1 Retskilder
1.1 National ret
Spørgsmålet om, hvilken lovgivning der finder anvendelse, er reguleret i lov nr. XXVIII af 2017 om international privatret (i det følgende benævnt "lov om international privatret"). Loven finder imidlertid kun anvendelse, hvis der ikke findes nogen bestemmelse om, hvilken lovgivning der finder anvendelse, i en EU-forordning eller i en international aftale.
1.2 Internationale aftaler
I den forbindelse kan der først og fremmest findes oplysninger på Haagerkonferencens websted om international privatret.
1.3 Vigtigste bilaterale aftaler
– Traktat mellem Ungarn og Tjekkoslovakiet om juridisk bistand
– Traktat mellem Ungarn og Bulgarien om juridisk bistand
– Traktat mellem Ungarn og Rumænien om juridisk bistand
2 Anvendelse af lovvalgsregler
2.1 Myndighedernes anvendelse af lovvalgsregler
Ja.
2.2 Renvoi (tilbagevisning og viderehenvisning)
Hvis fremmed ret finder anvendelse, gælder de materielle regler i den angivne fremmede ret, der direkte regulerer spørgsmålet. Hvis gældende fremmed ret imidlertid bestemmes af nationalitet, og der i fremmed ret henvises til ungarsk ret, finder materiel ungarsk ret anvendelse, eller, hvis anden fremmed ret påberåbes, finder de materielle regler i denne ret anvendelse.
2.3 Ændret tilknytning
En ændring af omstændighederne for fastlæggelse af, hvilken lov der finder anvendelse, har kun indvirkning på retsforhold, der er lovligt etableret i medfør af den lovgivning, der fandt anvendelse før en sådan ændring, hvis det udtrykkeligt er foreskrevet i loven om international privatret.
2.4 Undtagelser fra anvendelsen af lovvalgsreglerne
Enhver anvendelse af fremmed ret i en sag i medfør af loven om international privatret, som vil føre til en klar og grov tilsidesættelse af de grundlæggende og forfatningsmæssige retsprincipper ("ordre public") i Ungarn, vil være til skade for de grundlæggende retsprincipper i Ungarn, og denne ret bør derfor ikke anvendes. Hvis det ikke på anden måde kan undgås at gribe ind i de grundlæggende retsprincipper, finder bestemmelserne i ungarsk ret anvendelse i stedet for bestemmelserne i fremmed ret.
Uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse, anvendes bestemmelserne i den ungarske lov, hvis det kan udledes klart af deres indhold og formål, at de har en overordnet præceptiv karakter og er ufravigelige. De ufravigelige regler i en anden stats retsregler kan tages i betragtning, hvis de er snævert forbundet med de faktiske omstændigheder og er af afgørende betydning for vurderingen heraf.
2.5 Vurdering af den relevante fremmede lov
Retten fastslår af egen drift indholdet af fremmed ret, hvilket kan ske på flere måder. Retten kan i denne forbindelse rette henvendelse til en udenlandsk myndighed i kraft af en international konvention, tage parternes redegørelser og ekspertudtalelser i betragtning og henvende sig til justitsministeriet.
Hvis indholdet i den fremmede lov ikke kan fastslås inden for en rimelig frist, finder ungarsk ret anvendelse. Hvis de faktiske omstændigheder ikke kan fastlægges efter ungarsk ret, gælder den fremmede ret, der ligger tættest på den ret, der finder anvendelse.
Justitsministeriet udsteder attester om ungarsk ret og retspraksis til brug i udlandet.
3 Lovvalgsregler
3.1 Kontraktlige forpligtelser og retsakter
Bestemmelserne i loven om international privatret finder anvendelse på retsforhold, der ikke er reguleret af forordning (EF) nr. 593/2008 ("Rom I-forordningen").
Aftaler er helt eller delvist underlagt den lovgivning, der er udpeget af parterne. Hvis lovvalget ikke er udtrykkeligt, skal det klart fremgå af aftalebestemmelserne eller af sagens omstændigheder i øvrigt. Loven kan senest udpeges på tidspunktet for sagens indbringelse for retten inden for den af retten fastsatte frist.
