Typer af juridiske erhverv

Slovenien

Denne side giver et overblik over de juridiske erhverv i Slovenien.

Indholdet er leveret af
Slovenien

Organisation af de juridiske erhverv

Juridiske erhverv

I Slovenien kan enhver med juridisk embedseksamen fra universitetet (univerzitetni diplomirani pravnik) eller enhver person, der har gennemført en juridisk uddannelse på niveau ét og to i henhold til Bologna-strukturen, udøve forskellige erhverv, herunder som dommer, anklager, statsadvokat, advokat og notar, dvs. juridiske erhverv og erhverv inden for det retslige område.

Anklagere

Organisation

I henhold til artikel 135 i Sloveniens forfatning indleder og fører anklagere straffesager. Loven tillægger dem også andre beføjelser. Deres beføjelser og organisation er hovedsagelig defineret i lov om anklagemyndigheden (Zakon o državnem tožilstvu) og strafferetsplejeloven (Zakon o kazenskem postopku).

Slovenien har 11 regionale anklagemyndigheder (okrožno državno tožilstvo) (Celje, Koper, Kranj, Krško, Ljubljana, Maribor, Murska Sobota, Nova Gorica, Novo mesto, Ptuj og Slovenj Gradec), en særlig anklagemyndighed (Specializirano državno tožilstvo) med en særskilt organisation på nationalt plan og den øverste anklagemyndighed ved Sloveniens øverste domstol (Vrhovno državno tožilstvo Republike Slovenije) i Ljubljana.

Den særlige anklagemyndighed har kompetence til at retsforfølge personer, der har begået strafbare handlinger i forbindelse med klassisk organiseret kriminalitet og økonomisk kriminalitet, terrorhandlinger, korruption og andre strafbare handlinger, hvis afsløring og retsforfølgning kræver brug af anklagere med en særlig organisation og uddannelse. Afdelingen for efterforskning og retsforfølgning af tjenestemænd ("den særlige afdeling") fungerer som en uafhængig organisatorisk enhed med særlige beføjelser under den særlige anklagemyndighed. Anklagere, der er tilknyttet den særlige afdeling, har kompetence til at retsforfølge strafbare handlinger begået af politifolk, embedsmænd ved indenrigsministeriet med politimæssige beføjelser, militærpolitifolk, tjenestemænd ved efterretnings- og sikkerhedstjenesten i forsvarsministeriet og tjenestemænd ved det slovenske sikkerheds- og efterretningsagentur. De fører også tilsyn med politifolk, der arbejder for denne afdeling.

Den øverste anklagemyndighed ved den øverste domstol er den øverste anklagemyndighed i landet, hvor følgende er tilknyttet:

  • anklagerne ved den øverste domstol (vrhovni državni tožilci) og anklagerne ved appeldomstolene (višji državni tožilci)
  • anklagere, der er midlertidigt udstationeret eller arbejder på deltid.

Anklagere ved appeldomstolene forsvarer appelsager ved landets appeldomstole. Ved ekstraordinære appelprocedurer i straffesager, civilsager og forvaltningsretlige sager giver anklagerne ved Sloveniens øverste domstol møde for denne domstol.

Den øverste anklagemyndighed ved den øverste domstol er opdelt i:

  • tre afdelinger (afdelingen for strafferet, afdelingen for civilretlige og forvaltningsretlige anliggender og afdelingen for uddannelse og særligt tilsyn) og
  • et specialiseret informationscenter, der navnlig har kompetence til at yde teknisk bistand i skatte-, finans- og regnskabsspørgsmål samt inden for andre discipliner, der er nødvendige for effektiviteten af anklagemyndighedens aktiviteter, og for at sikre udviklingen, ensartetheden og forvaltningen af informationsmediet med henblik på anklagemyndighedens funktion.

Rolle og opgaver

Anklagerne har beføjelse og pligt til at retsforfølge personer, der har begået strafbare handlinger. I denne forbindelse har de kompetence til at:

  • træffe alle nødvendige foranstaltninger for at afsløre og identificere personer, der har begået strafbare handlinger og føre tilsyn med politiets arbejde i straffesagens forundersøgelsesfase, hvor politiet rent organisatorisk er uafhængigt af anklagemyndigheden
  • indgive anmodninger vedrørende efterforskningen
  • indgive anklageskriftet til den kompetente ret og
  • iværksætte appel af retsafgørelser, der endnu ikke er blevet endelige, og anvende ekstraordinære retsmidler mod endelige retsafgørelser (appeller af domme afsagt i første instans i straffesager iværksættes af den anklager, der har rejst sagen ved retten i første instans, mens anklagerne ved den øverste domstol anvender ekstraordinære retsmidler).

