Juridiske erhverv - indledning

Den dømmende magt udøves af domstolene i medfør af forfatningens artikel 34 og visse love, navnlig i Courts (establishment and Constitution) Act 1961 og Courts (Supplemental Provisions) Act 1961 som ændret. Dommere udvælges blandt ansøgere inden for de juridiske erhverv. De er fuldstændig uafhængige i udøvelsen af deres funktioner. Denne uafhængighed er tilsikret ved forfatningen. Det juridiske erhverv er fordelt på solicitors (rådgivende advokater), som fortrinsvis er beskæftiget med direkte klientarbejde, og barristers (procederende advokater), som er specialiseret i procedure og retssager.

1. Dommere

Judicial Appointments Advisory Board (dommerudnævnelsesrådet) udpeger personer, der er egnede til at beklæde en stilling som dommer, og underretter regeringen herom. Judicial Appointments Advisory Board blev oprettet ved Court and Courts Officers Act 1995. Rådet består af Chief Justice (højesterets præsident), retspræsidenterne for High Court, Circuit Court og District Court, Attorney General (kammeradvokaten), udpegede repræsentanter for Bar Council og Law Society (advokatnævnet) samt tre personer udnævnt af justitsministeren. Dommerne beskikkes af Republikkens præsident efter indstilling fra regeringen. Dommerstanden er uafhængig og kun underlagt forfatningen og loven. I overensstemmelse med forfatningen tilpasses antallet af dommere efter behov ved lov.

Supreme Court (højesteret) er sammensat af Chief Justice og syv menige højesteretsdommere, der benævnes Judges of the Supreme Court. Retspræsidenten for High Court er i kraft af sin stilling ligeledes medlem af Supreme Court. High Court er sammensat af retspræsidenten for High Court, som er ansvarlig for den generelle tilrettelæggelse af arbejdet i High Court, og af menige dommere, der benævnes Judges of the High Court. Chief Justice og retspræsidenten for Circuit Court er i kraft af deres stilling også medlemmer af High Court. High Court består af en retspræsident og 35 dommere. Circuit Court er sammensat af retspræsidenten for Circuit Court og menige dommere, der benævnes Judges of the Circuit Court. Retspræsidenten for District Court er i kraft af sin stilling ligeledes medlem af Circuit Court. District Court er sammensat af retspræsidenten for District Court og andre dommere, der benævnes Judges of the District Court. Dommernes løn tilpasses med jævne mellemrum ved lov.

Dommere udvælges blandt advokater, som enten er solicitors eller barristers med et vist antal års praktisk erfaring (dog ikke i form af forskning). Det fremgår af artikel 29, stk. 2, i Courts (Supplemental Provisions) Act 1961, at man for at blive beskikket som dommer i District Court skal have praktiseret som solicitor eller barrister i mindst ti år. Det bestemmes i artikel 30 i Court and Courts Officers Act 1995, at en solicitor eller barrister med ti års erfaring kan beskikkes som dommer i Circuit Court. For at blive beskikket som dommer i High Court eller Supreme Court skal man i henhold til Courts and Courts Officers Act 2002 have praktiseret som barrister eller solicitor i mindst 12 år. Som tidligere nævnt er dommerstanden uafhængig, for så vidt som den kun er underlagt forfatningen og loven, og når dommerne tiltræder embedet, aflægger de følgende erklæring i henhold til forfatningens artikel 34, stk. 5, første punktum:

"In the presence of almighty God I do solemnly and sincerely promise and declare that I will duly and faithfully and to the best of my knowledge and power execute the office of Chief Justice (or as the case may be) without fear or favour, affection or ill-will towards any man, and that I will uphold the Constitution and the laws. May God direct and sustain me" ("for Gud den almægtige sværger og erklærer jeg højtideligt og oprigtigt, at jeg behørigt og samvittighedsfuldt, efter bedste evne og i henhold til mine beføjelser vil udøve hvervet som Chief Justice (eller andet hverv) uden at gøre forskel, blive påvirket af følelser eller udvise modvilje mod nogen, og at jeg vil overholde forfatningen og lovgivningen med Guds hjælp og vejledning").

