Ægtefællers formueforhold

Italien
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Findes der i denne medlemsstat en lovbestemt ordning om formueforholdet mellem ægtefæller? Hvad foreskriver den?

I Italien er den legale formueordning mellem ægtefæller formuefællesskabet, som fastsat i artikel 177 ff. i den civile lovbog.

Det legale formuefællesskab omfatter de aktiver, som ægtefællerne hver for sig eller sammen har erhvervet under ægteskabet, med undtagelse af personlige aktiver.

Ægtefællernes personlige aktiver er:

1) aktiver, de allerede ejede før ægteskabets indgåelse

2) aktiver, de har modtaget i gave eller arv efter ægteskabets indgåelse

3) aktiver, der udelukkende er til strengt personlig brug

4) aktiver, de bruger under udøvelsen af deres hverv

5) aktiver, de har fået i skadeserstatning, og ydelser, de har modtaget som følge af hel eller delvis uarbejdsdygtighed

6) aktiver, de har erhvervet med indtægter fra overførsel eller salg af personlige aktiver, når dette udtrykkeligt fremgår af købsaftalen.

Følgende er ligeledes omfattet af formuefællesskabet:

1) afkast af ægtefællernes personlige aktiver, som er opkrævet, men ikke brugt ved formuefællesskabets opløsning

2) indtægter fra ægtefællernes aktiviteter, som ikke er brugt ved formuefællesskabets opløsning

3) virksomheder, som ledes af begge ægtefæller, og som er oprettet efter ægteskabets indgåelse.

Ægtefællerne har hver især ret til at forvalte de fælles aktiver og til at lægge sag an for retshandler, der vedrører disse, mens denne ret tilfalder ægtefællerne i fællesskab i forbindelse med retshandler vedrørende ekstraordinær forvaltning.

I det legale formuefællesskab sker bodeling ved, at aktiver og passiver opdeles i lige store andele.

2 Hvordan kan ægtefæller tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold? Hvilke formelle krav er der i dette tilfælde?

Ægtefællerne kan vælge en anden ordning, som for at være gyldig skal oprettes ved et officielt bekræftet dokument.

Hvis ægtefællerne vælger ordningen med særeje, kan dette valg ligeledes angives i vielsesattesten.

Ægtefællerne kan beslutte sig for at stifte en fond, hvortil de overfører fast ejendom eller bestemte tinglyste løsøregenstande eller gældsbreve for at dække familiens behov (den civile lovbogs artikel 167).

Fonden kan stiftes af begge ægtefæller eller af en af ægtefællerne ved et officielt bekræftet dokument. Ellers kan fonden stiftes af tredjemand ved et officielt bekræftet dokument eller testamente.

Med hensyn til fondens ejerskab og forvaltning finder reglerne om det legale formuefællesskab (den civile lovbogs artikel 168) anvendelse.

3 Er der begrænsninger for, hvordan ægtefæller kan tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold?

Ægtefællerne kan ikke generelt aftale, at deres formueforhold helt eller delvist reguleres af love, som de ikke er underlagt, eller af uskrevne retsregler, og indholdet af de aftaler, som de ønsker skal gælde for deres formueforhold, skal fastlægges præcist (den civile lovbogs artikel 161).

Enhver aftale vedrørende aktiver, som skal gives i medgift, er ugyldig (den civile lovbogs artikel 166a).

Hvis ægtefællerne indgår aftale om at ændre den legale formueordning, er følgende aktiver udelukket fra de fælles aktiver:

1) aktiver til strengt personlig brug

2) aktiver, som ægtefællerne bruger under udøvelsen af deres hverv

3) aktiver, som ægtefællerne har fået i skadeserstatning

4) ydelser modtaget som følge af hel eller delvis uarbejdsdygtighed.

Desuden er reglerne om det legale formuefællesskab med hensyn til aktivernes forvaltning og opdeling i lige store andele ufravigelige.

