Sådan anlægger du en sag

Slovenien
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Er det nødvendigt at gå til en domstol, eller er der en anden mulighed?

Det kan være en bedre idé at løse tvisten ved hjælp af alternative konfliktløsningsprocedurer. Alternative konfliktløsningsmetoder gør det muligt at løse konflikter uden domstolenes medvirken eller i det mindste uden en domstolsafgørelse om sagens realitet. De hyppigste former for alternativ konfliktløsning, som anvendes i Slovenien, omfatter voldgift, mægling og søgsmål i bredere forstand med henblik på tilskyndelse til et retsforlig. Ifølge loven om alternativ konfliktløsning (Zakon o alternativnem reševanju sodnih sporov) påhviler det domstolene i første og anden instans at gøre det muligt for parter i konflikter, der opstår som følge af handelsretlige, arbejdsrelaterede, familieretlige og andre civilretlige forhold at anvende alternative konfliktløsningsmetoder til at nå til enighed om og håndhæve en alternativ konfliktløsningsordning. I henhold til en sådan ordning påhviler det domstolene at gøre det muligt for parterne at anvende mægling og eventuelt også andre former for alternativ konfliktløsning.

Mægling består i konfliktløsning med hjælp fra en neutral tredjepart, der ikke kan træffe en bindende afgørelse. Parterne kan blive enige om at indgå en tvistbilæggelsesaftale i form af et direkte retskraftigt notardokument, et retsforlig eller en forligsbaseret voldgiftskendelse.

Parterne kan på ethvert tidspunkt under sagens behandling ved en civil domstol indgå forlig om tvistens genstand (retsforlig). En aftale om indgåelse af et retsforlig udgør et fuldbyrdelsesdokument.

Afsnittet om alternativ konfliktløsning indeholder flere oplysninger om dette emne.

2 Er der en frist for, hvornår sagen skal anlægges?

Fristerne for indgivelse af et søgsmål afhænger af sagstypen. En rådgivende advokat eller en retshjælpsorganisation kan besvare spørgsmål om frister og forældelsesfrister. Afsnittet om processuelle tidsfrister indeholder flere oplysninger om dette emne.

3 Er det en domstol i denne medlemsstat, som jeg skal gå til?

Afsnittet om domstolenes kompetence indeholder flere oplysninger om dette emne.

4 Hvilken domstol i denne medlemsstat skal jeg i givet fald gå til i betragtning af, hvor jeg bor, hvor modparten bor, eller andre forhold, der kan have betydning for, hvor sagen skal anlægges?

Afsnittet om domstolenes kompetence indeholder flere oplysninger om dette emne.

5 Hvilken type domstol skal jeg gå til i denne medlemsstat i betragtning af sagens art og det beløb, det drejer sig om?

Afsnittet om domstolenes kompetence indeholder flere oplysninger om dette emne.

6 Kan jeg selv gå til en domstol, eller skal jeg gå via en mellemmand, f.eks. en advokat?

Parterne kan være selvmødere ved domstolene i Slovenien, undtagen i procedurer, der omfatter ekstraordinære retsmidler, og hvori de kun kan tage retslige skridt gennem en mellemmand (advokat), eller hvis den pågældende part i sagen eller vedkommendes juridiske repræsentant har bestået den juridiske embedseksamen. Hvis en part ønsker at være repræsenteret ved en rådgiver, kan denne i sager, der behandles ved en lokal domstol, være en person med fuld retsevne, mens rådgiveren ved en distriktsdomstol, højere domstol eller højesteret kun kan være en advokat eller en anden person, der har bestået den juridiske embedseksamen.

7 Hvem skal jeg helt konkret henvende mig til for at anlægge en sag? Skal jeg henvende mig direkte til domstolen, til det lokale dommerkontor eller til en anden myndighed?

Et søgsmål kan indgives med post til den kompetente domstol eller kan indgives direkte til domstolskontoret. Se også besvarelsen af spørgsmål 8.

8 På hvilket sprog skal jeg indgive stævning? Kan jeg gøre det mundtligt, eller skal det gøres skriftligt? Kan jeg gøre det pr. fax eller e-mail?

Det officielle retssprog i Slovenien er slovensk. I områder med et ungarsk eller italiensk mindretal fungerer ungarsk eller italiensk ligeledes som et officielt sprog på linje med slovensk. Stævningen udfærdiges på slovensk og underskrives af sagsøgeren selv.

