Typer af juridiske erhverv

Belgien

Nedenfor findes en oversigt over de forskellige juridiske erhverv i Belgien.

Indholdet er leveret af
Belgien

Juridiske erhverv — indledning

I dette afsnit findes oplysninger om følgende juridiske erhverv:

  • anklagemyndigheden
  • dommere
  • advokater
  • notarer
  • fogeder.

Anklagemyndigheden

Organisation

Anklagemyndigheden består af dommere, der er tilknyttet den offentlige anklagemyndighed (parquet/parket eller auditorat/auditoriaat), og som i denne egenskab udfører deres opgaver inden for den retskreds, hvor den domstol, de er tilknyttet, ligger.

I retskredsene er det den kongelige anklager (procureur du Roi/procureur des Konings) og dennes førstestedfortrædere samt stedfortrædere, der fungerer som anklagemyndighed ved førsteinstansretterne, navnlig ved ungdomsafdelingen, der udgør en del af førsteinstansretten. De varetager også denne funktion ved politiretterne og handelsretten i deres retskreds.

Ved arbejdsretterne varetages denne funktion af "auditeur du travail/arbeidsauditeur", som bistås af en række stedfortrædere og eventuelt af førstestedfortrædere. De varetager ligeledes denne funktion ved kriminalretten, som er en del af førsteinstansretten, og ved politiretterne i straffesager, der hører under deres kompetence.

Ved appeldomstolene, herunder i arbejdsretlige sager, varetages funktionen som anklagemyndighed af statsadvokaten (procureur-général/procureur-generaal), som leder og fører tilsyn med statsadvokaturens og arbejdsrettens anklagere. Ved de almindelige domstole bistås statsadvokaten af en første generaladvokat, generaladvokater og stedfortrædere for generaladvokaten. Ved arbejdsretterne findes der en første generaladvokat, generaladvokater og en række stedfortrædere.

Ved kassationsdomstolen varetages funktionen som anklagemyndighed af statsadvokaten ved denne domstol, som bistås af en første generaladvokat og en række generaladvokater. På trods af sammenfaldet i terminologi har anklagemyndigheden her en helt anden funktion. Kassationsdomstolen afsiger ikke dom om sagens realitet, men kontrollerer den anvendte procedures lovlighed og formelle rigtighed.

Anklagemyndigheden er uafhængig i udøvelsen af undersøgelser og de individuelle sager med forbehold af det kompetente ministeriums ret til at kræve retsforfølgelse og indførelse af bindende retningslinjer for politikken på det strafferetlige område, herunder retningslinjer for undersøgelser og retsforfølgelse

Rolle og opgaver

Anklagemyndigheden varetager en række forskellige opgaver. Disse opgaver vedrører behandling og opfølgning af både straffesager og civilsager

  • På det strafferetlige område sikrer anklagemyndighedens dommere (i samfundets interesse), at den strafferetlige procedure forløber efter reglerne. Det gælder både behandlingen af sagens realitet og ved den forudgående oplysnings- og undersøgelsesprocedure (for undersøgelsesinstanserne: undersøgelsesdommeren og anklagekammeret). Ved retsmøderne kræver de straffeloven anvendt. Samtidig sikrer de, at der træffes de nødvendige foranstaltninger med henblik på en hensigtsmæssig håndhævelse af de afsagte domme. Ved nævningedomstolen varetages funktionen som anklagemyndighed af appeldomstolens statsadvokat, som imidlertid kan udpege et medlem af anklagemyndigheden som stedfortræder
  • På det civilretlige område indtræder anklagemyndigheden i de sager, hvor dette foreskrives i lovgivningen, og hver gang det er nødvendigt af hensyn til den offentlige orden. I disse sager afgiver anklagemyndigheden en udtalelse (skriftlig eller mundtlig) om sagen. Anklagemyndigheden skal med henblik på afgivelse af en udtalelse have meddelelse om sager vedrørende de særlige forhold, der er omhandlet i retsplejelovens artikel 764, stk. 1. Den kan også blive anmodet om at afgive udtalelse om andre forhold, når den skønner det hensigtsmæssigt, og en domstol kan af egen drift forelægge den en sag (retsplejelovens artikel 764, stk. 2).

Ud over disse egentlige hovedopgaver er anklagemyndigheden inden for sin retskreds også kompetent med hensyn til den relevante opfølgning og håndhævelse af afgørelser og retningslinjer vedrørende kriminalpolitikken.

Retningslinjer for kriminalpolitikken udformes af justitsministeren efter høring af kollegiet af statsadvokater (som består af de fem statsadvokater ved appeldomstolene).

