Frister for at anlægge sag

Spanien
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Processuelle skridt skal foretages inden bestemte frister (términos) eller inden for perioder (plazos), der er fastsat i loven.

En frist angiver det tidspunkt, hvor et bestemt processkridt skal være udført.

En periode angiver den tid, der gives til at udføre processen. Perioder kan angives i dage, uger, måneder eller år. Hvis der i loven ikke er fastsat nogen periode eller frist, er det underforstået, at det relevante processkridt skal iværksættes uden ophold.

Ifølge forfatningsdomstolens praksis (Tribunal Constitucional) kan enhver forsinkelse i en retssag betyde krænkelse af retten til domstolsprøvelse uden unødigt ophold.

Proportionalitetsprincippet finder dog anvendelse, og artikel 6, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention, der blev undertegnet i Rom den 4. november 1950, og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis (EMD) opstiller begrebet rimelig tid (hvorved der tages hensyn til forhold såsom sagens kompleksitet, hvor lang tid en sag af samme type som den pågældende normalt vil tage, parternes interesser samt disses processuelle adfærd, myndighedernes adfærd samt tilgængelige ressourcer). Hvis retten ikke afslutter sagen inden for rimelig tid, påvirker dette den rettighed, der er nedfældet i artikel 24, stk. 2, i den spanske forfatning.

Hvis retten og personalet ved retten ikke overholder frister og perioder uden god grund, vil det medføre en disciplinær sanktion i henhold til den organiske lov om det spanske retsvæsen (Ley Orgánica del Poder Judicial). Dette berører ikke den skadelidte parts ret til at kræve erstatning, der eventuelt måtte tilkomme vedkommende.

Der sondres mellem processuelle frister og frister for udøvelse af materielle rettigheder (forældelse (caducidad) og udelukkelse (prescripción).

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971

For så vidt angår regulering af de administrative procedurer er forordning nr. 1182/71 nu blevet gennemført i national lovgivning ved artikel 48 i lov om etablering af en retlig ordning for offentlige organer og fælles administrative procedurer (Ley de Régimen Jurídico de las Administraciones Públicas y del Procedimiento Administrativo Común).

  1. I artikel 48 er følgende fastsat: I spansk lovgivning, eller medmindre andet fremgår af EU-lovgivningen, omfatter perioder, der er angivet i dage, hverdage. Søndage og offentlige helligdage er ikke medregnet. Hvis perioden er angivet i kalenderdage, fremgår dette af de relevante meddelelser.
  2. Hvis perioden er angivet i måneder eller år, regnes disse fra dagen efter, at det processuelle skridt blev forkyndt eller offentliggjort, eller fra dagen efter, at en anmodning anses for at være imødekommet eller afvist, hvis de relevante myndigheder ikke svarer. Hvis der ikke er en dag, der svarer til begyndelsesdagen, i den sidste måned i perioden, er udløbsdagen den sidste dag i måneden.
  3. Hvis den sidste dag i perioden er en arbejdsfri dag, forlænges perioden til næste hverdag.
  4. Hvis perioden er angivet i dage, regnes disse fra dagen efter, at det pågældende processkridt blev forkyndt eller offentliggjort, eller fra dagen efter, at en anmodning anses for at være imødekommet eller afvist, hvis de pågældende myndigheder ikke svarer.
  5. Hvis en dag er en hverdag i den kommune eller selvstyrende region, hvor den pågældende part er bosiddende, og en arbejdsfri dag på det sted, hvor forvaltningsorganet er beliggende, eller omvendt, betragtes dagen under alle omstændigheder som arbejdsfri.
  6. At en dag erklæres for hverdag eller arbejdsfri dag med henblik på beregning af perioder har ingen betydning for, hvordan den offentlige forvaltning fungerer, hvordan arbejdstiden tilrettelægges eller for offentlig adgang til registre.
  7. Med henblik på beregning af frister afgør centralforvaltningen og forvaltningen i de selvstyrende regioner, hvilke dage der er arbejdsfri dage på deres respektive områder, med forbehold af den officielle liste over arbejdsdage. Den liste over arbejdsfri dage, som godkendes af de selvstyrende regioner, omfatter de arbejdsfri dage for de forskellige lokale forvaltningsorganer i det pågældende geografiske område, hvor listen finder anvendelse.

