Den originale sprogudgave af denne side estisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Typer af juridiske erhverv

Estland

Denne side giver dig et overblik over organiseringen af de juridiske erhverv i Estland.

Indholdet er leveret af
Estland
Der findes ingen officiel oversættelse af den sprogudgave, du ser.
Her kan du få adgang til en maskinoversat udgave af indholdet. Vær opmærksom på, at oversættelsen kun tjener til at give læseren en kontekst. Indehaveren af siden påtager sig intet som helst ansvar for kvaliteten af den maskinoversatte tekst.

Juridiske erhverv — indledning

De juridiske erhverv i Estland omfatter:

  • anklagere
  • dommere
  • lægdommere
  • dommerfuldmægtige og justitssekretærer
  • advokater
  • notarer
  • fogeder
  • kuratorer.

Anklagere

Organisation

Anklagemyndigheden er et statsligt organ, der hører ind under justitsministeriet. Den har to niveauer: rigsadvokaten (højeste niveau) og fire distriktsanklagere.

Rigsadvokaten har kompetence i hele Estland, mens distriktsanklagernes stedlige kompetence svarer til politipræfekturernes stedlige kompetence. I spidsen for anklagemyndigheden står rigsadvokaten, som udnævnes for fem år af den estiske regering på forslag af justitsministeren i samråd med parlamentets retsudvalg.

I forbindelse med parlamentets forårssamling aflægger rigsadvokaten hvert år rapport til parlamentets forfatningsudvalg om udførelsen i det foregående kalenderår af de opgaver, der ved lov er tildelt anklagemyndigheden.

En distriktsanklagemyndighed ledes af en chefanklager, der også udnævnes for fem år af justitsministeren på forslag af rigsadvokaten.

Der findes i alt otte typer anklagere i Estland: i rigsadvokatens kontor: rigsadvokaten, chefstatsanklagerne, statsanklagerne og vicestatsanklagerne i distriktsanklagerkontorerne: chefanklagerne, senioranklagerne, de særlige anklagere, distriktsanklagerne og viceanklagerne.

Se også loven om anklagemyndigheden.

Rolle og opgaver

I henhold til loven om anklagemyndigheden har anklagemyndigheden følgende opgaver:

  • Anklagemyndigheden deltager i planlægningen af den retsforfølgning, der er nødvendig for at forebygge og afsløre lovovertrædelser
  • Den er ansvarlig for strafferetlige efterforskninger og garanterer deres lovlighed og effektivitet
  • Anklagemyndigheden repræsenterer den offentlige anklager i retten
  • Den udfører andre opgaver som fastsat ved lov.

Anklagemyndigheden udfører sine opgaver uafhængigt i henhold til loven om anklagemyndigheden.

Som ansvarlig for straffesager leder anklagemyndigheden efterforskningsafdelingen (indsamling af bevismateriale) og beslutter, om der skal rejses tiltale på grundlag af de konstaterede faktiske omstændigheder.

I henhold til anklagemyndighedens vedtægter
har anklagemyndigheden følgende opgaver:

  • garantere lovligheden og effektiviteten af strafferetlige efterforskninger og repræsentere den offentlige anklager ved domstolene på alle niveauer for så vidt angår lovovertrædelser begået som led i varetagelsen af officielle opgaver, økonomisk kriminalitet, lovovertrædelser i forbindelse med militære forpligtelser, miljøovertrædelser, lovovertrædelser i forbindelse med retspleje og organiseret kriminalitet, som er af grænseoverskridende karakter eller af stor offentlig interesse, samt forbrydelser mod menneskeheden og den internationale sikkerhed, alvorlige forbrydelser mod staten, forbrydelser begået af anklagere og andre lovovertrædelser af almen interesse
  • analysere distriktsanklagernes aktiviteter og føre tilsyn med og rådgive dem og analysere domstolenes og anklagemyndighedens praksis med henblik på generel anvendelse heraf, hvor det er relevant
  • opfylde de forpligtelser, der følger af internationalt samarbejde, og navnlig deltage i Eurojusts arbejde
  • deltage i regeringens udarbejdelse af love, bekendtgørelser og dekreter og justitsministeriets bekendtgørelser og direktiver om anklagemyndighedens virksomhed
  • deltage i udarbejdelsen af udviklingsplaner vedrørende anklagemyndigheden og anklagemyndighedens opgaver
  • tilrettelægge anklagemyndighedens PR-virksomhed og informere offentligheden om anklagemyndighedens aktiviteter
  • tilrettelægge anklagemyndighedens personales arbejde og uddannelse og beskæftige sig med spørgsmål vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for tjenestemænd og øvrige ansatte og føre registre over personalet
  • tilrettelægge arbejdet i udvalget for udvælgelsesprøver for anklagere
  • udarbejde forslag til anklagemyndighedens budget og sikre korrekt anvendelse af budgetmidlerne
  • organisere forvaltningen af det offentlige område, som anklagemyndigheden er ansvarligt for
  • udføre andre opgaver, som anklagemyndigheden er betroet ved lov, ved parlamentets afgørelse, ved præsidentielt dekret, ved regeringens bekendtgørelse eller dekret eller ved justitsministeriets bekendtgørelse eller direktiv.

