Ægtefællers formueforhold

1 Findes der i denne medlemsstat en lovbestemt ordning om formueforholdet mellem ægtefæller? Hvad foreskriver den?

Ja, der findes en sådan ordning. Den regulerer underholdspligten mellem ægtefæller under og efter ægteskabet. Den omfatter også bestemmelser om rettigheder og forpligtelser under og efter ægteskabet i forhold til forskellige typer af aktiver, gæld, boligen og det fælles indbo samt gaver mellem ægtefæller.

Ja, der findes en sådan ordning. Den regulerer underholdspligten mellem ægtefæller under og efter ægteskabet. Den omfatter også bestemmelser om rettigheder og forpligtelser under og efter ægteskabet i forhold til forskellige typer af aktiver, gæld, boligen og det fælles indbo samt gaver mellem ægtefæller.

2 Hvordan kan ægtefæller tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold? Hvilke formelle krav er der i dette tilfælde?

Ægtefællerne kan have to kategorier af formuer: "sameje" (giftorättsgods), der svarer til ordningen med formuefællesskab, og "særeje" (enskild egendom). Ordningen med sameje er den mest almindelige og anvendes, hvis parterne ikke aftaler andet. Sameje indgår i princippet i bodelingen ved en af ægtefællernes død eller ved skilsmisse. Aktiver kan omfattes af ordningen med særeje, således at de ikke skal indgå i bodelingen, som følge af:

a) en ægtepagt (äktenskapsförord). Ægtepagten skal være skriftlig og registreres hos Skatteverket

b) vilkår for gaver

c) vilkår i testamente

d) vilkår for udpegning af en begunstiget i livsforsikringsaftaler, ulykkes- eller sygeforsikringer eller i individuelle pensionsordninger.

3 Er der begrænsninger for, hvordan ægtefæller kan tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold?

Ja, der er begrænsninger. Der er f.eks. bestemmelser, der beskytter ægtefællernes fælles bolig og indbo under ægteskabet. En ægtefælle må ikke sælge, udleje eller på anden måde disponere over boligen uden den anden ægtefælles samtykke. Disse regler finder også anvendelse på særeje i henhold til en ægtepagt. Ved bodeling overdrages den fælles bolig og det fælles indbo til den ægtefælle, der har størst behov herfor. Dette er tilfældet, selv om den anden ægtefælle er eneejer af aktiverne. Hvis værdien af de aktiver, der således overdrages til en af ægtefællerne, er højere end ægtefællens boslod, kan ægtefællen dog stadig få overdraget aktiverne mod betaling af forskellen til den anden ægtefælle. Den efterlevende ægtefælle har f.eks. også ret til at få udbetalt et minimumsbeløb fra den fælles formue. Dette gælder, selv om den afdøde ægtefælles aktiver udelukkende tilhørte afdøde, eller selv om afdøde havde testamenteret hele sin formue til tredjemand.

4 Hvilke retsvirkninger har skilsmisse, separation eller ægteskabsopløsning for formueforholdet mellem ægtefællerne?

Svensk ret indeholder kun bestemmelser om skilsmisse. Skilsmissens retsvirkninger er bodeling. En af ægtefællerne kan også tilkendes underholdsbidrag, i det mindste i en overgangsperiode.

5 Hvilke konsekvenser har det for formueforholdet mellem ægtefællerne, hvis en af dem afgår ved døden?

Bodeling. Boet fordeles mellem den afdøde ægtefælles arvinger og den efterlevende ægtefælle. De to ægtefællers fælles arvinger i lige nedstigende linje arver imidlertid ikke, før den efterlevende ægtefælle er afgået ved døden.

6 Hvilken myndighed har kompetence til at træffe afgørelse i en sag vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller?

Parterne kan selv foretage bodelingen. Hvis parterne er enige, er det eneste formelle krav, at bodelingen skal foretages skriftligt og underskrives af begge parter. Hvis parterne ikke er enige, kan retten udpege en bobestyrer (bodelningsförrättare). Parterne kan indbringe bobestyrerens afgørelser for retten.

7 Hvilke virkninger har formueforholdet mellem ægtefæller for retsstillingen mellem en ægtefælle og en tredjepart?

Hver ægtefælle hæfter for sin egen gæld. En ægtefælles kreditor kan derfor ikke søge fyldestgørelse i den anden ægtefælles aktiver, uanset formueforholdet mellem ægtefællerne (formuefællesskab eller særeje). Der findes også regler, som beskytter kreditorerne mod ægtefællernes forsøg på at fjerne aktiver. En ægtefælle kan f.eks. ikke beslutte at lade privat formue indgå i bodelingen for at undgå at indfri gæld.

8 En kort beskrivelse af proceduren for opdeling, herunder deling, fordeling og afvikling, af formueforholdet mellem ægtefæller i denne medlemsstat.

Sameje (giftorättsgods) indgår i princippet i bodelingen. Der er dog flere undtagelser fra denne regel. Hver ægtefælle kan udtage et beløb, der svarer til ægtefællens gæld, fra samejet. Hver ægtefælle kan også udtage tøj og andre aktiver til eget brug samt personlige gaver. Bodelingen omfatter heller ikke pensionsrettigheder via en privat arbejdsgiver eller en offentlig ordning og i et vist omfang heller ikke private pensionsforsikringsordninger. Værdien af det resterende sameje fordeles i princippet ligeligt mellem ægtefællerne. Ved fordelingen tages der hensyn til, hvem der ejer det pågældende aktiv. Som nævnt ovenfor findes der også særlige bestemmelser, som beskytter den fælles bolig og det fælles indbo.

9 Hvilken procedure og hvilke dokumenter eller oplysninger kræves der normalt for at registrere fast ejendom?

Enhver overdragelse af fast ejendom skal registreres ved indgivelse af en ansøgning om registrering af ejendomsret hos den svenske kort- og matrikelstyrelse (Lantmäteriet). Det er normalt køberen af fast ejendom, der ansøger om registrering. De originale dokumenter skal vedlægges ansøgningen.