Retsafgifter i forbindelse med den europæiske småkravsprocedure

Slovenien

Indholdet er leveret af
Slovenien

Indledning

Hvilke afgifter skal betales?

Hvor meget skal jeg betale?

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler retsafgifterne rettidigt?

Hvordan kan jeg betale retsafgifterne?

Hvad skal jeg gøre, når jeg har betalt?

Indledning

De retsafgifter, der skal betales inden for rammerne af den europæiske småkravsprocedure, er reguleret i lov om retsafgifter (Zakon o sodnih taksah, jf. lovtidende nr. 37/08, 97/10 og 63/13, 58/14 – forfatningsdomstolens afgørelse, 19/15 – forfatningsdomstolens afgørelse, 30/16 og 10/17 – ZPP-E (lov om ændring og udvidelse af den civile retsplejelov), i det følgende benævnt "ZST-1"), som er den gængse betegnelse for de almindelige regler om retsafgifter.

ZST-1 (artikel 6) udgør retsgrundlaget for betaling af retsafgifter, enten kontant, elektronisk eller ved hjælp af andre gyldige betalingsmidler, hvilket også gælder for betaling af retsafgifter inden for rammerne af den europæiske småkravsprocedure. I praksis er det muligt at betale retsafgifterne elektronisk ved hjælp af bankernes onlinebetalingstjenester.

Hvilke afgifter skal betales?

Inden for rammerne af den europæiske småkravsprocedure betales retsafgifterne én gang for alle. Det påhviler sagsøgeren at afholde retsafgifterne, der skal betales samtidig med indgivelse af anmodningen om indledning af småkravsproceduren til retten.

Hvor meget skal jeg betale?

Afgiftens størrelse i disse sager afhænger af kravets størrelse:

  • for krav på 300 EUR eller derunder beløber afgiften sig til 54 EUR,
  • for krav på mellem 301 og 600 EUR beløber afgiften sig til 78 EUR,
  • for krav på mellem 601 og 900 EUR beløber afgiften sig til 102 EUR,
  • for krav på mellem 901 og 1 200 EUR beløber afgiften sig til 126 EUR,
  • for krav på mellem 1 201 og 1 500 EUR beløber afgiften sig til 150 EUR,
  • for krav på mellem 1 501 og 2 000 EUR beløber afgiften sig til 165 EUR,
  • for krav på mellem 2 001 og 2 500 EUR beløber afgiften sig til 180 EUR,
  • for krav på mellem 2 501 og 3 000 EUR beløber afgiften sig til 195 EUR,
  • for krav på mellem 3 001 og 3 500 EUR beløber afgiften sig til 210 EUR,
  • for krav på mellem 3 501 og 4 000 EUR beløber afgiften sig til 225 EUR,
  • for krav på mellem 4 001 og 4 500 EUR beløber afgiften sig til 240 EUR,
  • for krav på mellem 4 501 og 5 000 EUR beløber afgiften sig til 255 EUR,

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler retsafgifterne rettidigt?

Hvis sagsøger ikke betaler retsafgifterne rettidigt, behandler retten alligevel sagen og inddriver om nødvendigt afgifterne efterfølgende.

Hvordan kan jeg betale retsafgifterne?

ZST-1 (artikel 6) udgør retsgrundlaget for betaling af retsafgifter, enten kontant, elektronisk eller ved hjælp af andre gyldige betalingsmidler, hvilket også gælder for betaling af retsafgifter inden for rammerne af den europæiske småkravsprocedure.

I praksis er det muligt at betale retsafgifterne elektronisk ved hjælp af bankernes onlinebetalingstjenester. De kan også betales direkte til en betalingstjenesteudbyder eller på dommerkontoret (kontant eller via en terminal).

Alle banker har en onlinebetalingsservice til brug for elektroniske betalinger.

Den afgiftspligtige kan betale retsafgifterne på forhånd, dvs. på det tidspunkt, hvor anmodningen indgives til retten, eller han kan vente til, han modtager en opkrævning fra retten, med angivelse af det beløb, der skal betales, og de øvrige oplysninger, der er nødvendige for at kunne udføre betalingen.

Hvad skal jeg gøre, når jeg har betalt?

Hvis den afgiftspligtige har betalt retsafgifterne med angivelse af sagsnummeret (der fremgår af rettens opkrævning), skal han ikke fremvise en kvittering for betalingen. Retten får nemlig meddelelse om betalingen via et særligt elektronisk banksystem (UJP-systemet), såfremt det nøjagtige sagsnummer angives ved indbetalingen.

Hvis retsafgifterne derimod er blevet betalt uden angivelse af sagsnummeret, skal den afgiftspligtige fremlægge en betalingsattest for retten. Denne attest er ikke underlagt nogen specifikke formkrav. Retten kontrollerer herefter om fornødent i UJP-systemet, at retsafgifterne er betalt (navnlig når retsafgifterne ikke er betalt på dommerkontoret).

Sidste opdatering: 30/04/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.