Dommere

Organisation

Kandidater til hvervet som dommer skal være estiske statsborgere, som har en nationalt anerkendt kandidateksamen i jura, tilsvarende kvalifikationer som omhandlet i artikel 28, stk. 22, i Estlands uddannelseslov eller tilsvarende udenlandske kvalifikationer, beherske estisk, have en upåklagelig moral og besidde de færdigheder og personlige kvalifikationer, der er nødvendige for at varetage denne funktion. Dommere udnævnes på livstid. Justitsministeren har ingen hierarkisk myndighed eller disciplinær myndighed over dommerne. En dommer kan kun fjernes fra embedet på grundlag af en retskraftig domstolsafgørelse. Dommere kan gøre tjeneste, indtil de fylder 67 år, men dette kan forlænges.

Følgende kan ikke udnævnes til dommer:

  • enhver person, der er dømt for en lovovertrædelse
  • enhver person, der har været genstand for foranstaltninger, der forbyder ham at fungere som dommer, notar eller foged
  • enhver person, der er udelukket fra advokatsamfundet
  • enhver person, der er udelukket fra offentlig tjeneste på grund af en disciplinær forseelse
  • enhver person, der er under konkurs
  • enhver person, hvis virksomhed som revisor er ophørt, medmindre virksomheden er ophørt på foranledning af revisoren
  • enhver person, som er blevet frataget sin tilladelse til at arbejde som patentagent, undtagen i tilfælde hvor en sådan fratagelse fandt sted efter anmodning fra patentagenten
  • enhver person, der har været genstand for foranstaltninger, der forbyder ham at udøve virksomhed som autoriseret oversætter i henhold til artikel 28, stk. 3, nr. 3, i loven om autoriserede oversættere.

Enhver, der efter at have opnået den krævede kvalifikation har opnået mindst fem års erhvervserfaring inden for jura, eller som har arbejdet i mindst tre år som rådgiver eller højtstående embedsmand ved en domstol, og som har bestået eller er fritaget for egnethedsprøven til hvervet som dommer, kan udnævnes til dommer ved en ret i første instans eller en forvaltningsdomstol.

Enhver, der er erfaren og anerkendt advokat og har bestået prøven som dommer, kan udnævnes til dommer ved en distriktsdomstol. En person, der har arbejdet som dommer umiddelbart før sin udnævnelse, behøver ikke at gå op til dommerprøven.

Enhver erfaren og anerkendt advokat kan udnævnes til dommer ved den øverste domstol.

Dommere udnævnes ved en almindelig udvælgelsesprøve.

En dommer må ikke udøve anden virksomhed end dommerembedet, medmindre der er tale om uddannelses- eller forskningsaktiviteter. En dommer skal underrette domstolens præsident om enhver anden beskæftigelse end dommerembedet. Udøvelsen af en anden erhvervsmæssig virksomhed end hvervet som dommer må hverken være til hinder for udøvelsen af de officielle forpligtelser som dommer eller den uafhængighed, hvormed dommeren forvalter retsplejen. En dommer må ikke være medlem af parlamentet eller af kommunalråd (land- og bykommuner), medlem af et politisk parti, stifter, ledende partner eller direktør i et handelsselskab eller direktør for et datterselskab af en udenlandsk virksomhed, kurator, medlem af et kreditorudvalg eller udvalg til forvaltning af fast ejendom eller voldgiftsmand valgt af parterne i en tvist.

