Den originale sprogudgave af denne side fransk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: engelsk er allerede oversat.
Swipe to change

Lovlig udrejse med børn og bosættelse med dem i udlandet

Frankrig
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Under hvilke omstændigheder må den ene af forældrene lovligt tage et barn med til et andet land uden samtykke fra den anden forælder?

Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, har de begge lov til at rejse med barnet uden udtrykkeligt samtykke fra den anden forælder, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Hvis en af forældrene imidlertid udtrykkeligt modsætter sig en sådan rejse, og der ikke kan opnås enighed, henvises sagen til en domstol i familieretlige sager for at afgøre tvisten.

Hvis forældrene i fællesskab udøver forældremyndigheden, kan en af forældrene ikke på egen hånd beslutte at bosætte sig i udlandet med barnet uden den anden forælders samtykke.

Hvis en forælder har forældremyndigheden alene, er den anden forælders samtykke ikke nødvendig, uanset om der er tale om ferie i eller flytning til udlandet. Den pågældende skal imidlertid holde den anden forælder underrettet, hvilket fremgår af artikel 373-2-1 i den civile lovbog (code civil), hvori det er foreskrevet, at den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, skal underrettes om vigtige beslutninger i barnets liv.

2 Under hvilke omstændigheder er samtykke fra den anden forælder nødvendigt for, at barnet må tages med til et andet land?

Indsigelse mod udrejse fra området eller forbud mod udrejse

Hvis en forælder ønsker at modsætte sig, at barnet flyttes til udlandet, kan denne — såfremt vedkommende har del i forældremyndigheden — gøre indsigelse over for præfekturet, som er gyldig i 15 dage, og/eller ved domstolen i familieretlige sager for at få nedlagt forbud mod at fjerne barnet fra landet uden begge forældres tilladelse, jf. den civile lovbogs artikel 373-2-6, som er gyldigt, indtil barnet bliver myndigt, i et nærmere fastsat tidsrum, eller indtil der træffes en ny afgørelse. Dermed forhindres det, at barnet forlader landet uden begge forældres tilladelse. Forældrene kan dog give deres samtykke til en bestemt rejse, som barnet tager på alene eller sammen med én af forældrene, ved at fremsætte en erklæring over for politiet (la police judiciaire), normalt fem dage før rejsen. Hvis en af forældrene nægter at give tilladelse, kan den anden forælder indgive en begæring til retten med henblik på at få ophævet forbuddet mod at forlade landet eller opnå en ekstraordinær tilladelse til at forlade landet.

Rejser med henblik på ændring af barnets bopæl:

Selv om den anden forælder ikke modsætter sig, at barnet tages med til udlandet, og der ikke er noget forbud mod at forlade landet, kræves den anden forælders samtykke, hvis formålet med en sådan rejse til udlandet sammen med barnet er at ændre barnets bopæl, medmindre den forælder, der ønsker at flytte, er indehaver af forældremyndigheden alene. Kun i dette tilfælde kan vedkommende forælder flytte uden den andens samtykke, men han eller hun skal holde sidstnævnte underrettet om denne nye situation, som er af stor betydning for barnet.

Hvis den pågældende er rejst bort med barnet uden den anden forælders samtykke, kan sidstnævnte indgive en anmodning om tilbagegivelse af barnet som følge af uretmæssig fjernelse under henvisning til Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser. Denne procedure skal indledes i den stat, hvor barnet befinder sig, om nødvendigt med bistand fra de centrale myndigheder, der er udpeget i medfør af konventionen.

Uanset arten af fjernelsen og bortset fra de særlige tilfælde, hvor det drejer sig om forbud mod og indsigelse mod at forlade landet, skal det bemærkes, at den forælder, der forlader landet med barnet, ikke er forpligtet til at godtgøre, at den anden forælder udtrykkeligt har givet sit samtykke, idet tredjemand med rette kan antage, at et sådant samtykke foreligger.

3 Hvis den anden forælder ikke giver sit samtykke til, at barnet må tages med til et andet land, selvom om dette er nødvendigt, hvordan kan barnet da lovligt tages med til et andet land?

I tilfælde af, at en af forældrene, der har del i forældremyndigheden, nægter at give samtykke til rejsen, påhviler det den forælder, der ønsker at flytte barnet, at indbringe sagen for retten i familieretlige sager med henblik på at opnå rettens tilladelse til, at barnet kan udrejse af landet. Det samme gælder, hvis der er nedlagt et forbud mod at forlade landet uden tilladelse fra begge forældre.

Tilsvarende gælder det, at hvis flytningen af barnet rent faktisk indebærer et skift af bopæl, skal den forælder, der ønsker at rejse med barnet, indgive en begæring til familiedomstolen på barnets bopæl forud for rejsen, hvis den anden forælder, der har del i forældremyndigheden, nægter at give sit samtykke.

4 Gælder de samme regler for midlertidig fjernelse (for eksempel ferie, sundhedspleje osv.) og varig fjernelse? I givet fald fremlægges de relevante tilladelser.

Som anført ovenfor skelnes der mellem midlertidige rejser og flytning af barnets bopæl. Der henvises til ovenstående punkter.

Sidste opdatering: 08/03/2022

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.