Forældreansvar, forældremyndighed og samværsret

1 Hvad indebærer begrebet "forældremyndighed" i praksis? Hvilke rettigheder og pligter har indehaveren af forældremyndigheden?

Begrebet "forældreansvar" omfatter valg af barnets navn, dets forsørgelse, forvaltningen af dets ejendom og dets repræsentation i alle sager og retsakter, der vedrører barnet eller dets ejendom. I praksis vedrører forældreansvar alle spørgsmål, som har med barnet som enkeltperson og dets ejendom at gøre.

Forældreansvar er forældrenes rettigheder og forpligtelser, som de skal udøve i fællesskab, over for deres barn. Forældreansvaret skal udøves under hensyntagen til barnets tarv (artikel 6 i lov nr. 216/1990).

2 Hvem har normalt forældremyndigheden over et barn?

Forældreansvaret udøves i fællesskab af begge forældre.

3 Kan der udpeges en anden person i stedet for forældrene, hvis disse ikke kan eller ikke ønsker at udøve forældremyndigheden over deres børn?

Ja, i dette tilfælde kan retten udpege en værge til at udøve forældreansvaret (artikel 18, stk. 2, i lov nr. 216/90 om forholdet mellem forældre og børn).

4 Hvordan reguleres spørgsmålet om forældremyndigheden, hvis forældrene bliver skilt, eller deres forhold opløses?

Hvis forældrene skal skilles, eller hvis ægteskabet er blevet annulleret eller erklæret ugyldigt, vil retten træffe afgørelse om forældreansvaret. Det kan tildeles én af forældrene, begge forældre i fællesskab eller en tredjepart (artikel 14 og 15 i lov nr. 216/90). Hvis retten tildeler en af forældrene forældreansvaret, kan den også træffe afgørelse om den anden forælders ret til samvær med barnet under hensyntagen til barnets tarv (artikel 17 i lov nr. 216/90).

5 Hvilke formaliteter skal overholdes, for at en aftale mellem forældrene om forældremyndighed bliver juridisk bindende?

Aftalen skal udformes som en retskendelse for at være retligt bindende.

6 Hvilke alternative konfliktløsningsmuligheder findes der, hvis forældrene ikke kan nå til enighed om en aftale om forældremyndigheden?

Der findes i øjeblikket ingen andre muligheder end at gå rettens vej for at løse konflikten.

7 Hvilke spørgsmål vedrørende barnet kan dommeren afgøre, hvis forældrene går til domstolene?

Dommeren kan træffe afgørelse om alle spørgsmål vedrørende barnet, herunder forældremyndighed, samvær, opdragelse og skolegang, helbred, forvaltning af ejendom, navn, underholdsbidrag, rejser til udlandet og bortførelse.

8 Hvis den ene af forældrene får tilkendt forældremyndigheden alene, betyder det så, at vedkommende kan træffe beslutninger om alle forhold omkring barnet uden først at rådføre sig med den anden part?

Nej, fordi der er spørgsmål, som f.eks. forvaltningen af barnets ejendom, som ikke er omfattet af begrebet forældremyndighed i en mere snæver betydning.

9 Hvad betyder det i praksis, hvis domstolen tillægger forældrene fælles forældremyndighed over et barn?

Fælles forældremyndighed betyder i praksis, at forældrene skal træffe beslutninger i fællesskab vedrørende deres barn. Generelt forventes det, at barnet bor hos begge forældre.

10 Til hvilken domstol eller anden myndighed skal jeg indgive anmodning om forældremyndighed? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min anmodning?

Den kompetente ret er familiedomstolen i den retskreds, hvor det mindreårige barn har sit sædvanlige opholdssted. Sagen starter med, at der indgives en stævning uden beediget erklæring. På dette stadium er der ikke behov for nogen anden dokumentation.

11 Hvilken procedure anvendes i disse tilfælde? Findes der en hasteprocedure?

Stævningen forkyndes for den anden part, der indkaldes til at give møde i retten på den dato, der er angivet i stævningen, for at fremsætte sine synspunkter. I sager om børn findes der er ingen hasteprocedure undtagen i tilfælde af bortførsel af en mindreårig. Det ligger dog i sagens natur, at retten bestræber sig på at behandle disse sager som en prioritet. Desuden overholder alle procedurer artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention og artikel 30 i Republikken Cyperns forfatning, i henhold til hvilke enhver retslig procedure skal afsluttes inden for en rimelig frist.

12 Kan jeg få retshjælp?

Ja, det er nødvendigt at opfylde de kriterier, der er fastlagt ved lov, og at man har fået en retskendelse i henhold til lov nr. 165(I)/2002.

13 Kan en afgørelse om forældremyndighed appelleres?

Ja. Det er muligt at indbringe sagen for appelretten, der behandler familiesager.

14 I visse tilfælde kan det være nødvendigt at gå til en domstol eller en anden myndighed for at få en retsafgørelse om forældremyndighed fuldbyrdet. Hvilken procedure anvendes i disse tilfælde?

Det er den ret, der afsagde kendelsen om forældreansvar, der har kompetence til at fuldbyrde den. Sagen starter med, at der indgives en stævning uden beediget erklæring i overensstemmelse med model I i procesreglement nr. 2/90.

15 Hvad skal jeg gøre for at få en afgørelse om forældremyndighed, der er truffet af en domstol i en anden medlemsstat, anerkendt og fuldbyrdet i denne medlemsstat?

Man skal indgive en stævning om anerkendelse og fuldbyrdelse i henhold til artikel 21, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2201/2003. Stævningen skal indgives til familiedomstolen i den retskreds, hvor barnet eller sagsøgte, hvis barnet er bosiddende i udlandet, bor.

16 Til hvilken domstol i denne medlemsstat skal jeg henvende mig for at gøre indsigelse mod en afgørelse om forældremyndighed, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat? Hvad er fremgangsmåden i disse tilfælde?

Den kompetente ret er familiedomstolen i den retskreds, hvor barnet eller sagsøgte, hvis barnet er bosiddende i udlandet, bor.

Hvis ovennævnte stævning er blevet forkyndt for sagsøgte, har denne ret til at give fremmøde og indgive et svarskrift i henhold til lov nr. 121(I)/2000. Denne procedure henhører under forordning (EF) nr. 2201/2003.

17 Hvilken lovgivning finder anvendelse i en sag om forældremyndighed, hvor barnet eller parterne ikke bor i denne medlemsstat eller er af forskellig nationalitet?

Den gældende lov er loven i Republikken Cypern, nærmere bestemt lov nr. 216/90. Hvis ingen af parterne har hjemsted i Cypern, har familiedomstolene i henhold til lov nr. 216/90 ikke kompetence til at behandle sagen.

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.