Parterne kan aftale at ændre lovvalg, uden at dette berører aftalens formelle gyldighed i henhold til relevant lovgivning.
Hvis aftalen er underlagt lovgivningen i en enkelt stat, gælder lovvalget, uden at dette berører bestemmelserne i denne lovgivning, som ikke kan fraviges ved aftale.
Hvis parterne ikke har aftalt lovvalg, skal lovgivningen i den stat, som aftalen har den nærmeste tilknytning til i lyset af de væsentlige elementer i det pågældende retsforhold, anvendes.
Indgåelsen og gyldigheden af en aftale eller en bestemmelse i en aftale reguleres af den lovgivning, der, såfremt aftalen eller bestemmelsen i aftalen er gyldig, finder anvendelse i medfør af loven om international privatret.
Enhver aftale vedrørende en tinglig rettighed over fast ejendom eller leje eller forpagtning af fast ejendom er underlagt formkravene i loven i det land, hvor ejendommen er beliggende, for så vidt disse krav ifølge denne lov er bindende, uanset i hvilket land aftalen indgås, og uanset hvilken lov der finder anvendelse på aftalen, og såfremt denne ikke kan fraviges ved aftale.
De regler, der finder anvendelse på aftaler, finder derfor tilsvarende anvendelse på ensidige viljeserklæringer.
3.2 Erstatning uden for kontraktforhold
Bestemmelserne i loven om international privatret finder anvendelse på retsforhold, der ikke er reguleret af forordning (EF) nr. 864/2007 ("Rom II-forordningen"). Den erstatningssøgende har mulighed for at foretage lovvalg henhold til Rom II-forordningens artikel 7 inden for den af retten fastsatte frist på tidspunktet for sagens indbringelse for retten.
Forpligtelser uden for kontrakt er underlagt loven i den stat, på hvis område konsekvensen af det retsforhold, som afføder forpligtelsen, er opstået. Hvis det sædvanlige opholdssted og vedtægtsmæssige hjemsted for den person, der kan gøre krav på erstatning, og den påståede ansvarlige er beliggende i den samme stat på det tidspunkt, hvor konsekvensen af det retsforhold, som afføder forpligtelsen, opstår, finder lovgivningen i den pågældende stat anvendelse. Hvis forholdet uden for kontrakt er nært forbundet med et andet eksisterende retsforhold mellem parterne, anvendes den lov, som dette retsforhold er underlagt, også på et forhold uden for kontrakt.
Parterne kan foretage lovvalg efter stiftelsen af juridiske forpligtelser uden for kontrakt. Hvis lovvalget ikke er udtrykkeligt, skal det fremgå af sagens omstændigheder. Loven kan senest udpeges på tidspunktet for sagens indbringelse for retten inden for den af retten fastsatte frist. Hvis retsforholdet er underlagt lovgivningen i en enkelt stat, må lovvalget ikke være i strid med bestemmelserne i denne lovgivning, som ikke kan fraviges ved aftale.
3.3 Personalstatut, aspekter vedrørende civil status (navn, bopæl, funktion)
En persons rets- og handleevne og personlige rettigheder skal fastlægges på grundlag af de privatretlige regler, som gælder for den pågældende. De privatretlige regler er fastsat i lovgivningen i den stat, hvor den pågældende er statsborger. Hvis en person har flere statsborgerskaber, og et af disse er ungarsk, finder de privatretlige regler fastsat i ungarsk ret anvendelse, medmindre den pågældende har en tættere tilknytning til det andet statsborgerskab. Hvis en person har flere statsborgerskaber, og ingen af disse er ungarsk, finder de privatretlige regler fastsat i lovgivningen i den stat, hvor den pågældende er statsborger, og til hvilken den pågældende i lyset af de væsentligste omstændigheder i sagen har den tætteste tilknytning, anvendelse. Hvis en person har flere statsborgerskaber, og ingen af disse er ungarsk, og den pågældende ikke har en tættere tilknytning til et af disse statsborgerskaber, eller hvis det ikke er muligt at fastslå en persons statsborgerskab, eller hvis en person er statsløs, finder de privatretlige regler fastsat i lovgivningen i den stat, hvor den pågældende har sit sædvanlige opholdssted, anvendelse. Hvis de privatretlige regler, som den pågældende er omfattet af, ikke kan fastslås, finder ungarsk ret anvendelse. Ungarsk ret finder anvendelse på enhver, der får asyl i Ungarn, og på den pågældendes rets- og handleevne og personlige rettigheder.
