Typer af juridiske erhverv

Anklagere

Organisation

Anklagemyndigheden (Prokuratūra) er en fælles, central retslig myndighed opdelt i tre niveauer. Anklagemyndigheden ledes af statsadvokaten (ģenerālprokurors). Den skal reagere på lovovertrædelser og sikre, at sager vedrørende disse overtrædelser afgøres i overensstemmelse med loven. Anklagemyndigheden omfatter institutioner på følgende niveauer:

1. statsadvokaten (Ģenerālprokuratūra)
2. anklagere ved de regionale domstole (tiesu apgabalu prokuratūras)
3. anklagere ved distriktsdomstole og byretter (rajona vai republikas pilsētu prokuratūras)
4. de særlige anklagemyndigheder (specializētas prokuratūras).

Om nødvendigt kan statsadvokaten oprette en anklagemyndighed for et særligt område, som har samme status som anklagemyndigheden ved en distriktsdomstol eller de regionale domstole. Der er i øjeblikket fem særlige anklagemyndigheder i Letland:

• en for organiseret kriminalitet og andre områder (Organizētās noziedzības un citu nozaru specializētā prokuratūra)
• en for flere forskellige områder (Specializētā vairāku nozaru prokuratūra)
• en for transport i Riga (Rīgas autotransporta prokuratūra)
• en for efterforskning af finansiel og økonomisk kriminalitet (Finanšu un ekonomisko noziegumu izmeklēšanas prokuratūra) og
• en for efterforskning af kriminalitet, der omfatter ulovlig distribution af narkotika (Narkotiku nelegālas aprites noziegumu izmeklēšanas prokuratūra).

Statsadvokaten kan også føre tilsyn med arbejde, der udføres af offentlige organer, som, selv om de ikke ikke selv arbejder som anklagere, udfører visse opgaver i forbindelse med straffesager, der henhører under deres kompetenceområde. Disse organer oprettes, omstruktureres og nedlægges af statsadvokaten. På grundlag af de tildelte budgetmidler fastlægger statsadvokaten også strukturen og antallet af medarbejdere i disse organer. Frem til i dag er der kun etableret én sådan myndighed, nemlighttps://www.vid.gov.lv/lv/noziedzigi-iegutu-lidzeklu-legalizacijas-noversanakontoret for bekæmpelse af hvidvaskning af indtægter fra kriminalitet (Noziedzīgi iegūtu līdzekļu legalizācijas novēršanas dienests).

Anklagemyndigheden er en del af retssystemet. Det betyder, at den fungerer uafhængigt af den lovgivende og den udøvende magt. Saeima (Letlands parlament), ministerkabinettet og præsidenten kan anmode anklagemyndigheden om at efterprøve oplysninger om lovovertrædelser og modtage redegørelser fra samme. De må dog ikke gribe ind i anklagemyndighedens efterforskning af overtrædelser af større national betydning.

Anklagemyndigheden kan anfægte lovgivning vedtaget af ministerkabinettet og offentlige myndigheder, som ikke er i overensstemmelse med loven. Statsadvokaten og chefanklagerne kan deltage i ministerkabinettets møder og udtrykke deres mening om de emner, der drøftes her.

Rolle og ansvarsopgaver

Anklagemyndighedens opgaver i en forundersøgelse er fastlagt i artikel 2 i loven om anklagemyndigheden.

Anklagemyndigheden:

1. fører tilsyn med efterforskningsorganernes og andre organers efterforskningsarbejde
2. organiserer, forestår og leder forundersøgelser samt instruerer efterforskningsorganerne i strafferetlige efterforskninger
3. rejser tiltale og optræder som anklager
4. beskytter enkeltpersoners og statens rettigheder og lovbestemte interesser
5. indgiver et dokument til indledning af retssager eller en begæring til domstolen i sager fastlagt i lovgivningen.

I henhold til artikel 36, stk. 1, i strafferetsplejeloven er det anklagerens rolle at føre tilsyn med og gennemføre efterforskninger, procedere og fremsætte anklager på statens vegne samt udføre andre funktioner i straffesager.