Listen skal offentliggøres, før hvert år begynder, i den relevante officielle tidende eller andre medier for at sikre, at offentligheden har kendskab til den.

LINK til kalender med arbejdsfri dage for 2022.

Arbejdsfri dage i forbindelse med retslige procedurer er fastlagt i artikel 182 i den organiske lov om det spanske retsvæsen. Heri er følgende fastsat:

  1. Følgende er arbejdsfri dage i forbindelse med retslige procedurer:lørdage og søndage, 24. og 31. december, nationale, regionale og offentlige helligdage. Den spanske domstolsstyrelse (Consejo General del Poder Judicial) kan ved et cirkulære (reglamento) tillade retslige procedurer på disse dage i sager, hvor det ikke udtrykkeligt er forbudt ved lov.
  2. En arbejdsdag løber fra kl. 8.00 til 20.00, medmindre andet er fastsat ved lov.

I medfør af artikel 183 i den organiske lov om det spanske retsvæsen er dagene i august arbejdsfri dage i forbindelse med alle retslige procedurer, med undtagelse af procedurer, der i retsplejelovene (Leyes procesales) er udpeget som hasteprocedurer.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Bestemmelserne findes i artikel 130 til 136 i kapitel II, afsnit V, bog I i den civile retsplejelov (Ley de Enjuiciamiento Civil) 1/2000, som er blevet ændret ved den reform, der blev indført ved lov 42/2015 af 5. oktober 2015.

De vigtigste punkter i de gældende bestemmelser er følgende:

a) Alle retslige procedurer skal udføres på hverdage og i løbet af arbejdstiden.

Hverdage er alle årets dage undtagen lørdage og søndage samt nationale, regionale og lokale offentlige helligdage. Dagene i august er også arbejdsfri dage, og domstolene sender ikke elektroniske meddelelser til retlige aktører på disse dage, medmindre der er tale om arbejdsdage i forbindelse med den pågældende sag.

Arbejdstiden løber fra kl. 8.00 til 20.00, medmindre andet fremgår af lovgivningen i forbindelse med særlige procedurer. Med henblik på meddelelse og håndhævelse anses tiden fra kl. 20.00 til 22.00 også som arbejdstid.

Undtagelsesvist og i forbindelse med særlige procedurer, som f.eks. afgivelse af bud på en elektronisk auktion, er perioden angivet som kalenderdage, og der er ikke angivet nogen arbejdstid. I artikel 649 i den civile retsplejelov er der fastsat en periode på 20 kalenderdage fra auktionens start, og auktionen slutter først en time efter afgivelsen af sidste bud, forudsat at dette er højere end det forrige højeste bud, også selv om det betyder, at den oprindelige periode på 20 dage bliver forlænget med 24 timer.

b) Dage og timer anses for arbejdsdage og -timer med henblik på procedurer, der anses for af være af hastende karakter, dvs. hvor en forsinkelse vil forvolde væsentlig skade på de berørte parter eller hindre en forsvarlig retspleje eller vil betyde, at en retsafgørelse mister sin effektive virkning (for eksempel: tvangsindlæggelse på et psykiatrisk hospital eller retlige foranstaltninger af hensyn til mindreårige i konflikter, der opstår i civile sager etc.). Dette kan ske på rettens initiativ eller efter anmodning fra den berørte part, og det er enten den pågældende embedsmand (Letrado de la Administración de Justicia) eller retten, der træffer afgørelsen afhængigt af sagen.

Hastende foranstaltninger kan under alle omstændigheder træffes i august, uden at en formel beslutning om at anse de pågældende dage for arbejdsdage er nødvendig. Dette gælder ligeledes, når hastende foranstaltninger, der iværksættes i løbet af arbejdstiden, nødvendigvis må fortsætte uden for arbejdstiden.

c) Hvad angårberegning af perioder, regnes en periode fra dagen efter den dag, hvor den processuelle meddelelse, som perioden vedrører, forkyndes, og den omfatter den sidste dag i den periode, der udløber ved midnat.

