

Find information efter region
Følgende nationale retskilder er fastsat i artikel 1, 3 og 4 i den portugisiske civile lovbog:
• love
• sædvane
• billighed.
De internationale lovkilder er følgende (den portugisiske forfatnings artikel 8):
• Regler og principper i folkeretten eller international sædvaneret udgør en integrerende del af den portugisiske lovgivning.
• De regler, der er fastsat i behørigt ratificerede eller godkendte internationale konventioner, træder i kraft i national lovgivning efter den officielle offentliggørelse og forbliver i kraft, så længe de er internationalt bindende for den portugisiske stat.
• De regler, der er vedtaget af de kompetente instanser i de internationale organisationer, som Portugal deltager i, gælder direkte i national lovgivning, forudsat at dette er fastsat i de respektive grundlæggende traktater.
• Bestemmelserne i Den Europæiske Unions traktater og de regler, der er fastsat af EU-institutionerne som led i udførelsen af deres respektive opgaver, gælder for national lovgivning i henhold til bestemmelserne i EU-retten og i respekt for de grundlæggende principper for en demokratisk retsstat.
Love
Love er en direkte national retskilde. Artikel 1, stk. 2, i den portugisiske civile lovbog bestemmer, at alle generelle bestemmelser, der er fastlagt af kompetente statslige myndigheder, er love. I artikel 112, stk. 1, i den portugisiske forfatning fastslås det, at love, bekendtgørelser og regionale retsdekreter er retsakter.
Sædvane
Sædvane er juridisk berettiget som national retskilde, når følgende to betingelser er opfyldt:
• hvis det ikke er i strid med princippet om god tro, og
• det er fastlagt ved lov (den civile lovbogs artikel 3, stk. 1).
Billighed
De portugisiske domstole kan afgøre en tvist i overensstemmelse med billighedsprincippet, men dog kun hvis én af følgende betingelser er opfyldt:
• hvis en bestemmelse i lovgivningen gør det muligt (artikel 4, litra a), i den civile lovbog), eller
• hvis parterne er enige, og der er eksisterer et retsforhold mellem dem (artikel 4, litra b), i den civile lovbog), eller
• hvis parterne har aftalt at anvende billighedsprincippet (artikel 4, litra c), i den civile lovbog).
Konventioner under Haagerkonferencen om International Privatret
Portugal er bundet af 26 Haagerkonventioner:
1. Konvention om civilproces (1954)
Teksten findes her.
2. Konvention om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt over for børn (1956)
Teksten findes her.
3. Konvention om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende underholdspligt over for børn (1958)
Teksten findes her.
4. Konvention om myndighedernes kompetence og lovvalget i sager vedrørende beskyttelse af mindreårige (1961)
Teksten findes her.
5. Konvention om lovkonflikter vedrørende formen for testamentariske dispositioner (1961)
Teksten findes her.
6. Konvention om afskaffelse af kravet om legalisering af udenlandske offentlige dokumenter (1961)
Teksten findes her.
7. Konvention om forkyndelse i udlandet af inden‑ og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål (1965)
Teksten findes her.
8. Konvention om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager (1971)
Teksten findes her.
9. Tillægsprotokol til Haagerkonventionen om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager (1971)
Teksten findes her.
10. Konvention om anerkendelse af skilsmisser og separationer (1970)
Teksten findes her.
11. Konvention om lovvalg ved trafikuheld (1971)
Teksten findes her.
12. Konvention om bevisoptagelse i udlandet i sager om civile eller kommercielle spørgsmål (1970)
Teksten findes her.
13. Konvention om international administration af arv (1973)
Teksten findes her.
14. Konvention om lovvalg i sager om produktansvar (1973)
Teksten findes her.
15. Konvention om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt (1973)
Teksten findes her.
16. Konvention om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt (1973)
Teksten findes her.
17. Konvention om lovvalg i forbindelse med formueforhold mellem ægtefæller (1978)
Teksten findes her.