En dommer kan kun fjernes fra embedet på grundlag af en retsafgørelse. Straffesager mod en dommer ved en domstol i første eller anden instans kan kun rejses under vedkommendes embedsperiode på forslag af den øverste domstols samlede dommerkollegium med samtykke fra republikkens præsident. En nuværende dommer ved den øverste domstol kan kun retsforfølges i straffesager på forslag af justitskansleren med samtykke fra et flertal af medlemmerne af det estiske parlament (Riigikogu).

Kravene til dommere, deres forberedende uddannelse og deres forpligtelser er fastlagt i domstolsloven.

Rolle og opgaver

Dommerembedet er reguleret ved lov. Alle dommere ved de estiske domstole har vedtaget en etisk kodeks. Yderligere oplysninger findes på de estiske domstoles websted og på den øverste domstols websted.

En dommer har til opgave at forvalte retsplejen i overensstemmelse med forfatningen og lovgivningen, på grundlag af hvilke den træffer en retfærdig afgørelse for de berørte parter. En dommer udvikler loven gennem sin fortolkning af love og sit undersøgelsesarbejde.

En dommer udøver sit hverv upartisk og afstår fra at varetage sine egne interesser. Han/hun respekterer tjenestens interesse, også uden for den pågældendes erhvervsmæssige virksomhed. En dommers adfærd skal være upåklagelig i forbindelse med både hans erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige aktiviteter, og han/hun skal afholde sig fra enhver handling, der kan skade rettens omdømme. En dommer må ikke videregive oplysninger, som han får kendskab til under et retsmøde for lukkede døre eller under voteringen om en afgørelse. Denne tavshedspligt er ubegrænset og gælder fortsat, selv om dommeren er ophørt med at udøve sit hverv. En dommer skal føre tilsyn med dommere i første instans med en anciennitet på under tre år, kandidater til stillingen som dommerfuldmægtig og praktikanter. En dommer kan ikke føre tilsyn med mere end to personer på samme tid. En dommer skal løbende udvide sin faglige viden og sine faglige kvalifikationer og deltage i kurser.

Sociale ydelser til dommere

Loven sikrer dommeren forskellige sociale ydelser: grundløn, bonusser, dommerpension, orlov, beklædning og andre ydelser.

En dommers grundløn er fastsat i loven om grundløn til højtstående embedsmænd.

De elementer, der indgår i fastsættelsen af en dommers pension, er fastsat i domstolsloven.

En dommers pension består af vedkommendes alderspension, tillægspension og invalidepension og efterladtepension til dommerens familiemedlemmer. En dommers pension udbetales ikke under ansættelsen som dommer. Hvis en pensioneret dommer er ansat andetsteds, modtager han eller hun hele dommerpensionen uanset indtægt. Enhver, der er udelukket fra offentlig tjeneste på grund af en disciplinær forseelse, eller som er kendt skyldig i en forsætlig forseelse, kan ikke modtage dommerpension. Enhver, der er dømt for en lovovertrædelse som led i retsplejen, kan fratages sin dommerpension.

En dommer har ret til årlig ferie. Den årlige grundferie er på 35 kalenderdage plus op til syv kalenderdage for anciennitet som dommer på de betingelser, der er fastsat i domstolsloven.

Lægdommere

Lægdommere deltager kun i retsplejen ved retterne i første instans i straffesager vedrørende alvorlige lovovertrædelser. Inden for retsplejen har en lægdommer samme status, rettigheder og forpligtelser som en professionel dommer. Lægdommere udnævnes for en periode på højst fire år. De skal være estiske statsborgere og have rets- og handleevne, være mellem 25 og 70 år, have bopæl i Estland, have færdigheder i estisk på niveau C1 i henhold til sprogloven eller på et tilsvarende niveau og have en moral, der sætter dem i stand til at varetage dette hverv. En lægdommer kan ikke udnævnes for mere end to på hinanden følgende perioder.