Anvendelsen af fødenavn er underlagt de privatretlige regler, som den pågældende er omfattet af, eller ungarsk ret efter anmodning fra den pågældende. Enhver person med flere statsborgerskaber kan vælge, hvilken lovgivning der skal anvendes på fødenavnet, på grundlag af et af sine statsborgerskaber. Anvendelsen af giftenavnet er efter parternes fælles anmodning underlagt lovgivningen i den stat, i hvilken en af ægtefællerne er statsborger, eller, hvis de ikke anmoder herom, af den lovgivning, der anvendes på ægtefællernes personlige forhold. Ved ægteskabets opløsning eller omstødelse er anvendelsen af efternavnet omfattet af lovgivningen i den stat, hvor giftenavnet blev registreret. En ungarsk statsborgers fødenavn og giftenavn, der er behørigt registreret i overensstemmelse med en anden stats lovgivning, skal anerkendes i Ungarn, hvis den pågældende ungarske statsborger eller dennes ægtefælle også er statsborger i denne anden stat, eller hvis den pågældende ungarske statsborger har sit sædvanlige opholdssted i denne anden stat. Det er ikke muligt at anerkende et navn, der kan svække den offentlige orden i Ungarn.
Enhver person uden handleevne, eller med kun begrænset handleevne efter de privatretlige regler, der gælder for vedkommende, men som har handleevne efter ungarsk ret, skal anses for at have handleevne for så vidt angår mindre aftaler, der indgås og gennemføres i Ungarn, og som anvendes meget bredt med henblik på de daglige fornødenheder og ikke kræver særlig opmærksomhed. Enhver person uden handleevne, eller med kun begrænset handleevne efter de privatretlige regler, der gælder for vedkommende, men som har handleevne efter ungarsk ret, skal anses for at have handleevne for så vidt angår andre økonomiske dispositioner, hvis disse dispositioner vil få retsvirkning i Ungarn.
Repræsentationen af personer med begrænset evne til at forvalte egne anliggender og ad hoc-værgemål er underlagt lovgivningen i den stat, hvor den domstol, der har truffet afgørelse om foranstaltningen, er beliggende.
En erklæring om, at en person er død eller meldt savnet, og udstedelse af dødsattest reguleres af de privatretlige regler, der gælder for den person, der er meldt savnet. Hvis de privatretlige regler, der gælder for den person, som er meldt savnet, ikke er ungarsk ret, skal ungarsk ret finde anvendelse, hvis der er en retlig interesse i Ungarn.
En persons sædvanlige opholdssted er det sted, der er centrum for den pågældendes tilværelse, fastlagt ud fra omstændighederne i det pågældende retsforhold og under hensyntagen til oplysninger om den pågældendes hensigter. Bopælen er det sted, hvor personen opholder sig permanent eller har til hensigt at etablere en sådan permanent bopæl.
De privatretlige regler, der gælder for en juridisk person eller en enhed uden status som juridisk person, er fastsat i lovgivningen i den stat, hvor selskabet er registreret. Hvis den juridiske person er registreret efter lovgivningen i mere end én stat, eller der ikke er nogen registreringspligt i den stat, hvor selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, er det lovgivningen på det sted, hvor hjemstedet ifølge selskabets vedtægter er beliggende, der finder anvendelse. Hvis en juridisk person ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted eller har flere hjemsteder og ikke er registreret efter lovgivningen i nogen stat, er det lovgivningen i den stat, hvor det primære forretningssted er beliggende, der finder anvendelse. Retsstillingen for juridiske personer eller enheder uden status som juridiske personer reguleres efter de privatretlige regler, der finder anvendelse i deres tilfælde.
