag, hvor den begivenhed, der får fristen til at løbe, indtraf, medtages ikke ved beregningen af en frist, der er fastsat i dage.

b) En frist løber ikke i forhold til en person, der har mistet sin proceshabilitet eller retlige handleevne (jf. § 119, RKP).

c) Hvis en ny part, en retlig repræsentant eller en værge for en part indtræder i sagen, begynder en ny frist at løbe for deres vedkommende fra det tidspunkt, hvor de indtrådte i sagen (jf. § 120, RKP).

d) En frist er overholdt, hvis det pågældende retsskridt gennemføres for retten eller processkrifter indgives til en myndighed, der er forpligtet til at levere dem, på fristens sidste dag (jf. § 121, stk. 5, RKP).

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

En frist begynder at løbe dagen efter den dag, hvor den begivenhed, der får fristen til at løbe, indtraf.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Nej.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Nej.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Til beregning af frister bruges kalenderdage.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Frister, der regnes i uger, måneder og år beregnes også på grundlag af kalenderdage.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Frister, der er fastsat i uger, måneder eller år, udløber ved udgangen af den dag, hvis betegnelse er den samme som dagen for den hændelse, der får fristen til at løbe, og hvis der ikke er en sådan dag i en måned, på den sidste dag i måneden. Hvis udløbet af en frist falder på en lørdag, søndag eller helligdag, er fristens sidste dag arbejdsdagen umiddelbart derefter (jf. § 121, RKP).

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Ja.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Hvis loven ikke angiver en frist for gennemførelsen af et retsskridt, fastsættes denne af en domstol, hvis der fremsættes anmodning herom. En domstol kan også forlænge en frist, som den har fastsat (jf. § 118, stk. 2, RKP).

12 Hvor lang er ankefristen?

En appel skal indgives senest 15 dage efter forkyndelsen af afgørelsen til den ret, hvis afgørelse anfægtes (jf. § 362, RKP).

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Ja, men kun en frist for uformelle retsmøder.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Retsvirkningen af manglende overholdelse af en frist er, at fristen er sprunget.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

En domstol kan se bort fra den manglende overholdelse af en frist, hvis den manglende overholdelse skyldtes, at en part eller dennes repræsentant havde en undskyldelig grund, der gjorde det umuligt for parten at foretage et retsskridt, som parten var berettiget til at foretage. En anmodning skal indgives senest 15 dage efter ophøret af hindringen, og det retsskridt, der ikke blev udført, skal foretages på det pågældende tidspunkt (jf. § 122, RKP). Retten afgør efter et frit skøn, om grunden til, at parten eller dennes repræsentant ikke har overholdt en lovbestemt frist, er undskyldelig.