

Find information efter region
Bekendtgørelsen The Children (Northern Ireland) Order 1995 definerer forældreansvar som alle de rettigheder, pligter og beføjelser og det ansvar, som en forælder ved lov har i forhold til sit barn. Bekendtgørelsen opremser ikke, hvad disse rettigheder og forpligtelser er. Det anerkendes dog, at personer med forældreansvar har:
Forældreansvar bør til enhver tid udøves under hensyntagen til barnets tarv, og alle med forældreansvar bør høres, inden der træffes en vigtig beslutning. Hvis der ikke kan opnås enighed, kan retten anmodes om at løse problemet.
Hvis et barns forældre var gift med hinanden, da det blev født, har de begge forældreansvar over for barnet.
Hvis et barns forældre ikke var gift med hinanden, da det blev født, har moren automatisk forældreansvar over for barnet, og faren kan få forældreansvar over for barnet ved at:
Hvis en ugift far har erhvervet forældreansvar ved en retskendelse, en aftale eller en registrering, kan dette ansvar kun bringes til ophør ved en kendelse afsagt af domstolen.
Hvis en domstol giver en ugift far ret til at bo sammen med sit barn, skal den, hvis han ikke allerede har forældreansvar, også træffe afgørelse om forældreansvar til hans fordel.
En person, der ikke er mor eller far til barnet, kan erhverve forældreansvar over for et barn ifølge en retskendelse.
En person, der har forældreansvar over for et barn, kan ikke frafalde eller overdrage dette ansvar. Hun eller han kan dog sørge for, at en anden person varetager dette ansvar på hendes eller hans vegne.
Desuden kan en person, der ikke er mor eller far til barnet, erhverve forældreansvar over for et barn ved en retskendelse (f.eks. en kendelse om bopæl, nødbeskyttelse eller anbringelse).
Som hovedregel mister en forælder ikke automatisk forældreansvaret over for et barn, blot fordi en anden erhverver det. En adoptionsbevilling overdrager dog forældreansvaret fra de biologiske forældre til adoptivforældrene.
Hvis en forælder har forældreansvar over for et barn, kan hun eller han udpege en anden person som barnets værge i tilfælde af hendes eller hans død.
Forældreansvar over for et barn fortsætter efter skilsmisse og er kun begrænset i det omfang, at en frivillig aftale eller en retskendelse afklarer spørgsmål mellem forældrene eller forældrene og tredjemand.
Hvis forældrene er ugifte, kan de indgå en aftale om forældreansvar. Det skal ske:
Hvis forældrene har været gift, men er blevet separeret eller skilt, kan de aftale, hvordan de vil leve op til deres forældreansvar, og få denne aftale gjort til en domstolsafgørelse, som kan ændres på et senere tidspunkt for at tage hensyn til nye omstændigheder.
I Nordirland findes der en række agenturer, som tilbyder mæglingstjenester, og som kan bidrage til mindelige løsninger på tvister. Der kan findes oplysninger på webstederne UK College of Family Mediators, Family Mediation Northern Ireland, Barnado's Northern Ireland, Family Support Northern Ireland, Dispute Resolution Service Northern Ireland og Mediation and Counselling Northern Ireland.
Domstolene i Nordirland råder over en bred vifte af beføjelser og kan især løse problemer vedrørende:
Domstolene har anerkendt behovet for fleksible og praktiske ordninger, hvor det er muligt. Hvis et barn passes af en forælder, skal denne være i stand til at træffe de beslutninger, der skal træffes, så længe barnet befinder sig i hendes eller hans varetægt.
Samtidig er der en forventning om, at vigtige beslutninger vil blive drøftet med den anden forælder og løst i mindelighed. Hvis det ikke er muligt at nå til enighed, kan retten udstede en specifik afgørelse om særlige problemer (som afgør et bestemt spørgsmål) eller forbyde visse handlinger (der specificerer, hvilken type beslutning der ikke kan træffes uden samtykke fra domstolen).