18. Konvention om ægteskabs indgåelse og anerkendelse af ægteskabers gyldighed (1978)
Teksten findes her.
19. Konvention om, hvilken lov der skal anvendes på kontrakter med mellemmænd og på fuldmagtsspørgsmål (1978)
Teksten findes her.
20. Konvention om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser (1980).
Teksten findes her.
21. Konvention om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner (1993)
Teksten findes her.
22. Konvention om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (1996)
Teksten findes her.
23. Konvention om international beskyttelse af voksne (2000)
Teksten findes her.
24. Konvention om værnetingsaftaler (2005)
Teksten findes her.
25. Konvention om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag til familiemedlemmer (2007)
Teksten findes her.
26. Protokol om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt (2007)
Teksten findes her.
Den Internationale Civilstandskommissions (ICCS) konventioner
Portugal er bundet af ti ICCS-konventioner:
Disse konventioner kan findes her.
1. Konvention om udstedelse af visse uddrag af civilstandsregistre for udlandet (Paris, 27.9.1956). Godkendelse: lov nr. 33/81, offentliggjort i Diário da República I, nr. 196, af 27. august 1981
Teksten findes her.
2. Konvention om fri udstedelse af og fritagelse for legalisering af kopier af civilstandsdokumenter (Luxembourg, 26.9.1957). Godkendelse: lov nr. 22/81, offentliggjort i Diário da República I, nr. 189, af 19. august 1981
Teksten findes her.
3. Konvention om international udveksling af oplysninger om civilstand (Istanbul, 4.9.1958). Godkendelse: dekret nr. 39/80, offentliggjort i Diário da República I, nr. 145, af 26. juni 1980
Teksten findes her.
4. Konvention om ændring af navn og efternavn (Istanbul, 4.9.1958). Godkendelse: resolution nr. 5/84 fra Portugals parlament, offentliggjort i Diário da República I, nr. 40, af 16. februar 1984
Teksten findes her.
5. Konvention om kompetente myndigheders kompetence til at modtage anerkendelser af børn født uden for ægteskab (Rom, 14.9.1961). Godkendelse: resolution nr. 6/84 fra Portugals parlament, offentliggjort i Diário da República I, nr. 50, af 28. februar 1984
Teksten findes her.
6. Konvention om udstedelse af flersprogede uddrag af civilstandsattester (Wien, 8.9.1976). Godkendelse: regeringsdekret nr. 34/83, offentliggjort i Diário da República I, nr. 109, af 12. maj 1983
Teksten findes her.
7. Konvention om udstedelse af flersprogede uddrag af civilstandsattester (Wien, 8.9.1976). Godkendelse: regeringsdekret nr. 34/83, offentliggjort i Diário da República I, nr. 109, af 12. maj 1983
Teksten findes her.
8. Konvention om fritagelse af visse attester og dokumenter for legalisering (Athen, 15.9.1977). Godkendelse: dekret nr. 135/82, offentliggjort i Diário da República I, nr. 292, af 20. december 1982
Teksten findes her.
9. Konvention om lovgivning vedrørende navn og efternavn (München, 5.9.1980). Godkendelse: resolution nr. 8/84 fra Portugals parlament, offentliggjort i Diário da República I, nr. 54, af 3. marts 1984
Teksten findes her.
10. Konvention om udstedelse af et bevis for adgang til at indgå ægteskab (München, 5.9.1980). Godkendelse: regeringsdekret nr. 40/84, offentliggjort i Diário da República I, nr. 170, af 24. juli 1984
Teksten findes her.
Andre relevante multilaterale konventioner, der er bindende for Portugal:
Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret (Stockholm, 1967)
De Forenede Nationers konvention af 1951 om flygtninges retsstilling og protokollen af 1957
Protokollen findes her.
Konvention om ensartet veksellovgivning og konvention angående visse lovkollisioner inden for vekselrettens område (Genève, 1930)
Teksten findes her.
Konvention om indførelse af ensartet checklov, konvention angående visse lovkollisioner inden for checkrettens område og protokol (Genève, 1931)
Teksten findes her.
