Den originale sprogudgave af denne side nederlandsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Typer af juridiske erhverv

Nederlandene

Dette afsnit giver dig et overblik over de juridiske erhverv i Nederlandene.

Indholdet er leveret af
Nederlandene
Der findes ingen officiel oversættelse af den sprogudgave, du ser.
Her kan du få adgang til en maskinoversat udgave af indholdet. Vær opmærksom på, at oversættelsen kun tjener til at give læseren en kontekst. Indehaveren af siden påtager sig intet som helst ansvar for kvaliteten af den maskinoversatte tekst.

Offentlige anklagere

Organisation

Den offentlige anklagemyndighed (Openbaar Ministerie) er en national organisation med kontorer i alle regioner. Der findes også en national offentlig anklagemyndighed med særligt ansvar for bekæmpelse af (international) organiseret kriminalitet, og en funktionel offentlig anklagemyndighed, som bekæmper miljømæssige og økonomiske lovovertrædelser og svig.

Der findes 10 distriktsanklagemyndigheder, hvor offentlige anklagere, med hjælp fra administrative og juridiske sagkyndige, behandler flere hundrede tusinde sager hvert år. Hvis der indgives en appel, henvises sagen til en af de fire regionale anklagemyndigheder. Den offentlige anklagemyndigheds repræsentant i disse anklagemyndigheder hedder en statsadvokat (Advocaat-Generaal). Den offentlige chefanklager og de øverste statsadvokater er ansvarlige for disse myndigheder. På nationalt plan reguleres den offentlige anklagemyndighed af rigsadvokaturen (College van Procureurs-generaal) i Haag. Justitsministeren har det politiske ansvar for den offentlige anklagemyndighed. Sammen med rigsadvokaturen træffer den pågældende afgørelser om efterforsknings- og refsforfølgningsprioriteringer.

Rolle og ansvarsområder

Den offentlige anklagemyndighed behandler alle sager om personer, som mistænkes for at have begået et strafbart forhold. Den offentlige anklagemyndighed er det eneste organ i Nederlandene, som kan indbringe mistænkte for retten. Derved sikres det, at strafbare forhold efterforskes og retsforfølges.

Anklagemyndigheden samarbejder med politiet og andre efterforskningstjenester. Den offentlige anklager har ansvaret for efterforskningerne. Den offentlige anklagemyndighed fører desuden tilsyn med fuldbyrdelse af domme, betaling af bøder, afsoning af fængselsdomme og udførelse af samfundstjeneste. Den offentlige anklagemyndighed og dommerne er en del af retsvæsenet. Den offentlige anklagemyndighed er derfor ikke et ministerium i ordets sædvanlige betydning.

Dommere

Organisation

Det er et krav for at blive dommer, at man har mindst syv års relevant erhvervserfaring. Yderligere oplysninger om de relevante kriterier findes her. Denne erhvervserfaring kan opnås via et internt eller eksternt uddannelsesforløb. De relevante retsinstanser tilrettelægger den nødvendige undervisning.

Dommere beskikkes af kongen efter indstilling fra justitsministeriet. Kun hollandske statsborgere kan udnævnes til dommerembedet. Kandidater skal have en juridisk embedseksamen fra et hollandsk universitet.

Enkeltpersoner kan kun blive nomineret til udnævnelse til dommerstanden på anbefaling fra et nationalt dommerudvælgelsesråd, der består af medlemmer fra de forskellige domstole, den offentlige anklagemyndighed og samfundsaktive individer.

En dommer udnævnes til at forvalte loven ved en bestemt domstol. Sådan en udnævnelse kan kun finde sted, hvis den pågældende domstol nominerer den udnævnte dommer. Disse betingelser har til formål at gøre udnævnelsessystemet så objektivt som muligt.