Hvis en bopælskendelse er gældende i forhold til et barn, må ingen give barnet et andet efternavn eller fjerne det fra Det Forenede Kongerige i en måned eller længere uden skriftligt samtykke fra enhver person, der har forældreansvar, eller samtykke fra domstolen.
Når barnet befinder sig hos en af forældrene, træffer denne forælder de nødvendige rutinemæssige beslutninger. Det forventes dog, at den anden forælder vil blive hørt i forbindelse med vigtige beslutninger.
En begæring om en kendelse, der tildeler forældreansvar, bør i almindelighed indgives ved Family Proceedings Court (familieretten). Hvis der imidlertid verserer andre familiesager vedrørende barnet ved en anden domstol, kan begæringen indgives ved pågældende domstol.
Sager, der er indgivet for familieretten, kan blive overdraget til et Family Care Centre (familiecenter) eller High Court (retten i første instans) af en række årsager (f.eks. hvis de er komplekse eller vedrører spørgsmål af almen interesse).
Adresser og telefonnumre på domstole findes på domstolsstyrelsens websted, Northern Ireland Courts and Tribunal Service.
Der findes en række formularer, som skal udfyldes og indgives på det pågældende dommerkontor. De fleste af disse findes som standardformularer. Dommerkontoret kan udlevere kopier af formularer og forklare, hvordan de skal udfyldes. Rettens personale kan dog ikke yde juridisk rådgivning eller fortælle dig, hvad du skal sige. Der skal også betales et retsgebyr.
Når begæringen er indgivet, fastsætter dommerkontoret datoen for retsmødet, og den anden part vil blive orienteret om denne dato. Hvis sagen ikke er løst før datoen for retsmødet, vil en lægdommer eller dommer tage stilling til bevismidlerne og træffe afgørelse. Der findes ingen nødprocedurer til at opnå forældreansvar.
Du har ret til at ansøge om retshjælp. Størrelsen af den eventuelle økonomiske bistand er betinget af en økonomisk trangsvurdering. Selv om du vurderes til at være berettiget til økonomisk hjælp, skal du måske selv også bidrage til dækningen af omkostningerne. Dette bidrag kan efter aftale tilbagebetales til Legal Services Agency (kontoret for retshjælp) over en længere periode. Ud over de økonomiske kriterier for støtteberettigelse skal der også foretages en vurdering af sagen realitet, dvs. der skal være rimelig grund til at anlægge eller forsvare sagen, og der skal være rimelig grund til dette under alle omstændigheder.
En appel er indbragt:
mod, at der afsiges eller nægtes at afsige en kendelse.
I en appelsag kan retten i første instans efter begæring fra en part forelægge en sag om et retligt spørgsmål til udtalelsen fra Court of Appeal (appeldomstolen). I andre henseender er afgørelsen af retten i første instans endelig.
Appeldomstolens afgørelse i den sag, som retten i første instans har anført, er endelig.
I familieretten (hvor de fleste sager vedrørende børn behandles) kan der indgives en begæring om behandling af et specifikt spørgsmål vedrørende udøvelse af forældreansvar. Kontaktoplysningerne er anført ovenfor.
I Rådets forordning (EF) nr. 2001/2003 ("Bruxelles IIa") er der fastsat visse afgørelser om udøvelse af forældreansvar, der er truffet i én medlemsstat, og som skal fuldbyrdes i en anden medlemsstat.
Afgørelsen skal være erklæret for fuldbyrdet i den anden stat. I Nordirland skal du ansøge om at få afgørelsen registreret ved retten i første instans.
Du skal modsætte dig anerkendelsen i retten i den anden medlemsstat efter den procedure, der gælder for den pågældende domstol.
Sagen skal indbringes for retten i den retskreds, hvor barnet har sin faste bopæl.
Hvis domstolen i Nordirland afgør, at den har kompetence til at håndtere sagen, vil den anvende lovgivningen i Nordirland.
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.