Konvention om ensartet lovgivning vedrørende formen af et internationalt testamente (Washington, 1973), som Portugal er part i, godkendt til tiltrædelse ved lovdekret nr. 252/75
Teksten findes her.
Konvention om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser (New York, 1958).
Teksten findes her.
Lugano-II-konventionen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil‑ og handelsretlige område (Rådets afgørelse 2009/430/EF af 27.11.2008)
Teksten findes her.
Afgørelsen findes her.
Konvention om internationale jernbanebefordringer (1980), som ændret ved protokollen af 1999
Teksten findes her.
Europæisk konvention om oplysninger om fremmed ret (London, 1970)
Teksten findes her.
Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet — Istanbulkonventionen af 2011
Teksten findes her.
Det Forenede Nationers konvention om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet — New York-konventionen af 1956
Teksten findes her.
Teksten findes her.
Teksten findes her.
Teksten findes her.
Teksten findes her.
Teksten findes her.
Teksten findes her.
Teksten findes her.
Når en lovvalgsregel henviser til fremmed ret, har dette kun betydning for anvendelsen af den nationale lovgivning i den pågældende stat. Det betyder ikke, at domstolene i denne stat har kompetence. De er kun kompetente, såfremt det modsatte er fastsat i en bestemmelse (den civile lovbogs artikel 16).
Anvendelsen af fremmed ret er begrænset til de bestemmelser i den udenlandske retsorden, som omhandler det retsområde, der er omfattet af bestemmelsen om lovvalg (f.eks. arv, familie, forpligtelser eller tinglige rettigheder) (den civile lovbogs artikel 15).
I Portugal er domstolene ikke forpligtet til at efterkomme begæringer fra en sags parter om undersøgelse, fortolkning og anvendelse af retsregler (artikel 5, stk. 3, i den civile retsplejelov). Det følger af dette generelle princip, at den nationale ret anvender lovvalgsreglerne af egen drift.
I Portugal er der tre vigtige regler vedrørende renvoi:
Renvoi til lovgivningen i en anden stat
En portugisisk domstol kan vælge at lægge anden stats lovgivning til grund for sagen.
Der kan ske renvoi til en anden stats lovgivning, hvis der i den portugisiske lovvalgsregel henvises til loven i en anden stat, og den stat betragter sig som kompetent til at afgøre sagen (den civile lovbogs artikel 17, stk. 1).
Renvoi afsluttes, hvis:
Der sker dog altid renvoi, hvis begge følgende to betingelser er opfyldt:
Renvoi til portugisisk lovgivning
Der sker renvoi til portugisisk lovgivning, hvis der i den portugisiske lovvalgsregel henvises til loven i en anden stat, som har en lovvalgsregel, hvori der henvises tilbage til portugisisk lov. I dette tilfælde finder portugisisk lovgivning anvendelse (den civile lovbogs artikel 18, stk. 1).
I sager vedrørende personlig status er renvoi til portugisisk lovgivning kun tilladt, hvis én af følgende supplerende betingelser er opfyldt:
Tilfælde, hvor renvoi ikke er tilladt
Ingen af ovennævnte typer renvoi er tilladt i følgende tilfælde:
Tilknytningsfaktoren er et faktisk eller retligt forhold fastlagt i lovvalgsreglen, der tjener som grundlag for fastsættelse af gældende ret. Afhængigt af den enkelte sag kan det f.eks. være nationalitet eller det sted, hvor en transaktion har fundet sted, hvor et intellektuelt værk er blevet skabt, hvor en rettighed er registreret, hvor aktiver befinder sig, eller hvor den pågældende er bosat.
Den portugisiske retsorden pålægger mindst to begrænsninger for ændringer af tilknytningsfaktoren:
Hvis det er umuligt at fastslå den tilknytningsfaktor, som fastlæggelsen af gældende lovgivning skal baseres på, anvendes den ellers gældende lov (den civile lovbogs artikel 23).