Den gældende straffelovgivning giver under visse betingelser anklagerne mulighed for at vælge en alternativ løsning på de kriminelle forhold i stedet for at retsforfølge strafbare handlinger. Dette vedrører for det første overførsel af en sag til forligsproceduren og betinget udsættelse af straffesagen mod en sigtet, hvis denne er villig til at efterkomme anklagemyndighedens instrukser og udføre de handlinger, som denne har anordnet. Hvis mæglingen eller den betingede suspension af retsforfølgningen lykkes, afviser anklageren søgsmålet, hvilket betyder, at sagen løses udenretsligt. Anklageren kan også foreslå retten at afsige en strafferetlig kendelse, der pålægger tiltalte en foreslået specifik straf eller foranstaltning, uden at der indkaldes til retsmøde.

Desuden udfører den øverste anklagemyndighed ved den øverste domstol opgaver, der ikke er henhører under materiel strafferet. Anklagere ved den øverste domstol, der er tilknyttet en af de tre afdelinger i den øverste anklagemyndighed ved den øverste domstol, nemlig afdelingen for civilretlige og forvaltningsretlige sager, kan iværksætte appeller i retfærdighedens interesse (zahteva za varstvo zakonitosti) til prøvelse af afgørelser efter appel i kontradiktoriske, ikke-kontradiktoriske og andre civilretlige sager. Den nødvendige betingelse for at kunne anvende dette ekstraordinære retsmiddel er beskyttelsen af den offentlige interesse, som kun kan fastslås af en anklager ved den øverste domstol, hvilket betyder, at sagens parter ikke kan iværksætte appel i retfærdighedens interesse.

Dommere

Organisation

Juridiske dommere og lægdommere

Dommernes status er reguleret ved artikel 125-134 i Sloveniens forfatning og loven om juridiske tjenester (Zakon o sodniški službi). Dommerne er tjenestemænd, der vælges af nationalforsamlingen (Državni zbor) efter indstilling fra domstolsrådet (Sodni svet). Deres embedsperiode er ubegrænset. Aldersgrænsen og udnævnelsesbetingelserne er fastsat ved lov.

For at blive udnævnt til dommer skal man opfylde følgende generelle betingelser:

  1. have slovensk statsborgerskab og aktivt mestre det slovenske sprog
  2. have de nødvendige faglige kvalifikationer og være i god generel sundhedstilstand
  3. være fyldt 30 år
  4. være uddannet jurist fra et slovensk universitet (univerzitetni diplomirani pravnik) eller universitetsuddannet jurist og "magister" i jura eller have gennemført en tilsvarende juridisk uddannelse i udlandet, som attesteres ved et udenlandsk eksamensbevis, som er vedlagt en udtalelse om uddannelsen eller en afgørelse om anerkendelse af uddannelsen med henblik på lønnet beskæftigelse eller en afgørelse om godkendelse
  5. have bestået den juridiske embedseksamen
  6. ikke være dømt for en forsætlig strafbar handling
  7. ikke have været tiltalt eller på grundlag af et anklageskrift være tiltalt for en forsætlig strafbar handling, hvor retten af egen drift indleder retsforfølgning.

Ved udløbet af deres embedsperiode vil dommere, der har afsagt afgørelser i forbindelse med undersøgelsesprocedurer eller retssager, hvor dommen har krænket grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder, ikke opfylde betingelserne for at blive valgt til dommer.