Dommeren er en embedsmand med særlig status. Efter udnævnelsen kan dommeren ikke acceptere udnævnelse andetsteds. Dommere kan forblive i embedet indtil en alder af 70 år. Inden da kan de udelukkende afsættes fra embedet mod deres vilje af den højeste domstol i Nederlandene, Nederlandenes højesteret (Hoge Raad der Nederlanden), på foranledning af statsadvokaten for denne domstol.

Rolle og ansvarsområder

Dommerens opgave er at træffe upartisk afgørelse i juridiske tvister - herunder sager, som regeringen er en del af. For at sikre upartiskhed over for regeringen er et særligt udvælgelses- og udpegelsessystem på plads. Derfor adskiller dommernes juridiske status sig fra andre embedsmænds status.

Den hollandske forfatning kræver, at dommerstanden træffer afgørelser om tvister, og indeholder bestemmelser om den retlige status for dommerstandens medlemmer.

Med udgangspunkt i gældende lovgivning kan dommerne behandle sager efter eget skøn. De afgør også i vidt omfang retsprocessens praktiske forløb (såsom længden af visse dele af sagen).

Der er flere lovmæssige bestemmelser om dommeres opførsel. Bestemmelsernes formål er at sikre, at dommere behandler sagerne upartisk. Hvis en part i en sag er i tvivl om dommerens uvildighed, giver loven ham eller hende en mulighed for at gøre indsigelse mod at dommeren behandler sagen. Nogle gange er den ene part i en retssag utilfreds med dommerens embedsførelse. Her skelnes mellem den afgørelse, retten har truffet, og dommerens opførsel.

  1. Hvis utilfredsheden vedrører domsafsigelsen, har parten mulighed for at appellere.
  2. Klager over dommerens opførsel kan indgives til det særlige klageråd ved den domstol, hvor dommeren bestrider sit embede. Hver domstol har en klageprocedure, der fastsætter reglerne for behandling af klager.

Dommere skal have ekspertise på mindst to områder. Dommerne skal som udgangspunkt behandle en række sager inden for et bestemt område, før de kan gå over til et andet retsområde. Denne regel har til formål at forhindre dommere i at fokusere for længe og for meget på et bestemt ekspertiseområde.

Dommere arbejder ved domstole (rechtbanken ) med mindst fire afdelinger: De civilretlige, strafferetlige, administrative og kantonale afdelinger. Dommere, der arbejder i sidstnævnte sektor, kaldes kantonrechter, de andre kaldes rechter. De dommere, der udøver deres hverv i appeldomstolene (gerechtshoven) og i højesteret (Hoge Raad) kaldes "raadsheer".

Sammensætningen af domstolene, når de behandler sager, er som følger:

  • Kantonrechtere behandler sager alene.
  • Dommere i distriktsdomstole behandler normalt sager alene, men nogle sager kan behandles af et panel bestående af tre dommere.
  • Dommere i appeldomstolene behandler sager med et panel på tre, undtagen når en sådan sag kan behandles af en enkelt dommer. Loven om retssystemets opbygning (Wet op de rechterlijke organisatie) indeholder de relevante bestemmelser.
  • Højesteretten behandler alle sager med fem dommere.

Det statslige organ med ansvar for regulering af dommererhvervet er det hollandske retsvæsen (rechtspraak).

Retsdatabase

Yderligere oplysninger kan findes på det websted, der omhandler det nederlandske retsvæsen, og som er tilgængeligt for alle borgere.

Organisation af juridiske erhverv

Advokater

Advokatsamfundet er den faglige sammenslutning for alle advokater i Nederlandene. Advokatforeningens lovmæssigt regulerede vigtigste aktivitet er at føre tilsyn med kvaliteten af advokaternes ydelser. Denne kvalitet er bl.a. sikret af:

  • Et omfattende uddannelsesprogram for advokatstanden
  • udarbejdelse af vedtægter og andre bindende regler for advokater
  • disciplinærsager
  • information og ydelser til medlemmerne
  • rådgivning til den hollandske regering om politiske planer og lovbestemmelser.

