På det civilretlige område vil verserende sager og sager, der er indledt inden overgangsperiodens udløb, fortsætte i henhold til EU-retten. E-Justice-portalen vil – i overensstemmelse med en aftale med Det Forenede Kongerige – fortsat indeholde relevante informationer vedrørende Det Forenede Kongerige indtil udgangen af 2022

Sådan anlægger du en sag

England og Wales
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Er det nødvendigt at gå til en domstol, eller er der en anden mulighed?

I England og Wales ønsker staten, at borgerne skal kunne bilægge tvister på en hurtig, effektiv og forholdsvis billig måde, og at de skal have en række andre muligheder end blot at gå til domstolene. Alternativ tvistbilæggelse (ATB) handler om at løse problemer frem for at gennemtvinge løsninger, og i mange tilfælde giver den kreative og vidtrækkende løsninger på problemer, som ikke kan løses ved domstolene.

Alternativ tvistbilæggelse omfatter mægling og voldgift. Justitsministeriet har endda en side med henvisninger til uddannede mæglere, som mægler mod et fast gebyr. Der findes også en gratis telefonmæglingstjeneste, som tilbydes i forbindelse med småkravssager, hvis parterne er enige herom. Hvis parterne forsøger sig med alternativ tvistbilæggelse, men ikke når frem til en løsning, er der intet til hinder for, at sagen kan fortsætte ad rettens vej.

Hvis du går til domstolene, er proceduren reguleret i henhold til de civile retsplejeregler.

Nedenstående oplysninger kan give dig en overordnet idé om, hvordan du bedst kan få afgjort en tvist. De giver dog ikke en tilbundsgående forklaring af domstolenes regler, omkostninger og procedurer, som kan påvirke forskellige typer krav på forskellige måder. Du skal også huske på, at selv om du vinder sagen, kan retten ikke garantere, at du får de penge, man skylder dig.

2 Er der en frist for, hvornår sagen skal anlægges?

Der findes tidsfrister eller forældelsesfrister for anlæggelsen af en sag. Den generelle forældelsesfrist er på seks år fra en relevant dato — f.eks. datoen for et kontraktbrud, datoen, hvor du blev påført en skade, eller måske datoen, hvor skaden blev opdaget. Der findes også andre forældelsesfrister som f.eks. et år for injurier eller tre år for klinisk uagtsomhed og personskade. En del af disse forældelsesfrister fremgår af loven om forældelse af 1980. Spørgsmålet om tidsfrister kan afklares med en advokat, en juridisk rådgiver eller et borgerrådgivningskontor (Citizens Advice Bureau) i Det Forenede Kongerige.

3 Er det en domstol i denne medlemsstat, som jeg skal gå til?

I de fleste tilfælde bør du henvende dig til retten i den medlemsstat, hvor tvisten er opstået. Der er visse undtagelser til denne regel alt afhængig af sagens genstand [1], og der findes en primært papirbaseret europæisk småkravsprocedure. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til det europæiske forbrugercenter i Det Forenede Kongerige.

[1] Sager vedrørende kontraktlige forpligtelser, skadeserstatning, forbruger- og ansættelseskontrakter, patenter/varemærker og ejendomsret til eller leje af fast ejendom.

4 Hvilken domstol i denne medlemsstat skal jeg i givet fald gå til i betragtning af, hvor jeg bor, hvor modparten bor, eller andre forhold, der kan have betydning for, hvor sagen skal anlægges?

Kapitel 7 i de civile retsplejeregler og den tilhørende praktiske vejledning kan hjælpe med at finde ud af, hvor og hvordan en sag skal indledes. Siden "Retternes kompetence" indeholder flere oplysninger om, ved hvilken engelsk eller walisisk ret et søgsmål skal anlægges. Domstolenes adresser findes på justitsministeriets websted.

5 Hvilken type domstol skal jeg gå til i denne medlemsstat i betragtning af sagens art og det beløb, det drejer sig om?

Kapitel 7 og siden "Retternes kompetence" indeholder som nævnt flere oplysninger om, ved hvilken engelsk eller walisisk ret et søgsmål skal anlægges. Domstolenes adresser findes på justitsministeriets websted.

6 Kan jeg selv gå til en domstol, eller skal jeg gå via en mellemmand, f.eks. en advokat?

Det er ikke et krav, at du søger rådgivning hos eller lader dig repræsentere af en advokat. I en simpel sag om gæld et det måske ikke nødvendigt at rådføre sig med en advokat. Hvis dit krav er på over 10 000 GBP, og især hvis der er tale om et erstatningskrav ("skadeserstatning"), er det generelt tilrådeligt at lade sig rådgive af en advokat.

Hvis dit krav vedrører et beløb på 10 000 GBP eller derunder og bestrides, kan du tage en med til retsmødet, der taler på dine vegne. En såkaldt "lægrepræsentant" kan være en ægtefælle, et familiemedlem, en ven eller en rådgivningsmedarbejder.

Andre typer krav, f.eks. krav i forbindelse med personskade, kan være mere komplicerede, og her kan det være bedst, at du lader dig rådgive og vejlede af en professionel uanset værdien af dit krav.