Dommere er omfattet af vedtægten for tjenestemænd. De er i deres arbejde bundet af forfatningen og lovene. Dommerembedet er ikke foreneligt med andre embeder i statslige organer, organer under det lokale selvstyre og politiske partier eller med andre embeder og aktiviteter, som er omfattet af lovgivningen. Der findes ikke nogen formel specialiseret uddannelse for dommere. Det retlige område, inden for hvilket en dommer primært er aktiv, fastlægges af rettens interne organisation, som med henblik på at løse de forskellige kategorier af tvister omfatter forskellige retsinstanser, mellem hvilke dommerne fordeles i henhold til rettens årlige arbejdsplan. Det er Sloveniens domstolsråd (Sodni svet RS), der træffer afgørelse om forfremmelse til en stilling som højere dommer og stigning til en højere lønklasse. Det foreslår også, at nationalforsamlingen afskediger en dommer, hvis dommeren under udøvelsen af sit hverv overtræder forfatningen eller groft overtræder loven eller begår en forsætlig strafbar handling ved at misbruge sit embede. Forfremmelsesfrekvensen for dommere er fastlagt i opbygningen af domstolene i Slovenien. Dommerne kan således tilknyttes retter i første instans (okrožno sodišče og okrajno sodišče), appeldomstole eller den øverste domstol.

Dommerne er samlet i den slovenske dommerforening, der er medlem af den internationale dommerforening. Det er frivilligt, om man ønsker at være medlem af foreningen.

Lægdommere bistår de juridiske dommere i afdelingerne. Hvis der i henhold til loven skal træffes afgørelse af et dommerkollegium, sammensættes afdelingen, medmindre andet er fastsat ved lov, af en juridisk dommer, der fungerer som afdelingsformand, og to lægdommere som medlemmer af afdelingen. Hvis loven foreskriver en afgørelse truffet af et dommerpanel med fem medlemmer, sammensættes afdelingen af en juridisk dommer, der fungerer som afdelingsformand, en anden juridisk dommer og tre lægdommere som medlemmer af afdelingen, medmindre andet er fastsat ved lov. Slovenske statsborgere, der er fyldt 30 år, og som ikke er blevet endeligt dømt for en strafbar handling, der retsforfølges ex officio, hvis helbredstilstand og personlige kvalifikationer gør dem egnede til at deltage i retsplejen, og som aktivt behersker det slovenske sprog, kan udnævnes til lægdommere. Lægdommeres embedsperiode er på fem år og kan fornyes. Præsidenten for de enkelte appeldomstole udnævner og afskediger lægdommere, der er tilknyttet retter i første instans (okrožno sodišče) under den pågældende appeldomstols kompetence.

Sloveniens domstolsråd

Sloveniens domstolsråd (Sodni svet RS) er det centrale organ med ansvar for regulering af dommerstanden.

Domstolsrådet består af 11 medlemmer.

Fem medlemmer vælges af nationalforsamlingen efter indstilling fra republikkens præsident blandt universitetsprofessorer, advokater og andre jurister. Seks medlemmer vælges af dommere, der udøver deres hverv permanent. Rådets medlemmer vælger et af medlemmerne som formand.

Domstolsrådet har følgende beføjelser:

I henhold til de bestemmelser, der gælder for domstolene og dommerembedet, har domstolsrådet følgende beføjelser:

1. Med hensyn til udvælgelse, udnævnelse og afskedigelse af dommere, retspræsidenter og næstformænd:

  • afgivelse af en forudgående udtalelse under udnævnelsesproceduren for præsidenten for den øverste domstol
  • forslag til nationalforsamlingen om kandidater til udnævnelse som dommer ved den øverste domstol
  • udnævnelse og afskedigelse af retspræsidenter og næstformænd med undtagelse af præsidenten for den øverste domstol
  • udvælgelse af ansøgere til ledige dommerembeder
  • indstilling til nationalforsamlingen om kandidater til udnævnelse som dommer
  • udnævnelse af en dommer til et ledigt dommerembede
  • afgivelse af en begrundet udtalelse under afskedigelsesproceduren for præsidenten for den øverste domstol
  • at informere nationalforsamlingen om en endelig dom, der er afsagt mod en dommer
  • forelæggelse af en indstilling til afskedigelse af en dommer for nationalforsamlingen
  • vedtagelse af en retskonstaterende afgørelse om ophør med dommergerningen

