På det civilretlige område vil verserende sager og sager, der er indledt inden overgangsperiodens udløb, fortsætte i henhold til EU-retten. E-Justice-portalen vil – i overensstemmelse med en aftale med Det Forenede Kongerige – fortsat indeholde relevante informationer vedrørende Det Forenede Kongerige indtil udgangen af 2022

Sådan anlægger du en sag

Nordirland
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Er det nødvendigt at gå til en domstol, eller er der en anden mulighed?

Nedenfor finder du en generel oversigt over forholdene i Nordirland med hensyn til sagsanlæg. Der er dog ikke tale om en tilbundsgående beskrivelse af lovgivningen. De nærmere procedurer er fastsat i domstolsreglerne, og disse regler bør du så vidt muligt gøre dig bekendt med.

De færreste mennesker har lyst til straks at gå til domstolene, og de fleste forsøger at nå frem til en mindelig løsning. Dette kan gøres på et uformelt grundlag uden juridisk bistand (f.eks. ved møder, brevveksling eller telefonopkald) eller mere formelt med bistand fra retlige repræsentanter eller mæglere. Først når det ikke har været muligt at finde en mindelig løsning, bør man gå til domstolene.

Der findes yderligere oplysninger om alternativer til at gå til domstolene i Nordirland på webstedet om retscentre (NI).

Hvis en retssag er den eneste udvej, skal du finde ud af, hvor du skal anlægge din sag. Hvis dit krav er civilretligt, kan det normalt indbringes for retten i første instans (High Court). De fleste sager anlægges dog ved byretten (County Court), hvis generelle finansielle kompetence på nuværende tidspunkt er på 30 000 GBP. Nordirland er inddelt i administrative retsområder, og vejledningen om de administrative retsområder kan hjælpe dig med at afgøre, hvor din sag skal anlægges. Sager skal som hovedregel anlægges i det administrative retsområde, hvor sagsøgte bor eller driver virksomhed (selv om de rent teknisk kan anlægges i et hvilket som helst retsområde).

Vejledningen om de administrative retsområder kan downloades fra webstedet for den nordirske domstolsstyrelse (Northern Ireland Courts and Tribunals Service, NICTS). Hvis du har generelle spørgsmål, kan du kontakte NICTS's kommunikationsafdeling (+44 300 200 7812).

2 Er der en frist for, hvornår sagen skal anlægges?

Se faktabladet om procesfrister.

3 Er det en domstol i denne medlemsstat, som jeg skal gå til?

Se svaret på punkt 1 og faktabladet om retternes kompetence.

4 Hvilken domstol i denne medlemsstat skal jeg i givet fald gå til i betragtning af, hvor jeg bor, hvor modparten bor, eller andre forhold, der kan have betydning for, hvor sagen skal anlægges?

Se svaret på punkt 1 og faktabladet om retternes kompetence.

5 Hvilken type domstol skal jeg gå til i denne medlemsstat i betragtning af sagens art og det beløb, det drejer sig om?

Se svaret på punkt 1 og faktabladet om retternes kompetence.

6 Kan jeg selv gå til en domstol, eller skal jeg gå via en mellemmand, f.eks. en advokat?

Generelt kan man frit vælge, om man selv vil anlægge en sag eller forsvare sig, eller om man vil lade sig repræsentere i retten. Der er dog visse undtagelser til denne regel. F.eks. skal procesværgen for en umyndig person (f.eks. en mindreårig) handle ved retten i første instans via en advokat. Juridiske personer skal også handle via en advokat, medmindre retten tillader en direktør at repræsentere selskabet.

Det kan kræve rettens tilladelse at give møde for retten i en anden persons sted eller på en anden persons vegne.

Ved både retten i første instans og byretten kan en person, som ikke er repræsenteret, tage en person med, som kan rådgive og tage notater. Domstolene kan dog underlægge dette betingelser og/eller begrænsninger for at sikre, at sagen afvikles på en velordnet måde.

Procederende advokater, rådgivende advokater, sagførere osv. fra EU kan handle sammen med lokale advokater.

Retten i første instans behandler de mere komplekse sager, og her er det sjældent, at en person ikke er repræsenteret. Dette gælder også ved byretten. Advokatbistand er ikke så udbredt i småkravssager. Dette skyldes sandsynligvis, at disse sager behandles som voldgiftssager og er mindre formelle. Et kravs værdi er normalt ikke bestemmende for, om man skal lade sig repræsentere eller ej. Nogle gange rejser krav af mindre værdi vanskelige spørgsmål om ansvar eller medvirkende forsømmelighed. Det er en af grundene til, at erstatningskrav for personskade ikke kan anlægges som småkravssager i Nordirland.