Hvis det i lovgivningen er fastsat, at en periode regnes fra det tidspunkt, hvor en anden periode udløber, regnes den fra dagen efter udløbet af den forrige periode, uden at der er behov for en ny meddelelse.

d) For indgivelse af skriftlige dokumenter (presentación de escritos) (jf. artikel 135 i den civile retsplejelov) er der to kommunikationsmetoder mellem retten og sagens parter:

  1. I papirudgave til fysiske personer, som ikke er repræsenteret ved en repræsentant for retten (procurador) (hvilket normalt er tilfældet i forbindelse med krav på under 2 000 EUR), eller hvis dokumentet ikke kan indgives digitalt.
  2. Via domstolenes onlinesystemer og elektroniske systemer. Disse metoder er obligatoriske for retlige aktører og visse parter, også selv om de ikke er repræsenteret ved en repræsentant for retten (f.eks. juridiske personer, notarer og registratorer (registradores), jf. artikel 273 i den civile retsplejelov). Parterne kan også vælge at benytte disse systemer, når det ikke er påkrævet. Indgives dokumenter elektronisk, leveres bekræftelsen i form af en elektronisk kvittering, der udstedes automatisk. Kvitteringen angiver indgangsnummer i registret samt dato og tidspunkt for indgivelse, som er det tidspunkt, hvor dokumentet i enhver henseende anses for indgivet. Aktører kan indgive processkrifter og andre dokumenter elektronisk 24 timer i døgnet hele året rundt. Indgives et dokument på en arbejdsfri dag eller uden for arbejdstiden, anses det for indgivet ved begyndelsen af næste hverdag. Der er også en bestemmelse om, at perioder, der er ved at udløbe, kan forlænges, hvis et obligatorisk dokument ikke kan indleveres inden fristen, og det skyldes en uforudset afbrydelse i den webbaserede indgivelsestjeneste.

Uanset hvilken indgivelsesmetode der anvendes, kan alle dokumenter, der er underlagt en frist, indgives indtil kl. 15.00 på hverdagen efter den dag, hvor perioden udløber.

I civile sager kan dokumenter ikke indgives til den ret, der har vagten.

e) Perioder kan ikke forlænges: Hvis en part ikke overholder fristen, mister vedkommende muligheden for at iværksætte det pågældende processuelle skridt.

WEBLINK:

DEN CIVILE RETSPLEJELOV

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Den almindelige bestemmelse i artikel 151 i den civile retsplejelov er, at meddelelse af alle afgørelser, der træffes af retten eller dennes embedsmænd, skal forkyndes inden for tre dage efter den dato, hvor afgørelsen blev truffet, eller den dato, hvor den blev offentliggjort.

I artikel 151, stk. 2, er det fastsat, at hvis en meddelelse forkyndes for den offentlige anklager (Ministerio Fiscal), kammeradvokaten (Abogacía del Estado), senatets sekretariat (Letrados de las Cortes Generales) og de lovgivende forsamlingers sekretariat (Letrados de las Asambleas Legislativas) eller Rådet for den juridiske tjeneste under socialsikringsforvaltningen (Servicio Jurídico de la Administración de la Seguridad Social) eller andre organer i de selvstyrende regioner eller lokale offentlige organisationer, og når en meddelelse forkyndes for de faglige organer, der repræsenterer repræsentanter for retlige procedurer (Colegios de Procuradores), anses meddelelsen for forkyndt førstkommende hverdag efter den modtagelsesdato, der er registreret i det formelle register (diligencia) eller på bekræftelseskvitteringen (resguardo acreditativo de recepción), hvis en meddelelse er forkyndt elektronisk eller online. Hvis meddelelsen sendes efter kl. 15.00, anses den for modtaget den følgende arbejdsdag.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at når et dokument eller en kendelse, der ledsager bekræftelseskvitteringen, afleveres efter modtagelsen af dokumentet, anses det for at have fundet sted på tidspunktet for dokumentets levering, forudsat at meddelelsens virkninger er knyttet til dokumentet.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Hvis meddelelse om en afgørelse forkyndes af en foged (agente judicial) eller med post, er den relevante dato den dag, hvor dokumentet leveres af fogeden eller posttjenesten, og der kvitteres for modtagelse med underskrift.

Hvis en meddelelse forkyndes ved offentliggørelse i medfør af artikel 164 i den civile retsplejelov, fordi sagsøgtes adresse er ukendt, regnes perioden fra dagen efter den dag, hvor meddelelsen slås op på rettens opslagstavle til meddelelser eller offentliggøres enten i den officielle statstidende eller elektronisk, alt efter hvad der er relevant.