2. For så vidt angår andre personalespørgsmål vedrørende dommere, når domstolsrådet træffer afgørelse om:

  • visse funktioners uforenelighed med dommerembedet
  • forfremmelse til en stilling som højere dommer
  • hurtigere stigning til en højere lønklasse, forfremmelse til en rådgiverstilling eller til en stilling som højere rangerende dommer
  • ekstraordinær forfremmelse til en stilling som højere dommer
  • validering af vurderingen af, at en dommer ikke er egnet til hvervet som dommer
  • forslag om at bringe den strafbare handling, der er begået af en dommer, der mener, at hans uafhængighed på en eller anden måde er blevet undergravet, til ophør
  • appel af afgørelser om forflyttelse eller udnævnelse til et dommerembede, til funktionen som dommer eller rådgiver på den ene side og afgørelser om indplacering i lønklasse på den anden side
  • forflyttelse af en dommer
  • tilknytning af en dommer til Sloveniens forfatningsdomstol, den øverste domstol, en appeldomstol, specialafdelingen ved en ret i første instans (okrožno sodišče), en ekspertfunktion i domstolsrådet, det juridiske uddannelsescenter eller udførelse af mere krævende opgaver som sagkyndig i ministeriet
  • fritagelse for at udøve embedet som dommer
  • tildeling af juridiske stipendier

3. For så vidt angår disciplinærsager:

  • udpegelse af disciplinære organer
  • forslag om at indlede en disciplinærsag mod en dommer
  • fuldbyrdelse af en disciplinær sanktion over for en dommer, hvis dommeren i henhold til den lov, der gælder for dommerhvervet, er blevet pålagt en disciplinær sanktion i form af suspension af en forfremmelse, lønnedsættelse eller overflytning til en anden domstol
  • afgørelse om midlertidig suspension af embedet som dommer rettet mod præsidenten for den øverste domstol
  • afgørelse om appel af præsidenten for den øverste domstols afgørelse om midlertidig suspension af en dommers embedsperiode

4. Andre opgaver:

  • vedtagelse af kriterier for udvælgelse af kandidater til stillinger i retsvæsenet efter indhentning af ministerens udtalelse på den ene side og på den anden side kvalitetskriterierne for dommernes arbejde med henblik på at evaluere deres arbejde
  • vedtagelse af den etiske kodeks for retsvæsenet
  • udnævnelse af medlemmer af udvalget for etik og integritet
  • vedtagelse af retningslinjer for valg af medlemmer af personaleudvalg og indkaldelse til valg
  • godkendelse af politikken for afsløring og kontrol af domstolenes risiko for og eksponering for korruption samt overvågning af gennemførelsen af denne politik
  • afgivelse af en forudgående udtalelse om stillingsfortegnelsen for domstolenes organisatoriske enheder
  • afgivelse af en forudgående udtalelse under proceduren for fastsættelse af antallet af dommere ved en given domstol
  • afgivelse af udtalelse om den øverste domstols årsberetning om domstolenes effektivitet og produktivitet og om forslaget til en finansieringsplan for domstolene
  • afgivelse af udtalelse til nationalforsamlingen og ministeriet om de love, der gælder for domstolene og dommerembedet
  • indgivelse af en begæring om indledning af en procedure med henblik på at undersøge bestemmelsers forfatningsmæssighed og lovlighed, hvis de påvirker den dømmende magts forfatningsmæssige status eller forfatningsmæssige rettigheder
  • indgivelse af en begrundet anmodning om, at der træffes afgørelse om fornyet kontrol af aktiviteterne i en given sag
  • afgivelse af udtalelse om en afgørelse om frihedsberøvelse eller om indledning af en straffesag.

Medmindre andet er fastsat i loven eller i domstolsrådets forretningsorden, træffer det sine afgørelser ved offentlig afstemning og med et flertal blandt alle dets medlemmer.

Domstolsrådet træffer afgørelse med et flertal på to tredjedele af alle dets medlemmer i følgende tilfælde:

  • indstillinger til udpegelse af dommere
  • udnævnelse og forfremmelse af dommere
  • udnævnelse og afskedigelse af retspræsidenter og næstformænd
  • klassificering i lønklasser
  • appel af afgørelser om forflyttelse eller udnævnelse til et dommerembede, en dommerfunktion eller en rådgiverstilling
  • klager over afgørelser om indplacering i lønklasse
  • indstillinger til afskedigelse af dommere
  • validering af vurderingen af, at en dommer ikke er egnet til sit embede
  • vedtagelse af kriterier for udvælgelse af kandidater til dommerembeder
  • vedtagelse af kvalitetskriterier for dommeres arbejde
  • i andre tilfælde, hvor loven kræver det.