Det bestemmes i forfatningen, at dommere i High Court og Supreme Court kun kan afsættes, hvis det fastslås, at de har gjort sig skyldige i forsømmelse eller er uarbejdsdygtige, og hvis en sådan afgørelse vedtages af begge kamre i Oireachtas (det irske parlament). I Courts of Justice Act 1924 og Courts of Justice (District Court) Act 1946 er der fastsat lignende bestemmelser for dommere i Circuit Courts og District Courts.

2. Attorney General og Director of Public Prosecutions

Attorney General er "the adviser of the Government in matters of law and legal opinion" (regeringens rådgiver i juridiske anliggender), jf. forfatningens artikel 30. Attorney General udnævnes af Republikkens Præsident efter indstilling fra Taoiseach (den irske premierminister) og skal fratræde sin stilling, når premierministeren går af. Attorney General er som regel praktiserende barrister og Senior Counsel. Det er ikke et lovkrav, at Attorney General skal ophøre med at drive privat praksis, men det har været tilfældet i de senere år.

Som regeringens juridiske rådgiver gennemgår Attorney General alle lovforslag, som regeringen agter at fremsætte for Oireachtas til vedtagelse. Den pågældende rådgiver ligeledes regeringen i internationale spørgsmål, herunder i forbindelse med ratifikation af internationale traktater. En anden opgave består i at repræsentere det offentlige i sager, der berører offentlige interesser. Dette sker ved at anlægge eller indtræde i retssager. Selv om Attorney General udnævnes af Taoiseach, er vedkommende uafhængig af regeringen. Attorney General repræsenterer altid staten i sager, hvor det gøres gældende, at lovgivningen er uforenelig med forfatningen.

Indtil 1976 blev alle alvorlige forbrydelser formelt retsforfulgt af Attorney General. Efter forfatningen er der adgang til ved lov at lade denne funktion udføre af en anden. Office of the Director of Public Prosecutions (den offentlige anklagemyndighed) blev derfor oprettet ved artikel 2 i Prosecution of Offences Act 1974, som trådte i kraft i 1976, idet hensigten var at lade en højtstående embedsmand, der er uafhængig af politiske forbindelser, udføre funktionen. Director of Public Prosecutions (direktøren for anklagemyndigheden) udnævnes af regeringen, men er tjenestemand og fratræder således – i modsætning til Attorney General - ikke, selv om regeringen går af. Herved sikres kontinuitet i retsforfølgningen af lovovertrædelser. I loven fra 1974 bestemmes det ligeledes, at Director of Public Prosecutions er uafhængig under udførelsen af sine opgaver. Director of Public Prosecutions kan afskediges af regeringen, men først efter, at et udvalg bestående af Chief Justice, en dommer fra High Court og Attorney General har aflagt beretning om vedkommendes helbred eller adfærd.

Director of Public Prosecutions afgør derfor, om en person skal tiltales for en alvorlig forbrydelse, og hvad anklagen i så fald skal lyde på. Alle tiltaler rejses formelt af Director of Public Prosecutions, men hovedparten af de mindre alvorlige forbrydelser kan retsforfølges af Gardaí (irsk politikorps), uden at sagsakterne skal oversendes til førstnævnte. I disse sager har Director of Public Prosecutions ret til at vejlede Gardai om, hvordan sagen skal behandles. Selv om Director of Public Prosecutions har overtaget Attorney Generals rolle som anklager, er det stadig Attorney General, der rejser tiltale i relation til sager af international karakter, såsom sager hvor der er fremsat begæring om udlevering af personer.

3. Personale ansat af Courts Service

Court Registrars (justitssekretærer) og Court Clerks ansættes af Courts Service (domsstolsstyrelsen).