Hvis genparter af dokumenter, der indgives af repræsentanter for retten (procuradores), skal videregives til rettens repræsentanter af andre parter, fremgår det af artikel 278 i den civile retsplejelov, at hvis den videregivne akt efter reglerne i lovgivningen indleder en periode for iværksættelse af processuelle skridt, begynder perioden uden indgriben fra retten, og den regnes fra dagen efter den dato, der er registreret på de genparter, der blev videregivet, eller den dato, hvor de anses for videregivet, hvis de leveres elektronisk.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Fristen begynder at løbe dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som perioden i henhold til lovgivningen skal regnes fra, fandt sted.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Arbejdsfri dage medregnes ikke i beregningen af perioder, undtagen som beskrevet ovenfor i forbindelse med bud på elektroniske auktioner, hvor perioden er udtrykt i kalenderdage.

Ved beregning af perioder i forbindelse med hastende foranstaltninger er dagene i august ikke klassificeret som arbejdsfri dage, kun lørdage, søndage og helligdage medregnes ikke.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Perioder, der er angivet i måneder eller år, beregnes fra en dato til en anden. Spansk lovgivning indeholder ikke bestemmelser om perioder, der er angivet i uger.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Hvis der ikke er en dag, der svarer til begyndelsesdatoen, i den sidste måned i perioden, er udløbsdatoen den sidste dag i måneden.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Hvis en frist udløber en lørdag, søndag eller anden arbejdsfri dag, anses den for forlænget til næste hverdag.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Perioder kan ikke forlænges. Perioder kan dog afbrydes, og frister kan forlænges, hvis de ikke kan overholdes på grund af force majeure. I disse tilfælde løber fristen igen, når årsagen til afbrydelsen eller forlængelsen er ophørt. Retten skal, enten af egen drift eller på anmodning af den berørte part, kræve dokumentation for et sådant tilfælde af force majeure i et retsmøde, hvor de andre parter er til stede (se svaret på spørgsmål 13).

12 Hvor lang er ankefristen?

Fristerne for de forskellige former for appel er fastsat i lovgivningen og kan ikke forlænges. I forbindelse med appel til retten i anden instans (recursos de apelación) og til kassationsdomstolen (recursos de casación) er perioden på 20 dage regnet fra dagen efter meddelelsen af retsafgørelsen (jf. artikel 458 og 479 i den civile retsplejelov).

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Lovbestemte frister kan ikke forlænges. I nogle tilfælde er det i lovgivningen bestemt, at retten skal fastsætte en bestemt dato og et bestemt tidspunkt for et retsskridt.

Undtagelsesvist er der en bestemmelse om, at perioder kan afbrydes og frister forlænges i tilfælde af force majeure:

  1. Den almindelige bestemmelse er artikel 134, stk. 2, i den civile retsplejelov. Den pågældende embedsmand ved retten skal, enten af egen drift eller på anmodning af den berørte part, kræve dokumentation for et sådant tilfælde af force majeure i et retsmøde, hvor de andre parter er til stede. Embedsmandens afgørelse kan kæres til retten.
  2. Når et retsmøde er berammet, skal enhver, der er indkaldt til at give møde, og som på grund af force majeure eller lignende årsager ikke er i stand til at møde op, straks informere retten og fremlægge dokumentation for årsagen samt anmode om et nyt retsmøde eller en ny afgørelse (jf. artikel 183, stk. 1, og artikel 189 og 430 i den civile retsplejelov). Der berammes et nyt retsmøde, hvis dokumentationen accepteres, og hvis følgende personer af denne grund er forhindret i at deltage: advokaten (jf. artikel 183, stk. 2, og artikel 188, stk. 1, 5 og 6, i den civile retsplejelov), en part, hvis tilstedeværelse er nødvendig, fordi den pågældende ikke bistås af en advokat eller skal afgive forklaring (jf. artikel 183, stk. 3, og artikel 188, stk. 4, i den civile retsplejelov), eller et vidne eller en sagkyndig. I sidstnævnte tilfælde kan et vidne eller en sagkyndig i stedet blive bedt om at afgive forklaring udenretsligt, når parterne er blevet hørt (jf. artikel 183, stk. 4, i den civile retsplejelov).
  3. Fristen for, at en part, der ikke har iagttaget de processuelle krav, kan fremsætte begæring om ophævelse af en endelig dom, kan forlænges i tilfælde af force majeure (jf. artikel 502, stk. 2, i den civile retsplejelov).
  4. Hvis beviser optages, før retsmødet afholdes (hvilket dommeren i henhold til artikel 293 ff. i den civile retsplejelov kan anordne, hvis der er begrundet frygt for, at det ikke vil være muligt at optage beviset i den almindelige fase af sagen), skal begæringen indgives inden for to måneder for bevisoptagelsen, medmindre det dokumenteres, at det ikke var muligt at indlede retssagen inden for den periode på grund af force majeure eller lignende årsager (jf. artikel 295, stk. 3, i den civile retsplejelov).