Følgende personer kan ikke udnævnes til lægdommere: enhver person, der er dømt for en lovovertrædelse, enhver person, der er under konkurs, enhver person, der af helbredsmæssige årsager er uegnet, enhver person, som ifølge folkeregistrets adresse har haft fast bopæl i mindre end et år på den lokale myndigheds område, og som har ansøgt om stillingen som lægdommer, enhver person, der er ansat ved en domstol, ved en anklagemyndighed eller ved politiet, enhver person, der er ansat i hæren, enhver person, der optræder som advokat, notar eller foged, enhver person, der er medlem af Estlands regering, ethvert medlem af en kommunalbestyrelse, Estlands præsident og enhver person, der er medlem af parlamentet (Riigikogu). En person, der er tiltalt for en strafbar handling, kan ikke udnævnes til lægdommer under straffesagen.

I retsplejen er lægdommeres vigtigste opgave at repræsentere almindelige borgere ud fra et mere menneskeligt end juridisk synspunkt. Kandidater til stillingen som lægdommer udnævnes af kommunalbestyrelserne.

Dommerfuldmægtige og justitssekretærer

Dommerfuldmægtige er retsmedarbejdere, der udfører bestemte opgaver, som er fastlagt i lovgivningen. Han eller hun udøver sit hverv uafhængigt, men skal efterkomme en dommers instrukser inden for lovens rammer. En dommerfuldmægtig kan indføre oplysninger i registre (f.eks. tingbogen og handelsregistret) og udstede bestemmelser om føring af registre, herunder afgørelser om pålæggelse af bøder. Dommerfuldmægtige kan anvende en hasteprocedure for betalingspåbud. Begrænsningerne for udøvelse af dommerembedet gælder også for dommerfuldmægtige.

Kandidater til stillingen som dommerfuldmægtig skal have en nationalt anerkendt kandidateksamen i jura, tilsvarende kvalifikationer som omhandlet i artikel 28, stk. 22, i Estlands uddannelseslov eller tilsvarende udenlandske kvalifikationer, have færdigheder i estisk på niveau C1 i henhold til sprogloven eller på et tilsvarende niveau, have en upåklagelig moral og have afsluttet det forberedende program for hvervet som dommerfuldmægtig, medmindre der gives dispensation fra udvælgelsesudvalget. En person, der har bestået prøven som dommer, kan også udnævnes til dommerfuldmægtig.

Følgende kan ikke udnævnes til dommerfuldmægtig: enhver person, der er dømt for en lovovertrædelse, enhver person, der har været genstand for foranstaltninger, der forbyder ham at fungere som dommer, notar eller foged enhver person, der er udelukket fra advokatsamfundet, enhver person, der er udelukket fra offentlig tjeneste på grund af en disciplinær forseelse, enhver person, der er under konkurs, enhver person, hvis virksomhed som revisor er ophørt, medmindre virksomheden er ophørt på foranledning af revisoren, enhver person, som er blevet frataget sin tilladelse til at arbejde som patentagent, undtagen i tilfælde, hvor en sådan fratagelse fandt sted efter anmodning fra patentagenten, enhver person, der har været genstand for foranstaltninger, der forbyder ham at udøve virksomhed som autoriseret oversætter i henhold til artikel 28, stk. 3, nr. 3, i loven om autoriserede oversættere, og enhver person, der er blevet afskediget som dommer på grund af manglende egnethed — senest tre år efter sin udnævnelse.

Dommerfuldmægtige udnævnes ved en almindelig udvælgelsesprøve.

Kravene til dommerfuldmægtige er fastsat i domstolsloven.

En justitssekretær er en embedsmand ved en domstol, som enten uafhængigt eller under tilsyn af en dommer deltager i forberedelsen og behandlingen af sager i det omfang, der er fastsat i retsplejeloven. En justitssekretær har beføjelse til at udføre alle de samme handlinger og træffe de samme afgørelser som en dommerfuldmægtig eller anden embedsmand ved domstolene i henhold til retsplejeloven. Han eller hun udøver sit hverv uafhængigt, men skal efterkomme en dommers instrukser inden for lovens rammer.

De krav, der stilles til justitssekretærer, er de samme som dem, der gælder for dommerfuldmægtige. En ledig stilling som justitssekretær besættes ved offentlig udvælgelsesprøve.