Tilsynsførende anklager

Den tilsynsførende anklager fører tilsyn med efterforskningen i bestemte straffesager og kan:

1. tilbagekalde beslutninger truffet af den sagsansvarlige eller af medlemmer af en efterforskningsgruppe
2. anmode en efterforskers umiddelbart overordnede om at udskifte den sagsansvarlige eller foretage ændringer i efterforskningsgruppen, hvis anvisninger ikke følges, eller hvis proceduremæssige overtrædelser har skadet sagens behandling
3. undersøge klager over handlinger, der er foretaget, eller beslutninger, som er truffet af en sagsansvarlig eller et medlem af efterforskningsgruppen, efterforskerens umiddelbart overordnede eller personer, der udfører proceduremæssige opgaver
4. rejse tiltale i en straffesag eller overføre sagen til en anden efterforskningsmyndighed
5. udføre proceduremæssige opgaver efter at have oplyst den sagsansvarlige herom.

Sagsansvarlig

Den tilsynsførende anklager (eller en anden anklager udpeget af en senioranklager) kan blive udnævnt til sagsansvarlig (procesa virzītājs). Denne kan således overtage ledelsen af straffesagen og træffe beslutning om eventuelt at rejse tiltale. Under særlige omstændigheder kan statsadvokaten, statsadvokatens strafferetlige afdeling eller chefanklageren ved en regional domstol udpege en anklager som sagsansvarlig på efterforskningsstadiet.

Som sagsansvarlig kan anklageren:

1. indgå en aftale om tilståelse med den tiltalte
2. beslutte at indbringe en straffesag for en domstol
3. henvise en sag til en særlig procedure
4. afslutte en straffesag, hvis der er vægtige, legitime grunde hertil.

Den sagsansvarlige kan træffe enhver proceduremæssig beslutning og udføre enhver proceduremæssig opgave eller pålægge et medlem af efterforskningsgruppen eller en embedsmand, der udfører andre opgaver i forbindelse med sagen, sådanne opgaver.

Senioranklager

En senioranklager skal ifølge loven kontrollere, om en anklager udfører de opgaver, den pågældende har fået pålagt, og træffe afgørelse om klager og indsigelser mod den tilsynsførende anklagers eller anklagerens/den sagsansvarliges beslutninger eller handlinger. En senioranklager kan f.eks. på forslag fra den tilsynsførende anklager beslutte at udskifte en efterforskers umiddelbart overordnede eller efterforskningsmyndighed, eller træffe beslutning om, hvorvidt et tiltalefrafald er begrundet og i overensstemmelse med loven.

Senioranklageren kan:

1. tilbagekalde beslutninger truffet af en efterforsker, et medlem af en efterforskningsgruppe eller en underordnet anklager
2. udpege eller udskifte den tilsynsførende anklager eller anklageren/den sagsansvarlige, hvis tilsynsopgaverne eller opgaverne i forbindelse med tiltalen ikke udføres korrekt, eller selv tage ansvar for sådanne opgaver
3. oprette en efterforskningsgruppe, hvis arbejdsbyrdens omfang forhindrer, at straffesagen kan afsluttes inden for rimelig tid
4. anmode om, at der udpeges en anden umiddelbart overordnet til efterforskeren, eller overføre den strafferetlige efterforskning til en anden efterforskningsmyndighed.

En anklager kan også blive en del af en efterforskningsgruppe, hvis en senioranklager beslutter dette. Den sagsansvarlige kan anmode anklageren om at udføre en eller flere opgaver i relation til sagen.

Dommere

Organisation

Det forfatningsmæssige grundlag for den dømmende magts beføjelser er artikel 82 til 86 i den lettiske forfatning, som fastlægger, at sager udelukkende behandles ved domstolene. Dommere er uafhængige og kun underlagt loven. Den dømmende magt er reguleret i loven om den dømmende magt. I henhold til Letlands love og forskrifter er dommere statsansatte embedsmænd.

Offentlige myndigheder, sociale og politiske organisationer og andre juridiske og fysiske personer skal respektere og overholde domstolenes uafhængighed og dommernes ukrænkelighed. Ingen har ret til at anmode en dommer om erklæringer eller forklaringer i forbindelse med undersøgelsen af en bestemt sag eller til at gribe ind i retsplejen, uanset hvad formålet måtte være. En dommer er ukrænkelig under udførelsen af opgaver, der henhører under retsplejen. En dommer må ikke være medlem af et politisk parti eller en anden politisk organisation.

Rolle og ansvarsopgaver

Det er dommerens opgave at udøve retspleje i civile sager, forvaltningssager og straffesager i overensstemmelse med loven.

