Formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber

1 Findes der i denne medlemsstat forskellige former for "registreret partnerskab"? Hvad er forskellene mellem de forskellige former?

Der findes kun én ordning for registrerede partnerskaber i Luxembourg, som blev indført ved lov af 9. juli 2004 om retsvirkningerne af visse partnerskaber (herefter "loven"). Loven blev efterfølgende suppleret.

I denne lov defineres partnerskab som samliv mellem to personer af forskelligt køn eller af samme køn, som bor sammen som par og har afgivet en erklæring herom til justitssekretæren i deres bopælskommune eller den kommune, hvor de lever sammen som par.

2 Findes der i denne medlemsstat en lovbestemt formueordning for registrerede partnerskaber? Hvad foreskriver den? Hvilke former for "registrerede partnerskab" finder den anvendelse på?

I henhold til lovens artikel 10 er fuldstændig særeje med hensyn til alle ægtefællernes ejendele den almindelige retsregel, hvis der ikke er indgået anden aftale. Hver partner beholder således de aktiver (løsøre eller fast ejendom), som han kan bevise, tilhører ham, overskud og indtægter fra sine aktiver og udbyttet af sit arbejde. Der er formodning om sameje for så vidt angår goder, som ingen partner kan bevise at være ejer af.

Partnerne kan fravige den retlige ordning ved at fastlægge de formueretlige virkninger af partnerskabet ved hjælp af en aftale om registrering.

Loven indeholder desuden bestemmelser om en primær lovbestemt ordning, der finder anvendelse på alle partnerskaber. En gensidig ydelse af materielt bidrag i forhold til partnernes respektive evner er således bydende nødvendig. Desuden forbliver hver enkelt partner eneansvarlig for gæld, der er optaget af ham eller hende selv før eller under partnerskabet. Endelig kan partnerne ikke uden den anden part råde over de rettigheder, i henhold til hvilke den fælles bolig er sikret, eller de møblerne, som den er indrettet med.

Partnerne nyder samme sociale beskyttelse i henhold til loven som gifte personer som f.eks. ret til efterladtepension og nyder samme skattefordele som gifte personer, navnlig med hensyn til registrering, arv og direkte skatter.

Da der kun findes én form for registreret partnerskab i Luxembourg, finder den lovbestemte ordning som udgangspunkt kun anvendelse på denne.

3 Hvordan kan partnere tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold? Hvilke formelle krav er der i dette tilfælde?

Partnerne kan enten undlade at indgå en aftale om formueforhold med den konsekvens, at den retlige ordning finder anvendelse på deres partnerskab, eller indgå en aftale, hvori de fastlægger de formueretlige virkninger af deres partnerskab.

Eksistensen af en sådan aftale skal anmeldes til justitssekretæren, når partnerskabet erklæres. Aftalen sendes derefter efter anmodning fra justitssekretæren til statsadvokaturen inden for tre arbejdsdage med henblik på optagelse i folkeregistret. Denne optagelse i folkeregistret gør erklæringen om partnerskab eksigibel over for tredjemand.

Partnerne kan frit ændre deres formueforhold ved hjælp af en ændringsaftale, der skal overdrages til den justitssekretær, der modtog det originale dokument. Enhver senere ændring meddeles statsadvokaturen i overensstemmelse med de samme formkrav.

4 Er der begrænsninger for, hvordan partnere kan tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold?

Ja, der findes begrænsninger i friheden til at organisere et registreret partnerskab. Ethvert partnerskab er underlagt en primær lovbestemt ordning vedrørende visse formueretlige konsekvenser, som ikke kan fraviges ved aftale.

Det betyder, at partnerne skal yde hinanden materiel bistand. De to partnere skal bidrage til partnerskabets omkostninger i forhold til deres respektive evner. Hvis der er optaget gæld med henblik på at opfylde deres fælles husholdnings daglige behov eller til fælles boligforhold, hæfter partnerne solidarisk over for tredjemand, også efter at partnerskabet er ophørt. Solidariteten må dog ikke vedrøre udgifter, der er åbenbart urimelige i forhold til partnerskabets levevis, uanset nytten eller anvendeligheden af købet eller god eller ond tro hos den tredjepart, der indgår kontrakten. I tilfælde af køb på kredit finder solidariteten kun anvendelse, hvis begge partnere indvilliger i købet.

Desuden kan ingen af partnerne uden den andens samtykke råde over den fælles bolig og møblerne, som den er indrettet med. Partneren, som ikke har givet sit samtykke, kan anmode om ophævelse af en sådan handling.

