Retsafgifter i forbindelse med den europæiske betalingspåbudsprocedure

Sverige

Indholdet er leveret af
Sverige

Indledning:

Følgende regler gælder i Sverige vedrørende betaling af gebyr i forbindelse med europæiske betalingspåkrav:

- I henhold til § 5 i lov nr. 2008:879 om europæiske betalingspåkrav§ skal den, der anmoder om udstedelse af et europæisk betalingspåkrav betale et sagsbehandlingsgebyr. Regeringen kan udstede forskrifter om gebyrets størrelse.

Gebyret skal betales på forhånd.

Hvis gebyret ikke betales, vil anmodningen blive afvist.

- I henhold til § 3 i bekendtgørelse nr. 2008:892 om europæiske betalingspåkrav§ skal rekvirenten ved betaling af gebyret angive skyldnerens personnummer eller virksomhedsregistreringsnummer.

Hvilke afgifter skal der betales?

Anmodes der om et europæisk betalingspåkrav i Sverige, skal der betales et sagsbehandlingsgebyr. Gebyret skal betales på forhånd. Dette indebærer, at gebyret skal være betalt, inden fogedretten (Kronofogdemyndigheten) kan indlede behandlingen af anmodningen om udstedelse af et europæisk betalingspåkrav. Når du har indgivet anmodningen, modtager du en skrivelse fra fogedretten, hvori det forklares, hvordan du betaler gebyret.

Hvor meget skal jeg betale?

Gebyret udgør for tiden 300 SEK.

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler retsafgifterne til tiden?

Hvis gebyret ikke betales rettidigt, vil anmodningen blive afvist, inden behandlingen af anmodningen påbegyndes.

Hvordan kan jeg betale retsafgifterne?

Du skal ikke betale gebyret med det samme, men afvente en skrivelse fra fogedretten, hvori det forklares, hvordan du skal betale gebyret.

Hvad skal jeg gøre, efter jeg har betalt?

Du behøver ikke gøre noget, når du har betalt gebyret til tiden. Fogedretten holder øje med, om gebyret indbetales. Når betalingen er bogført, begynder fogedretten at behandle din anmodning om udstedelse af et europæisk betalingspåkrav.

Sidste opdatering: 05/12/2023

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.