I civile sager behandler og træffer dommeren afgørelse i tvister om beskyttelse af fysiske og juridiske personers borgerrettigheder, arbejdstagerrettigheder, familierettigheder og andre rettigheder og lovbestemte interesser.

I straffesager behandler dommeren anklager mod en person og træffer afgørelse om gyldigheden af sådanne anklager. Dommeren kan frifinde uskyldige eller dømme en person, der findes skyldig i at have begået en forbrydelse, og idømme den pågældende en straf.

I forvaltningssager fører dommeren retsligt tilsyn med lovligheden af den udøvende magts aktiviteter (de forvaltningsakter, de vedtager, eller deres adfærd) og behandler tvister opstået i relationerne mellem offentlige instanser. Dommeren fastlægger også en persons offentligretlige pligter og rettigheder. I forvaltningssager behandler og træffer dommeren afgørelse i spørgsmål, der vedrører forvaltningsmæssige overtrædelser.

Dommerens faglige pligter omfatter alle de forpligtelser, som er pålagt dommere og domstole i henhold til retsplejeloven.

Juridiske databaser

Den dømmende magt har sin egen portal for de nationale domstole, som for øjeblikket kun er tilgængelig på lettisk. Den indeholder oplysninger om Letlands retssystem, en liste over lettiske domstole og dommere, domstolsstatistikker, en kort beskrivelse af de gældende procedurer i forskellige typer retssager med en gennemgang af deres primære indhold og forskellene mellem dem samt oplysninger om, hvordan man indbringer en sag for retsinstanserne. Den giver adgang til et udvalg af aktuelle domme, et skema over retsmøder og andre oplysninger.

Ved at indtaste et sagsnummer eller et stævningsnummer under "e-tjenester" (e-pakalpojumi) kan man hente oplysninger om, hvilken fase en sag er nået til, ved hvilken domstol og på hvilket niveau den behandles, det næste planlagte retsmøde, afgørelser truffet, indsigelser og resultatet af retssagen.

Rapporter om domstolenes arbejde offentliggøres på domstolsstyrelsens websted.

Information om aktuelle politiske spørgsmål om retssystemet offentliggøres også på justitsministeriets websted.

Elektroniske oplysninger om højesteret og dens aktiviteter findes på højesterets websted.

Alle disse portaler findes også på engelsk.

De juridiske erhverv: advokater

Advokater

Advokater anses for at være embedsmænd i retssystemet. De er uafhængige jurister, der:

• behandler sager ved enhver domstol og i forundersøgelsesfasen på anmodning og vegne af parterne i en tvist, tiltalte eller andre interessenter (deres klienter) og i visse ved lov fastlagte sager på vegne af en domstols retsformand, lederen af forundersøgelsesorganet eller rådet for Letlands edsvorne advokater (Latvijas zvērinātu advokātu padome)
• yder juridisk rådgivning
• udarbejder juridiske dokumenter
• yder andre former for juridisk bistand.

I Letland kan følgende personer udøve advokatvirksomhed, forudsat at visse betingelser er opfyldt:

1. edsvorne advokater (zvērināti advokāti)
2. edsvorne advokaters advokatfuldmægtige (zvērinātu advokātu palīgi)
3. borgere i EU-medlemsstater, der er kvalificeret til at udøve advokatvirksomhed i en anden EU-medlemsstat
4. udenlandske advokater (bortset fra advokater fra andre EU-medlemsstater), der må udøve advokatvirksomhed i Letland i overensstemmelse med internationale aftaler om juridisk bistand, som er bindende for Letland.

Alle edsvorne advokater i Letland er uafhængige medlemmer af advokatstanden, som har slået sig sammen og dannet det lettiske advokatsamfund (Latvijas Zvērinātu advokātu kolēģija), en uafhængig national faglig institution. Organerne under det lettiske advokatsamfund er de edsvorne advokaters generalforsamling, rådet for Letlands edsvorne advokater, revisionsudvalget og disciplinærudvalget.

Juridiske databaser

Oplysninger om det lettiske advokatsamfunds og rådet for Letlands edsvorne advokaters aktiviteter, love og forskrifter for advokater og de domstole, hvor de udøver deres erhverv (herunder kontaktoplysninger) samt oplysninger om andre emner vedrørende det juridiske erhverv i Letland kan findes på webstedet for rådet for Letlands edsvorne advokater.