Overtrædelse af de grundlæggende retsprincipper
De bestemmelser i fremmed ret, der fastlægges i lovvalgsreglen, finder ikke anvendelse, hvis de overtræder den portugisiske stats grundlæggende retsprincipper efter international ret (den civile lovbogs artikel 22, stk. 1). I så fald anvendes andre bestemmelser i fremmed ret, der anses for mere hensigtsmæssige, eller alternativt reglerne i den portugisiske nationale lovgivning (den civile lovbogs artikel 22, stk. 2).
Internationale konventioner og EU-ret
Når internationale konventioner, der er bindende for den portugisiske stat, eller EU-retten fastlægger regler for gældende ret, som adskiller sig fra reglerne i nationale lovvalgsregler, finder disse nationale regler ikke anvendelse.
Den, der påberåber sig fremmed ret, skal bevise dens eksistens og indhold. Retten skal imidlertid af egen drift tilegne sig viden om den fremmede ret. Den fremmede ret fortolkes inden for den retsorden, den henhører under, og i overensstemmelse med de deri fastlagte regler for fortolkning (den civile lovbogs artikel 23, stk. 1).
Oplysninger om den fremmede ret om civil‑ og handelsretlige anliggender kan fås i de to konventioner, som Portugal har undertegnet:
Hvis det ikke er muligt at fastslå indholdet af den fremmede ret, gælder den lovgivning, der ellers ville finde anvendelse (den civile lovbogs artikel 23, stk. 2).
Ordning omfattet af EU-retten
I Den Europæiske Unions medlemsstater (undtagen Danmark) er den lov, der finder anvendelse på kontraktlige forpligtelser, fastsat i henhold til forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 (Rom I), som har forrang for de nationale lovvalgsregler, hvis disse bestemmer andet.
Danmark er den eneste EU-medlemsstat, som forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 ikke finder anvendelse på. Danmark er fortsat omfattet af Rom-konventionen af 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser. I Danmark bestemmes den lov, der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, i henhold til Rom-konventionen af 1980, der har forrang for nedennævnte nationale lovvalgsregler, hvis disse bestemmer andet.
Ordning, der er fastsat i de nationale lovvalgsregler
Spørgsmål vedrørende bekræftelse, fortolkning og gennemførelse af en hensigtserklæring og manglende vilje er underlagt følgende:
Værdien af en adfærd såsom en hensigtserklæring er underlagt følgende:
Værdien af tavshed som en form for erklæring er underlagt følgende:
Hensigtserklæringens form er underlagt følgende:
Bemærk:
Alternativ 2) og 3) kan kun anvendes, hvis den lovgivning, der gælder for den pågældende transaktions indhold, ikke bestemmer, at erklæringen er ugyldig eller uden retskraft i tilfælde af manglende overholdelse af en bestemt form, selv hvis transaktionen er gennemført i udlandet.
Den lovgivning, der finder anvendelse på juridisk repræsentation, er:
Den lovgivning, der finder anvendelse på organisationers repræsentation:
Frivillig repræsentation reguleres som følger:
Forældelsesfrister og fortabelse er underlagt følgende:
De forpligtelser, der følger af retlige transaktioner, og den pågældende transaktions indhold er underlagt følgende:
I. den lov, som de kontraherende parter har valgt eller havde i tankerne (den civile lovbogs artikel 41, stk. 1), forudsat at en af følgende betingelser er opfyldt:
II. Hvis parterne ikke træffer bestemmelse om gældende ret, er gældende ret som følger:
III. Når det drejer sig om en kontrakt, hvor parterne ikke har fastslået gældende ret, og de ikke har fælles sædvanlig bopæl, bør der skelnes mellem to situationer:
Den lovgivning, der finder anvendelse på forretningsførelse, er:
Den lovgivning, der finder anvendelse på uberettiget berigelse, er:
Ordning omfattet af EU-retten
I Den Europæiske Unions medlemsstater (undtagen Danmark) er den lov, der finder anvendelse på forpligtelser uden for kontraktforhold, fastsat i henhold til forordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 (Rom II), som har forrang for de nationale lovvalgsregler, hvis disse bestemmer andet.
