Bruxelles I-forordningen (omarbejdet)

Ungarn

Indholdet er leveret af
Ungarn

FIND KOMPETENTE DOMSTOLE/MYNDIGHEDER

Søgeværktøjet nedenfor vil hjælpe dig med at finde den eller de domstole/myndigheder, der er kompetente for et specifikt europæiske retligt instrument. Vi har gjort alt for at sikre, at resultaterne er så nøjagtige som muligt, men der kan være exceptionelle sager om fastlæggelse af kompetence, som ikke nødvendigvis er dækket.

Ungarn

Brussels I recast


*skal udfyldes

Artikel 65, stk. 3 – Oplysninger om, hvordan retsvirkningerne af de afgørelser, hvortil der henvises i forordningens artikel 65, stk. 2, fastlægges i overensstemmelse med national lovgivning.

1.) Betydningen af procesunderretning i Ungarns civile retsplejelov:

Enhver part, som ikke er blevet fyldestgjort og ønsker at indgive et krav mod tredjemand eller frygter at blive gjort til genstand for et krav fra tredjemand, kan indgive en begæring om at få denne tredjemand knyttet til sagen. Procesunderretningen kan både udarbejdes af en af sagens parter, intervenienten eller den person, der modtager procesunderretningen.

2.) Frister for procesunderretningen som formel foranstaltning:

Sagsøgte kan indgive underretningen senest 30 dage efter modtagelsen af anmodningen og den begærende part inden for 30 dage efter modtagelsen af realitetsindsigelsen. Dette gælder analogt ved antagelige krav eller modkrav.

En person, der tilknyttes en sag, efter at den er indledt (dvs. biintervenienten eller modtageren af procesunderretningen) kan indgive en procesunderretning inden for 30 dage fra den dag, hvor den pågældende indtrådte i retssagen. I forbindelse med særligt vigtige retssager (over 400 000 000 HUF) er den frist, der gælder for indkalderens og den indkaldtes erklæringer, ikke 30, men kun 15 dage. Enhver erklæring fra indkalderen, der fremsættes efter fristens udløb, vil af dommeren blive betragtet som uantagelig.

3.) Hvordan en procesunderretning gennemføres:

Den indkaldende part har to forpligtelser i forbindelse med en procesunderretning: Dels skal denne fremsende procesunderretningen skriftligt til den indkaldte tredjemand og her angive årsagen til og kort gøre status over tvisten, dels skal procesunderretningen meddeles retten, enten skriftligt eller mundtligt under et retsmøde, og også her skal der gøres rede for årsagen. Den indkaldende part skal, i forbindelse med at retten informeres om procesunderretningen, fremlægge dokumentation for, at den indkaldte tredjemand har modtaget procesunderretningen, og for modtagelsesdatoen.

Hvis den indkaldte tredjemand ikke informerer domstolen om sin indtræden i sagen senest 30 dage efter modtagelsen af underretningen, således som dette er dokumenteret af den indkaldende part, anses den pågældende for ikke at ville indtræde i sagen. Enhver erklæring, der afgives efter fristens udløb, er uantagelig.

Hvis den indkaldte part accepterer at indtræde i sagen, kan det ske som biintervenient til støtte for den indkaldende part. I dette tilfælde meddeler den pågældende tredjemand dette, enten skriftligt eller mundtligt på et retsmøde.

Reglerne om indtræden i en sag anvendes tilsvarende med hensyn til den indkaldte parts retlige status og godkendelse af dennes deltagelse til støtte for den indkaldende part.

4.) Procesunderretningens retsvirkninger:

Hvis den indkaldte part accepterer at indtræde i sagen, gør den pågældende dette til støtte for den indkaldende part (ikke valgfrit). Ifølge Ungarns civile retsplejelov kan den indkaldte part have to slags retlig status:

– Hvis dommen har retskraft, men denne ikke omfatter retsforholdet mellem den intervenerende part og modparten, kan den intervenerende part (oprindeligt: den indkaldte part) selv tage samme processkridt som den part, den pågældende er indtrådt til støtte for, men kan ikke indgå en aftale, anerkende en ret eller give afkald på en ret. Disse skridt har dog kun virkning i det omfang, parten undlader at tage de samme skridt, eller i det omfang den intervenerende parts skridt ikke er i strid med skridt taget af den part, den pågældende støtter.

– Hvis dommens retskraft efter loven omfatter retsforholdet mellem den intervenerende part og modparten, kan den intervenerende part (oprindeligt: den indkaldte part) selv tage samme processkridt, som den part, den pågældende er indtrådt til støtte for, med kan ikke indgå en aftale, anerkende en ret eller give afkald på en ret. I dette tilfælde har hans skridt dog virkning, også selv om de er i strid med skridt taget af den part, den pågældende støtter. Retten bestemmer disse modstridende skridts virkning for sagens udkomme, idet den ligeledes tager hensyn til sagens øvrige elementer.

Den måde, hvorpå dommens retskraft påvirker retsforholdet mellem den intervenerende part og modparten, afhænger derfor på ingen måde af domstolens skøn og fastlægges alene af lovens bestemmelser.