5 Hvilke retsvirkninger har opløsning eller omstødelse for de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab?

Det registrerede partnerskab ophører automatisk i tilfælde af en af partnernes ægteskab eller død med virkning fra datoen for begivenheden.

Det registrerede partnerskab kan også ophøre ved fælles erklæring eller ensidig erklæring.

Opløsningen får virkning fra datoen for dens registrering i forholdet mellem partnerne. Den kan gøres gældende over for tredjemand fra dens registrering i folkeregistret.

Opløsningen af det registrerede partnerskab resulterer i en opgørelse af formueforholdet. Medmindre andet er aftalt, får hver partner sine egne aktiver tilbage, og de fælles aktiver deles med halvdelen til hver.

Expartnerne kan dog fortsætte fællesejet, hvis de ønsker det.

Partnerskabets ophør vil føre til ophør af den gensidige materielle bistand, medmindre andet er bestemt af partnerne eller af en retsafgørelse.

Familieretten kan undtagelsesvis træffe afgørelse om underholdsbidrag til en af partnerne eller om hasteforanstaltninger og foreløbige foranstaltninger, der er begrundet i det registrerede partnerskabs ophør.

Luxembourg påkender ikke ophævelser af registrerede partnerskaber.

6 Hvilke konsekvenser har det for de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab, hvis en af partnerne afgår ved døden?

En af partnernes død medfører opløsning og afvikling af partnerskabet.

Partnerne arver ikke hinanden, medmindre der er indgået et testamente i overensstemmelse med de almindelige regler.

7 Hvilken myndighed har kompetence til at træffe afgørelse i en sag vedrørende de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab?

Artikel 1007-1 i den nye civile retsplejelov fastslår, at familieretten behandler anmodninger om bidrag til dækning af det registrerede partnerskabs omkostninger samt foreløbige forholdsregler i tilfælde af det registrerede partnerskabs ophør.

I alle andre tilfælde finder de almindelige retsregler anvendelse.

8 Hvilke virkninger har de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab for retsstillingen mellem en partner og en tredjepart?

Begge partnere hæfter solidarisk, også efter partnerskabets ophør, over for tredjemand for gæld, som de eller en af dem i løbet af partnerskabet har stiftet til dækning af daglige behov i deres fælles husholdning og for udgifter i forbindelse med deres fælles bolig.

Solidariteten må dog ikke vedrøre udgifter, der er åbenbart urimelige i forhold til partnerskabets levevis, nytten eller anvendeligheden af købet eller god eller ond tro hos den tredjepart, der indgår kontrakten. Den finder heller ikke anvendelse på forpligtelser, der følger af afbetalingskøb, hvis disse ikke er indgået med begge partneres samtykke.

Med forbehold af ovennævnte regler forbliver hver enkelt partner eneansvarlig for gæld, der er optaget af vedkommende selv før eller under partnerskabet.

Desuden kan ingen af partnerne uden den andens samtykke råde over den fælles bolig og møblerne, som den er indrettet med. Den partner, der ikke har givet sit samtykke, kan anmode om ophævelse af en sådan handling.

9 En kort beskrivelse af proceduren for opdeling, herunder deling, fordeling og afvikling, af formuegoderne i det registrerede partnerskab i denne medlemsstat

Med forbehold af den almindelige formueordning overtager hver partner sine egne aktiver og sin personlige gæld. De fælles aktiver deles enten i mindelighed eller ved domstolene, hvis der ikke opnås enighed mellem parterne.

De almindelige bestemmelser om fælleseje og deling finder anvendelse (den civile lovbogs artikel 815 ff.).

For så vidt angår alle spørgsmål vedrørende opretholdelse af fælleseje og præferentiel tildeling, auktion over aktiver eller ting i fælleseje og virkningerne af deling henvises der til bestemmelserne om arv (artikel 718 ff. i den civile lovbog).

10 Hvilken procedure og hvilke dokumenter eller oplysninger kræves der normalt for at registrere fast ejendom?

Under alle omstændigheder skal enhver overdragelse af tinglige rettigheder over fast ejendom, bortset fra privilegier eller panterettigheder, enten vederlagsfrit eller mod vederlag, registreres på det tinglysningskontor, inden for hvis jurisdiktion aktiverne befinder sig.

Bestemmelserne i den ændrede lov af 25. september 1905 om registrering af tinglige rettigheder i forbindelse med fast ejendom finder anvendelse.