Hvis ikke du vil have advokatbistand, kan du søge råd eller vejledning i den frivillige sektor (f.eks. borgerrådgivningskontoret) eller ved et ved lov oprettet organ (f.eks. forbrugerrådet for Nordirland).

7 Hvem skal jeg helt konkret henvende mig til for at anlægge en sag? Skal jeg henvende mig direkte til domstolen, til det lokale dommerkontor eller til en anden myndighed?

Normalt kan du anlægge en sag ved at indgive de relevante dokumenter til det relevante dommerkontor sammen med det krævede gebyr. Dommerkontorerne har almindeligvis åbent fra kl. 10.00 til kl. 16.30.

Domstolsmedarbejderne kan yde almindelig bistand og give generelle oplysninger om processerne, men kan ikke yde juridisk rådgivning eller anbefale retlige repræsentanter.

Advokatsamfundet i Nordirland har en liste over lokale advokater, og sagførerrådet kan hjælpe med at finde lokale sagførere.

8 På hvilket sprog skal jeg indgive stævning? Kan jeg gøre det mundtligt, eller skal det gøres skriftligt? Kan jeg gøre det pr. fax eller e-mail?

De fleste sager indledes ved et skriftligt dokument, som skal være på engelsk. Det er dog muligt at fremsætte mundtlige begæringer under retssagen.

Dokumenterne afleveres eller sendes normalt til det relevante dommerkontor, som udsteder dem. Når de er udstedt, skal de forkyndes i henhold til rettens bestemmelser. Alt efter hvilket dokument det drejer sig om, kan det forkyndes pr. e-mail, fax, post eller personligt.

Hvis der er behov for tolke eller oversættelse af dokumenter, er det normalt parterne selv og ikke retten, der skal betale herfor.

9 Findes der særlige blanketter, som skal bruges, når man vil anlægge sag? Hvis ikke, hvordan gøres det så? Hvilke oplysninger skal gives?

Domstolsreglerne omfatter en lang række dokumenter til brug i forskellige sager.

Ved retten i første instans indledes de fleste søgsmål (f.eks. erstatningskrav for personskade eller død, svig, tingsskade osv.) ved en stævning, som udstedes af forkontoret (Front of House Office) på vegne af centralkontoret (Central Office) og kanslerkontoret (Chancery Office). Et eksemplar af stævningen gebyrstemples og forsegles og opbevares på kontoret, mens kontoret returnerer en stemplet og forseglet original sammen med det nødvendige antal forseglede kopier til forkyndelse.

Stævningen kan forsynes med en generel påtegning (med en kort angivelse af kravets art og de ønskede afhjælpende foranstaltninger) eller en særlig påtegning (med fuld angivelse af kravet).

Ved byretten indledes de fleste sager med et særligt dokument, en såkaldt "civil bill". Denne "civil bill" skal være påført parternes fulde navne og adresser og det relevante administrative retsområde. En almindelig "civil bill" skal være påført påskriften "21 day costs". Hvis sagsøgte betaler gælden eller erstatningsbeløbet plus disse "21 day costs", vil sagen blive udsat. De nærmere oplysninger om kravet (herunder relevante datoer og steder) fremgår af "civil bill".

Hvis din sag er en småkravssag, findes der en særlig formular på den nordirske domstolsstyrelses websted, som du skal bruge.

Som sagen skrider frem, kan der dukke nye dokumenter op, som skal udfyldes. Domstolsmedarbejderne kan yde almindelig bistand med disse dokumenter, men kan som tidligere nævnt ikke yde juridisk rådgivning eller udfylde formularerne for dig.

10 Skal der betales retsafgifter? Hvornår skal de i givet fald betales? Skal advokaten betales med det samme ved stævningens indgivelse?

Der opkræves gebyrer i forbindelse med udstedelsen af stævninger, "civil bills" og småkrav samt i retssagens forskellige faser. Formularerne stemples sædvanligvis med en kvittering for gebyret. Ved byretten kan dette gøres ved et hvilket som helst dommerkontor.

Som udgangspunkt skal den tabende part betale samtlige omkostninger, både sine egne og modpartens. Ved retten i første instans vurderes omkostningerne ud fra det udførte arbejde. Ved byretten anvendes en glidende skala for faste omkostninger, som er afhængige af kravets værdi. Dermed kan man lave et overslag over de forventede sagsomkostninger, omend dommeren i nogle byretssager selv kan fastsætte sagsomkostningernes størrelse.

Normalt er det kun en part i sagen, der kan få godtgjort eller tilpligtes at betale sagens omkostninger. Du skal afholde de omkostninger, der er forbundet med din sag (f.eks. udgifter til vidner, rejseudgifter, udgifter til en sagkyndig). Hvis du får medhold, kan du dog muligvis få disse udgifter refunderet.