For eksempel bestemmes det i artikel 32, stk. 2, i lov nr. LXII af 2009 om obligatorisk ansvarsforsikring for motorkøretøjer, at virkningen af en retskraftig dom, hvor skadelidtes erstatningskrav afvises, også omfatter forsikringstageren samt, i de tilfælde der er omfattet af artikel 35, stk. 1, køretøjets ejer og fører, hvis retten bestemmer dette i tvisten mellem på den ene side skadelidte og på den anden side forsikringsselskabet, skadevolder, det nationale kontor eller erstatningsfonden (artikel 35, stk. 1, bestemmer følgende: skadelidte kan på grundlag af bestemmelserne i denne lov og med forbehold af undtagelserne i artikel 36 fremsætte et erstatningskrav over for erstatningsfonden for at få erstatning for skader forvoldt på ungarsk område af et motorkøretøj, der ikke var forsikret, hvilket er i strid med pligten til at forsikre motorkøretøjer, af et ukendt køretøj eller et køretøj tilhørende en ukendt ejer eller for skader påført i suspensionsperioden som omhandlet i artikel 26. Erstatningsfonden skal yde erstatning op til det loft, der er fastsat i artikel 13, stk. 1. Fonden skal yde erstatning til skadelidte, herunder for skader forårsaget af et motorkøretøj, der ikke var taget i brug eller var taget ud af drift).

Den indkaldte parts godtagelse af en procesunderretning betyder ikke, at denne anerkender sin forpligtelse over for den indkaldende part. Retsforholdet mellem dem ikke kan bestemmes i hovedsagen (som den indkaldte tredjemand er indtrådt i).

Artikel 74 – beskrivelse af nationale regler om fuldbyrdelse og procedurer herfor

Der henvises til siden om procedurerne for fuldbyrdelse af domme.

Artikel 75, stk. 1, litra a) – navne og kontaktoplysninger på de retter, til hvilke anmodningerne skal indgives i henhold til artikel 36, stk. 2, 45, stk. 4, og 47, stk. 1

I Ungarn, distriktsdomstolen, der sættes ved den regionale domstol ("törvényszék székhelyén működő járásbíróság"). I departementet Pest, distriktsdomstolen i Buda og omegn ("Budakörnyéki Járásbíróság"); i Budapest, den centrale kredsdomstol i Buda ("Budai Központi Kerületi Bíróság").

Artikel 75, stk. 1, litra b) – navne og kontaktoplysninger på de retter, til hvilke appel af afgørelser angående en anmodning om afslag på fuldbyrdelse skal indgives i henhold til artikel 49, stk. 2

I Ungarn, den regionale domstol ("törvényszék"). I Budapest, retten i Budapest ("Fővárosi Törvényszék").

Artikel 75, stk. 1, litra c) – navne og kontaktoplysninger på de retter, til hvilke yderligere appel skal indgives i henhold til artikel 50

I Ungarn, Curia ("Kúria"), (ved at indsende en begæring til retten i første instans om fornyet behandling af dennes afgørelse).

Artikel 75, stk. 1, litra d) – sprog, der kan anvendes ved oversættelse af formularerne vedrørende domme, officielt bekræftede dokumenter og retsforlig

Ikke relevant.

Artikel 76, stk. 1, litra a) – kompetenceregler, der er omhandlet i forordningens artikel 5, stk. 2, og artikel 6, stk. 2

I Ungarn, artikel 57 i lovdekret nr. 13 af 1979 om international privatret (a nemzetközi magánjogról szóló 1979. évi 13. törvényerejű rendelet).

Artikel 76, stk. 1, litra b) – regler om procesunderretning, der er omhandlet i forordningens artikel 65

I Ungarn, artikel 58-60 i lov nr. III af 1952 om indførelse af den civile retsplejelov (a polgári perrendtartásról szóló 1952. évi III. törvény).

Article 76, stk. 1, litra c) – konventioner, der er omhandlet i forordningens artikel 69

  • Aftale mellem Folkerepublikken Bulgarien og Folkerepublikken Ungarn om gensidig retshjælp i civilretlige, familieretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Sofia den 16. maj 1966
  • Konvention mellem Folkerepublikken Ungarn og Republikken Cypern om gensidig retshjælp i civilretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Nicosia den 30. november 1981
  • Traktat mellem Folkerepublikken Ungarn og Den Socialistiske Republik Tjekkiet om gensidig bistand og om retsforhold i civil-, familie- og strafferetlige sager, undertegnet i Bratislava den 28. marts 1989, med hensyn til Den Tjekkiske Republik og Den Slovakiske Republik
  • Konvention mellem Folkerepublikken Ungarn og Den Franske Republik om gensidig retshjælp i civil- og familieretlige sager, om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser samt om gensidig retshjælp i straffesager og sager om udlevering, undertegnet i Budapest den 31. juli 1980
  • Konvention mellem Folkerepublikken Ungarn og Grækenland om gensidig retshjælp i civilretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Nicosia den 8. oktober 1979
  • Traktat mellem Folkerepublikken Ungarn og Den Socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien om gensidig retshjælp, undertegnet i Beograd den 7. marts 1968, med hensyn til Republikken Kroatien og Republikken Slovenien
  • Konvention mellem Den Polske Folkerepublik og Den Ungarske Folkerepublik om gensidig retshjælp i civilretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Budapest den 6. marts 1959
  • Traktat mellem Folkerepublikken Rumænien og Folkerepublikken Ungarn om gensidig retshjælp i civilretlige, familieretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Bukarest den 7. oktober 1958.
Sidste opdatering: 02/01/2024

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.