I overensstemmelse med domstolsrådets forretningsorden kan det stadig træffe afgørelse om andre spørgsmål, og her træffer det afgørelse med to tredjedeles flertal blandt alle dets medlemmer.

Advokater

Artikel 137 i Sloveniens forfatning bestemmer, at advokaterhvervet (odvetništvo), der er en integrerende del af retsvæsenet, er en selvstændig og uafhængig juridisk tjeneste. Lov om advokaterhvervet (zakon o odvetništvu) bestemmer, at advokaten under udøvelsen af sit erhverv skal yde juridisk rådgivning, repræsentere og forsvare parter ved domstolene og andre statslige organer, udarbejde akter og repræsentere parter i deres retsforhold. Kun en advokat kan mod vederlag repræsentere en part i en retssag. I nogle tilfælde kan han erstattes af en advokatfuldmægtig.

For at blive advokat skal man opfylde følgende betingelser:

  1. være slovensk statsborger
  2. have de nødvendige faglige kvalifikationer
  3. have et eksamensbevis (et af de følgende) fra Slovenien eller have gennemført en tilsvarende uddannelse i udlandet, der er anerkendt i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for anerkendelse og evaluering af uddannelser:
    • bevis som universitetsuddannet jurist (univerzitetni diplomirani pravnik)
    • bevis som uddannet jurist (UN) og "magister" i jura
    • bevis som "magister" i jura i henhold til et harmoniseret studieprogram, der er attesteret ved et eksamensbevis som "magister"
  4. have bestået den juridiske embedseksamen
  5. have fire års erhvervserfaring som universitetsuddannet jurist, heraf mindst ét år efter at have bestået den juridiske embedseksamen hos en advokat eller på et advokatkontor, ved en domstol, en anklagemyndighed, ved statsadvokatens kontor eller på et notarkontor i et ubrudt ansættelsesforhold, der er indgået i henhold til en fuldtidskontrakt
  6. aktivt mestre det slovenske sprog
  7. være troværdig i udøvelsen af advokaterhvervet
  8. råde over det nødvendige udstyr og de nødvendige lokaler til udøvelse af advokatvirksomhed
  9. have bestået den prøve, der skal kontrollere kendskabet til den lovgivning, der gælder for advokaterhvervet, salærtariffen og den etiske kodeks for advokatsamfundet i Slovenien.

Kun en advokat kan repræsentere en person, der er genstand for efterforskning i straffesager.

I civile sager kan parterne lade sig repræsentere ved okrajno sodišče af enhver person med fuld rets- og handleevne, mens de ved okrožno sodišče, appeldomstolene og den øverste domstol kun kan lade sig repræsentere af en advokat eller af en tredjemand, der har bestået den juridiske embedseksamen. I sager med ekstraordinære retsmidler er det imidlertid obligatorisk at lade sig repræsentere af en advokat (med undtagelse af tilfælde, hvor parten eller dennes repræsentant har bestået den juridiske embedseksamen).

Repræsentation ved advokat er også obligatorisk i alle retssager, der er fastsat i loven om mental sundhed.

En udenlandsk advokat, der har opnået ret til at udøve advokatvirksomhed i sit hjemland, kan på de betingelser, der er fastsat i loven om advokaterhvervet, udøve følgende virksomhed i Slovenien:

  • levere specifikke tjenesteydelser som led i udøvelsen af advokaterhvervet
  • udøve advokatvirksomhed under den advokattitel, der er tildelt i hjemlandet
  • udøve advokatvirksomhed under advokattitlen odvetnik (slovensk advokat).

En advokats oprindelsesland er det land, hvor den pågældende har tilladelse til at udøve advokaterhvervet under den beskyttede titel, som vedkommende har opnået i overensstemmelse med det pågældende lands regler.

En advokat fra en anden medlemsstat i Den Europæiske Union er i henhold til denne lov en advokat, der har beskikkelse i en af Den Europæiske Unions medlemsstater under den advokattitel, der er erhvervet i overensstemmelse med denne stats regler. En advokat, der kommer fra en anden af Den Europæiske Unions medlemsstater, registreres i fortegnelsen over udenlandske advokater, der må praktisere som advokat i Slovenien under den beskyttede titel odvetnik (slovensk advokat), med alle de rettigheder og pligter, som gælder for en praktiserende advokat, hvis den pågældende person opfylder de lovbestemte betingelser og består prøven til kontrol af vedkommendes viden om Sloveniens retsorden. Yderligere oplysninger om prøven og dens afvikling er fastlagt i dekretet om prøver for advokater fra andre lande.