Court Clerks er ansvarlige for domstolenes almindelige administration. Justitssekretærens primære funktion består i at bistå dommeren under retsmødet og sikre en effektiv forvaltning med henblik på en smidig udøvelse af domstolens funktioner.

Courts Service er et særskilt organ, som blev oprettet af regeringen i november 1999 i medfør af Courts Service Act, 1998. Courts Service refererer til justitsministeren og via denne også til regeringen.

Courts Service har fem ansvarsområder. Den skal:

• forvalte domstolene
• yde bistand til dommerne
• oplyse borgerne om retsvæsenet
• tilvejebringe, forvalte og vedligeholde retsbygninger
• bistå dem, der kommer i kontakt med domstolene.

4. Sheriffs

Hvert county (distrikt) i Irland har en Sheriff (foged), der er tjenestemand, og som bl.a. har til opgave at gøre udlæg i og afhænde aktiver for at opfylde en fordring, hvis gyldighed er fastslået ved en retsafgørelse. Sheriffs udnævnes i medfør af Court Officers Act 1945, og det er i nævnte lovs artikel 12, stk. 5, fastsat, at kun personer, som enten har praktiseret som barrister eller solicitor i fem år, eller som i mindst fem år har arbejdet som managing clerk eller principal assistant for en under-sheriff eller sheriff, kan udnævnes til sheriff. Det fremgår af lovens artikel 12, stk. 6, litra g), at ansættelsesvilkårene for en sheriff, som er omfattet af de efterfølgende bestemmelser i samme lov, fastlægges af finansministeren efter høring af justitsministeren.

5. Solicitors

The Law Society of Ireland (advokatnævnet) forestår uddannelsen til solicitor og har disciplinære beføjelser over uddannede solicitors. For at blive solicitor skal man have været i praktik i tre år og have gennemført den uddannelse, der tilrettelægges af Law Society. Det er en betingelse for at blive optaget på uddannelsen, at man har en kandidatgrad eller noget tilsvarende – hvilket betegnes som det præliminære kvalifikationskrav. Når disse krav er opfyldt, skal man bestå den endelige eksamen, som er inddelt i kategori FE-1, FE-2 og FE-3. FE-1 består af otte centrale fag: selskabsret, forfatningsret, aftaleret, strafferet, angelsaksisk "billighedsret" (Equity), EU-ret, erstatningsret og køb af fast ejendom. De andre to kategorier omfatter mere erhvervsrettede fag. FE-2 er et sådant erhvervsrettet forløb bestående af 14 ugers intensive forelæsninger, der afsluttes med en eksamen, og 18 måneders intern uddannelse, der udgør en del af den studerendes praktiktid. Kategori FE-3 eller det udvidede forløb består af syv ugers intensive forelæsninger, som afsluttes med en eksamen. Når FE-3 er afsluttet, kan man få bestalling som solicitor. I henhold til artikel 51 i Solicitors (Amendment) Act 1994 kan en uddannet barrister blive solicitor, uden at det er nødvendigt at gennemføre hele uddannelsesprogrammet for solicitor-studerende.

Alle solicitors er underlagt Law Society's disciplinære beføjelser. Det fremgår af Solicitors Acts 1954-1994, at Disciplinary Tribunal of the Law Society kar kompetence til at behandle klager over mulige forseelser, såsom uretmæssig tilegnelse af betroede midler, og sådanne sager kan indbringes for retspræsidenten for High Court. Retspræsidenten har beføjelse til at suspendere en solicitor fra at udøve sin virksomhed og til at ophæve suspensionen. Hvis Disciplinary Tribunal finder, at en solicitor har opkrævet for meget i salær, kan den pålægge den pågældende at tilbagebetale et beløb til klienten.

