Den originale sprogudgave af denne side engelsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Forældres bortførelse af børn

Er du en del af et internationalt par med børn, og går I nu fra hinanden? Du ønsker måske at vende tilbage til dit hjemland sammen med dine børn. Hvis du gør dette uden samtykke fra den anden forælder eller retten, begår du muligvis en lovovertrædelse.

Vis mereVis mindre

Find ud af, hvad der er lovligt, og hvad du skal gøre, hvis dit barn er blevet bortført af den anden forælder.

Hvis et barn ulovligt er blevet fjernet til eller ulovligt tilbageholdes i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor barnet havde sit sædvanlige opholdssted før bortførelsen, finder Haagerkonventionen af 1980 anvendelse som suppleret af kapitel III og IV i Bruxelles IIb-forordningen.

Hvordan er EU-reglerne med til at forhindre, at børn borføres?

Retten i det land, hvor barnet havde sit sædvanlige opholdssted før bortførelsen, vil fortsat være ansvarlig for spørgsmål vedrørende forældreansvar såsom forældremyndighed og samværsret, indtil bortførelsessagen er afsluttet. Formålet er at undgå, at forældre bortfører deres barn i håb om en mere gunstig afgørelse ved retten i deres eget land.

Hvordan kan en forælder få et bortført barn tilbage?

Der findes centrale myndigheder i alle EU-lande, som hjælper forældre, der er ofre for grænseoverskridende barnebortførelser. Det er muligt at iværksætte en procedure for tilbagegivelse af barnet. I disse tilfælde skal retten træffe afgørelse i sagen senest seks uger, efter at sagen er indbragt for retten. Retten bør give et barn, der er i stand til at danne sine egne synspunkter, mulighed for at blive hørt under sagen.

Kan en domstol i det land, hvor barnet er blevet bortført til, nægte, at barnet tilbagegives?

Retten i det land, hvor barnet er blevet bortført til, kan kun nægte, at barnet tilbagegives:

  • hvis der ikke var tale om en ulovlig fjernelse eller tilbageholdelse (jf. artikel 3 i Haagerkonventionen af 1980)
  • hvis den tilbageblevne forælder ikke faktisk udøvede forældremyndigheden, da bortførelsen fandt sted (jf. artikel 13, stk. 1, litra a), i Haagerkonventionen af 1980)
  • hvis der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil udsætte barnet for fysisk eller psykisk skade (jf. artikel 13, stk. 1, litra b), i Haagerkonventionen af 1980). Tilbagegivelsen kan imidlertid ikke forhindres, hvis der er truffet passende foranstaltninger til at beskytte barnet. Hvis retten finder, at barnet ikke bør tilbagegives, skal den kontakte retten i det land, hvor barnet er blevet bortført (jf. Bruxelles IIb-forordningens artikel 27, stk. 3)
  • hvis barnet modsætter sig tilbagegivelse (jf. artikel 13, stk. 2, i Haagerkonventionen af 1980)
  • hvis tilbagegivelsen ikke er forenelig med grundlæggende principper i den anmodede stat til beskyttelse af menneskelige friheder og rettigheder (jf. artikel 20 i Haagerkonventionen af 1980).

Retten i det land, hvor barnet er blevet bortført, træffer den endelige afgørelse under hensyntagen til den anden rets beviser og begrundelse. Retten skal også høre barnet og begge parter.

Vil rettens afgørelse automatisk kunne fuldbyrdes?

Den endelige afgørelse fra retten i hjemlandet anerkendes automatisk og kan fuldbyrdes i det andet EU-land, uden at der kræves en erklæring om eksigibilitet ("afskaffelse af eksekvatur"), forudsat at retten har udstedt en tilsvarende attest som omhandlet i Bruxelles IIb-forordningen.

Relevante links:

Sidste opdatering: 01/08/2022

Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.