3.4 Fastlæggelse af forældre-barn-forhold, herunder adoption
3.4.1 Fastlæggelse af forældre-barn-forhold
Anerkendelse af faderskab eller afkræftelse af formodningen om faderskab reguleres af de privatretlige regler, der er gældende på det tidspunkt, hvor barnet blev født. Faderens anerkendelse af faderskabet skal vurderes efter de privatretlige regler, der gælder for barnet på tidspunktet for anerkendelsen, og anerkendelsen af undfangelsen skal vurderes efter de privatretlige regler, der gælder for moderen på tidspunktet for anerkendelsen. Anerkendelsen kan ikke afvises, hvis den er formelt gyldig efter ungarsk ret eller efter den lovgivning, der finder anvendelse på stedet og tidspunktet for anerkendelsen. Hvis faderskabet ikke kan fastsættes efter den lovgivning, der finder anvendelse på ovenstående, finder lovgivningen i en anden stat, hvortil sagen har nær tilknytning, anvendelse, hvis den er gunstigere for barnet i denne henseende.
3.4.2 Adoption
Adoptionen er kun gyldig, hvis den opfylder de betingelser, der er fastsat i de privatretlige regler, som er gældende for adoptanten, og for den, der skal adopteres, på tidspunktet for adoptionen. Adoptionens retsvirkninger, tilbagekaldelsen af adoptionen og retsvirkningerne heraf reguleres efter de privatretlige regler, der gælder for adoptanten på tidspunktet for adoptionen eller tilbagekaldelsen heraf.
Hvis adoptivforældrene er gift, er retsvirkningerne af adoptionen, tilbagekaldelsen af adoptionen og retsvirkningerne af tilbagekaldelsen reguleret ved:
a) lovgivningen i den stat, hvor begge ægtefæller er statsborgere på tidspunktet for adoptionen eller tilbagekaldelsen heraf, eller i mangel af en sådan
b) lovgivningen i den stat, hvor ægtefællernes har fælles bopæl på tidspunktet for adoptionen eller tilbagekaldelsen heraf, eller i mangel af en sådan
c) reglerne i den stat, hvor sagen er anlagt.
3.5 Ægteskab, ugifte/samlevende, partnerskaber, skilsmisse, separation og underholdspligt
3.5.1 Ægteskab
Ægteskabet er kun gyldigt, hvis ægteskabets materielle betingelser i de privatretlige regler, der gælder for begge personer på tidspunktet for ægteskabets indgåelse, er opfyldt. De formelle kriterier for ægteskabets gyldighed er fastsat i den lovgivning, der finder anvendelse på det sted og den dato, hvor ægteskabet indgås. Reglerne om ægteskabets gyldighed som institution finder derfor tilsvarende anvendelse ved fastlæggelsen af, hvorvidt der overhovedet foreligger et ægteskab. Ægteskabet kan ikke indgås i Ungarn, hvis der foreligger et tvingende hensyn i henhold til ungarsk ret.
3.5.2 Ugifte/samlevende og partnerskaber
Reglerne om ægteskab gælder for indgåelse af registrerede partnerskaber og deres gyldighed og retsvirkninger, bortset fra anvendelsen af efternavn, med følgende undtagelser.
Det er ikke en hindring for indgåelse af registreret partnerskab eller dets gyldighed, hvis de privatretlige regler, der gælder for den fremtidige partner i et registreret partnerskab, ikke anerkender registrerede partnerskaber mellem personer af samme køn, forudsat at:
a) den fremtidige ikke-ungarske partner i et registreret partnerskab attesterer, at der ikke foreligger nogen hindring herfor i de privatretlige regler, der gælder for vedkommende
b) mindst én af de fremtidige partnere i det registrerede partnerskab er ungarsk statsborger eller har sit sædvanlige opholdssted i Ungarn, i hvilket tilfælde ungarsk ret finder anvendelse på det registrerede partnerskabs retsvirkninger.