Dette kollegium er underlagt justitsministerens myndighed og træffer beslutninger med henblik på at sikre den mest hensigtsmæssige udformning og koordinering af politikken og nå målet om, at anklagemyndigheden skal fungere så godt som muligt.

Kollegiets kompetence omfatter hele kongerigets område, og dets beslutninger er bindende for statsadvokaterne ved appeldomstolene og for alle medlemmer af anklagemyndigheden, der er underlagt deres myndighed og ledelse.

Der findes flere oplysninger på webstedet for anklagemyndigheden.

Dommere

Organisation

Den belgiske stat bygger på princippet om magtens tredeling, nemlig den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Den dømmende magt er uafhængig.
Der sondres mellem dommerstanden (dommere og rådgivere ved domstole og retter) og anklagerstanden (den offentlige anklager eller anklagemyndigheden — se ovenfor).
Den dømmende magt (dommersædet) træffer afgørelse i tvister og udøves af domstole og retter. Den kontrollerer ligeledes lovligheden af den udøvende magts handlinger.
Generelt kaldes dommere ved retterne for "juges/rechters", mens dommere ved appeldomstolene kaldes for "conseillers/raadsheren".
Dommerstanden har til opgave at anvende loven på den situation/tvist, som de forelægges på det civilretlige område, samt over for personer, der har overtrådt loven.
Ved nogle retter sidder juridiske dommere sammen med lægdommere. Lægdommere findes ved følgende retsinstanser:

  • handelsretten: juridiske dommere og handelsdommere (lægdommere).
  • arbejdsretten: juridiske dommere og dommere fra arbejdsmarkedets parter (lægdommere)
  • retten i sager vedrørende strafafsoning: juridiske dommere og assessorer for strafafsoning.

Under den dømmende magt udøver anklagemyndigheden en særlig samfundsopgave, som ud over overholdelsen af strafferettens bestemmelser også omfatter opgaver af civilretlig art, bl.a. på det socialretlige, ungdomsretlige og handelsretlige område.

Forvaltning og støtte

Domstolenes kollegium

Domstolene er en del af retsvæsenet. De bidrager inden for rammerne af en demokratisk retsstat og af de beføjelser, der er tildelt af lovgiver, til at løse eller forebygge konflikter på en uafhængig, upartisk og professionel måde under overholdelse af de retlige regler og ved hjælp af de midler, der er til rådighed, således at der opnås den bedst mulige kvalitet.
Kollegiet bistår domstolene med at udføre deres hovedopgave:

  • ved på en gennemsigtig, professionel og velbegrundet måde at anmode om de nødvendige ressourcer og sikre, at de anvendes optimalt
  • ved at fungere som talsmand for domstolsledelsen over for eksterne aktører
  • ved at støtte administrationen af domstolene

Anklagemyndighedens kollegium

Ud over de fem statsadvokater består anklagemyndighedens kollegium af forbundsadvokaten (procureur fédéral/federale procureur), tre medlemmer af Kongens anklageråd (Conseil des procureurs du Roi/Raad van procureurs des Konings) og en anklager fra arbejdsrettens anklageråd (Conseil des auditeurs du travail/Raad van arbeidsauditeurs). Sammen behandler de alle spørgsmål vedrørende god forvaltning af anklagemyndigheden.
Formanden for kollegiet af statsadvokater er også formand for anklagemyndighedens kollegium.
For det første yder anklagemyndighedens kollegium administrativ støtte til gennemførelsen af den strafferetlige politik som fastsat af statsadvokatkollegiet. For det andet tilstræber kollegiet at opnå fuld kvalitet inden for anklagemyndigheden, navnlig inden for kommunikation, videnforvaltning, digitalisering, måling af arbejdsbyrden, arbejdsprocesser, statistikker og strategisk forvaltning af menneskelige ressourcer. Endelig yder det ledelsesmæssig støtte til de retslige enheder — dvs. statsadvokaterne, arbejdsretternes generelle anklagemyndighed, den kongelige advokatur, arbejdsretternes anklagemyndighed og forbundsadvokaturen.
Med henblik på udførelsen af disse opgaver træffer anklagemyndighedens kollegium alle nødvendige foranstaltninger og kan udstede bindende henstillinger og retningslinjer.
Kollegiet træder sammen en gang om ugen. Det tilrettelægger regelmæssigt samråd med justitsministeren.