Notarer

Organisation

Edsvorne notarer (zvērināti notāri) behandler notarielle sager under tilsyn af retsinstanserne og i overensstemmelse med de ved lov fastlagte procedurer. Letlands edsvorne notarer er embedsmænd i retssystemet, der opfylder de ved lov fastlagte forpligtelser og udfører lovbestemte funktioner, der vedrører udøvelsen af offentlig myndighed.

I henhold til loven om notarer har notarer beføjelse til at:

• udarbejde notarialakter
• udarbejde attester
• modtage penge, sikkerhedsstillelser og dokumenter til opbevaring
• modtage genstande, der er omfattet af en opbevaringsforpligtelse
• behandle arvesager
• udarbejde udkast til formuedeling i sager, der er fastlagt ved lov
• gennemføre skilsmissesager (på betingelse af at begge ægtefæller har accepteret dette skriftligt, og der ikke er en udestående tvist)
• udføre andre lovbestemte funktioner.

Alle edsvorne notarer udøver et liberalt erhverv, men i udøvelsen af deres erhverv har edsvorne notarer status som offentlige embedsmænd. Edsvorne notarer er en del af retssystemet, udøver deres erhverv ved de regionale domstole og udfylder deres funktioner som fastlagt i lovgivningen. I udøvelsen af deres erhverv er edsvorne notarer økonomisk uafhængige, og deres honorar fastsættes af ministerkabinettet.

Alle Letlands edsvorne notarer har i fællesskab oprettet Letlands sammenslutning af edsvorne notarer (Latvijas Zvērinātu notāru kolēģija), en uafhængig national faglig institution for edsvorne notarer. Rådet for Letlands edsvorne notarer (Latvijas Zvērinātu notāru padome) repræsenterer og fører tilsyn med edsvorne notarer og er samtidig det administrative og udøvende organ for Letlands sammenslutning af edsvorne notarer. Det udfører de funktioner, der er fastlagt i artikel 230 i loven om notarer.

Juridiske databaser

Oplysninger om de edsvorne notarers aktiviteter, antallet af notarer, og hvor disse kan findes, samt andre oplysninger om Letlands notarsystem kan findes på det officielle websted for Letlands notarer.

Andre juridiske erhverv

Edsvorne fogeder

Edsvorne fogeder (Zvērināti tiesu izpildītāji) anses for at være en del af retssystemet. De er tilknyttet de regionale domstole, fuldbyrder domstolenes og andre organers afgørelser og udfører andre funktioner, der er fastlagt i lovgivningen.

Edsvorne fogeder udøver et juridisk erhverv, med sidestilles i deres professionelle virke med offentlige embedsmænd. Edsvorne fogeder er uafhængige og kun underlagt loven. Anvisninger og påbud, der udstedes af edsvorne fogeder i forbindelse med fuldbyrdelsen af domstolenes afgørelser og andre domme, er bindende i Letland.

Edsvorne fogeder udfører deres funktioner inden for den stedlige kompetence for den regionale domstol, som de er tilknyttet. Antallet af edsvorne fogeder, deres stillinger, distrikter og afgrænsningen heraf fastlægges af ministerkabinettet.

Udførelsen af edsvorne fogeders funktioner er baseret på loven om civil retspleje og andre love og forskrifter, og de følger den metode, der er godkendt af rådet for Letlands edsvorne fogeder (Latvijas Zvērinātu tiesu izpildītāju padomeorgan, som repræsenterer og fører tilsyn med Letlands edsvorne fogeder), samt retspraksis.

Juridiske databaser

Oplysninger om edsvorne fogeders kontorer, love og forskrifter, der regulerer deres erhverv, samt love og forskrifter, der regulerer rådet for Letlands edsvorne fogeders aktiviteter, kan findes på webstedet for rådet for Letlands edsvorne fogeder. Portalen er for øjeblikket kun tilgængelig på lettisk.

Organisationer, der yder gratis juridisk bistand

Der findes ingen liste over sådanne organisationer i Letland.

Links

Anklagemyndigheden, kontoret for bekæmpelse af hvidvaskning af indtægter fra kriminalitet, portalen for de nationale domstole, domstolsforvaltningen, rådet for Letlands edsvorne advokater, Letlands notarer, rådet for Letlands edsvorne fogeder, Letlands justitsministerium