En sagsøgers originale underskrift betyder en underskrift udfærdiget i hånden samt en elektronisk signatur, der svarer til en håndskrevet underskrift.

Begæringer og stævninger skal indgives skriftligt. En skriftlig begæring anses for at være skrevet i hånden eller udskrevet og underskrevet af sagsøgeren i hånden (begæring i papirform) eller en begæring i elektronisk form og underskrevet med en elektronisk signatur svarende til en håndskrevet underskrift (begæring i elektronisk form). En begæring i papirform indgives pr. post, ved brug af kommunikationsteknologi, der leveres direkte til organet eller leveres af en person, der beskæftiger sig professionelt med at indgive begæringer. Et søgsmål kan ligeledes indgives pr. fax.

Ifølge loven kan søgsmål ligeledes indgives elektronisk, dvs. begæringer i elektronisk form forsynet med en elektronisk signatur, der svarer til en håndskrevet underskrift. Elektroniske begæringer fremsendes elektronisk til domstolenes informationssystem. Informationssystemet bekræfter automatisk over for ansøgeren, at begæringen er modtaget.

Uanset de gældende retsforskrifter (love og gennemførelsesbestemmelser), der vedrører alle civil- og handelsretlige sager, forholder det sig på nuværende tidspunkt sådan, at kun de procedurer, der er anført på webstedet for det slovenske retsvæsen (e-Sodstvo), kan indledes via internettet eller elektronisk, dvs. visse former for håndhævelsesprocedurer, indgivelse af begæringer og udstedelse af afgørelser i konkursbehandlingsprocedurer samt indgivelse af begæringer om tingbogsregistreringer.

Formålet med https://evlozisce.sodisce.si/esodstvo/index.html er netop dette, og det er ligeledes muligt at indsende skriftligt materiale elektronisk.

9 Findes der særlige blanketter, som skal bruges, når man vil anlægge sag? Hvis ikke, hvordan gøres det så? Hvilke oplysninger skal gives?

I Slovenien er det ikke nødvendigt at benytte en særlig blanket, hvis man ønsker at anlægge en retssag. Det dokument, der anvendes, skal imidlertid opfylde visse lovbestemte krav, hvoraf nogle finder anvendelse på alle stævninger, og nogle specifikt vedrører det pågældende søgsmål. En stævning skal derfor indeholde: rettens navn, parternes navne og faste eller midlertidige bopæl, navne på advokater eller juridiske rådgivere, sagens genstand og erklæringens indhold. Den skal også indeholde en parts personlige identifikationsnummer (EMŠO), hvis den pågældende part er en fysisk person, der er registreret i det centrale folkeregister, skattenummer, hvis parten ikke er registreret i det centrale folkeregister, men er registreret i skatteregistret, eller fødselsdato, hvis parten hverken er registreret i det centrale folkeregister eller i skatteregistret (disse oplysninger indhenter retten automatisk). Hvis parten er en juridisk enhed, skal stævningen indeholde oplysninger om navn eller firmanavn, hjemsted og forretningsadresse samt registreringsnummer eller skatteregistreringsnummer, hvis den juridiske enhed er etableret i Slovenien. Hvis parten er en enkeltmandsvirksomhed (en selvstændig erhvervsdrivende, der udøver en indtægtsgivende virksomhed i et organiseret selskab) eller en privat virksomhed (f.eks. en læge, en notar, en advokat, en landbruger eller en anden fysisk person, der ikke er selvstændig erhvervsdrivende og udøver et erhverv), skal stævningen indeholde oplysninger om det vedtægtsmæssige hjemsted og forretningsadresse samt registreringsnummer eller skatteregistreringsnummer, hvis dette er registreret i Slovenien. Stævningen skal også indeholde en specifik påstand med angivelse af sagens hovedgenstand og de subsidiære påstande, de faktiske omstændigheder, hvorpå sagsøgerens påstand støttes, bevismidler, der underbygger disse faktiske påstande og sagsøgerens underskrift. Hvis en rets kompetence afhænger af sagsgenstandens værdi, og sagsgenstanden ikke er økonomisk, skal påstanden også indeholde en angivelse af sagsgenstandens værdi. Stævninger, der skal forkyndes for modparten, skal indgives til domstolen i det antal eksemplarer, som domstolen og modparten kræver, og i en form, der gør det muligt for domstolen at videresende dem. Dette gælder også for bilag.

10 Skal der betales retsafgifter? Hvornår skal de i givet fald betales? Skal advokaten betales med det samme ved stævningens indgivelse?