I forholdet mellem Portugal og de stater, der er parter i Haagerkonventionen af 1971 om lovvalg ved trafikuheld, afgøres den lov, der skal anvendes i sådanne tilfælde, imidlertid i overensstemmelse med denne konvention, som i denne del udelukker lovvalgsreglerne i Rom II-forordningen (Rom II-forordningens artikel 28).
Ordning, der er fastsat i de nationale lovvalgsregler
I. Den lovgivning, der finder anvendelse på forpligtelser uden for kontraktforhold baseret på en ulovlig handling eller en risiko, er som følger:
a) loven i den stat, hvor den vigtigste skadelige handling fandt sted, eller
b) hvis der er tale om en undladelse, loven på det sted, hvor den ansvarlige burde have handlet (den civile lovbogs artikel 45, stk. 1).
II. Hvis gerningsmanden ikke anses for ansvarlig i henhold til lovgivningen på det sted, hvor den skadelige aktivitet fandt sted, eller, hvis der er tale om en undladelse, loven på det sted, hvor den pågældende burde have handlet, er gældende lovgivning lovgivningen i den stat, hvor den skadelige handling fandt sted, forudsat at begge nedenstående betingelser er opfyldt:
a) Gerningsmanden anses for ansvarlig i henhold til loven i den stat, hvor følgerne af den skadelige handling er indtruffet.
b) Gerningsmanden burde have forudset den skade, der er forårsaget i den pågældende stat som følge af den pågældendes handling eller undladelse (den civile lovbogs artikel 45, stk. 2).
III. Ovennævnte regler i punkt I og II finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:
a) Hvis gerningsmanden og skadelidte har samme nationalitet eller samme sædvanlige bopæl og undertiden opholder sig i udlandet, er gældende lovgivning personloven for disse eller gældende lovgivning på deres sædvanlige bopæl.
b) Dette gælder med forbehold af bestemmelserne i lokalstaten, der skal gælde for alle personer på lige fod (den civile lovbogs artikel 45, stk. 3).
Begrebet personlov
Personloven for fysiske personer regulerer følgende:
Personloven for juridiske personer regulerer følgende:
Overførsel og fusion af juridiske personer:
Internationale juridiske personer:
Der gælder følgende lovgivning for forholdet mellem forældre og børn:
Forholdet mellem forældre og børn er underlagt følgende:
Der gælder følgende lovgivning for adoption, forholdet mellem adoptivforælderen og adoptivbarnet samt forholdet mellem adoptivbarnet og dets biologiske familie:
Situationer, hvor adoption ikke er tilladt:
Situationer, hvor samtykke er påkrævet til adoption eller godkendelse af faderskab eller moderskab:
Personloven for forlovede finder anvendelse:
Den lovgivning, der finder anvendelse på ægteskabets form, er følgende:
Der gælder følgende lovgivning for forholdet mellem ægtefæller og for ændringer af formueforholdet mellem ægtefællerne:
Der findes ingen nationale lovvalgsregler, som udtrykkeligt regulerer forholdet mellem ugifte/samboende par og partnerskaber.
I henhold til national lovgivning er samliv reguleret ved lov nr. 7/2001 af 11. maj 2001 (beskyttelse af frie samlivsforhold) (senest ændret ved lov nr. 71/2018 af 31.12.2018).
I portugisisk lovgivning defineres samliv som den retlige situation for et par, som, uanset køn, har boet sammen, som om de var gift, i over to år (artikel 1, stk. 2, i loven om beskyttelse af frie samlivsforhold).
Da der ikke findes specifikke lovvalgsregler for samliv, finder lovvalgsreglerne vedrørende forhold mellem ægtefæller og ændringer af formueforholdet mellem ægtefæller tilsvarende anvendelse. Denne fortolkning svinger dog i national retspraksis.