Ifølge bekendtgørelse nr. 732 fra 2003 og EF-reglerne fra 2003 (om advokaters etableringsret) skal advokater fra EU-medlemsstater, som ønsker at arbejde som barrister eller solicitor, ansøge Bar Council eller Law Society om at blive registreret. Disse tager stilling til ansøgningen, og hvis den godtages, udsteder de et registreringscertifikat. Afslag fra Bar Council eller Law Society kan appelleres til High Court.

6. Barristers

The Honorable Society of King’s Inns tilbyder en overbygning på den juridiske kandidatuddannelse, der giver adgang til titlen barrister-at-law for dem, der ønsker at procedere retssager (practice at the Bar). The King’s Inns er en frivillig sammenslutning under ledelse af Benchers of the Honorable Society of King’s Inns, som består af medlemmer af dommerstanden og senior barristers. Studerende, som har en juridisk diplomuddannelse fra King’s Inns (King's Inns Diploma in Legal Studies) eller som har en kandidatgrad fra universitetet, kan blive optaget på uddannelsen efter at have bestået en adgangsprøve. King's Inns juridiske grunduddannelse er et deltidsstudium, der strækker sig over to år, og uddannelsen til barrister-at-law er et fuldtidsstudium på et år eller et modulopbygget studium, der varer to år. Efter at have bestået eksamen på overbygningen tilsiges kandidaterne af Chief Justice til et højtideligt retsmøde i Supreme Court, hvor de opføres på listen over members of the Bar. De skal dog opfylde yderligere krav, før de kan udføre juridisk arbejde mod vederlag.

Barristers skal være medlem af Law Library, før de må praktisere. Law Library stiller et arbejdssted til rådighed med adgang til retslitteraturen og andet juridisk materiale mod betaling af et årligt gebyr. En barrister skal, før han bliver medlem, vælge en master (vejleder), som er en etableret barrister med mindst fem års erfaring. En barrister, der er under en vejleders oplæring, hvilket normalt varer et års tid, kaldes en devil. Vejlederen indfører den pågældende i en barristers praktiske arbejde og beder normalt vedkommende om at bistå med udarbejdelsen af processkrifter, at undersøge retlige spørgsmål og om at møde i retten på dennes vegne.

General Council of the Bar of Ireland, som ikke et lovfæstet organ, fører tilsyn med barristers embedsførelse. Det vælges årligt af members of the Bar, og det udarbejder en faglig adfærdskodeks, som ændres efter behov af medlemmerne. I adfærdskodeksen angives kravene til barristers.

Hævdes det, at der foreligger et brud på adfærdskodeksen, undersøges forholdet af Professional Practices Committee of the Bar Council, der også tæller personer, der ikke er members of the Bar. Dette udvalg har beføjelse til at pålægge bøder og tildele advarsler samt til at suspendere eller udelukke et medlem fra Law Library. Udvalgets afgørelser kan indbringes for Appeals Board, som er beklædt med en dommer fra Circuit Court og en lægmand.

Der har tidligere været tradition for, at en barrister skulle modtage instrukser fra en solicitor, og det var forbudt at henvende sig direkte til en barrister. Denne praksis blev undersøgt af Fair Trade Commission, som i en rapport fra 1990 anbefalede, at det altomfattende forbud skulle udgå af adfærdskodeksen, fordi det var udtryk for en konkurrencebegrænsende praksis. Fair Trade Commission medgav, at det i visse tilfælde var hensigtsmæssigt fortsat at involvere en solicitor. Den anbefalede, at der ikke skulle være bestemmelser eller andre regler med krav om, at en solicitor skulle være fysisk til stede i retten for at instruere en barrister. Anbefalingerne er ikke fuldt ud blevet fulgt, men der er foretaget en række ændringer af adfærdskodeksen for at give visse anerkendte erhvervsorganisationer direkte adgang til en barrister.

