På det civilretlige område vil verserende sager og sager, der er indledt inden overgangsperiodens udløb, fortsætte i henhold til EU-retten. E-Justice-portalen vil – i overensstemmelse med en aftale med Det Forenede Kongerige – fortsat indeholde relevante informationer vedrørende Det Forenede Kongerige indtil udgangen af 2022

Lovlig udrejse med børn og bosættelse med dem i udlandet

Gibraltar
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Under hvilke omstændigheder må den ene af forældrene lovligt tage et barn med til et andet land uden samtykke fra den anden forælder?

Artikel 30, stk. 30, i børneloven af 2009 (Children Act 2009) giver mulighed for, at en person, der har fået tilkendt bopælsretten, må fjerne barnet fra Gibraltar i en periode på under en måned.

Hvis der ikke foreligger en gældende bopælsordning, kan en forælder med eneforældreansvar lovligt fjerne et barn fra Gibraltar uden tilladelse fra den anden forælder. Den anden forælder, der ikke er indehaver af forældreansvaret, kan dog forhindre, at et barn fjernes fra jurisdiktionen ved at anmode retten om at afsige en kendelse om forbud mod visse handlinger.

2 Under hvilke omstændigheder er samtykke fra den anden forælder nødvendigt for, at barnet må tages med til et andet land?

I henhold til artikel 30 i Children Act 2009 kan ingen i tilfælde af en gældende bopælsordning fjerne barnet fra Gibraltar (perioder op til en måned undtaget) uden skriftligt samtykke fra enhver person, der har forældreansvar over barnet, eller uden rettens tilladelse.

Endvidere bestemmes det i artikel 184 i straffeloven af 2011 (Crimes Act 2011), at en forælder (og bestemte andre personer, herunder en værge for barnet, en person, der har fået tilkendt bopælsretten, eller en person, som barnet bor sammen med) begår en strafbar handling (bortførelse af et barn), hvis vedkommende tager eller sender et barn ud af Gibraltar uden det pågældende samtykke (dvs. samtykke fra barnets mor og barnets far, hvis han har forældreansvar — eller samtykke fra andre personer som anført ovenfor).

Hvis der ikke findes en bopælsordning, men mere end én person har forældreansvar over for barnet, må ingen personer med forældreansvar over for barnet fjerne barnet fra Gibraltar, medmindre der foreligger et samtykke fra de øvrige indehavere af forældreansvar eller tilladelse fra retten.

3 Hvis den anden forælder ikke giver sit samtykke til, at barnet må tages med til et andet land, selvom om dette er nødvendigt, hvordan kan barnet da lovligt tages med til et andet land?

En forælder, som har fået tilkendt bopælsretten, og som ønsker at fjerne barnet permanent fra Gibraltar, kan på lovlig vis flytte med barnet uden rettens indblanding, hvis den pågældende har indhentet skriftligt samtykke fra den anden forælder med forældreansvar eller enhver anden person, der er indehaver af forældreansvaret. Hvis dette samtykke afvises, skal der indgives en ansøgning til retten om tilladelse til permanent fjernelse af barnet fra Gibraltar (artikel 30 i Children Act 2009).

Barnets tarv vil altid være den vigtigste og afgørende faktor ved internationale flytninger. Dommere vil i hvert enkelt tilfælde tage hensyn til alle de oplysninger, de råder over, før der afsiges en uafhængig dom. De skal først og fremmest træffe afgørelser, der er i barnets bedste interesse.

Hvis der ikke findes en bopælsordning, skal en person, der har forældreansvar over for barnet, og som ønsker at fjerne barnet permanent fra Gibraltar, søge om rettens tilladelse, hvis der ikke kunne indhentes samtykke fra den anden indehaver af forældreansvaret.

4 Gælder de samme regler for midlertidig fjernelse (for eksempel ferie, sundhedspleje osv.) og varig fjernelse? I givet fald fremlægges de relevante tilladelser.

Svaret på spørgsmål 1 ovenfor indeholder bestemmelser om lovlig fjernelse af et barn fra Gibraltar i en periode på under en måned. En person, som har fået tilkendt bopælsretten, kan tage barnet med til udlandet i mindre end en måned og har derfor ikke brug for den anden forælders samtykke til at tage barnet med på ferie.

Sidste opdatering: 09/08/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.