

Find information efter region
Forældremyndigheden udøves som udgangspunkt i fællesskab af begge forældre. Dette følger af artikel 97, stk. 2, i den polske lov om familie- og værgemål (kodeksu rodzinnego i opiekuńczego), efter hvilken forældrene i fællesskab træffer beslutning om væsentlige spørgsmål vedrørende barnet, og hvis de ikke når til enighed, afgøres disse spørgsmål af værgemålsretten (Sąd Opiekuńczy). Hver af forældrene træffer kun beslutninger selvstændigt og uden at være forpligtet til at høre den anden forælder og opnå vedkommendes samtykke i mindre vigtige spørgsmål vedrørende barnet. Ifølge polsk retspraksis betragtes det at tage et barn med til udlandet, både permanent og midlertidigt, også på ferier, som væsentlige spørgsmål.
I henhold til artikel 97, stk. 2, i familie- og værgemålsloven kan en forælder kun tage et barn med til udlandet uden den anden forælders samtykke i følgende tilfælde:
Den anden forælders samtykke er nødvendigt i alle tilfælde, som ikke nævnes i punktet ovenfor, dvs. i situationer, hvor en forælder har fuld forældremyndighed, eller hvor dennes forældremyndighed er blevet begrænset, men vedkommende ikke har fortabt retten til at være medbestemmende om barnets bopæl. Polsk retspraksis går endnu længere i denne henseende. Den øverste domstol (Sąd Najwyższy) har således i sin afgørelse af 10. november 1971 i sag 69/71, III CZP, fastslået, at "en permanent flytning til udlandet af en mindreårig sammen med den af forældrene, der har fået overdraget forældremyndigheden ved en skilsmissedom, er betinget af en tilladelse fra værgemålsretten, hvis den anden forælder, der har fået tilsynsret med hensyn til barnets uddannelse, ikke har givet sit samtykke til, at barnet flytter". I henhold til denne dom gælder det således, at selv om retten ikke har tilkendt den anden forælder, f.eks. i skilsmissesager, ret til at være medbestemmende om barnets sædvanlige opholdssted, kan denne forælder kræve, at barnet vender tilbage, hvis vedkommende vil være ude af stand til at udøve sin ret til samvær med barnet. I sin dom af 6. marts 1985 i sag 19/85, III CRN, fastslog den øverste domstol, at "det at tage et barn med til udlandet i forbindelse med en ferierejse, hvilket betragtes som et væsentligt spørgsmål for barnet, kræver samtykke fra begge forældre, der udøver forældremyndigheden, og i mangel heraf træffer værgemålsretten afgørelse herom".
For så vidt angår det tredje spørgsmål er det nødvendigt at anmode den polske værgemålsret om samtykke til at tage barnet med til udlandet, hvis den anden forælder ikke giver sit samtykke.
Anmodningen om et sådant samtykke kan indgives af en forælder, der ikke har fået frataget forældremyndigheden, eller hvis forældremyndighed ikke er suspenderet. Anmodningen kan indgives af den pågældende forælder selv, og i så fald kræves det ikke ifølge polsk ret, at parterne er repræsenteret ved en advokat i retten. Retten i første instans (afdelingen for familie- og børnesager) har kompetence til at behandle disse anmodninger, mens den ret, i hvis retskreds barnet har sit sædvanlige opholdssted eller opholder sig, er stedligt kompetent.
Som nævnt ovenfor kræver det den anden forælders samtykke at tage et barn med til udlandet i en kortere periode.
Samtykkeerklæringer vedrørende flytning af et barn til udlandet (permanent eller midlertidigt) anvendes ikke i Polen. Samtykke kan derfor gives i en hvilken som helst form. Det er imidlertid hensigtsmæssigt at indhente skriftligt samtykke, som kan anvendes som bevis i enhver sag om tilbagegivelse af et barn, jf. Haagerkonventionen fra 1980. Det kan være nyttigt at indhente bistand fra en polsk advokat, juridisk rådgiver eller notar ved udarbejdelsen af et sådant samtykke.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.