Udtalelser

Det rådgivende råd for dommerstanden

Det rådgivende råd for dommerstanden (Conseil consultatif de la magistrature/Adviesraad van de magistratuur) repræsenterer dommerstanden over for myndighederne i alle spørgsmål vedrørende dommeres status, arbejdsvilkår og rettigheder.

Retsvæsenets selvstændige og føderale enheder

Det øverste justitsråd
Kontrol og udtalelse

Det øverste justitsråd (Conseil supérieur de la Justice/Hoge Raad voor de Justitie) skal hjælpe det belgiske retsvæsen til at fungere bedre ved at spille en afgørende rolle i udvælgelsen og udnævnelsen af dommere og ved at udøve ekstern kontrol med retsvæsenets funktion, navnlig gennem revisioner, specifikke undersøgelser og behandling af klager og ved at afgive udtalelser.
Det øverste justitsråd er uafhængigt af parlamentet, regeringen og retsvæsenet.

Instituttet for uddannelse af retsvæsenets aktører

Uddannelse

Instituttet (Institut de formation judiciaire/Instituut voor Gerechtelijke Opleiding) er det uafhængige føderale organ, der er ansvarligt for at udforme og gennemføre den fulde udviklings- og uddannelsespolitik for dommere og retsvæsenets øvrige personale med henblik på at bidrage til en god retspleje.

Advokater

Rolle og opgaver

Advokater (avocats/advocaten) er jurister og fagfolk inden for retsvæsenet. De er omfattet af en række etiske regler, der sikrer deres fuldstændige uafhængighed. De har desuden tavshedspligt.

Advokater er uddannet til at arbejde på forskellige retsområder, som ofte overlapper hinanden (selskabsret, forvaltningsret, byplanlægningsret, skatteret, familieret m.m.). De kan i løbet af deres karriere specialisere sig på et eller flere områder, hvor de har en særlig ekspertise.

Advokatens rolle er at bistå sine klienter ikke kun ved domstolene, men også i alle de situationer, hvor de kan brug for juridisk bistand, nogen, der taler deres sag, hjælp til at udforme dokumenter eller endog moralsk støtte.

Generelt har en advokat tre opgaver:

  • advokaten rådgiver
  • advokaten mægler
  • advokaten forsvarer

Advokater kan tale på vegne af og repræsentere sine klienter ved alle domstole i Belgien (politidomstolen, fredsdommeren, førsteinstansretten, handelsretten, arbejdsretten, appeldomstolen, herunder i arbejdsretlige sager, nævningedomstolen, statsrådet) og i de øvrige EU-lande.

Derudover kan advokater bistå deres klienter i voldgifts- og mæglingssager, i forbindelse med alle alternative metoder til konfliktløsning og ved alle slags forsamlinger eller møder.

Advokater kommer ikke blot ind i billedet i forbindelse med konflikter. Gennem de råd, de giver, eller de kontrakter, de udformer, gør de det ofte muligt at undgå retssager.

De kan også hjælpe dig, hvis du ønsker at leje eller købe fast ejendom eller planlægger at etablere en virksomhed, hvis du ikke kan betale din gæld, hvis du vil indgå en kontrakt med din nye arbejdsgiver, hvis du kommer ud for en ulykke eller et overfald, hvis du indkaldes for en domstol, hvis du ønsker at blive skilt m.m.

En advokat for alle:

For personer med beskedne midler findes der lovregler om juridisk bistand og retshjælp.

Juridisk bistand (aide juridique/juridische bijstand) gør det muligt helt eller delvis gratis at benytte en advokats tjenesteydelser. Der findes juridisk bistand på to niveauer:

  • Primær juridisk bistand: alle uanset indkomst kan nyde godt heraf. Der er tale om, at advokater i visse tidsrum står til rådighed for korte konsultationer. Du kan få et første juridisk råd, anmode om oplysninger m.m.
    Det er retshjælpskommissionerne (Commissions d'Aide Juridique/Commissies voor Juridische Bijstand), der forestår den primære juridiske bistand.
  • Sekundær juridisk bistand: for personer, der opfylder visse økonomiske betingelser eller befinder sig en bestemt situation. Denne bistand, der er helt eller delvis gratis afhængigt af situationen gør det muligt at få udpeget en advokat, der kan bistå dig i forbindelse med en domstols- eller forvaltningsprocedure, yde mere tilbundsgående rådgivning eller endog hjælpe dig i forbindelse med mægling.
    Det er retshjælpskontorerne (bureaux d'aide juridique/bureaus voor juridische bijstand), der forestår den sekundære juridiske bistand.