Vær dog opmærksom på, at sagsomkostningerne i småkravssager normalt kun godtgøres, hvis en af parterne udviser urimelig adfærd.

Kontoret for fuldbyrdelse af retsafgørelser (Enforcement of Judgments Office) har ansvaret for at fuldbyrde civilretlige afgørelser vedrørende inddrivelse af penge, varer eller ejendom i Nordirland og kan være behjælpelig med at sikre eventuelle betalinger, du måtte have krav på, hvis du vinder sagen, og den anden part ikke betaler inden for en rimelig frist. Der skal betales gebyr for at gøre brug af kontoret for fuldbyrdelse af retsafgørelsers tjenester. Der findes yderligere oplysninger om kontoret for fuldbyrdelse af retsafgørelser på den nordirske domstolsstyrelses websted og på faktabladet om procedurer for fuldbyrdelse af en retsafgørelse.

Betaling af advokatsalær er en sag mellem advokaten og klienten. Nogle gange kan salæret betales i rater. Andre gange skal det betales i sin helhed ved sagens afslutning.

11 Kan jeg få retshjælp?

I Nordirland findes der en lovbestemt ordning for betaling af sagsomkostninger med offentlige midler (retshjælpsordningen).

Nogle sager er imidlertid udelukket fra denne ordning (f.eks. injuriesager), og den anvendes med udgangspunkt i trangsundersøgelser.

Et retshjælpscertifikat kan ikke anvendes til dækning af omkostninger, der blev afholdt, før certifikatet blev udstedt.

Der findes yderligere oplysninger om retshjælpsordningen på siderne om retshjælp og på webstedet for advokatsamfundet i Nordirland.

12 Hvornår betragtes min sag som anlagt? Modtager jeg en bekræftelse fra myndighederne om, hvorvidt min sag er korrekt anlagt?

Udstedelsen af en begæring om en småkravsprocedure, en "civil bill" eller en stævning markerer indledningen af en sag, og her begynder forældelsesfristerne at løbe.

Hvis der i henhold til loven stilles krav til sagens anlæggelse, gør en afvigelse herfra, som ikke har betydning for sagens realitet, eller som ikke har til formål at virke vildledende, ikke sagsanlægget ugyldigt, og eventuelle mangler kan normalt afhjælpes med en ændring.

13 Modtager jeg udførlige oplysninger om sagens videre forløb (f.eks. om, hvornår jeg skal møde i retten)?

Retssagen er underlagt forskellige tidsfrister, og selv om domstolsmedarbejderne kan besvare specifikke spørgsmål, følger de ikke med i de enkelte faser i en sag.

Ved retten i første instans skal sagsøger gøre sin sag klar til pådømmelse senest seks uger efter skriftvekslingens afslutning eller inden for en anden af retten fastsat frist, og der skal betales et gebyr i denne forbindelse. Sagsøger skal give de øvrige parter meddelelse om, at sagen er klar til pådømmelse. I sager om personskade og klinisk forsømmelighed skal der desuden indgives en attest om, at sagen er klar til pådømmelse, før der fastsættes en dato for et retsmøde eller for fornyet behandling.

Hvis ikke sagsøgte bekræfter, at vedkommende har til hensigt at give møde for retten, og får dette forkyndt, eller hvis sagsøgte undlader at forkynde et svarskrift, kan sagsøger få pådømt sagen ved en administrativ procedure (selv om han eller hun kan være nødt til at give møde for en undersøgelsesdommer for at få skaden vurderet).

Ved byretten skal sagsøger indgive en attest om, at sagen er klar til pådømmelse, hvis sagsøgte har forkyndt en meddelelse om, at denne har til hensigt at forsvare sig. Hvis ikke attesten indgives inden for seks måneder, skal parterne give møde for dommeren, som kan udstikke retningslinjer for sagens videre forløb. Hvis ikke der er blevet forkyndt en meddelelse om, at sagsøgte har til hensigt at forsvare sig, kan sagsøger få pådømt sagen ved en administrativ procedure (selv om han eller hun kan være nødt til at give møde for en distriktsdommer for at få skaden vurderet).

I en småkravssag meddeles sagsøgte en fast frist for at reagere på kravet — normalt 21 dage efter, at dommerkontoret har modtaget kravet. Hvis sagsøgte returnerer en meddelelse om, at han eller hun bestrider kravet, registreres sagen hos dommeren med henblik på et retsmøde. Hvis ikke sagsøgte indgiver en meddelelse om, at han eller hun bestrider kravet, kan sagsøger få pådømt sagen ved en administrativ procedure (selv om vedkommende kan være nødt til at give møde for dommeren for at få skaden vurderet).

Relevante links

Den nordirske domstolsstyrelse

Det nordirske retshjælpskontor

Sidste opdatering: 24/09/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.