Følgende kan ikke udnævnes til justitssekretær: enhver person, der er dømt for en forsætlig strafbar handling, enhver person, der er dømt for forsætligt at have begået en lovovertrædelse mod staten, selv om oplysningerne om dommen er blevet slettet, enhver person, hvis ret til at fungere som højtstående retsembedsmand er blevet trukket tilbage i medfør af en eksigibel retsafgørelse, og enhver person, der er nær slægtning til en person, der fører direkte tilsyn med eller bor sammen med en højtstående retsembedsmand.

Ud over justitssekretærer  Word (521 Kb) en og dommerfuldmægtige  PDF (373 Kb) en er retsdirektører  PDF (367 Kb) en og retssekretærer  PDF (364 Kb) en også retsembedsmænd.

Advokater

Dette erhverv omfatter procederende advokater og advokatfuldmægtige.

Advokater er medlemmer af det estiske advokatsamfund og undergivet loven om advokatsamfundet. Enhver, der opfylder de krav, der fremgår af loven om advokatsamfundet, og som har bestået eksamen som advokat, kan blive medlem af det estiske advokatsamfund.

Det estiske advokatsamfund er en brancheforening, der er oprettet for at levere juridiske tjenesteydelser i offentlig og privat interesse og forsvare advokaters faglige rettigheder. Det handler i overensstemmelse med principperne om selvregulering. Det estiske advokatsamfund fører tilsyn med medlemmernes erhvervsudøvelse og med, hvorvidt medlemmerne opfylder kravene i de fagetiske regler. Advokatsamfundet tilrettelægger desuden videreuddannelse af advokater og retshjælp. Det sikrer gennem sine medlemmer, at der faktisk ydes retshjælp.

Advokatsamfundet handler gennem sine organer, dvs. generalforsamlingen, bestyrelsen, formanden, revisionsudvalget, æresretten og udvalgene til faglige vurdering.

Advokater har beføjelser til:

  • at repræsentere og forsvare deres klienter ved domstolene og under procedurer forud for retssagens indledning og andre procedurer både i Estland og i udlandet
  • at indsamle bevismidler
  • frit at vælge og bruge retlige midler og retlige foranstaltninger til at yde juridisk bistand
  • hos lokale og nationale myndigheder at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at yde juridisk bistand, give adgang til dokumenter og få kopier og uddrag heraf, medmindre advokaten efter loven er afskåret fra at indhente sådanne oplysninger og sådant materiale
  • at behandle personoplysninger om andre personer end deres klienter, der er indhentet på grundlag af en kontrakt eller lov, herunder følsomme personoplysninger, uden samtykke fra sådanne personer, hvis det er nødvendigt for at yde juridisk bistand
  • i forbindelse med juridisk bistand, der ydes til en klient, at bekræfte ægtheden af underskrifter og kopier af dokumenter, der er indgivet til retten og andre officielle organer
  • at fungere som kontaktperson
  • at fungere som voldgiftsmand eller mægler i de sager, der er omhandlet i loven om mægling
  • at fungere som kurator, hvis den pågældende er medlem af foged- og kuratorkammeret.

Advokatfuldmægtige har beføjelse til at udøve advokatvirksomhed inden for lovens rammer.

Advokatfuldmægtige har ikke beføjelse til at fungere som voldgiftsmand eller mægler i de sager, der er omhandlet i loven om mægling. De har ikke beføjelser til at repræsentere eller forsvare klienter ved den øverste domstol, medmindre andet er fastsat i lovgivningen. Advokatfuldmægtige har ikke beføjelse til at handle som kuratorer.

En advokatfuldmægtig må kun yde juridisk bistand under tilsyn af sin arbejdsgiver, som skal være advokat.

Når en advokat yder juridisk bistand, handler han/hun uafhængigt og i overensstemmelse med loven, retsakter og afgørelser vedtaget af det estiske advokatsamfunds organer, bestemmelserne om fagetik for advokater, god praksis og sin samvittighed.

Oplysninger, der videregives til en advokat, er fortrolige. En advokat eller en medarbejder hos advokatsamfundet eller et advokatkontor, der afhøres som vidne, må ikke udspørges eller anmodes om at give forklaringer om forhold, som vedkommende fik kendskab til i forbindelse med ydelsen af juridisk bistand.

Datamedier i forbindelse med en advokats ydelse af juridisk bistand er ukrænkelige.