For mange typer krav findes der en forudgående protokol [1] med de skridt, som retten forventer, at du har taget, inden du fremsætter dit krav. Det drejer sig f.eks. om at skrive til den person, du fremsætter krav mod, for at oplyse denne om dit krav, udveksle bevismateriale, give den pågældende mulighed for at se din patientjournal, hvis dit krav vedrører personskade, og forsøge at nå til enighed om, hvilken medicinsk sagkyndig du skal bruge.

Husk, at du også skal føre bevis for dit krav. For at kunne gøre dette har du brug for bevismateriale, f.eks. en rapport fra din læge eller udtalelser fra vidner, der overværede din ulykke. Du skal også foretage en realistisk vurdering af det beløb, du ønsker i erstatning. Du kan spare tid og penge ved først at spørge en rådgivende advokat eller rådgivningsmedarbejder, om det kan betale sig at gøre et krav gældende, og hvordan du i så fald bedst forbereder din sag, hvilket bevismateriale du skal bruge, og hvor stort et erstatningsbeløb du kan anmode om.

Hvis du fremsætter et krav på vegne af et aktieselskab, kan du få en rådgivende advokat til at deltage i retsmødet på dine vegne. Dette afhænger af størrelsen på dit krav og retsmødets karakter.

[1] Der findes en række andre forudgående protokoller, f.eks. for tvister vedrørende bygge- og anlægsarbejde, injurier, bilæggelse af kliniske tvister, faglig forsømmelighed og domstolsprøvelse. Du kan få kopier af alle protokollerne ved retten eller på justitsministeriets websted.

7 Hvem skal jeg helt konkret henvende mig til for at anlægge en sag? Skal jeg henvende mig direkte til domstolen, til det lokale dommerkontor eller til en anden myndighed?

Reglerne om indledning af civile retssager findes i kapitel 7 i de civile retsplejeregler [1], der skal læses sammen med den medfølgende praktiske vejledning. Den grundlæggende regel er, at hvis der ikke findes nogen regel eller praktisk vejledning, kan et krav i England og Wales indgives til høringscentret ved en hvilken som helst byret (County Court). I praksis skal rene pengekrav indgives til byrettens høringscenter enten online eller med posten til pengekrav online i Salford. Derudover findes der en supplerende online-procedure for besiddelseskrav.

Nogle krav som dem, der indgives i henhold til loven om forbrugerkredit [2], skal indgives til høringscentret ved byretten på det sted, hvor sagsøgte har bopæl eller driver virksomhed. Nogle høringscentre har elektroniske kommunikationsfaciliteter. Reglerne i denne forbindelse findes i kapitel 5 i de civile retsplejeregler og den tilhørende praktiske vejledning, idet der findes særlige regler for retten i første instans (High Court). Oplysningerne vedrørende retten i første instans kan findes online her.

Domstolenes medarbejdere kan ikke rådgive om et kravs gyldighed eller om, hvorvidt den fremgangsmåde, du har valgt, er hensigtsmæssig. Her kan dit borgerrådgivningskontor eller retscenter rådgive dig.

[1]Op. cit.

[2] CPR PD 7B5.

8 På hvilket sprog skal jeg indgive stævning? Kan jeg gøre det mundtligt, eller skal det gøres skriftligt? Kan jeg gøre det pr. fax eller e-mail?

Krav skal indgives skriftligt på engelsk, men walisisktalende har dog mulighed for at indgive dem på walisisk. Som nævnt ovenfor er det muligt at kommunikere elektronisk med domstolene, både ved fremsættelse af krav og indgivelse af begæringer om foreløbige forholdsregler samt ved almindelig kommunikation med retten. Der findes oplysninger om dette her.

9 Findes der særlige blanketter, som skal bruges, når man vil anlægge sag? Hvis ikke, hvordan gøres det så? Hvilke oplysninger skal gives?

For at fremsætte et krav skal du normalt udfylde formularen N1. Der findes andre formularer for specifikke sager som f.eks. besiddelse. N1-formularen indeholder vejledende noter for sagsøgeren. Du kan få hjælp ved et borgerrådgivningskontor. Det fremgår af de vejledende noter, hvilke oplysninger dit krav skal indeholde. Når du indgiver dit krav med posten, skal du lave én kopi til dig selv, én til retten og én til hver af de sagsøgte, du fremsætter krav mod. Retten forkynder en forseglet kopi for de sagsøgte.

Der findes en række andre formularer til brug i andre sager eller til senere brug i forbindelse med et krav. Disse kan du også få udleveret af retten eller finde på webstedet for justitsministeriet.

10 Skal der betales retsafgifter? Hvornår skal de i givet fald betales? Skal advokaten betales med det samme ved stævningens indgivelse?

Du skal normalt betale et gebyr for at indlede en sag. Gebyrets størrelse afhænger af det beløb, du fremsætter krav om. Hvis sagsøgte ikke betaler, når der er afsagt dom i sagen, eller hævder ikke at skylde dig pengene, og dit krav bestrides (omtvistes), kan du blive nødt til at betale yderligere gebyrer. Hvis du vinder sagen, lægges gebyret til det beløb, som sagsøgte skylder dig. Du kan også få tildelt et vist beløb for tabt arbejdsfortjeneste, omend det ikke nødvendigvis dækker hele den tabte arbejdsfortjeneste.