Retshjælp (assistance judiciaire/rechtsbijstand) indebærer, at du helt eller delvis slipper for at betale sagsomkostningerne (rettergangs- og registreringsomkostningerne, udgifterne til fogeden, notaren, en ekspert m.m.). Du skal selv eller via din advokat ansøge om retshjælp hos retshjælpskontoret.

Ansvarlige myndigheder

Alle advokater er medlemmer af en advokatsammenslutning. Der findes på nuværende tidspunkt 25 advokatsammenslutninger i Belgien.

Sammenslutningen af fransktalende og tysktalende advokater (11 fransktalende og 1 tysktalende advokatsammenslutning) er samlet i sammenslutningen "Ordre des Barreaux Francophones et Germanophone" (O.B.F.G.).

De 13 nederlandsktalende advokatsammenslutninger er samlet i sammenslutningen "Orde van Vlaamse Balies" (O.V.B.).

Der findes flere oplysninger om advokatstanden på følgende websteder:

Der er gratis adgang til denne database.

Notarer

Notarer er offentlige embedsmænd, der udnævnes af kongen, og som navnlig skal bekræfte de dokumenter, de forelægges. Bestemte dokumenter skal forelægges en notar i medfør af lovgivningen, således at man kan konstatere, at parterne er nået til enighed (bekræftede dokumenter). Man skal f.eks. benytte en notar for at kunne sælge fast ejendom. Ud over til bekræftelse af dokumenter kan man også benytte en notar til at opgøre en arv, udforme en aftale med privat underskrift eller opnå en udtalelse.

Notarer har navnlig kompetence inden for tre hovedområder

  • lovgivning om fast ejendom (salg af fast ejendom, lån osv.)
  • familieret (ægteskabskontrakter, arv, skilsmisser osv.) og
  • erhvervsret (oprettelse af selskaber osv.).

Der findes et landskammer for notarer (Chambre nationale des notaires/Nationale Kamer van Notarissen), hvis hovedopgaver er:

  • inden for rammerne af dets kompetencer at repræsentere de belgiske notarer over for myndigheder og institutioner
  • at udforme adfærdskodekser
  • at tilstille notarkamrene nyttige anbefalinger vedrørende overholdelse af disciplinen.

Der findes også notarkamre på provinsplan, som skal sikre disciplinen inden for erhvervet, og hvis vigtigste opgaver er at sikre overholdelsen af adfærdskodeksen og at afgøre faglige tvister (f.eks. behandling af klager). Med hensyn til behandling af klager er der også oprettet en national mæglingstjeneste for notarer (www.ombudsnotaire.be).

Derudover er notarerne medlemmer af den kongelige sammenslutning af belgiske notarer (Fédération Royale du Notariat Belge (Fednot)/Koninklijke Federatie van het Belgisch Notariaat (Fednot)). Fednot er en faglig organisation for notarer, som støtter notarkontorerne med juridiske udtalelser, rådgivning og anbefalinger vedrørende forvaltningen af notarkontoret, IT-løsninger, uddannelse og oplysning af offentligheden. Fednot vedrører et netværk af 1 150 studier med 1 550 notarer og 8 000 medarbejdere.

Der findes flere oplysninger på webstedet for den kongelige sammenslutning af belgiske notarer.

Andre juridiske erhverv

Fogeder

Fogeden er en ministeriel og offentlig embedsmand, der udøver sin funktion som et liberalt erhverv. Han har med andre ord en dobbelt faglig identitet: På den ene side er han en offentlig embedsmand, og på den anden udfører han sin funktion som selvstændig.

Staten har uddelegeret en del af den offentlige myndighed til fogeden, som derfor er en ministeriel og offentlig embedsmand. Derfor kan han ikke nægte at imødekomme et krav om indgriben, medmindre hans faglige moralkodeks eller loven forbyder ham det, f.eks. i tilfælde af interessekonflikt eller ulovlige anmodninger. Fogeden handler således aldrig på eget initiativ, men altid på anmodning af nogen, der overdrager ham en officiel opgave. Ved udførelsen af sine opgaver skal han overholde forskellige juridiske krav. Fogeden kan i øvrigt få betaling for sin indsats for at få hel eller delvis dækning af sine udgifter.

Som udøver af et liberalt erhverv handler fogeden uafhængigt og upartisk. Han stiller desuden sin faglige ekspertise til rådighed for alle. Dette indebærer, at han hverken modtager løn, godtgørelse eller får nogen form for lokaler stillet til rådighed af myndighederne. Han skal således selv tage sig af alt.

