Sådan anlægger du en sag

1 Er det nødvendigt at gå til en domstol, eller er der en anden mulighed?

Ja, det kan være hensigtsmæssigt at bruge alternative konfliktløsningsmetoder. Se det relevante emne.

2 Er der en frist for, hvornår sagen skal anlægges?

Fristerne for indgivelse af søgsmål er forskellige og afhænger af, hvilken sag der er tale om. Der kan indhentes nærmere oplysninger om søgsmålsfrister hos en rådgivende advokat eller på et borgerinformationskontor.

3 Er det en domstol i denne medlemsstat, som jeg skal gå til?

Se "Kompetente domstole".

4 Hvilken domstol i denne medlemsstat skal jeg i givet fald gå til i betragtning af, hvor jeg bor, hvor modparten bor, eller andre forhold, der kan have betydning for, hvor sagen skal anlægges?

Se "Kompetente domstole – Grækenland".

5 Hvilken type domstol skal jeg gå til i denne medlemsstat i betragtning af sagens art og det beløb, det drejer sig om?

Se "Kompetente domstole – Grækenland".

Procedure for indgivelse af søgsmål.

6 Kan jeg selv gå til en domstol, eller skal jeg gå via en mellemmand, f.eks. en advokat?

Sagen skal anlægges af en advokat, dog ikke i følgende tilfælde: 1) sager, som anlægges ved en civil distriktsdomstol (Irinodikio), 2) foreløbige retsmidler, 3) sager til forebyggelse af en overhængende fare (jf. artikel 94, stk. 2, i den civile retsplejelov) og 4) arbejdsretlige sager, som behandles af en domstol med én dommer i første instans (Monomelos Protodikio) eller den civile distriktsdomstol (jf. artikel 665, stk. 1, i den civile retsplejelov). Derfor bør der som udgangspunkt altid være en partsrepræsentant til stede. Der er visse sager, f.eks. vedrørende foreløbige retsmidler, mindre krav, arbejdsretlige tvister osv., hvor den berørte person selv kan give møde for retten.

7 Hvem skal jeg helt konkret henvende mig til for at anlægge en sag? Skal jeg henvende mig direkte til domstolen, til det lokale dommerkontor eller til en anden myndighed?

Ved anlæggelse af en retssag skal der indgives en begæring til justitskontoret ved den kompetente ret. Stævningen udarbejdes af en advokat, som indgiver den til justitskontoret ved den kompetente ret.

8 På hvilket sprog skal jeg indgive stævning? Kan jeg gøre det mundtligt, eller skal det gøres skriftligt? Kan jeg gøre det pr. fax eller e-mail?

a) Begæringen skal affattes på græsk.

b) Den skal som udgangspunkt være skriftlig. Den kan indgives mundtligt til en distriktsdomstol, hvis der ikke er beskikket en advokat eller nogen lokal rådgivende advokat (dikolavoi) uden autorisation på det sted, hvor retten har sæde. I så fald skal der optages rapport (jf. artikel 111, 115 og 215, stk. 2, i den civile retsplejelov).

c) Begæringen kan også indgives elektronisk, under forudsætning af at den er forsynet med en avanceret elektronisk signatur (se artikel 117, stk. 2, og artikel 119, stk. 4, i den civile retsplejelov og præsidentielt dekret 25/2012).

9 Findes der særlige blanketter, som skal bruges, når man vil anlægge sag? Hvis ikke, hvordan gøres det så? Hvilke oplysninger skal gives?

Der findes ingen særlige formularer til brug for anlæggelse af retssager. Sagen anlægges ved indgivelse af en stævning, når dette er påkrævet (det er ikke obligatorisk ved distriktsdomstolene og i forbindelse med forebyggende foranstaltninger), og når den pågældende part indgiver skriftligt bevismateriale.

10 Skal der betales retsafgifter? Hvornår skal de i givet fald betales? Skal advokaten betales med det samme ved stævningens indgivelse?

Retsgebyrerne betales som følger: Sagens parter skal afholde de relevante omkostninger og gebyrer. Sagsøger skal således betale stempelafgiften, rettens stempelafgift og afgifterne til de forskellige fonde (f.eks. advokatfonden [TN], advokaterne i Athens sociale fond [TPDA] osv.), som betales, når søgsmålet anlægges. Hvornår og hvordan advokaten skal betales, aftaler denne med den pågældende part i sagen.

11 Kan jeg få retshjælp?

Ja, hvis bestemmelserne i artikel 194-204 i den civile retsplejelov er overholdt (hvis den pågældende er ude af stand til at betale sagsomkostningerne uden at sætte sit eget og sin families levebrød over styr). Følgende dokumenter skal vedlægges: 1) En attest fra borgmesteren eller kommunaldirektøren i den kommune, sagsøger bor i, om sagsøgers erhvervsmæssige, økonomiske og familiemæssige situation og 2) en attest fra chefen for skattemyndighederne på det sted, hvor sagsøger bor, om, hvorvidt sagsøger har indgivet en selvangivelse i de seneste tre år med henblik på betaling af indkomstskat eller andre direkte skatter, samt en kontrol af selvangivelsens korrekthed.

Videre skridt i forbindelse med søgsmålet.

12 Hvornår betragtes min sag som anlagt? Modtager jeg en bekræftelse fra myndighederne om, hvorvidt min sag er korrekt anlagt?

Sagen anses for at være anlagt, når stævningen er indgivet til justitskontoret ved den ret, søgsmålet skal indgives til, og når sagsøgte har fået forkyndt en kopi af stævningen (jf. artikel 215 i den civile retsplejelov). Udarbejdelsen og indgivelsen af en rapport er en bekræftelse af, at sagen er anlagt. Når søgsmålet er er indgivet til den kompetente ret, udarbejdes en bekræftelse for indgivelsen, og der berammes et retsmøde med henblik på at give sagsøgeren alle relevante oplysninger.

13 Modtager jeg udførlige oplysninger om sagens videre forløb (f.eks. om, hvornår jeg skal møde i retten)?

Datoen for retsmødet fastsættes af justitskontoret ved den kompetente ret, og den pågældende part i sagen indkaldes til alle efterfølgende retsmøder og i forbindelse med alle processkridt, der foretages i løbet af sagen. Alle sagens parter har ret til at deltage i retsforhandlingerne. Parternes advokater vejleder også parterne.

Endelig er det obligatorisk at antage en advokat ved domstole i anden instans, dvs. ved appeldomstolene, også selv om det ikke var obligatorisk at have en partsrepræsentant ved ovennævnte domstole i første instans i disse særlige sager (se spørgsmål nr. 1). Dette gælder naturligvis også sager, der indbringes for den græske højesteret for civile sager og straffesager (Arios Pagos).