

Find information efter region
Udtrykket "forældremyndighed" betyder at have myndighed over en mindreårig og ansvar for barnets opdragelse og pasning.
Artikel 247 i bog 1 i civillovbogen (Burgerlijk Wetboek) bestemmer følgende om dette emne:
1. Forældremyndighed omfatter forældres ret og pligt til at passe og opdrage deres mindreårige barn.
2. "Passe og opdrage" omfatter at drage omsorg og tage ansvar for barnets psykiske og fysiske velfærd og sikkerhed og fremme udviklingen af barnets personlighed. Forældrene må ikke anvende psykisk eller fysisk vold eller anden ydmygende behandling i pasningen og opdragelsen af barnet.
3. Forældremyndigheden omfatter en forpligtelse for den ene forælder til at fremme udviklingen af det bånd, som barnet har med den anden forælder.
4. Et barn, som forældrene udøver fælles forældremyndighed over, har fortsat ret til at blive passet og opdraget på en ensartet måde af begge forældre efter opløsning af ægteskabet på anden måde end ved dødsfald, efter separation eller opløsning af et registreret partnerskab på anden måde end ved dødsfald, eller efter ophævelsen af samlivet, hvis der blev foretaget en anmærkning som omhandlet i artikel 252, stk. 1.
5. Med henblik på gennemførelsen af stk. 4, kan forældrene i en aftale eller plan for pasning af børnene tage hensyn til praktiske hindringer, der måtte opstå i forbindelse med opløsning af ægteskabet på anden måde end ved dødsfald, efter separation eller opløsning af et registreret partnerskab på anden måde end ved dødsfald eller ophævelse af samlivet, hvis der blev foretaget en anmærkning som omhandlet i artikel 252, stk. 1, men kun hvis, og så længe de pågældende hindringer gør sig gældende.
Forældrene har myndighed til og ansvar for at drage omsorg for og opdrage deres barn. Der er dog undtagelser fra denne regel.
Hvis forældrene ikke ønsker eller ikke kan udøve forældremyndigheden eller -ansvaret, kan retten overdrage forældremyndigheden til en anden person.
Efter en skilsmisse bevarer begge forældre forældremyndigheden over deres børn. Begge vil fortsat være ansvarlige for at opdrage og drage omsorg for børnene. Der er dog undtagelser fra denne regel. Det er i visse tilfælde muligt, at retten, på begæring, udpeger den ene forælder til at varetage forældremyndigheden. Forældreskab (som pr. definition ikke svarer til forældremyndighed) og de dertil knyttede rettigheder og pligter kan også være reguleret forskelligt i planen for pasning af børnene, som udarbejdes i tilfælde af skilsmisse.
I tilfælde af skilsmisse fastlægges den aftalte ordning i en plan for pasning af børnene, som prøves ved retten. Retten træffer afgørelse om skilsmissen.
Mægling er en mulighed for at løse tvister i forbindelse med forældreskab.
Retsafgørelsen omfatter alle elementer af planen for pasning af børnene, herunder forældremyndighed, deling af opgaverne med at drage omsorg for og opdrage barnet og barnets primære bopæl.
Nej. Den forælder, der har forældremyndigheden over barnet, er forpligtet til at holde den forælder, som ikke har forældremyndighed, underrettet om vigtige spørgsmål vedrørende barnet [HM-B1] og dets formue og høre sidstnævnte forælder om beslutninger vedrørende barnet. Imidlertid har den forælder, som har forældremyndigheden, det sidste ord.
Det betyder, at begge forældre har de samme rettigheder og pligter som en forælder med forældremyndighed (se spørgsmål 1), hvis forældrene har aftalt en anden opgavefordeling med hensyn til pasning og opdragelse af barnet i planen for pasning af barnet.
Med henblik på at opnå forældremyndighed over et barn skal der indgives en begæring til den kompetente ret på barnets opholdssted. De dokumenter, der skal fremlægges, afhænger af den pågældende forælders og barnets situation. Oplysninger om de nødvendige dokumenter kan findes i Procesreglement (procesreglementen) Forældremyndighed og samvær (Gezag en omgang). En advokat kan hjælpe dig med dette.
Der findes ingen særlige procedurer for de nævnte situationer. Ja, foreløbige forholdsregler er mulige.
Ja, retshjælp er mulig, selv om det er underlagt visse betingelser. Du kan finde yderligere oplysninger om dette emne på retshjælpsrådets (Raad voor Rechtsbijstand) websted.
Ja, det er muligt at appellere en afgørelse til appelretten (Gerechtshof).
I disse tilfælde finder den almindelige domstolsprøvelse anvendelse.
I princippet er der ikke behov for at træffe nogen foranstaltninger. Det sker automatisk, hvis medlemsstaten er omfattet af Bruxelles IIa-forordningen. Denne forordning er gældende i alle medlemsstater i Den Europæiske Union med undtagelse af Danmark.
En appel skal indgives til domstolen i det land, hvor afgørelsen blev truffet.
En appel i et familieretligt anliggende i Nederlandene kræver bistand fra en advokat. Advokaten kan indgive appel til appeldomstolens justitskontor. Efter at domstolen har truffet afgørelse i en familieretlig sag, har advokaten tre måneder til at appellere. Appeldomstolen håndhæver denne frist strengt. Den dato, hvor justitskontoret modtager ansøgningen om at indgive appel, er den officielle dato for indgivelse af appellen.
De nederlandske domstole anvender kun nederlandsk lovgivning.
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.