De to parter kan ved gensidig overenskomst også anmode om, at sagen udsættes uden at begrunde anmodningen, eller for at de kan forsøge at nå til enighed eller indgå et forlig eller for at henvise sagen til mægling eller voldgift. Sagen kan ikke udsættes i mere end 60 dage, eller indtil mæglingen er gennemført (jf. artikel 19, stk. 4, og artikel 415 i den civile retsplejelov).

Ved gratis retshjælp er der to muligheder, jf. artikel 16 i loven om gratis retshjælp nr. 1/1996 af 10. januar (Ley de Assistencia Juridica Gratuita) som ændret ved ovennævnte lov nr. 42/2015:

  1. Hvis begæringen fremsættes under en verserende sag, kan embedsmanden ved retten (Letrado de la Administración de Justicia) eller det administrative organ af egen drift eller på parternes begæring med henblik på at undgå, at fristerne udløber, således at en etape i sagen umuliggøres, eller hvis en af parternes ret til en rimelig behandling krænkes, træffe afgørelse om suspension af sagen, indtil der falder afgørelse om indrømmelse af eller afslag på retten til gratis retshjælp, eller indtil en advokat og en repræsentant udpeges foreløbigt, hvis deres medvirken er obligatorisk eller nødvendig i retfærdighedens interesse, forudsat at begæringen blev fremsat inden for de frister, der er fastlagt i lovgivningen om civile sager.
  2. Når anmodningen om anerkendelse af retten til gratis retshjælp fremføres, inden sagen er gået i gang, og dens afvikling kan blive forhindret, fordi præklusive tidsfrister og forældelsesfrister udløber, afbrydes eller suspenderes disse frem til henholdsvis den foreløbige udpegelse af en advokat og i givet fald en repræsentant, som anlægger sagen på sagsøgers vegne, og hvis det ikke er muligt at foretage denne udpegelse, indtil der træffes endelig afgørelse ad administrativ vej om indrømmelse af eller afslag på denne ret.

Under alle omstændigheder begynder forældelsesfristen igen at løbe fra det tidspunkt, hvor sagsøger får meddelelse om advokatsamfundets foreløbige udpegelse af en advokat, eller i givet fald fra udvalget for gratis retshjælps meddelelse om indrømmelse af eller afslag på denne ret og under alle omstændigheder senest to måneder efter indgivelsen af anmodningen.

Hvis anmodningen afslås, er åbenbart ubegrundet og udelukkende har til formål at forlænge fristerne, kan den retsinstans, der behandler sagen, beregne fristerne i henhold til de lovbestemte stringente betingelser med alle de deraf følgende konsekvenser.

I mundtlige sager om udsættelse af en bolig som følge af manglende betaling eller en frists udløb omfatter artikel 441.5 i den civile retsplejelov endnu et tilfælde af suspension af sagen, når de sociale myndigheder bekræfter, at den pågældende husstand befinder sig i en socialt og/eller økonomisk sårbar situation. Ved underretning herom suspenderer rettens embedsmand (Letrado de la Administración de Justicia) sagen, indtil der er truffet foranstaltninger, som de sociale myndigheder finder passende. Suspensionen kan højst vare en måned at regne fra det tidspunkt, hvor de sociale myndigheder underretter retsinstanserne herom, eller tre måneder, hvis sagsøger er en juridisk person. Så snart foranstaltningerne er truffet, eller den angivne frist er udløbet, hæves suspensionen, og sagen genoptages.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Ikke relevant.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Generelt fortaber, en part, der ikke overholder en periode eller en frist, retten til at foretage det pågældende processuelle skridt (jf. artikel 136 i den civile retsplejelov). Herunder beskrives nogle af de vigtigste eksempler:

  • For så vidt angår sagsøgtes fremmøde i retssagen, anses vedkommende for at have udvist foragt for retten (en rebeldía) (jf. artikel 442, stk. 2, og artikel 496, stk. 1, i den civile retsplejelov), og retssagen fortsætter, uden at sagsøgte indkaldes igen. Vedkommende bliver alene informeret om denne afgørelse og om den endelige afgørelse, hvorved retssagen afsluttes (jf. artikel 497 i den civile retsplejelov).
  • I almindelige civile sager afvises sagen, hvis sagsøgers eller dennes advokat ikke møder op til retsmødet forud for retssagen, og sagsøgte enten ikke møder op eller møder op men ikke angiver at have en legitim interesse i, at sagen fortsættes (jf. artikel 414).
  • I mundtlige sager anses sagsøger for at have frafaldet sagen, hvis vedkommende ikke møder op, eller hvis sagsøgte ikke angiver at have en legitim interesse i, at sagen fortsættes. Sagsøger dømmes til at betale sagsomkostningerne og til at betale erstatning til sagsøgte, hvis sagsøgte fremsætter krav om det og fremlægger dokumentation for den skade og det tab, vedkommende har lidt (jf. artikel 442, stk. 1, i den civile retsplejelov).
  • Uanset rettens pligt til aktivt at fremme sagerne med fornøden hurtighed, anses alle retsskridt og alle retsmidler for at være frafaldet (caducidad de la instancia), hvis der ikke er nogen udvikling i sagen, og retsforhandlingerne afsluttes (jf. artikel 237 i den civile retsplejelov). Retssager i første instans bortfalder efter to års inaktivitet, og sagen anses for at være frafaldet, dvs. at det er muligt at anlægge en ny sag. Sager, der behandles i anden instans, eller som afventer en ekstraordinær appel som følge af en processuel fejl eller en kassationsappel, bortfalder efter ét års inaktivitet, og parten anses for at have frafaldet alle former for appel. Perioder beregnes fra det tidspunkt, hvor meddelelsen sidst blev forkyndt for parterne. Sager bortfalder ikke, hvis de sættes i bero som følge af force majeure eller andre årsager, der ligger uden for parternes kontrol.
  • Fuldbyrdelsessager kan under ingen omstændigheder bortfalde og kan fortsætte, indtil dommen er fuldbyrdet, også selv om de er inaktive i de perioder, der er beskrevet ovenfor. Det er imidlertid en betingelse herfor, at fuldbyrdelsessagen er påbegyndt, eftersom der i artikel 518 i den civile retsplejelov er fastsat en forældelsesfrist på fem år for enhver fuldbyrdelsesforanstaltning, der er støttet på en dom, en retsafgørelse eller et forlig. Den femårige periode regnes fra det tidspunkt, hvor en afgørelse er endelig og ikke kan appelleres. Hvis en begæring om fuldbyrdelse ikke indgives inden for denne periode, udløber fristen derfor, og retten til at få dommen fuldbyrdet ved rettens foranstaltning bortfalder.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Hvis en part underrettes om, at fristen for at iværksætte et bestemt processuelt skridt er udløbet, og at næste fase i proceduren indledes, eller hvis en parts dokument eller begæring afvises, fordi de ikke er indgivet rettidigt, kan parten appellere denne afgørelse. Dette er f.eks. tilfældet, hvis et svarskrift afvises, fordi det indgives efter fristen.

En person, der er dømt in absentia, og som har fået dommen forkyndt personligt, kan kun appellere afgørelsen til retten i anden instans (recurso de apelación) eller til kassationsdomstolen (recurso de casación). Disse retsmidler står også til rådighed, hvis en meddelelse forkyndes ved offentliggørelse i offentlige publikationer eller elektronisk. I begge tilfælde skal appel iværksættes inden for den lovbestemte periode (jf. artikel 500 i den civile retsplejelov).

Hvis en person konsekvent ikke møder op i retten, kan vedkommende anmode om, at den endelige dom ophæves, hvis personen ikke var i stand til at møde op i retten eller ikke var bekendt med sagen som følge af force majeure (jf. artikel 501 ff. i den civile retsplejelov).

Sidste opdatering: 23/03/2022

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.