En advokats ydelse af juridisk bistand må ikke føre til, at han eller hun kædes sammen med en klient eller klientens retssag.

En advokat må ikke anholdes, kropsvisiteres eller tilbageholdes på grund af sine erhvervsmæssige aktiviteter, medmindre det sker på grundlag af en kendelse fra ret i første instans (maakohus). Et advokatkontor, hvorigennem en advokat yder juridisk bistand, må ikke ransages på grundlag af advokatens erhvervsmæssige virksomhed.

En liste over advokater og advokatkontorer og andre nyttige oplysninger findes på det estiske advokatsamfunds websted. Funktionen "Find en advokat" gør det i øvrigt muligt at finde en advokat i hele EU.

Juridiske databaser

Der findes ingen andre databaser end dem, der er nævnt ovenfor.

Juridiske rådgivere

I Estland er hvervet som juridisk rådgiver ikke reguleret ved lov.

Notarer

Organisation

Alle notarer i Estland har samme kompetence. Notarerhvervet er reguleret i notarloven. Justitsministeriet og notarkammeret er sammen ansvarlige for reguleringen og forvaltningen af notarernes faglige aktiviteter. Notarkammeret er et offentligretligt organ, og alle fungerende notarer er medlemmer heraf. Det er navnlig ansvarligt for at sikre, at notarer udfører deres opgaver korrekt og samvittighedsfuldt, harmonisere notarers erhvervsaktiviteter, tilrettelægge deres uddannelse og praktikophold for ansøgere til erhvervet, administrere og udvikle det elektroniske informationssystem for notarer, deltage i tilsynsaktiviteter i samarbejde med justitsministeriet osv. Notarkammerets websted indeholder oplysninger om notarer og deres forpligtelser.

Rolle og opgaver

En notar er en offentlig embedsmand. Han eller hun er af staten bemyndiget til efter anmodning fra en person at attestere faktiske omstændigheder og begivenheder, der har juridisk betydning, og til at udføre andre notarhandlinger af hensyn til retssikkerheden.

Notarer skal være upartiske, pålidelige og uafhængige i udførelsen af deres opgaver. De skal kontrollere de faktiske intentioner hos parterne i en transaktion og de betingelser, der er nødvendige for, at en transaktion kan gennemføres korrekt. De skal over for parterne redegøre for de forskellige måder at gennemføre transaktionen på og konsekvenserne af transaktionen.

Notarer udfører følgende handlinger efter anmodning fra de relevante personer:

  • notarattestering (forskellige kontrakter, fuldmagter, testamenter) og notarbekræftelse (kopier, underskrifter, udskrevne dokumenter)
  • afgørelse af arvesager
  • udstedelse af attester om udfærdigelse af eksigible officielt bekræftede dokumenter i Estland i henhold til artikel 60 i og bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1-32)
  • udstedelse af attester for beviskraften af officielt bekræftede dokumenter i Estland i henhold til artikel 59, stk. 1, i og bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 107-134) og udstedelse af attester for udstedelse af officielt bekræftede dokumenter, der er eksigible i Estland i henhold til artikel 60, stk. 2, og bilag II til nævnte forordning
  • udstedelse af uddrag af eksigible officielt bekræftede dokumenter i Estland i henhold til artikel 48, stk. 3, i og bilag III og IV til Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (EUT L 7 af 10.1.2009, s. 1-79)
  • ugyldighedserklæring af fuldmagter i henhold til attesteringsloven
  • erklæring om eksigibilitet af aftaler indgået af en advokat eller en anden notar, der fungerer som forligsmand på grundlag af loven om forlig
  • apostillepåtegning
  • forelæggelse, på anmodning af juridiske personer, af deres årsregnskaber for den domstol, der fører registret
  • bekræftelse af ægteskaber og skilsmisser og indføring af oplysninger i registret over ægteskaber og skilsmisser
  • modtagelse af depositummer, værdipapirer og dokumenter
  • adgang til oplysninger, der er indført i tingbogen eller registret for registreringstjenesten, eller til et dokument, der føres i registret
  • fremsendelse efter anmodning fra en virksomhed af anmodninger eller meddelelser til de administrative myndigheder, modtagelse af dokumenter eller andre oplysninger fra de administrative myndigheder og udstedelse af forvaltningsakter til virksomheder
  • registrering af data i et register efter anmodning fra en virksomhed
  • fremlæggelse af oplysninger om reelt ejerskab efter anmodning fra en juridisk person eller mandatar.