Advokater skal i henhold til loven være medlemmer af advokatstanden. Der er i øjeblikket over 18 000 registrerede advokater.

Juridiske rådgivere

Der er intet centraliseret organ, der regulerer disse erhverv.

Notarer

Organisation

Den Kongelige Notarsammenslutning (Koninklijke Notariële Beroepsorganisatie) varetagernotarernes interesser i Nederlandene og påser, at de kan udføre deres arbejde korrekt.

Rolle og ansvarsområder

Loven kræver et notarielt dokument i forbindelse med en række aftaler og retshandler. De vigtigste er:

  1. Overdragelse af fast ejendom i Nederlandene
  2. Oprettelse eller aflysning af pant i fast ejendom
  3. Dannelse af offentlige eller personlige selskaber med begrænset ansvar (NV'er og BV'er) eller ændring af deres vedtægter
  4. Etablering af stiftelser eller foreninger (herunder kooperativer) eller ændring af deres forfatning
  5. Udarbejdelse, ændring og eksekvering af testamenter
  6. Udarbejdelse eller ændring af ægtepagter eller registrerede partnerskabsaftaler
  7. Overførelse af registrerede aktier
  8. Formidle gaver og donationer gennem et notarielt dokument.

Af praktiske grunde udfører en notar også ofte andre former for juridiske transaktioner, og kan forberede andre former for aftaler. Disse omfatter f.eks. partnerskabsaftaler (kommercielle, civile og begrænset partnerskab), aftaler mellem samlevere og bestemmelser til beskyttelse af anpartsselskaber mod tredjeparter.

Andre juridiske erhverv

Loven om fogeder finder anvendelse på Den Kongelige fogedsammenslutning (Koninklijke Beroepsorganisatie van Gerechtsdeurwaarders ou KBvG). Loven pålægger KBvG - som alle stævningsmænd i Nederlandene er forpligtet til at være medlem af - opgaven at fremme god praksis inden for erhvervet.

Hollandske stævningsmænd er ansvarlige for at modtage og sende dokumenter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af den 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager. Dokumenter, der skal forkyndes i Nederlandene, skal sendes direkte til en af landets stævningsmænd. Anmodninger om denne tjeneste skal fremsendes på hollandsk eller engelsk. Det er ikke muligt at sende en sådan anmodning til det hollandske centralorgan, Den kongelige sammenslutning af stævningsmænd. Der kan kun anmodes om sammenslutningens bistand i undtagelsestilfælde ifølge artikel 3, litra c), i ovennævnte europæiske forordning.

Pro bono juridiske tjenester

For primær juridisk vejledning kan du spørge om hjælp ved en af de juridiske serviceskranker. Her kan du anmode om afklaring af juridiske spørgsmål, information og rådgivning. Dette er det første stop i udbuddet af retshjælp.

Hvis det er nødvendigt, vil du blive henvist til en privat advokat eller mægler, der fungerer som sekundær linje i retshjælpen.

Alle informationstjenester ved de juridiske serviceskranker er gratis. Denne information ydes straks eller efter, at man har bestilt tid. Du kan kontakte disse skranker med problemer vedrørende civil-, forvaltnings-, kriminal- eller immigrationslovgivning.

Der er etableret i alt 44 juridiske rådgivningskontorer. De er geografisk jævnt fordelt, så hver eneste hollandsk statsborger er inden for rækkevidde af juridiske tjenesteydelser.

Yderligere oplysninger kan findes på de juridiske rådgivningskontorers hjemmeside.

Relevante links

Anklagemyndigheden

Det nederlandske retssystem og Nederlandenes højesteret

Nederlandenes advokatforening

Den Kongelige notarsammenslutning

Den kongelige fogedsammenslutning

Juridiske rådgivningskontorer

Sidste opdatering: 11/01/2022

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.