Advokater kan reklamere for deres tjenesteydelser på visse betingelser, idet loven fastsætter de tilladte former for reklame. Den pågældende kan praktisere som advokat individuelt eller gennem et advokatfirma. Advokaternes repræsentative organisation er Sloveniens advokatsamfund, som fastsætter sin egen statut og sine egne vedtægter. Retten til at udøve advokatvirksomhed erhverves ved at blive optaget i fortegnelsen over advokater, der føres af Sloveniens advokatsamfund. Advokater, der har opnået et vist niveau af faglig uddannelse eller har valgt specifik erhvervsvejledning, kan på de fastsatte betingelser ansøge Sloveniens advokatsamfund om anerkendelse som specialadvokat. Vederlaget for advokaters ydelser er fastsat i den tarif for advokatsalærer, som Sloveniens advokatsamfund vedtager efter at have opnået justitsministerens godkendelse.

Juridiske databaser

Grundreglerne for advokater findes på engelsk på advokatsamfundets websted.

Advokatsamfundet administrerer en søgemaskine (på slovensk og engelsk), som kan bruges til at søge efter advokater ved hjælp af følgende kriterier:

  • navn
  • område
  • kendskab til fremmedsprog og
  • kompetenceområder.

Notarer

Organisation

Artikel 137, stk. 2, i Sloveniens forfatning bestemmer, at notarhvervet er et lovreguleret offentligt embede. Notarloven bestemmer: Som en person, der har offentlighedens tillid, udfærdiger notaren i overensstemmelse med denne lovs bestemmelser offentlige dokumenter vedrørende retshandler, viljeserklæringer eller forhold, der afføder disse rettigheder, opbevarer dokumenter, midler og værdipapirer med henblik på udlevering til tredjemand eller offentlige organer, udfører efter instruks fra domstolene de opgaver, han eller hun er tildelt ved lov.

For at blive udpeget skal en notar opfylde følgende betingelser:

  1. være statsborger i Slovenien eller i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union, i en medlemsstat i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i Det Schweiziske Forbund eller i en medlemsstat, der er medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling
  2. have de nødvendige faglige kvalifikationer og være i god generel sundhedstilstand
  3. have bestået en juraeksamen på universitetsniveau (univerzitetni diplomirani pravnik) eller en eksamen som advokat (UN) og magister i jura eller have gennemført en tilsvarende juridisk uddannelse i udlandet, som attesteres ved et udenlandsk uddannelsesbevis, som er vedlagt en udtalelse om uddannelsen eller en afgørelse om anerkendelse af uddannelsen med henblik på lønnet beskæftigelse eller en afgørelse om godkendelse
  4. have bestået den juridiske embedseksamen
  5. have fem års erfaring som universitetsuddannet jurist, heraf mindst ét år hos en notar og mindst ét år ved en domstol, en advokat eller en statsadvokat
  6. være værdig til den offentlige tillid, der er forbundet med udøvelsen af hvervet som notar
  7. aktivt mestre det slovenske sprog
  8. råde over det nødvendige udstyr og de nødvendige lokaler til udøvelse af hvervet som notar
  9. være under 64 år.

Som en undtagelse fra punkt 1 i det foregående afsnit kan en statsborger i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i en stat, der ikke er medlem af Det Schweiziske Forbund eller en stat, der ikke er medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, også udnævnes til notar, forudsat at der er tale om retlig og faktuel gensidighed.

En notar kan ikke påtage sig advokatopgaver eller andre tjenester eller funktioner mod betaling.

En notar kan ikke påtage sig opgaver, som er uforenelige med notarhvervets anseelse og integritet, eller som vil kunne svække tilliden til notarens upartiskhed eller til ægtheden af de dokumenter, den vedkommende udfærdiger.

Notaren udnævnes til en ledig notarstilling af justitsministeren. Inden udnævnelsen modtager ministeren en udtalelse fra det slovenske notarkammer om kandidaterne. Antallet af notarer er begrænset, og antallet fastsættes af justitsministeriet. Justitsministeren afsætter kun en notar fra dennes hverv, hvis denne under udøvelsen af sit hverv har begået uregelmæssigheder, der er forbudt ved lov. Notarkammeret er den repræsentative organisation for notarer.

