Retsafgifter i forbindelse med den europæiske betalingspåbudsprocedure

Grækenland

Indholdet er leveret af
Grækenland

Indledning

Ved fordringshavers (en person eller dennes advokat) indgivelse af en anmodning om et europæisk betalingspåkrav til retten (formular A i forordning (EF) nr. 1896/2006) betales de relevante retsafgifter i henhold til bestemmelserne i national ret. Hvis anmodningen indgives af fordringshaver personligt uden advokatbistand, skal fordringshaver ikke betale advokatsalær (jf. 26. betragtning til forordningen). Hvis anmodningen imødekommes, og det europæiske betalingspåkrav udstedes (formular E i forordningen), og der ikke gøres indsigelse, erklæres betalingspåkravet eksigibelt (formular G), og fordringshaver modtager et fuldbyrdelsesgrundlag mod betaling af en eventuel stempelafgift, afhængigt af kravets art (jf. loven om stempelafgifter).

Hvilke afgifter findes der?

Ved indgivelsen af formular A købes et stempelmærke (som sættes på formularen, jf. loven om stempelafgifter), og der betales en retsafgift (ved køb af et stempelmærke eller forevisning af en kvittering for betaling af B-typen udstedt af statskassen, der indsættes i sagens akter, jf. lov GPOI/1912 som ændret ved artikel 1, litra m), nr. 1, i lov 4093/2012: 8 promille af kravet plus bidrag til tredjeparter, når kravet overstiger 200 EUR. Derudover betales der beløb beregnet på grundlag af tvistens størrelse til nationale organer).

Hvor meget skal jeg betale?

Retsafgifterne beregnes ud fra kravets størrelse i overensstemmelse med ovennævnte lovgivning.

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler retsafgifterne til tiden?

Retten vil ikke indlede den europæiske betalingspåkravsprocedure eller proceduren for udstedelse af et europæisk betalingspåkrav og en afgørelse om eksigibilitet.

Hvordan kan jeg betale retsafgifter?

Kun personligt ved den ret, hvortil formular A eller formular G (anmodning om udstedelse af et fuldbyrdelsesgrundlag) er indgivet. Det er i øjeblikket ikke muligt at betale retsafgifter elektronisk.

Hvad gør jeg, når jeg har betalt?

Fordringshaver skal indgive anmodningen til den kompetente ret.

Sidste opdatering: 12/03/2024

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.