Der skal betales retsgebyrer for indgivelse af søgsmål, modsøgsmål, begæringer om skilsmisse efter fælles overenskomst, stævninger indeholdende et forslag om at udstede et betalingspåbud, begæringer om genåbning af en sag, begæringer om sikring af bevismateriale inden indledningen af en civil retssag, begæringer om forsøg på at indgå forlig, begæringer om indgivelse af appel, appeller, begæringer om godkendelse af en revision og revisioner. Retsgebyrer skal erlægges inden udløbet af den frist, som er fastsat af den domstol, der er anført i betalingspåkravet vedrørende retsgebyrerne.

Hvis retsgebyret ikke betales inden for denne frist, og der ikke foreligger forhold, som giver mulighed for fritagelse for eller suspension af betaling af gebyret eller ratevis betaling heraf, betragtes begæringen som trukket tilbage.

Sagsomkostningerne påhviler den tabende part. Mellemmænd, der er advokater, får dækket deres salærer i retssager ifølge loven om advokatsalærer (Zakon o odvetniški tarifi). Advokatsalærer er de samlede udgifter til advokatydelser og de udgifter, der er nødvendige for at udføre arbejdet, plus moms, hvis advokaten er momsregistreret i Slovenien. I overensstemmelse med reglerne skal en advokat udstede en udspecificeret faktura for de leverede juridiske ydelser eller en kvittering for, at forskuddet er modtaget, til parten eller kontrahenten senest otte dage, efter at ydelsen blev leveret eller forskuddet betalt. Den juridiske tjenesteydelse anses for at være udført, senest når advokaten har opfyldt alle de forpligtelser, der er fastlagt i repræsentationsaftalen eller i en afgørelse truffet af den kompetente myndighed. Advokaten kan anmode parten om at betale et forskud for den ønskede tjenesteydelse og omkostninger i den forbindelse forud for sagens afslutning.

11 Kan jeg få retshjælp?

Parterne kan anmode om retshjælp, og denne anmodning skal imødekommes, hvis de opfylder de betingelser, der er fastlagt i loven om gratis retshjælp (Zakon o brezplačni pravni pomoči, ZBPP). Afsnittet om retshjælp indeholder flere oplysninger om dette emne.

12 Hvornår betragtes min sag som anlagt? Modtager jeg en bekræftelse fra myndighederne om, hvorvidt min sag er korrekt anlagt?

Et søgsmål anses for indgivet, når det modtages af den kompetente domstol. Hvis det fremsendes pr. anbefalet brev eller pr. telegram, anses postdatoen for at være datoen for omdeling til den domstol, hvortil søgsmålet er adresseret. Sagsøgeren modtager ikke automatisk en bekræftelse på, at søgsmålet er indgivet. Hvis søgsmålet bliver leveret til domstolens postboks, anses det tidspunkt, hvor det blev modtaget i domstolens postboks, for at være tidspunktet for levering til den domstol, hvortil det er adresseret.

I loven om elektroniske begæringer (Zakon za vloge v elektronski obliki) bestemmes det, at elektroniske begæringer indsendes elektronisk til domstolenes informationssystem. I disse tilfælde anses det tidspunkt, hvor begæringen blev registreret som modtaget i domstolenes informationssystem, for at være tidspunktet for levering til den domstol, hvortil den er adresseret. Informationssystemet bekræfter automatisk over for ansøgeren, at begæringen er modtaget.

Det bør påpeges, at det på trods af de gældende lovbestemmelser for øjeblikket ikke er muligt at indgive et søgsmål elektronisk i civil- og handelsretlige sager med undtagelse af sager, der vedrører tingbogsregistreringer, konkursbehandling og fuldbyrdelse.

13 Modtager jeg udførlige oplysninger om sagens videre forløb (f.eks. om, hvornår jeg skal møde i retten)?

Hvis begivenheder er knyttet til præklusive tidsfrister, tilsender domstolen en skriftlig advarsel til den pågældende part og vedlægger en bekendtgørelse, hvori der redegøres for, hvilke konsekvenser det får, hvis den pågældende part undlader at følge domstolens instruks.

Relevante links

http://www.dz-rs.si/wps/portal/Home/deloDZ/zakonodaja/preciscenaBesedilaZakonov

http://www.sodisce.si/

https://www.uradni-list.si/glasilo-uradni-list-rs

http://www.pisrs.si/Pis.web/

Sidste opdatering: 03/03/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.