Fogedens arbejdsområder kan opdeles i to hovedkategorier: såkaldte udenretslige (inddrivelse af fordringer i mindelighed, protokoller ved syns- og skønsforretninger) og retslige opgaver (forkyndelse, fuldbyrdelse af en afgørelse). I forbindelse med disse opgaver skal han ofte informere dig om, hvordan du kan udøve dine rettigheder, og besvare dine spørgsmål vedrørende hans opgave. Det er ligegyldigt, om du benytter dig af hans tjenester, eller om du er genstand for disse tjenester.

I alle retskredse findes der et kammer bestående af alle retskredsens fogeder. Dets hovedopgaver er at føre tilsyn med, at fogederne i retskredsen overholder de disciplinære regler samt love og bestemmelser, der gælder for dem, og afgør eventuelle tvister mellem fogederne

Der findes ligeledes et landskammer for belgiske fogeder (Chambre nationale des huissiers de justice de Belgique/Nationale Kamer van Gerechtsdeurwaarders van België), hvis væsentligste opgaver består i at:

  • sikre ensartede disciplinære regler og et fagligt moralkodeks blandt fogederne
  • forsvare medlemmernes interesser og
  • repræsentere dem.

Der findes flere oplysninger på webstedet for landskammeret for belgiske fogeder.

Andre

Dommere og anklagemyndighed bistås af forskellige administrative og juridiske medarbejdere såsom justitssekretærer, referandarer, jurister hos anklagemyndigheden og administrativt personale.

Ved hvert retsmøde bistås dommeren af en justitssekretær. Justitssekretæren forbereder dommerens arbejde, f.eks. ved at oprette sagsdossiererne til brug ved retsmødet. Under retsmødet resumerer justitssekretæren dettes forløb og parternes indlæg og sørger for, at alle dokumenter udformes på gyldig vis. Derudover forestår og koordinerer justitssekretæren justitskontorets administrative og regnskabsmæssige opgaver. Hver domstol har en justitssekretær under den ledende justitssekretær. Justitskontoret har en eller flere justitssekretærer afhængigt af domstolens størrelse. Justitssekretærerne bistås selv af administrativt personale.

Referendarerne (référendaires/referendarissen) er jurister, der bistår dommerne ved domstolene med at forberede deres retsafgørelser. De samarbejder om behandlingen af sager under en eller flere dommeres ansvar og i henhold til deres instrukser. De undersøger sagerne, ser nærmere på de juridiske problemer og forbereder udkast til retsafgørelser.

Anklagerne kan anmode om bistand fra jurister for rent juridisk at forberede deres sag. Inden for anklagemyndigheden kaldes de anklagemyndighedens jurister. De foretager en juridisk analyse, forvalter oplysninger eller forbereder pålæg og tilsigelser under en eller flere anklageres ansvar og i henhold til disses instrukser.

Hver anklagemyndighed har et sekretariat, der ledes af en chefsekretær. Sekretærerne bistår anklagerne med dokumentations- og analyseopgaver og med at oprette sagerne. De ajourfører anklagemyndighedens dokumenter og registre, fører arkiverne m.m. Antallet af sekretærer afhænger af anklagemyndighedens størrelse. Anklagemyndighedens sekretærer bistås selv af administrativt personale.

Der er et stort antal administrative medarbejdere, der arbejder i justitskontoret og anklagemyndighedens sekretariat. Det administrative personale sikrer den administrative forvaltning af de tildelte sager og indlæsningen af oplysninger i databaser. De administrative medarbejdere tager sig af post og arkivering og tager imod besøgende i justitskontoret eller hos anklagemyndigheden.

Der findes flere oplysninger om disse erhverv i dette dokument  PDF (378 Kb) fr.

Organisationer, der leverer gratis juridisk rådgivning

Alle borgere kan få et første juridisk råd gratis af jurister. Der er tale om primær juridisk bistand:

  • praktiske oplysninger
  • juridiske informationer
  • en første juridisk udtalelse eller
  • en henvisning til en specialorganisation.

Sagen afklares ikke med dette, men der er tale om en første orientering. Der findes juridiske døgntjenester i justitspalæerne, ved underretterne, justitskontorerne, visse kommunalforvaltninger, de fleste offentlige forsorgscentre og hos flere ikkeudbyttegivende organisationer, der råder over en juridisk tjeneste.

Der findes flere oplysninger i onlinebrochuren: Juridisk bistand: bedre adgang til retsvæsenet.

Juridiske databaser

Der findes flere oplysninger på webstedet for forbundsretsvæsenet (justitsministeriet).

Sidste opdatering: 10/01/2022

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.