Notarer skal ifølge loven være medlemmer af det slovenske notarkammer (Notarska zbornica Slovenije).

Rolle og opgaver

Notarer udfører en offentlig opgave, der hovedsagelig består i at udarbejde offentlige og private dokumenter, en funktion, der er afgørende for sikkerheden i forbindelse med retshandler.

De offentlige dokumenter, der almindeligvis udfærdiges af notarer, er notarialakter og notarialprotokoller. Mens en notar kan oprette enhver form for skriftlig aftale for parterne, er visse former for aftaler og vedtægter for selskaber med begrænset ansvar (aktieselskaber og selskaber med begrænset ansvar) kun gyldige i henhold til slovensk ret, hvis de er udfærdiget i form af notarialdokumenter (med notarpåtegning). En notar kan ligeledes oprette testamenter. Nogle gange er det desuden nødvendigt, at en notar bekræfter ægtheden af kopier af dokumenter og underskrifter, for at sikre at de kan gøres gældende ved en domstol. Dokumenter og værdipapirer kan opbevares hos en notar.

Juridiske databaser

Via notarkammerets websted kan man få adgang til en fortegnelse over alle notarer i Slovenien og de dertil hørende kontaktoplysninger samt til en søgemaskine med basale funktioner.

De tre registre, som drives af notarkammeret, er tilgængelige fra kammerets websted:

Andre juridiske erhverv

Juridisk assistent (Sodniški pomočnik)  PDF (372 Kb) en

Statsadvokaturen

Statsadvokatens rolle er fastlagt i den nye lov om statsadvokater (Zakon o državnem odvetništvu), som trådte i kraft den 20. november 2017, og som radikalt har ændret statsadvokaturen.

Statsadvokaten udfører specialiserede opgaver inden for beskyttelse af statens ejendom og andre rettigheder og interesser gennem juridisk repræsentation ved domstolene og de administrative myndigheder i Slovenien, ved udenlandske domstole og voldgiftspaneler samt ved internationale domstole og internationale voldgiftspaneler. Statsadvokaten yder ligeledes juridisk rådgivning, mindelig bilæggelse af tvister inden for rammerne af en administrativ procedure og andre opgaver, der er fastsat i ovennævnte lov, samt andre opgaver.

Hvervet som statsadvokat varetages af statens generaladvokat og dennes stedfortræder som tjenestemænd samt af statsadvokater ved appeldomstole, statsadvokater og kandidater til denne funktion, der i henhold til den nye lov har status som tjenestemænd. For at undgå politiske udnævnelser afgiver udvalget for bedømmelse af kandidaternes kvalifikationer, som består af uafhængige eksperter, en udtalelse under proceduren for udvælgelse af statens generaladvokat og statsadvokater ved appeldomstolene.

Statens generaladvokat udnævnes af Sloveniens regering på begrundet indstilling fra justitsministeren med forbehold af en forudgående udtalelse fra udvalget for bedømmelse af kandidater. Vicegeneraladvokaten udnævnes af Sloveniens regering efter indstilling fra generaladvokaten efter aftale med justitsministeren. Vedkommende udpeges blandt statsadvokaterne ved appeldomstolene. Statens generaladvokat og vicegeneraladvokaten udnævnes for en periode på seks år med mulighed for forlængelse. For at kunne fungere som statsadvokat ved appeldomstolene er det nødvendigt som statsadvokat og som kandidat til dette embede at indgå et ansættelsesforhold, der ud over de særlige betingelser, der er fastsat i loven om statsadvokater (Zakon o državnem odvetništvu), skal opfylde de betingelser, der er fastsat i tjenestemandsloven.

Statsadvokaten er uafhængig i udførelsen af sine opgaver med juridisk repræsentation i en given sag.

Relevante links

Oplysninger om juridiske erhverv fra Sloveniens øverste anklagemyndigheds websted

Oplysninger om juridiske erhverv

Oplysninger om juridiske erhverv på det slovenske retsvæsens websted

Oplysninger om juridiske erhverv fra det slovenske advokatsamfunds websted

Oplysninger om juridiske erhverv på det slovenske notarkammers websted

Oplysninger om juridiske erhverv på statsadvokatens websted

Sidste opdatering: 07/01/2022

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.