En barrister er enten junior counsel eller senior counsel. Som regel praktiserer members of the Bar som junior counsel i en årrække, før de tager stilling til, om de ønsker at blive senior counsel. Der er ikke tale om automatisk forfremmelse, og nogle junior counsels vælger aldrig at indgive nogen anmodning herom. Normalt kan en barrister påregne at blive senior counsel efter 15 års praksis. De, der ønsker at blive senior counsel, anmoder Attorney General om godkendelse, men de udnævnes reelt af regeringen efter indstilling fra Attorney General, som hører Chief Justice, retsformanden for High Court og formanden for Bar Council.

En junior counsel udarbejder og forbereder normalt processkrifter og udfører visse retssager, som regel, men ikke udelukkende, ved underretterne. En senior counsel gennemgår udkast til processkrifter, der er udarbejdet af en junior counsel, og fører de mere vanskelige sager ved High Court og Supreme Court.

7. County Registrars

County Registrars er solicitors, som udnævnes af regeringen. De udfører funktioner af juridisk tilsnit i tilknytning til Circuit Court og er ansvarlige for forvaltningen af Circuit Courts justitskontorer.

De fungerer også som County Sheriff (undtagen i Dublin og Cork).

8. Notarer

Notarius publicus udnævnes af Chief Justice i et åbent retsmøde. Notarius publicus udøver følgende hovedfunktioner:

• bekræfter dokumenter
• bevidner og kontrollerer underskrifter på dokumenter
• rejser indsigelser i tilknytning til handelsdokumenter som f.eks. veksler og gældsbreve og i tilknytning til maritime spørgsmål
• udarbejder bekræftelser, erklæringer og (undtagen i forbindelse med sager ved de irske domstole) beedigede erklæringer.

Ansøgninger til disse stillinger indgives i form af en petition, der indeholder oplysninger om ansøgerens bopæl og beskæftigelse, om antallet af notarer i distriktet og om distriktets indbyggertal. Det skal angives, hvorfor der er behov for en notarius publicus, og/eller hvordan en sådan stilling er blevet ledig. Ansøgningen skal bekræftes med en beediget erklæring fra ansøgeren og indeholde en egnethedserklæring, der normalt skal være underskrevet af seks lokale solicitors og seks ledende lokale forretningsdrivende. Ansøgningen (Notice of Motion) indgives til Chief Justice i form af en begæring, der formelt fremsættes i fællesskab af Supreme Court Office on the Registrar of the Faculty of Notaries Public in Ireland, Secretary of the Law Society og alle notarer i ansøgerens distrikt og tilstødende distrikter.

Som regel er det kun en solicitor, der kan udnævnes til notarius publicus. Hvis en person, som ikke er solicitor, ansøger om at blive notarius publicus, kræver Law Society, at vedkommende giver Chief Justice tilsagn om ikke at ville beskæftige sig med overdragelse af fast ejendom eller udføre andre juridiske opgaver, som normalt udføres af en solicitor. Alle ansøgere skal, inden de udnævnes til notarius publicus, bestå en eksamen, der aflægges på Faculty of Notaries Public in Ireland.

Bemærk:

Spørgsmål om den aktuelle aflønning af Attorney General, Director of Public Prosecutions, Clerks of the Court og Sheriffs kan sendes via

• e-mail eller
• pr. brev til
  Human Resources,
  Department of Finance,
  Merrion Street,
  Dublin 2.

Barristers er selvstændige erhvervsdrivende, og der er stor forskel på deres indtægt.

Solicitors kan være selvstændige erhvervsdrivende (som indehaver af egen praksis) eller ansatte, og der er ligeledes stor forskel på deres indtægt.

Notarer opkræver et gebyr pr. bekræftet dokument. Gebyrernes størrelse er ikke fastsat ved lov, men en notar fastsætter som regel gebyret på grundlag af, hvor meget tid han har brugt, hvilke rejseudgifter han har haft, og efter et skøn over, hvor meget en privat erhvervsdrivende ville kræve i betaling for en tilsvarende ydelse.