Klienten skal betale notaren det honorar, der er fastsat i lovgivningen, for disse transaktioner.

Notarer kan tilbyde følgende tjenesteydelser:

  • juridisk bistand uden for attesteringsproceduren
  • rådgivning om skattelovgivning og udenlandsk lovgivning, uanset om det sker i forbindelse med en attesteringsprocedure eller ej
  • forlig i overensstemmelse med loven om forlig
  • opgaver som voldgiftsmand i henhold til den civile retsplejelov
  • afholdelse af auktioner, afstemninger, lotterier og lodtrækning og attestering af resultater
  • edsaflæggelse og bekræftelse af beedigede erklæringer
  • fremsendelse af anmodninger og data, der ikke vedrører officielle dokumenter, og fremlæggelse af dokumentation for fremsendelsen eller umuligheden af at foretage en sådan fremsendelse
  • opgaver som kontaktperson
  • modtagelse af depositummer — med undtagelse af kontanter — værdipapirer, dokumenter og andre genstande, forudsat at der ikke er tale om et notarialdokument eller et deraf følgende gebyr
  • besvarelse af anmodninger om forklaringer fra virksomheder.

Oplysninger om notarydelser findes på notarkammerets websted. Gebyrer for notarers bistand aftales mellem klienten og notaren forud for ydelsen af bistand.

Andre juridiske erhverv

Fogeder

I Estland er hvervet som foged et liberalt juridisk erhverv: Fogeder handler på egne vegne og er selv ansvarlige for deres handlinger. En foged skal være upartisk og ansvarlig i udførelsen af sine opgaver. Fogedernes officielle virksomhed er reguleret i fogedloven.

Siden januar 2010 har fogeder og kuratorer haft en fælles brancheforening, nemlig foged- og kuratorkammeret (herefter "kammeret"). Fogedernes officielle aktiviteter, tilsynet med dem, deres disciplinære ansvar og brancheforeningens aktiviteter reguleres i fogedloven. Kammeret har til opgave at udvikle og fremme de liberale juridiske erhverv, navnlig at sikre og overvåge overholdelsen af god officiel og faglig praksis, og at udarbejde henstillinger med henblik på harmonisering af erhvervsaktiviteter, tilrettelægge efter- og videreuddannelse, udvikle IT-systemer osv. Kammeret omfatter også en æresret. Yderligere oplysninger om kammerets aktiviteter findes på dets websted.

Fogeden udfører følgende handlinger:

  1. gennemfører fuldbyrdelsesprocedurer i overensstemmelse med loven om fuldbyrdelsesprocedurer
  2. forkynder dokumenter i overensstemmelse med retsplejelovene
  3. fører et arveregister og administrerer arvesager i overensstemmelse med arveloven
  4. gennemfører — i de tilfælde og i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat ved lov — på anmodning af en domstol eller et administrativt organ offentlige licitationer uden for fuldbyrdelsesproceduren
  5. overfører underholdsbidrag fra udlandet i henhold til loven om familieydelser.

De honorarer, der skal betales til fogeden for udførelsen af disse handlinger, er fastsat i fogedloven.

En foged kan efter anmodning fra en person tilbyde følgende tjenester:

  1. gennemføre offentlige licitationer vedrørende løsøre og fast ejendom
  2. forkynde dokumenter
  3. yde juridisk bistand og udarbejde juridiske dokumenter, forudsat at fogeden er uddannet i overensstemmelse med artikel 47, stk. 1, nr. 1, i domstolsloven
  4. yde udenretslige tjenester med henblik på at fastslå retlige omstændigheder
  5. fungere som forligsmand i overensstemmelse med forligsloven
  6. fungere som voldgiftsmand i henhold til den civile retsplejelov.

Fogeder har ret til at nægte at yde en tjeneste.

Betingelserne for levering af og vederlag for tjenesteydelserne skal være genstand for en forudgående skriftlig aftale med den person, der anmoder om tjenesten. De aftalte vilkår og vederlag skal være i overensstemmelse med god faglig praksis.