Ordning omfattet af EU-retten
I de af EU's medlemsstater, der deltager i denne ordning for forstærket samarbejde, bestemmes den lov, der finder anvendelse på skilsmisse og separation, ved forordning (EU) nr. 1259/2010, der fortrænger nedenstående nationale lovvalgsregler, for så vidt de indeholder modstridende bestemmelser.
Ordning, der er fastsat i de nationale lovvalgsregler
Gældende lovgivning i tilfælde af skilsmisse og separation er:
Ændring af den lov, der finder anvendelse, under ægteskabets beståen:
Ordning, der er fastsat i Haagerprotokollen af 2007
I Den Europæiske Unions medlemsstater (med undtagelse af Danmark) bestemmes den lovgivning, der finder anvendelse på underholdspligt, som udspringer af familieforhold, forældre-børn-forhold, ægteskab eller svogerskab, herunder underhold til børn, hvis forældre ikke er gift, i overensstemmelse med Haagerprotokollen om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt af 23. november 2007, der tilsidesætter nedenstående nationale lovvalgsregler, for så vidt som disse adskiller sig herfra.
Ordning, der er fastsat i de nationale lovvalgsregler
Den gældende lovgivning er, hvor det er relevant:
I tilfælde, hvor underholdsbidrag er baseret på andre familieforhold:
Gældende lovgivning i tilfælde, hvor underholdsbidrag er baseret på juridiske transaktioner, er:
Gældende lovgivning i tilfælde, hvor underholdsbidrag er baseret på en arv eller testamentarisk disposition:
Ordning omfattet af EU-retten
I de af EU's medlemsstater, der deltager i denne ordning for forstærket samarbejde, herunder Portugal, bestemmes den lov, der finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller og konsekvenserne for registrerede partneres formueforhold, ved forordning (EU) nr. 2016/1103 og forordning (EU) nr. 2016/1104, der fortrænger nedenstående nationale lovvalgsregler, for så vidt de indeholder modstridende bestemmelser.
Ordning, der er fastsat i de nationale lovvalgsregler
Der gælder følgende lovgivning for ægtepagter (indhold og virkninger) og for formueordningen (i henhold til loven eller fastlagt ved aftale):
For så vidt angår ændringer i formueforholdet mellem ægtefællerne henvises til afsnittet "Ægteskab, ugifte/samboende par, partnerskaber, skilsmisse, separation og underholdspligt" ovenfor, for så vidt det drejer sig om forholdet mellem ægtefæller og ændringer i formueforholdet (den civile lovbogs artikel 54).
Ordning omfattet af EU-retten
I EU's medlemsstater (med undtagelse af Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige) bestemmes den lovgivning, der finder anvendelse på arv, i henhold til forordning (EU) nr. 650/2012, som tilsidesætter nedenstående nationale lovvalgsregler, i det omfang de adskiller sig herfra.
Forordningen om arv berører ikke anvendelsen af internationale konventioner, som Portugal er part i på datoen for denne forordnings vedtagelse (artikel 75, stk. 1, i forordning (EU) nr. 650/2012).
Selv om Portugal har undertegnet Haagerkonventionen om lovkonflikter vedrørende viljesformer (1961), har landet endnu ikke ratificeret den (april 2021), hvorfor landet ikke er bundet heraf.
Derfor er internationale testamenter underlagt konventionen om ensartet lovgivning vedrørende formen af et internationalt testamente (Washington, 1973), som Portugal er part i, godkendt til tiltrædelse ved lovdekret nr. 252/75 og ved reglerne i den portugisiske notarlov.
Ordning, der er fastsat i de nationale lovvalgsregler
Personloven for testator på tidspunktet for dødsfaldet finder anvendelse:
Den lovgivning, der gælder for testator på tidspunktet for opgørelsen, finder anvendelse:
Bemærk:
I tilfælde af at personloven er ændret, efter at der er foretaget en dødsdisposition, kan den person, der foretager dispositionen, stadig tilbagekalde denne disposition i medfør af den foregående personlov (den civile lovbogs artikel 63, stk. 2).