4 Hvilke retsvirkninger har skilsmisse, separation eller ægteskabsopløsning for formueforholdet mellem ægtefællerne?

Ved skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskab ophæves det legale formuefællesskab.

5 Hvilke konsekvenser har det for formueforholdet mellem ægtefællerne, hvis en af dem afgår ved døden?

En ægtefælles død ophæver det legale formuefællesskab.

6 Hvilken myndighed har kompetence til at træffe afgørelse i en sag vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller?

Domsmyndigheden er kompetent i henhold til de almindelige bestemmelser.

7 Hvilke virkninger har formueforholdet mellem ægtefæller for retsstillingen mellem en ægtefælle og en tredjepart?

Aktiverne i det legale formuefællesskab kan ikke bruges til at opfylde forpligtelser, som en af ægtefællerne har påtaget sig inden ægteskabets indgåelse, eller forpligtelser i forbindelse med gaver og legater, som ægtefællerne har modtaget i løbet af ægteskabet, men ikke har overført til formuefællesskabet (den civile lovbogs artikel 187 og 188).

Aktiverne i det legale formuefællesskab kan bruges til at opfylde forpligtelser, som en af ægtefællerne har påtaget sig efter ægteskabets indgåelse ved handlinger, som rækker videre end ekstraordinær forvaltning, uden den andens nødvendige samtykke, når kreditorerne ikke kan fyldestgøres i den pågældendes personlige aktiver (den civile lovbogs artikel 189).

Når aktiverne i formuefællesskabet ikke er tilstrækkelige til at dække gælden, kan kreditorerne søge fyldestgørelse i begge ægtefællers personlige aktiver for op til halvdelen af gælden (den civile lovbogs artikel 190).

8 En kort beskrivelse af proceduren for opdeling, herunder deling, fordeling og afvikling, af formueforholdet mellem ægtefæller i denne medlemsstat.

I det legale formuefællesskab sker bodeling ved, at aktiver og passiver opdeles i lige store andele. Den dommer, der forestår bodelingen, kan under hensyntagen til børnenes tarv og forældremyndigheden over disse give en af ægtefællerne en brugsret til en del af de aktiver, der tilkommer den anden ægtefælle (den civile lovbogs artikel 194).

I forbindelse med bodelingen kan ægtefællerne hver især udtage de løsøregenstande, de ejede inden formuefællesskabets oprettelse, eller som de har modtaget ved arv eller i gave i den periode, hvor formuefællesskabet bestod.

Hvis ikke de pågældende løsøregenstande er at finde, kan ægtefællen stille krav om et beløb svarende til deres værdi, som skal dokumenteres, evt. ved fastsættelse af deres almindeligt kendte værdi, medmindre deres forsvinden skyldes brug eller ødelæggelse eller andet, som ikke kan lægges den anden ægtefælle til last (den civile lovbogs artikel 196).

9 Hvilken procedure og hvilke dokumenter eller oplysninger kræves der normalt for at registrere fast ejendom?

Aftaler om overdragelse af ejendomsretten til fast ejendom og i princippet alle retsakter, som stifter, overdrager eller ændrer tinglige rettigheder til fast ejendom, skal indføres i tingbogen. Denne regel er ufravigelig ved køb af fast ejendom under det legale formuefællesskab.

Den part, der anmoder om indførelsen, forelægger sammen med en kopi af adkomstdokumentet registratoren en meddelelse i to originaleksemplarer, hvoraf det også fremgår, hvilket formueforhold der består mellem ægtefællerne, hvis de er gift, i henhold til deres erklæring i dokumentet eller certifikatet fra den registerfører ved civilstandsregistret, der har anført formueordningen i vielsesattesten.

Andre formuerelaterede aftaler som dem, hvorved en bestemt fast ejendom, som kun tilhører den ene af ægtefællerne, overføres til formuefællesskabet, eller hvorved der stiftes en fond, som omfatter fast ejendom, skal ligeledes indføres i tingbogen.

Sidste opdatering: 05/10/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.