Retsafgifter i forbindelse med den europæiske småkravsprocedure

Tyskland

Indholdet er leveret af
Tyskland

Indledning

Retsafgifterne i forbindelse med den europæiske småkravsprocedure er fastsat i loven om sagsomkostninger (Gerichtskostengesetz - GKG).

Retten opkræver afgifterne ved fremsendelse af en faktura. Afgifterne forfalder til betaling, når stævningen indgives til retten. Sagen fortsætter, selv om afgifterne ikke blev betalt på dette tidspunkt.

Sagsomkostningerne skal i princippet betales af sagsøgeren. Ved sagens afslutning skal de betales af den person, som retten har pålagt at gøre det, eller som indvilget i det som led i et forlig.

Hvilke afgifter findes der?

De nøjagtige afgifter fremgår af omkostningstariffen (Kostenverzeichnis - KV GKG), som er et bilag til loven om sagsomkostninger. I nummer 1210 i KV-GKG angives en afgiftssats på 3,0 i forbindelse med den europæiske småkravsprocedure. Hvis retssagen afsluttes før tid, sættes afgiften ned til en afgiftssats på 1,0 (nummer 1211 i KV-GKG).

Den relevante faktor for afgiftens størrelse er sagens værdi, som normalt er den samme som kravets størrelse.

Hvor meget skal jeg betale?

Der pålægges følgende afgifter:

Beløb op til

3,0-afgift

1,0-afgift

500,00

114,00

38,00

1 000,00

174,00

58,00

1 500,00

234,00

78,00

2 000,00

294,00

98,00

Ud over afgifterne skal der i givet fald afholdes udgifter til eksempelvis vidner, sagkyndige og tolke.

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler retsafgifterne til tiden?

Hvis retsafgifterne ikke betales, vil retten sørge for at tvangsinddrive dem.

Hvordan kan jeg betale retsafgifterne?

Betalingen skal ske ved overførsel til den konto, der er anført på fakturaen. Journalnummeret skal angives i overførslen.

Betaling med kreditkort er ikke mulig, og retten kan heller ikke inddrive beløbet fra sagsøgerens bankkonto.

Der findes ikke andre betalingsmetoder.

Hvad skal jeg gøre efter betaling af afgiften?

Sagen fortsætter, selv om afgifterne ikke betales. Retten behandler stævningen, når den er modtaget.

Sidste opdatering: 15/05/2024

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.