For så vidt angår dødsdispositionernes form og tilbagekaldelse eller ændring af dispositionen, kan følgende anvendes som alternativ:
Begrænsninger ved denne ordning:
Formkrav i personloven for afdøde på det tidspunkt, erklæringen udformes, skal overholdes, hvis manglende overholdelse betyder, at erklæringen bliver ugyldig eller ikke kan eksekveres, selv om den er udfærdiget i udlandet.
Den lovgivning, der finder anvendelse på besiddelse, ejerskab og andre tinglige rettigheder, er:
Den lovgivning, der gælder for etablering og overdragelse af tinglige rettigheder over fast ejendom i transit, er:
Den lovgivning, der gælder for etablering og overdragelse af tinglige rettigheder over transportmidler, der skal registreres, er:
Den lovgivning, der gælder for evnen til at etablere tinglige rettigheder over fast ejendom eller til at afhænde den, er:
Den lovgivning, der finder anvendelse på ophavsret, er:
Den lovgivning, der finder anvendelse på industriel ejendomsret, er:
Hovedregel: Lovgivningen i den stat, hvor proceduren blev indledt, finder anvendelse (artikel 276 i loven om insolvens og genopretning af virksomheder).
Undtagelse: Retsvirkningerne af konkursdekretet:
• Kontrakter om ansættelse eller andre arbejdsretlige forhold behandles efter den lovgivning, der finder anvendelse på ansættelseskontrakten (artikel 277 i loven om insolvens og genopretning af virksomheder).
• For så vidt angår fordringshaverens sikkerhed i fast ejendom, skibe og fly, hvis registrering er obligatorisk, finder registerstatens lovgivning anvendelse (artikel 278 i loven om insolvens og genopretning af virksomheder).
• Kontrakter, hvorved der indrømmes tinglige rettigheder over en fast ejendom, eller brugsrettigheder over en sådan ejendom, behandles udelukkende efter lovgivningen i den stat, hvor ejendommen er beliggende (artikel 279, stk. 1, i loven om insolvens og genopretning af virksomheder).
• Ejendomsforbeholdssælgeres rettigheder over for skyldneren samt fordringshaverens eller tredjemands tinglige rettigheder over de af skyldnerens aktiver, der på tidspunktet for konkursdekretets afsigelse befinder sig i en fremmed stat, er udelukkende undergivet den pågældende stats lovgivning (artikel 280, stk. 1, i loven om insolvens og genopretning af virksomheder).
• Rettigheder i henhold til gældsbreve behandles efter den lovgivning, der finder anvendelse ved overdragelse af sådanne gældsbreve, jf. artikel 41 i gældsbrevsloven (Código dos Valores Mobiliários) (artikel 282, stk. 1, i loven om insolvens og genopretning af virksomheder).
• Rettigheder og forpligtelser for deltagere i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer som defineret i artikel 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF, eller lignende systemer behandles efter den lovgivning, der finder anvendelse på systemet (artikel 285 i gældsbrevsloven og artikel 282, stk. 2, i loven om insolvens og genopretning af virksomheder).
• Salgs‑ og tilbagekøbsforretninger som defineret i artikel 12 i Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 behandles efter den lovgivning, der finder anvendelse på de relevante aftaler (artikel 283 i loven om insolvens og genopretning af virksomheder).
• Verserende tvister vedrørende et aktiv eller en rettighed i konkursboet afgøres udelukkende efter lovgivningen i den stat, hvor tvisten verserer (artikel 285 i loven om insolvens og genopretning af virksomheder).
Links til relevant portugisisk lovgivning
Den Portugisiske Republiks forfatning
Lov om insolvens og genopretning af virksomheder
Afsluttende bemærkning
Oplysningerne i dette faktablad er generelle, ikke udtømmende og ikke bindende for kontaktpunktet, Det Europæiske Retlige Netværk for Civil‑ og Handelssager, domstolene eller andre modtagere. Der skal altid tages udgangspunkt i gældende lovgivning.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.