Ved levering af disse tjenesteydelser må fogederne ikke udøve de rettigheder, som loven tillægger i forbindelse med med deres arbejdsopgaver, eller som udspringer af deres embede.

Oplysninger om fogeders ydelser findes på kammerets websted.

Justitsministeren og foged- og kuratorkammeret har til opgave at føre tilsyn med fogeder på administrativt plan under udførelsen af deres opgaver.

En foged er ansvarlig for skader, der forvoldes som følge af udøvelsen af dennes erhvervsmæssige virksomhed, herunder skader forvoldt af en ansat på fogedens kontor. Hvis krav om erstatning for skader, som fogeden har forvoldt under udøvelsen af sit hverv, ikke kan opfyldes ved hjælp af fogedens aktiver, eller hvis disse krav ikke kan opfyldes fuldt ud, hæfter kammeret for den forvoldte skade. I sidste ende er staten ansvarlig for fogedernes aktiviteter. Både kammeret og staten har ret til at anlægge sag mod den person, der er ansvarlig for skaden. Staten kan også anlægge sag mod kammeret.

Kuratorer

En kurator er en person, der udpeges af retten, og som i kraft af sin rolle udfører transaktioner og andre handlinger i forbindelse med konkursboer og repræsenterer skyldneren i retten i en tvist, der angår et konkursbo. En kurators væsentligste forpligtelse er at varetage alle kreditorers og skyldnerens rettigheder og interesser og at sikre en lovformelig, hurtig og økonomisk rimelig konkursbehandling. En kurator varetager sine opgaver personligt. Fysiske personer, der af kammeret er bemyndiget til at fungere som kurator, advokater, autoriserede revisorer og fogeder kan fungere som kurator. Foged- og kuratorkammeret fører en fortegnelse over kuratorer. Denne fortegnelse indeholder oplysninger om de personer, der er bemyndiget til at udføre denne funktion, og den er tilgængelig på kammerets websted. En kurator, der er opført i fortegnelsen, skal sørge for, at hans/hendes oplysninger er korrekte.

En kurators væsentligste opgaver er:

  1. fastlæggelse af kreditorernes fordringer, forvaltning af konkursboet, tilrettelæggelse af boets stiftelse og salg og afvikling af fordringer over for kreditorer i konkursboet
  2. fastlæggelse af årsagerne til og datoen for skyldnerens insolvens
  3. om nødvendigt sikring af, at skyldners erhvervsvirksomhed kan videreføres
  4. i givet fald afvikling af skyldner, hvis skyldneren er en juridisk person
  5. i de tilfælde, der er fastsat ved lov, orientering af kreditorerne og skyldneren
  6. rapportering om kuratorens aktiviteter og orientering af retten, den tilsynsførende og kreditorudvalget om konkursbehandlingen.

Justitsministeren er ansvarlig for den administrative kontrol med kuratorernes aktiviteter. Justitsministeren handler på grundlag af klager eller andre oplysninger om kuratoren, som han/hun er blevet underrettet om, og som giver grund til at tro, at kuratoren ikke har opfyldt sine forpligtelser. Justitsministeren har i forbindelse med tilsynet med en kurators virksomhed beføjelse til at kontrollere, om kuratorens erhvervsmæssige virksomhed er hensigtsmæssig og lovlig. Justitsministeren kan træffe disciplinære foranstaltninger over for en kurator, som ikke overholder de forpligtelser, der følger af de retsakter, der definerer kuratorers erhvervsmæssige virksomhed. Justitsministeren kan ikke pålægge advokater, der fungerer som kuratorer, disciplinære sanktioner. Ministeren har imidlertid ret til at anmode om, at kuratorer stilles for foged- og kuratorkammerets æresret.

Ud over det administrative tilsyn er kuratorernes aktiviteter også underlagt tilsyn af kreditorudvalget, kreditorernes generalforsamling, domstolen og foged- og kuratorkammeret inden for deres respektive kompetenceområder.

Relevante links

Justitsministeriet

Sammenslutningen af estiske jurister, nonprofitorganisation

Retshjælpskontoret

Det estiske advokatsamfund

Anklagemyndigheden

Notarkammeret

Foged- og kuratorkammeret

Sidste opdatering: 25/02/2022

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.