Under visse omstændigheder, f.eks. hvis du modtager sociale ydelser, kan du anmode om fritagelse for betaling af gebyrer. Der findes nærmere oplysninger om retsgebyrer i en folder på justitsministeriets websted. Her finder du også oplysninger om, hvornår der ikke nødvendigvis skal betales gebyr.

Der kan komme flere andre udgifter til. Hvis sagsøgte bestrider dit krav, kan du få brug for vidner til at fortælle retten, hvad der er sket. Du skal muligvis betale deres rejseudgifter til og fra retten samt et beløb for tabt arbejdsfortjeneste. Hvis du vinder sagen, kan retten imidlertid tilpligte sagsøgte at betale disse udgifter.

Det kan også være nødvendigt at indhente en rapport fra en sagkyndig, f.eks. en læge, en mekaniker eller en inspektør. Måske skal den sagkyndige deltage i et retsmøde og afgive forklaring på dine vegne. Du skal selv betale den sagkyndiges udgifter, men hvis du får medhold i sagen, kan retten tilpligte sagsøgte at betale dem.

Hvis dit krav vedrører et fast beløb, og sagsøgte er en privatperson, der bestrider dit krav, kan dit krav blive overført til retten i sagsøgtes retskreds. Det kan betyde, at du skal rejse til eventuelle retsmøder. Hvis du vinder sagen, kan du måske få betalt dine transportudgifter og noget af din tabte arbejdsfortjeneste.

I småkravssager er det begrænset, hvor mange af udgifterne til vidner, sagkyndige og juridisk rådgivning man kan få dækket.

Hvis engelsk ikke er dit modersmål, og du har brug for en tolk, er det ikke retten, der skal finde en til dig. Det skal du selv gøre, og du skal selv betale tolkeudgifterne.

Advokatsalærer skal normalt betales ved sagens afslutning. Hvis du vinder sagen, kan retten tilpligte sagsøgte at betale hele din advokats salær eller en del af det. Hvis dit krav er på under 5 000 GBP, skal du dog normalt selv betale for en rådgivende advokat, selv om du vinder sagen. Du skal også være opmærksom på, at selv om retten giver dig medhold (hvilket betyder, at sagsøgte skal betale dig), tager retten ikke automatisk skridt til at sikre, at pengene rent faktisk bliver betalt. Hvis ikke sagsøgte betaler, skal du anmode retten om at træffe forholdsregler ("fuldbyrde din retsafgørelse"), og det skal du måske betale endnu et gebyr for. Der findes flere foldere, som indeholder yderligere oplysninger om fuldbyrdelse af retsafgørelser.

11 Kan jeg få retshjælp?

Der findes forskellige former for begrænset juridisk bistand i nogle civile sager. Bistandens art og mulighederne for at modtage den afhænger af en række faktorer, herunder søgsmålets art og ansøgerens indkomst. Her kan du finde yderligere oplysninger om retshjælp.

12 Hvornår betragtes min sag som anlagt? Modtager jeg en bekræftelse fra myndighederne om, hvorvidt min sag er korrekt anlagt?

Datoen for sagens indledning er den dato, hvor retten udsteder en kravsformular. Udstedelsesdatoen registreres af retten med et datostempel på enten kravsformularen, der tilføres sagsakterne, eller på det brev, der var vedlagt formularen, da retten modtog den. Hvis nogle af oplysningerne i kravsformularen mangler, eller hvis der er åbenlyse fejl i den, udsteder retten ikke kravet, og formularen returneres til dig. Hvis kravet udstedes, sender retten dig en udstedelsesmeddelelse, som indeholder nærmere oplysninger om udstedelsesdatoen og den dato, hvor kravet blev sendt til sagsøgte.

13 Modtager jeg udførlige oplysninger om sagens videre forløb (f.eks. om, hvornår jeg skal møde i retten)?

Ja.

Når kravet er udstedt, og sagsøgte har fået forkyndt N1-kravsformularen og bilagene dertil, har sagsøgte 14 dage til at indgive et svarskrift og/eller anfægte rettens kompetence. Når der er indgivet et svarskrift, udsteder retten en foreløbig meddelelse om den procedure, sagen skal behandles efter, og et spørgeskema, som skal returneres inden for en fastsat frist. Når retten har fået spørgeskemaet retur, overføres sagen til en kompetent ret. Dette er almindeligvis høringscentret ved byretten på sagsøgtes hjemsted. Retten tilser, at parterne holdes underrettet om alle frister for de forskellige skridt i sagen.

Relevante links

Der er anført links af særlig relevans i svarene ovenfor. Følgende links er af mere generel karakter:

Justitsministeriet

Retshjælp/bistand

Retshjælpsudvalget

Advokatrådet i England og Wales

Advokatsamfundet i England og Wales

Borgerrådgivningen

Sidste opdatering: 18/11/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.