Den lovgivning, der finder anvendelse på opløsning af et registreret partnerskab, er lovgivningen:
a) i den stat, hvor de registrerede partnere har deres sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor stævningen eller begæringen om opløsning af det registrerede partnerskab blev indgivet, eller i mangel af et sådant
b) på det sted, hvor de registrerede partnere sidst havde sædvanligt opholdssted, hvis dette stadig var det sædvanlige opholdssted indtil senest et år før indgivelsen af stævningen eller begæringen om opløsning af det registrerede partnerskab, og forudsat at en af de registrerede partnere stadig er bosiddende i den pågældende stat på tidspunktet for indgivelsen af stævningen eller begæringen, eller i mangel af et sådant
c) i den stat, hvor begge partnere i det registrerede partnerskab var statsborgere på tidspunktet for indgivelsen af stævningen eller begæringen.
Hvis det ikke er muligt at fastslå den relevante lovgivning ud fra ovenstående kriterier, anvendes lovgivningen i domstolslandet.
Lovgivningen i den stat, hvor begge partnere er statsborgere, finder anvendelse på partnerskabets indgåelse, opløsning og retsvirkninger. Hvis partnerne ikke har samme nationalitet, anvendes lovgivningen i den stat, på hvis område partnerne har deres fælles sædvanlige opholdssted, eller i mangel heraf, lovgivningen i den stat, hvor de havde deres sidste fælles sædvanlige opholdssted. Hvis det ikke er muligt at fastslå partnernes fælles sædvanlige opholdssted, finder reglerne i den stat, hvor sagen er anlagt, anvendelse. Partnerne kan vælge, hvilken lovgivning der skal anvendes på deres formueforhold.
3.5.3 Skilsmisse og separation
Forordning (EU) nr. 1259/2010 ("Rom III-forordningen") finder anvendelse. Ægtefællerne kan i henhold til forordningens artikel 5-7 aftale lovvalg på tidspunktet for sagens indbringelse for retten inden for den af retten fastsatte frist.
3.5.4 Underholdspligt
Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt, finder anvendelse.
3.6 Formueforholdet mellem ægtefæller
Formueforholdet mellem ægtefæller reguleres af lovgivningen i den stat, hvor begge ægtefæller er statsborgere ved prøvelsen af, om betingelserne er opfyldt. Hvis ægtefællerne ved prøvelsen af, om betingelserne er opfyldt, ikke har samme nationalitet, anvendes lovgivningen i den stat, på hvis område ægtefællerne har deres fælles sædvanlige opholdssted, eller i mangel heraf, lovgivningen i den stat, hvor de havde deres sidste fælles sædvanlige opholdssted. Hvis ægtefællerne ikke har et fælles sædvanligt opholdssted, anvendes loven i domstolslandet.
Ægtefællernes kan vælge, hvilken lov der skal anvendes på deres formueforhold, forudsat at en af følgende lovgivninger finder anvendelse:
a) lovgivningen i den stat, i hvilken en af ægtefællerne er statsborger på tidspunktet for aftalens indgåelse
b) lovgivningen i den stat, i hvilken en af ægtefællerne har sit sædvanlige opholdssted på tidspunktet for aftalens indgåelse, eller
c) lovgivningen i domstolslandet.
Dette valg er også åbent for fremtidige ægtefæller. Lovgivningen kan senest udpeges på tidspunktet for sagens indbringelse for retten inden for den af retten fastsatte frist. Medmindre ægtefællerne aftaler andet, har valget af den lovgivning, der skal anvendes på ægtefællernes formueforhold, kun virkninger for fremtiden.
En ægtepagt er kun formelt gyldig, hvis den er i overensstemmelse med lovgivningen på det sted, hvor den er indgået.
3.7 Arv i henhold til lov eller testamente
Forordning (EU) nr. 650/2012 finder anvendelse på personer, som er afgået ved døden på eller efter den 17. august 2015.
3.8 Ejendomsret
Loven på det sted, hvor den faste ejendom er beliggende, gælder for ejendomsrettigheder og andre tinglige rettigheder, herunder panterettigheder og brugsrettigheder.
3.9 Insolvens
Det fastslås i artikel 7-17 i forordning (EU) 2015/848, hvilken lov der finder anvendelse.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.